Var Abrahams far i live?

Mosebøgerne findes også i en anden tradition fra Samaria.

I de samaritanske Mosebøger er Tera's alder rettet fra 205 til 145 år. Så passer Abraham's afrejse med Tera's død.

Se evt.: De første 20 patriarker plus 2.

Da ærkebiskop James Ussher skrev sin kronologi i 1650, stødte han ind i dette problem. Hans løsning var at gøre Abraham 60 år yngre.

Ussher valgte at fortolke 1 Mosebog 11,26 (citeret foroven) som, at Tera havde fået det første af sine børn som 70-årig, men at han først havde fået Abraham 60 år senere. Så passede det med, at Tera døde samme år, som Abraham rejste afsted.

Denne forklaring gør ikke bare vold på teksten, men den ignorerer også, at Abraham nævnes før sine brødre, hvilket i Bibelen altid betyder, at han var den førstefødte. Hvorfor skulle Bibelen oplyse os om fødselsåret for en ubetydelig biperson, men tie om fødslen af jødernes stamfar?

Man kan fortolke "død" som "åndeligt død". Tera var "åndeligt død", fordi han havde glemt sit oprindelige formål med at flytte sin familie fra Ur i Kaldæa.

Denne forklaring står på Conservapedia, og den er lige så langt ude, som den lyder. Der står ingen steder, hvilket "formål" Tera havde med at flytte fra Ur, og der står ingen steder i Det Gamle Testamente noget om at være "åndeligt død".

Desuden blev folk som sagt gamle i gamle dage, og Sem, Arpakshad, Shela, Eber, Re'u og Serug var også alle i live. Men Abrahams tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldefar var måske også "åndeligt død"?

Generelt står der meget vrøvl i Stefanus' forsvarstale. En generel og populær bortforklaring af denne tale lyder:

Several approaches toward a reconciliation of these conflicts have been attempted, but one that has been gaining vogue in recent years is an attempt to distinguish between inerrancy of content and inerrancy of record. This option leaves the divergences in Stephen's speech as admissible errors since inspiration, and its corollary, inerrancy, need only be posited of the author of Acts and not of Stephen as a character in the narrative.
(Rex A. Koivisto, Stephen's Speech: A Theology Of Errors?, Grace Theological Journal 8.1 (1987), side 101-102)

Med andre ord er det ikke en fejl i Apostlenes Gerninger, hvis forfatteren citerer Stefanus for at have sagt noget forkert. Selvom Bibelen er 100% sand, kan den godt citere folk, der siger noget vrøvl. Selvom Elisabeth og Maria sagde, at Jomfru Maria var velsignet og salig, Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Der er jo aldrig nogen, der har påstået, at Elisabeth, Maria, Moses' spejdere, de onde jøder og Jakob var guddommeligt inspirerede, vel?

Der er jo heller aldrig nogen, der har beskyldt Stefanus for at være guddommeligt inspireret, vel?

Men der er lige præcis, hvad Bibelen påstår: Stefanus var »en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5). Da han holdt talen, havde han et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og i dagens anledning var han ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).