Døde Jesus på Golgata?

Man kan fortolke "uden for" som "langt uden for". Det vil sige, at det Jesus "i virkeligheden" mener er, at man godt kan blive dræbt i Jerusalems forstæder, men ikke i resten af landet.

Men hvad skulle det være for en regel? Johannes Døberen blev dræbt i Galilæa, langt fra Jerusalem.

I forlængelse af den forrige bortforklaring er Bibelselskabet med deres sædvanlige beton-pædagogik parat til at skære Jesus' ord ud i pap, når nu Jesus ikke selv kan finde ud af at formulere sig:

Lukas 13,33 Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Hokus, pokus. Så siger Jesus det, han skulle have sagt. Men denne bortforklaring ignorerer (ligesom den forrige bortforklaring), at Johannes Døberen blev dræbt i Galilæa, langt fra Jerusalem.

En forklaring er, at Jesus ønskede at blive dømt til døden som falsk profet. Ifølge Moseloven kunne den slags retssager kun afgøres af det store jødiske råd, Sanhedrinet:

5 Mosebog 17,8 Når retssager er for vanskelige for dig, hvad enten det drejer sig om drab, tvistemål eller overfald hjemme i dine byer, skal du begive dig op til det sted, Herren din Gud udvælger,
5 Mosebog 17,9 og henvende dig til de levitpræster og den dommer, som er der til den tid; du skal rådspørge dem, og de skal meddele dig den dom, de fælder i sagen.
5 Mosebog 17,10 Den dom, de meddeler fra det sted, Herren udvælger, skal du følge, og du skal omhyggeligt gøre alt, hvad de giver dig anvisning på.
5 Mosebog 17,11 Den anvisning, de giver dig, og den dom, de afsiger, skal du følge uden at vige til højre eller til venstre fra den dom, de meddeler dig.

Men her står kun, at vanskelige sager skal forelægges jødernes øverste råd i Jerusalem. Der står ingen steder, at man skal sende den mistænkte afsted. Tværtimod står der til sagsøgeren: »skal du begive dig op til det sted«.

Der står slet ikke, at falske profeter selv skal tage til Jerusalem for at blive dømt.

Jesus havde en parabel om de onde vinbønder, der slår den elskede søn ihjel og smider ham ud af vingården.

Lukas 20,13 Så tænkte vingårdens ejer: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. De vil sikkert undse sig for ham.
Lukas 20,14 Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores.
Lukas 20,15 Og de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre ved dem?
Lukas 20,16 Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre." Da de hørte det, sagde de: "Det må aldrig ske."

Denne parabel kan man fortolke som, at Jesus tog til Jerusalem med det formål at lade sig henrette af jøderne, så "vingårdens ejer", Gud, ville »gøre det af med de vinbønder«. Dette kunne let være en hentydning til Jerusalems ødelæggelse år 70.

Men denne fortolkning har nogle alvorlige problemer. For det første: Hvis »min elskede søn […] de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel« skal fortolkes som, at jøderne førte Jesus ud af Jerusalem og korsfæstede ham, så har Jesus jo netop modsagt sig selv, når han siger i Lukas 13,33, at en profet ikke kan dræbes uden for Jerusalem. Han bruger sågar samme ord i begge sætninger i den græske originaltekst: "uden for Jerusalem" / "exô ierousalêm" og "ud af vingården" / "exô tou ampelônos".

For det andet sagde Jesus ikke, at han ville dømmes til døden af det jødiske råd. Hvad han sagde var: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag« (Lukas 9,22). Der står: "forkastes"; ikke: "dømmes til døden". Jøderne skulle bare overgive ham til "hedningerne" — altså romerne: »Han skal overgives til hedningerne, og de skal […] slå ham ihjel« (Lukas 18,32-33).

De kristne glemmer tit, at det ikke var jøderne, der slog Jesus ihjel. I overensstemmelse med Jesus' profeti i Lukas 18,32-33, og i modstrid med parablen om de onde vinbønder, var det faktisk de romerske myndigheder, der dræbte den elskede søn. Pilatus kunne have frigivet Jesus, men han valgte ikke at gøre det.

Markus 15,15 Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Jøderne deltog hverken i piskningen, tronekronen, spytningen, tævene, korsfæstelsen, delingen af Jesus' tøj, eddikesvampen eller spyddet i siden.