Hvordan slog David Goliat ihjel? Hvordan slog David Goliat ihjel? 
|
1 Samuel 17,50 Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd.
1 Samuel 17,51 Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de.
Så hvordan slog David Goliat ihjel? Med slynge og sten? Eller med et sværd? Først slog han ham ihjel, og bagefter gav han ham dødsstødet.
Og hvor kommer sværdet fra? Først understreger teksten, at David er sværdløs: »skønt han ikke havde noget sværd«. Og bagefter tager han alligevel sværdet ud af skeden og dræber den døde mand.
Sværdet kan let bortforklares (det vender vi tilbage til), men hvad der er sværere at bortforklare, er det store antal selvmodsigelser, der hober sig op i kapitel 16-18, og som (næsten) alle har samme årsag.
I 1 Samuel 16,1-13 introduceres David for læseren. Profeten Samuel salver ham foran hans far og hans syv brødre, Men i 17,12-18 bliver David, hans far og tre af hans brødre igen introduceret for læseren, som om forfatteren har glemt det: »David var søn af en mand ved navn Isaj af Efrat-slægten fra Betlehem i Juda« (1 Samuel 17,12).
I 1 Samuel 16,14-23 ansætter Israels første konge, Saul, David som våbendrager, men da David har dræbt Goliat i kapitel 17, kender hverken Saul eller hærlederen David.
I 17,1-11 introduceres Goliat for læseren: »Han hed Goliat og var fra Gat«. I 17,23 introduceres han for læseren igen: »han hed Goliat, filisteren, og var fra Gat«.
I kapitel 16 får David ansættelse som Sauls våbendrager, men åbenbart har både han og forfatteren glemt det igen i næste kapitel, for i 1 Samuel 17,12-18 er David igen fårehyrde, og først i 17,19-22 overlader David sin fåreflok »til en anden hyrde«.
I Samuel 17,24-29 lover Kong Saul sin datter til den, der kan dræbe Goliat. Davids bror bliver vred på David for at være nysgerrig. Broderen har åbenbart glemt, at han selv har set David blive salvet af profeten Samuel i 16,1-13, og at David har arbejdet som Sauls personlige våbendrager.
i 1 Samuel 17,30-31 hører Kong Saul om David og sender bud efter ham. David fortæller Saul (17,32-37), hvordan han plejede at passe sin fars får. Nu er der ikke længere nogen antydning af, at han stadig skulle være fårehyrde.
I Samuel 17,40 beslutter David at nøjes med en slynge og fem sten (1 Samuel 17,40). Men hvorfor er én ikke nok, hvis han har Gud på sin side? Og hvis han ikke får lidt hjælp "fra oven", hvordan kan en sten så gennembryde en hjelm?(1)
I 17,50 fortæller Bibelen os, at David har dræbt Goliat med en sten og uden sværd. I næste vers dræber David den døde mand med det sværd, han ikke har (citater øverst på denne side).
I 1 Samuel 17,54 tager David Goliats hoved til Jerusalem, selvom Jerusalem ikke var jødisk endnu.
I 1 Samuel 18,1-5 optager Saul David i sit hus, og David indgår pagt med Sauls søn Jonatan. Saul forfremmer ham til tusindefører. Men da Saul i 18,17-19 tilbyder David sin datter Merab i ægteskab, afviser David, fordi han ikke føler sig fin nok til at blive kongens svigersøn. Istedet bliver hun gift med »Adriel, Meholathiteren Barsillajs Søn«.
Men var David ikke optaget i Sauls hof (flere gange)? Havde han ikke indgået pagt med Sauls søn? Var han ikke udnævnt til tusindefører? Desuden læser vi andetsteds, at det var den anden datter, Mikal, der fik børn med Adriel fra Mehola
i 1 Samuel 18,20-29 tilbyder Saul sin anden datter, Mikal, for 100 filisterhuder. David leverer prompte dobbelt op: 200 forhuder. Men havde han ikke lige følt sig uværdig til at blive kongens svigersøn?
Langt de fleste af disse gentagelser og selvmodsigelser findes kun i den hebraiske tekst. De er ikke med i de fleste manuskripter i den græske teksttradition, Septuaginta.
Prøv evt. at læse Septuaginta i engelsk oversættelse kapitel 17, kapitel 18: Den græske tradition mangler kapitel 17 vers 12-31, 41, 48 (sidste halvdel), 50 og 55-58; i kapitel 18 mangler 1-5; 10-11; 17-19; og 30
Alternativt kan man se de danske og græske/engelsk tekster parallelt i konkordansen: kapitel 17, kapitel 18, hvor disse vers er markeret "{Alex.}", fordi de kun er med i Codex Alexandrinus.
Hvis man læser den græske teksttradition i stedet for den hebraiske, forsvinder næsten alle de selvmodsigelser, vi har set på denne side. Så kan man diskutere, om den græske tekst er blevet forkortet for at fjerne alle disse selvmodsigelser. I så fald er den en indikation af, at man allerede i det 2. århundrede før vor tidsregning kunne se disse selvmodsigelser. Alternativt (og mere sandsynligt) er det den hebraiske teksttradition, der har fået flettet to versioner af den samme historie ind i hinanden.
