Hvis man som kristen vil argumentere for, at Jesus er en evig gud, vil man glemme alt om de tre første evangelier og gå direkte til Johannesevangeliet. I dette evangelium er Jesus Guds ord.
Johannes 1,1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Johannes 1,2 Han var i begyndelsen hos Gud.
Johannes 1,3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
I Johannesevangeliet har Jesus været med helt fra skabelsen, og forfatteren kalder Jesus en Gud (Johannes 1,18). Jesus selv hævdede, at han havde levet før Abraham og kaldte sig "Jeg er" som en omskrivning af Guds navn (Johannes 8,58), han var ét med Gud (Johannes 10,30), og havde man set ham, havde man set Gud fader (Johannes 14,9). Den vantro Thomas kaldte ham »Min Herre og min Gud« (Johannes 20,28).
Men omvendt havde Jesus far, mor og brødre. Disse brødre mente i øvrigt, at Jesus var fuld af løgn:
Johannes 7,3 Hans brødre sagde da til ham: "Tag herfra og gå til Judæa, for at dine disciple også kan se de gerninger, du gør.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 7,5 For ikke engang hans brødre troede på ham.
Johannesevangeliet har næsten lige så mange hentydninger til Jesus' jordbundne opvækst som til hans evige guddommelighed: Jesus er fra Nazaret og søn af Josef (Johannes 1,45, Johannes 6,42); han har en anonym mor og brødre (Johannes 2,1-12, Johannes 19,25-27); jøderne vidste, han kom fra Galilæa og ikke fra Betlehem, og Jesus indrømmede, at jøderne vidste, hvem han var, og hvor han kom fra.
Der er formentlig endnu engang tale om, at forfatteren af Johannesevangeliet bevidst modsiger sig selv. Se linket nederst på denne side for mange flere eksempler. Moderne teologer vil ikke sige "selvmodsigelse", for det lyder ikke pænt. I stedet bruges omskrivninger som "teologiske spændinger" og "litterære gåder".
Men hvad er det, forfatteren prøver at sige? Har Jesus altid eksisteret? Eller blev Jesus født omkring Kristi fødsel?
Det er netop for at bortforklare utallige af den slags selvmodsigelser, at man har opfundet treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden er den samme guddom med fire øje og tre næser (billedet til venstre).
Dette dogma blev vedtaget på det første koncil i Nikæa 325. Her blev Arius' lære: at Sønnen var skabt af Faderen, forkastet til fordel for Athanasius' lære: at Sønnen og Faderen var af samme guddom. Senere kom Helligånden også ind i billedet, og treenigheden var skabt.
Det pudsige er bare, at begge fløje i denne krig — arianister og athanasianere — fittigt citerede fra Johannesevangeliet, når de skulle argumentere for disse to diametralt forskellige fortolkninger.
Mærker: Johannes