Hvaba?? Samson og Dalila Hvaba??

Samson
Samson med en æselkæbe omgivet af 1.000 døde filistre.

Samson røbede over for Dalila hemmeligheden bag sin store styrke:

Dommerne 16,17 og fortalte hende sandheden: "Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer," sagde han. "Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske."

Samson var født som nasiræer. Det havde hans mor fået at vide af en engel inden fødslen:

Dommerne 13,5 For du skal blive med barn og føde en søn. Der må aldrig komme en ragekniv på hans hoved; for drengen skal være Guds nasiræer lige fra moders liv. Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene."

At være nasiræer indebærer bl.a., at man ikke må lade håret klippe og ikke omgås lig:

4 Mosebog 6,5 Så længe hans nasiræerløfte gælder, må der ikke komme en ragekniv på hans hoved. Han skal være hellig, indtil den tid, han har viet sig til Herren, er gået. Han skal lade håret på sit hoved vokse frit.
4 Mosebog 6,6 Så længe han har viet sig til Herren, må han ikke komme i nærheden af lig;

Som vi alle ved, fandt Dalila straks saksen frem. Samson mistede håret og dermed sine kræfter.

Men hov! Hvad med den anden del af nasiræerløftet? Læste vi ikke lige, at han måtte »ikke komme i nærheden af lig«?

Samson formelig vadede i døde mennesker. F.eks. dengang han dræbte 1.000 filistre med en æselkæbe (billedet til højre)

Dommerne 15,15 Han opdagede en frisk æselkæbe og rakte hånden ud efter den, tog den og dræbte tusind mand med den.
Dommerne 15,16 Han sagde: "Med en æselkæbe har jeg banket dem sønder og sammen, med en æselkæbe har jeg dræbt tusind mand."

Hvorfor mistede Samson ikke kræfterne allerede den gang?

 

(Selvmodsigelse #486 var tidligere en dublet af #273.)

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 4 Mosebog, Dommerbogen


Op til sektion om Selvmodsigelser