Begge disse forklaringer ændrer ikke ved, at teksten, som den står i de danske Bibler, er fyldt med selvmodsigelser.
Med hensyn til sværdet er den nemmeste bortforklaring er, at det er Goliats. David dræber Goliat med hans sværd, ikke med sit sværd.
Det er noget af en mærkelig påstand. Der står jo, at David »tog hans sværd, trak det ud af skeden« (1 Samuel 17,51). Vil det sige, at Goliat ikke havde trukket sværdet.
Det er ikke en læsning, resten af teksten lægger op til. David siger til Goliat: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd« (1 Samuel 17,45), og han truer med at hugge hovedet af Goliat: »Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen« (1 Samuel 17,45). Hvis ikke vi havde 1 Samuel 17,50 (og det havde de græsktalende jøder altså ikke), ville vi ikke tro andet end, at Goliat angreb sit sværd i hånden, og at David havde sit eget sværd i skeden, mens hans koncentrerede sig om stenslyngen.
Mange kristne illustrationer viser faktisk, hvordan Goliat står med sværdet i skeden (f.eks. her og her). Men hvis Goliat ikke havde trukket sværdet, har David dræbt en ubevæbnet mand. Man kan også undre sig over, hvordan David kunne ramme Goliat i panden, hvis Goliat havde nået at få hjelmen på.
Hvilken smuk kristen moral: Slå hjerneskallen ind på din modstander, inden han når at blive parat.
Stadig med hensyn til sværdet går enkelte oversættelser så langt som at forfalske teksten for at sikre sig, at læseren får den rette forståelse:
1 Samuel 17,51 Så løb han hen og trak Goliats sværd af skeden og gav ham dødsstødet, hvorpå han huggede hovedet af kæmpen. Ved det syn gik der panik i filisterhæren. De vendte om og tog flugten, da det gik op for dem, at deres helt var død.
(Bibelen på Hverdagsdansk)
1 Samuel 17,51 David ran and stood over him. He took hold of the Philistine's sword and drew it from the sheath. After he killed him, he cut off his head with the sword. When the Philistines saw that their hero was dead, they turned and ran.
(NIV, New International Version)
Det ville virke mere overbevisende, hvis de kunne blive enige om, hvad teksten skal forfalskes til. Skal der stå "Goliat" eller "filisteren"?
Med hensyn til, at Goliat bliver dræbt to gange i træk, er bortforklaringen, at "han kun blev såret" første gang.
Dette trick bruger Jehovas Vidner:
1 Samuel 17,50 Så David var med slynge og sten stærkere end filisteren, og han ramte filisteren og sårede ham dødeligt; og David havde intet sværd i hånden.
(Ny Verden, Jehovas Vidner)
Eller der kan bruges et mere upræcist ord som "fældede ham":
1 Samuel 17,50 Sådan besejrede David filisterkæmpen med en sten fra sin slynge. Han fældede ham, selvom han ikke havde noget sværd.
(Bibelen på Hverdagsdansk)
Med hensyn til at Saul ikke genkender David, ændrer berygtede NIV-oversættelse teksten diskret. David bliver ikke Saul's våbendrager, men blot én af hans våbendragere.
1 Samuel 16,21 David came to Saul and entered his service. Saul liked him very much, and David became one of his armor-bearers.
(New International Version, NIV)
Når Saul havde mange andre våbendragere, kan man bedre forstå, at han havde svært ved at genkende David.
Historikeren Josephus genfortalte historien for sit romerske publikum, og han benyttede sig af de samme undskyldninger, som de kristne gør i dag. Goliat blev kun "lammet" af stenen, og det sværd, David trak, var Goliats:
[…] And
taking one of the stones that he had out of the brook, and had
put into his shepherd's bag, and fitting it to his sling, he
slang it against the Philistine. This stone fell upon his
forehead, and sank into his brain, insomuch that Goliath was
stunned, and fell upon his face. So David ran, and stood upon his
adversary as he lay down, and cut off his head with his own
sword; for he had no sword himself. And upon the fall of Goliath
the Philistines were beaten, and fled;
(Flavius Josephus, Jødernes Oldtid 6, 9, 5)
Fodnoter: (1)
»And David stretched out his hand to his scrip, and took thence a stone, and slang it, and smote the Philistine on his forehead, and the stone penetrated through the helmet into his forehead, and he fell upon his face to the ground.«
(1 Samuel 17,49, se evt. Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Hvis David har gennemboret en hjelm med en glat sten, har han sandelig haft Gud på sin side. Det rejser så spørgsmålet om, hvorfor han tog fem sten med til kampen.
Med Gud på sin side burde én være nok. Var David svag i troen?
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, Josephus, Septuaginta, Forfalskninger