Kristendommens begyndelse III Kristendommens begyndelse III 
|
Det går utroligt(!) godt for den nye religion. Næppe er Jesus fløjet op til Vor Herre, før de tolv apostle er vokset til 120 "brødre"
Apostl. G. 1,15 I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre - der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve - og han sagde:
Højst ti dage senere, til pinsen, får Peter konverteret yderligere 3.000 på én gang (Vi får desværre ingen forklaring på, hvordan Peter har kunnet prædike for 3.000 mennesker uden megafon):
Apostl. G. 2,41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.
Hver dag kommer der flere.
Apostl. G. 2,47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.
Så kommer der 5.000 mænd (og guderne må vide, hvor mange kvinder):
Apostl. G. 4,4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
(Den forrige danske oversættelse)
Og successen fortsætter:
Apostl. G. 5,14 Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal.
Apostl. G. 6,1 Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling.
Apostl. G. 6,7 Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.
Man bliver helt forpustet af al den success: 120 + 3.000 + nye hver dag + 5.000 mænd + kvinder + flere og flere + et stort tal + stadig flere + større og større + en stor gruppe præster.
Hvor mange er vi oppe på 10.000? 15.000? Tallene skal ses i relation til, at der har været ca. 25-30.000 indbyggere i Jerusalem. Næsten hver anden indbygger i Jerusalem har været en kristen, der har talt med hinanden om de tydelige tegn i Jerusalem.
Men to kapitler senere (hvor der sikkert er kommet endnu flere nye kristne i mellemtiden) møder Filip en etiopisk eunuk, der havde været i Jerusalem for at tilbede:
Apostl. G. 8,27 Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede
Apostl. G. 8,28 og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.
Apostl. G. 8,29 Ånden sagde til Filip: "Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!"
Apostl. G. 8,30 Filip løb derhen, og da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han: "Forstår du også det, du læser?"
Apostl. G. 8,31 Han svarede: "Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?" Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham.
Apostl. G. 8,32 Det afsnit i Skriften, han læste, var dette: Som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund.
Apostl. G. 8,33 I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden.
Apostl. G. 8,34 Hofmanden spurgte Filip: "Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?"
Apostl. G. 8,35 Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham.
Etiopieren er ved at læse Esajas' profeti om Jesus som den lidende tjener, men han forstår den ikke. Der er ingen af de 10-15.000 kristne i Jerusalem, der har fortalt ham, at "fåret der føres til slagtning" var Guds lam, Jesus, at "det stumme lam", var Jesus, der ikke forsvarede sig mod anklagerne, og at det alt sammen var sket her i byen for nyligt.
Etiopieren var kommet til byen "for at tilbede". Han har altså været i templet, og vi har lige læst, at »også en stor gruppe præster blev lydige mod troen« (6,7). Alligevel er der ingen af de lydige præster i templet, der har kunnet udlægge Esajas' ord for den stakkels etiopier, og der er ingen, der har kunnet huske, at der skulle være sket noget specielt i Jerusalem for nyligt.
Heldigvis var Filip til stede og kunne forklare etiopieren (og læseren), at Esajas havde spået om Jesus, der for nyligt var korsfæstet og genopstået i netop den by, hvor historien åbenbart var ukendt for alle.
Hvor blev de 10-15.000 kristne af?
Med hensyn til de 5.000 mænd i vers 4,4 fortolkes det som en slags "mellemregning". Altså at de 120 og de 3.000 og de mange daglige omvendelser ikke skal lægges oveni, men at der på dette tidspunkt er omtrent 5.000 alt iberegnet.
Denne fortolkning er ikke helt tosset, men der stadig mange gode, kristne mennesker, der læser teksten som, at de skal lægges sammen. Tag f.eks. John Gill(1)
there were so many persons converted at this time; for this number does not include the three thousand that were converted under the first sermon,
but regards those who now became true believers, and were added to the church; so that there were now eight thousand persons added to it; a great increase indeed!
(John Gill, Kommentar til Apostlenes Gerninger 4,4)
Men uanset hvordan man fortolker teksten, så er 5.000 mænd plus kvinder plus alle de nye kristne fra Apostlenes Gerninger 5,14 + 6,1 + 6,7 stadig et overvældende antal i en by med 25-30.000 indbyggere.
I forlængelse af den forrige bortforklaring vælger Bibelselskabet at tydeliggøre, at de 5.000 ikke skal lægges til:
Apostl. G. 4,4 Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
I stedet for "tallet blev" skriver de "tallet nåede op", så man rigtigt kan forstå, at de 5.000 ikke var dem, »som havde hørt ordet« netop den dag, men at der var tale om en organisk process, der langsomt "nåede op" på 5.000.
Med hensyn til, at de 5.000 i Apostlenes Gerninger 4,4 kun tæller mændene (græsk "andron") i modsætning til 2,41, hvor der står mennesker (græsk "psuchai" dvs. sjæle), er bortforklaringen, at "mænd kan bruges om en samling af både mænd og kvinder". De 5.000 er altså det totale tal med mænd, kvinder og børn.
Men her kan vi bruge Bibelen imod sig selv. For i evangelierne finder vi et andet mirakel med 5.000 mænd. Jesus bespiser en flok mennesker med fem brød og to fisk: »Det var fem tusind mænd, der havde spist« (Markus 6,44). Men når Matthæus beskriver den samme episode, gør han opmærksom på, at der også var kvinder og børn: »Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn« (Matthæus 14,21).
Begge evangelier beskriver den samme bespisning med 5.000 mænd, men Matthæus nævner, at kvinder og børn skal tælles ved siden af oveni de 5.000: »foruden kvinder og børn«.
Konklusionen er, at på "bibelsprog" er kvinder og børn ikke mænd, så når Apostlenes Gerninger 4,4 skriver "fem tusinde mænd" skal kvinder og børn lægges oveni.
Tilsidst har vi universal-bortforklaringen: Herrens vegne er uransagelige.
John Gill, der som nævnt var skråsikker på, at der var mindst 8.000 kristne i Jerusalem på dette tidspunkt, indrømmer, at det var "bemærkelsesværdigt", at etiopieren ikke havde mødt nogen af dem. Det måtte have været Guds ordre.
Was returning,.... From Jerusalem, having finished the parts of divine worship he came to perform; and it is remarkable,
that though he must doubtless have heard of Jesus of Nazareth, and what had passed in Jerusalem lately, and of his apostles, yet heard them not;
or however, was not converted by them, nor believed in Jesus;
his conversion being ordered to be at another time, in another place, and by another instrument
(John Gill, Kommentar til Apostlenes Gerninger 8,29)
Halleluja. Det var et mirakel. Yderligere forklaring er ikke nødvendig.
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: Apostlenes Gerninger