Det hemmelige navn, som alle kendte Det hemmelige navn, som alle kendte 
|
Efter 2.669 år synes Gud, det er på tide at introducere sig selv for sit folk. Gud gemmer sig i en brændende busk og kalder på Moses.
2 Mosebog 6,2 Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jeg er HERREN!
2 Mosebog 6,3 For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem.
(Bibeloversættelse fra 1931)
Gud præsentere sig: »Jeg er HERREN«, og når der står "HERREN" med store bogstaver i den forrige Bibel-oversættelse fra 1931, så er det for at vise, at HERREN er en oversættelse af Guds hemmelige navn, Jahve.
Men det forbløffende er, at Gud fortæller, at Moses er den første, der hører det hemmelige navn. Hverken Abraham, Isak og Jakob har hørt det: »under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem«, eller som der står i oversættelsen fra 1992: »under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem«.
Som læser sidder man og klør sig hovedet. Her i 2 Mosebog siger Gud, at han aldrig tidligere har fortalt nogen, hvad han hedder, men enhver kan kigge efter i 1 Mosebog og se, at der står HERREN/Jahve mere end 160 gange.
 |
 |
Selvom 1 Mosebog er fyldt med beretninger om, at HERREN/Jahve gjorde dit og dat, så er det ikke ensbetydende med, at folk kendte hans navn. Det er bare noget (påstås det), forfatteren har tilføjet i bagklogskabens lys.
Denne forklaring holder ikke længe: Masser af mennesker i 1 Mosebog kendte navnet navnet HERREN/Jahve inklusiv Sodomas konge og egypteren Potifar.
Alle disse mennesker var specielt udvalgte folk (inklusiv Sodomas konge og egypteren Potifar), der holdt hemmeligheden inden for deres egen lukkede skare.
Denne forklaring holder heller ikke. Vi læser i 1 Mosebog, at folk påkaldte HERREN, og at et bjerg den dag i dag er opkaldt efter HERREN/Jahve: »som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig« (1 Mosebog 22,14). Hele folket kendte altså det hemmelige navn.
Måske havde alle jøderne fået kollektivt hukommelsestab og glemt, hvad deres Gud hedder. Det står ganske vist ingen steder i Bibelen, men kollektive hukommelsestab er gode til at bortforklare selvmodsigelser med.
Men den holder heller ikke. Gud siger specifikt, at han ikke har sagt sit hemmelige navn, HERREN/Jahve, til Abraham, Isak og Jakob: »for Abraham, for Isak og for Jakob […] under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende«. Her siger han specifikt, at disse tre patriarker aldrig har hørt hans hemmelige navn, og dermed modsiger han igen handlingen i Første Mosebog:
Uanset hvad Gud påstår, kendte Abraham, Isak og Jakob altså godt til HERRENs navn. Det er meget svært at se forskellen på det »Jeg er HERREN«, som Gud havde sagt til Abraham (1 Mosebog 15,7) og til Jakob (1 Mosebog 28,13), og det »Jeg er HERREN«, Gud sagde til Moses ved den brændende busk (2 Mosebog 6,2).
Alle kendte Guds hemmelige navn. Det er simpelthen en af de mest massive selvmodsigelser i hele Bibelen, forfatteren her lægger i munden på Gud.
Den sidste løsning, når alt andet svigter, er at fuske med oversættelsen. I stedet for at skrive "Jahve" eller "HERREN" skriver Bibelselskabet "Herren" med små bogstaver i oversættelsen fra 1992. Dermed har læseren ikke en chance for at gennemskue, hvornår Guds hemmelige navn optræder i teksten.
Læs evt. mange flere detaljer om den brændende busk og de tre forfattere.
Den berygtede NIV-oversættelse tilføjer ordet "fully". Så Gud har ikke "helt" sagt, at han hedder Jahve.
2 Mosebog 6,3 I appeared to Abraham, to Isaac and to Jacob as God Almighty, but by my name the Lord I did not make myself fully known to them.
(New International Version, NIV)
Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, Firekildehypotesen, Forfalskninger