Hvilken af Zerubbabel's sønner blev Jesus' stamfar? Hvilken af Zerubbabel's sønner blev Jesus' stamfar? 
|
Ifølge Matthæusevangeliet er Jesus efterkommer af hele kongerækken af Davids hus og slægt. En af Jesus' stamfædre hedder Abiud; han er søn af Zerubbabel og sønnesøn af Shealtiel:
Matthæus 1,12 Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel,
Matthæus 1,13 Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor,
I Lukasevangeliet er Jesus' stamtavle også med, men de to stamtavler er grotesk forskellige. Det mest psykedeliske er dog, at stamtavlerne mødes på halvvejen. De to tavler skilles allerede ved Davids søn, men halvvejs mødes de igen med Shealtiel og Zerubbabel. Disse to personer går igen i begge tavler, hvorefter de to stamtavler atter skilles (bemærk, at Lukas' opremser navnene "nedefra og op"):
Lukas 3,27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri,
Matthæus skriver, at Zerubbabel-sønnen, der blev stamfar til Jesus, hed Abiud, men Lukas påstår, han hed Resa.
Hvem af de to har ret? Ingen af dem, for ifølge kongerækken i Det Gamle Testamente var Zerubbabel søn af Shealtiel's bror, Pedaja, og de to sønner, Zerubbabel havde, hed hverken Abiud eller Resa.
1 Krønikebog 3,17 Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1 Krønikebog 3,18 Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1 Krønikebog 3,19 Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Med hensyn til om Zerubbabel var søn eller nevø af Shealtiel, er 1 Krønikebog 3,17-19 ikke kun i modstrid med Matthæus og Lukas, men også med talløse andre steder i Bibelen, der entydigt omtaler dem som far og søn. F.eks.: »Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn« (Haggaj 1,1).
Den mest brugte bortforklaring udnytter, at det ikke er helt klart, hvorfor der står 6 navne i 1 Krønikebog 3,18 (citeret foroven): Er disse seks personer sønner af Shealtiel eller hans brødre? Hvis de er sønner, så er Zerubbabel sønnesøn af Shealtiel, og så kan man bruge standardforklaringen om, at "ordene betyder noget andet", og at sønnesøn i virkeligheden betyder søn. Det vil sige, at 1 Krønikebog 3,17-19 er det eneste sted, der giver den fulde sandhed, mens alle de andre steder i Det Gamle og Nye Testamente, der kalder Shealtiel og Zerubbabel for far og søn (som f.eks. Haggaj 1,1), sjusker.
Bortforklaringen med de manglende slægtled støder dog på det alvorlige problem, at Matthæus slutter sin stamtavle med denne opsummering:
Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.
Her fortæller forfatteren entydigt for det første, at hans stamtavle viser slægtled og ikke et tilfældigt udpluk af navne. For det andet slutter han opremsningen af 42 navne med, at i alt er der 14 + 14 + 14 slægtled, så man ikke kan være i tvivl om, at antallet af navne i stamtavlen svarer til antallet af slægtled.
Alternative bortforklaringer er, at Zerubbabel måske var blevet adopteret af sin onkel (selvom det ikke står nogen steder), eller at man alle andre steder end i Krønikebøgerne følger "den leviratiske linie", hvor en mand udfører sin svogerpligt ved at gøre sin afdøde brors kone gravid (5 Mosebog 25,5-6), hvilket der heller ikke står nogen steder.
Med hensyn til, at ingen af Zerubbabels sønner hed Abiud, bruger man standard-bortforklaringen med, at manden havde to navne.
Det står naturligvis ingen steder, og i øvrigt må han jo i så fald have haft tre navne i og med, at Lukas kalder ham Resa.
Mærker: 1 og 2 Krønikebog, Matthæus, Lukas, GT kontra NT, Stamtavler