Esaus unyttige tårer

Historien om Jakob og Esau er historien om den gode og den onde bror, hvor det vel at mærke er den onde bror, der vinder, og den gode, der bliver foragtet af alle.

Esau var den ældste, men da deres fælles far, Isak, lå på sit dødsleje, snød Jakob deres blinde far ved udgive sig for Esau. Dermed fik han den førstefødtes velsignelse (billedet til højre).

Da Esau og deres blinde far opdagede bedrageriet, var det for sent. Jakob havde fået velsignelsen. Men så skulle man tro, at Gud ville være nådig overfor den bedragne bror, men nej: Esau var »troløs og vanhellig«, og alle hans tårer var forgæves:

Hebræerne 12,15 Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den,
Hebræerne 12,16 og at ingen er troløs og vanhellig som Esau, der for et eneste måltid mad solgte sin førstefødselsret.
Hebræerne 12,17 For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.

Dette står i skarp kontrast til de vers, der fortæller, at Gud altid er glad for at modtage folk, der vil omvende sig:

Apostlenes Gerninger 17,30 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig,

2 Peter 3,9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.

Hvorfor fik Esau ikke mulighed for at omvende sig, hvis Gud ønsker, at »alle skal nå til omvendelse«? Hvorfor gør Gud forskel på folk?

Martin Luther opgav at forklare selvmodsigelsen. Han mente, at Hebræerne 12,17 stred imod alle evangelier og epistler.

Martin Luther konkluderede derfor, at Brevet til Hebræerne ikke kunne være skrevet af Paulus, og han placerede Brevet til Hebræerne bagerst i Bibelen sammen med de andre bøger, han heller ikke kunne lide (billedet til venstre).

Luthers bortforklaring hjalp ikke, for han havde ikke ret i, at den dårlige behandling, Esau fik, stred mod alle epistler og evangelier. Faktisk skriver Paulus, at Gud hadede Esau allerede, inden han blev født:

Romerne 9,11 Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast,
Romerne 9,12 ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: "Den ældste skal trælle for den yngste."
Romerne 9,13 Der står jo skrevet: "Jeg elskede Jakob, men hadede Esau."

Esau's forbrydelse var, at Jakob havde lokket Esau til at sælge sin førstefødselsret for en skål suppe. Hvis man er meget hardcore kristen, vil man hævde, at Gud hadede Esau, inden han blev født, fordi han kender alle menneskers hjerter og vidste, at Esau en dag ville lade sig snyde til at sælge sin førstefødselsret.

Vi andre ville jo nok mene, det var Jakob, der var en dårlig bror — at han ikke kunne give sin egen bror en skål suppe uden beregning.

Jakob hed også Israel, og han var stamfar til Israels 12 stammer. Det er ikke, fordi alle jøder nødvendigvis er nærige, men ifølge Bibelen har de en ualmindelig smålig stamfar.

Allerede John Gill(1) var inde på bortforklaringen om, at Esaus tårer ikke var ægte nok:

though he was very solicitous for the blessing, and shed many tears to obtain it, yet he had no true repentance for his sin in soiling the birthright. Tears are not an infallible sign of repentance: men may be more concerned for the loss and mischief that come by sin, than for the evil that is in it; and such repentance is not sincere; it does not spring from love to God, or a concern for his glory;
(John Gill)

Men så må man undre sig over, hvorfra John Gill ved, hvad Esau tænkte inderst inde. Der er ikke noget i Hebræerne, der antyder, at tårerne var krokodilletårer, og beretningen i Det Gamle Testamente viser, at han udstødte »et højt og hjerteskærende skrig«, da han opdagede broderens forrædderi.

1 Mosebog 27,34 Da Esau hørte, hvad hans far sagde, udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde til sin far: "Velsign også mig, far!"
1 Mosebog 27,35 Men Isak sagde: "Din bror kom med svig og tog din velsignelse."

Isak siger »Din bror kom med svig«, som bekræftelse af, at Esau havde grund til at skrige og græde ægte tårer.

En helt anderledes bortforklaring går ud på, at det ikke var Gud, der var så utilgivende, men derimod brødrenes far, Isak.

Men den bortforklaring snubler allerede i starten. Der står i Hebræerne 12,15: »Se til, at ingen går glip af Guds nåde«.

Og lad os se på det forrige citat igen:

Isak siger: »Din bror kom med svig«, og Bibelselskabet forklarer i en fodnote, at »På hebraisk er der ordspil mellem Jakob og bedrager«. Så når der står i Hebræerne 12,16, at Esau var »troløs og vanhellig«, var det altså ikke Isaks holdning. Isak var ked af det på Esaus vegne og vred på den svigagtige Jakob.

Yderligere Selvmodsigelser

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.

Tillader Gud alle mennesker at omvende sig?

Yderligere Selvmodsigelser