Usynlig Jesus

Romerne 1,19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.
Romerne 1,20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.

Men hvorfor disse vage hentydninger til "usynligt væsen" og "gerninger"? Hvorfor nævner Paulus ikke Jesus? Paulus har selv kaldt Jesus for »den usynlige Guds billede«:

Kolossenserne 1,15 Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.

Ifølge evangelierne havde tusinder og atter tusinder mennesker set Jesus, »den usynlige Guds billede«, hørt hans taler og bevidnet hans mirakler.(1) Var Jesus ikke en reflektion af Guds usynlige væsen? Hvorfor bruger Paulus ikke Jesus til at illustrere Guds usynlige væsen?

Og hvorfor citerer Paulus ikke Jesus for at have sagt et eller andet klogt om Guds usynlige væsen? Jesus burde da være den primære kilde til Guds usynlige væsen, eftersom ingen kommer til Gud uden ved Jesus.

Er Paulus ikke klar over, at en historisk Jesus skulle have gået rundt på jorden få år forinden?

Der er mange hundrede steder, hvor Paulus burde nævne en historisk Jesus, men ikke gør det (se evt. det eksterne link). En klassisk bortforklaring er, at Paulus og hans læsere var en del af en "high context culture".

I en sådan kultur, hvor alle kender historierne om Jesus ind og ud, er der ingen grund til hele tiden at komme med en halv meter lang forklaring.

Men der er mange grunde til, at vi ikke har med en sådan "high context culture" at gøre her: Paulus er langt væk fra sine romerske læsere; han har ikke set dem længe; de er hedninge, der ikke kender meget til jødisk kultur; og der er interne uenigheder.

Hvis alting var så indlysende, at man ikke behøvede at forklare noget, ville der heller ikke være grund til at skrive en epistel på 16 kapitler.

Man kan pointere, at menigheden i Rom var ikke-jøder, der ikke kendte noget til Jesus (altså stik modsat den forrige bortforklaring, hvor menigheden vidste alt).

Men når medlemmerne ikke selv havde set og hørt Jesus, så havde Paulus haft dobbelt så god en grund til at fortælle alt om, hvordan »den usynlige Guds billede« havde opført sig her på jorden. Paulus kunne påkalde sig andre vidner til Jesus' gøren og laden, og han kunne stadig citere Jesus for en masse guldkorn om Guds usynlige væsen.

Eksterne links

Yderligere Selvmodsigelser

Jesus beskrives som en overjordisk profet, der udførte sine mirakler (som f.eks. at fodre 5.000 mænd foruden kvinder og børn) i fuld offentlighed, og som konstant var omringet af menneskemængder fra hele det Hellige Land.

Se f.eks.: Markus 3,8-10, Johannes 6,22-24, Johannes 12,9, Matthæus 4,24-5,2, Matthæus 21,8-11, Matthæus 21,45-46, Matthæus 26,3-5, Lukas 19,47-48, Lukas 22,6 og Lukas 23,27.

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.

Johannes 6,22: Næste dag indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene.
Johannes 6,23: Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket.
Johannes 6,24: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus.

Matthæus 4,24: Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Matthæus 4,25: Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Matthæus 5,1: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.
Matthæus 5,2: Og han tog til orde og lærte dem:

[herefter kommer 3 kapitler med Bjergprædikenen]

Matthæus 21,8: Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.
Matthæus 21,9: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
Matthæus 21,10: Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: "Hvem er han?"
Matthæus 21,11: og skarerne svarede: "Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa."

Matthæus 21,45: Da ypperstepræsterne og farisæerne havde hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem.
Matthæus 21,46: Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet.

Matthæus 26,3: Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas,
Matthæus 26,4: og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel.
Matthæus 26,5: Men de sagde: "Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket."

Lukas 19,47: Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen;
Lukas 19,48: men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

Har ingen set eller hørt Jesus?

Eksterne links

Yderligere Selvmodsigelser