Vil Gud have, at vi sværger? Vil Gud have, at vi sværger? 
|
Ja, man skal sværge ved Gud. Det står i Loven:
2 Mosebog 22,7 Hvis tyven ikke bliver pågrebet, skal husets ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens ejendom.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 22,10 skal den anden mand med en ed ved Herren sværge over for den første, at han ikke har forgrebet sig på hans ejendom. Det skal ejeren godtage, og han skal ikke have erstatning.
Ja, da Abraham havde været lige ved at halal-slagte sin eneste søn, Isak, svor Gud ved Gud — altså ved sig selv. Og det gjorde Gud, fordi mennesker sværger ved noget stort:
1 Mosebog 22,16 "Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn,
Hebræerne 6,13 For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved,
[.. .. ..] [. . .]
Hebræerne 6,16 Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen.
Hebræerne 6,17 Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed
Ja, Abraham tog sin slave »i ed ved Herren, himlens og jordens Gud«:
1 Mosebog 24,3 så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor.
Ja, det siger Gud selv (ifølge Jeremias):
Jeremias 4,2 Sværger du i sandhed, ret og retfærdighed: "Så sandt Herren lever", da skal folkene velsigne sig i ham og fryde sig over ham.
Jeremias 12,16 Hvis de lærer af mit folk at sværge ved mit navn: "Så sandt Herren lever", ligesom de lærte mit folk at sværge ved Ba'al, da skal de bygges op i mit folk.
Ja, Paulus svor med Gud som sit vidne:
2 Korinther 1,23 Jeg kalder Gud til vidne og sværger ved mit liv: Det var for at skåne jer, at jeg alligevel ikke kom til Korinth.
Nej, vi må slet ikke sværge, hverken ved himlen, jorden eller vores eget hoved. Vores tale skal være ja, ja og nej, nej:
Matthæus 5,34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone,
Matthæus 5,35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.
Matthæus 5,36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort.
Matthæus 5,37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.
Nej, vi må slet ikke sværge. Vores tale skal være ja, ja og nej, nej:
Jakob 5,12 Frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himlen eller ved jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være et ja, og jeres nej skal være et nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom.
Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, Jeremias, Matthæus, 2 Korintherne, Hebræerne, Jakobs Brev, Bjergprædikenen