Dine altre har de revet ned Dine altre har de revet ned 
|
Profeten Elias klagede sin nød til Gud:
1 Kongebog 19,10 Han svarede: "Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet."
Den gode profet var åbenbart uvidende om, at Moseloven forbyder alle andre altre end det ene i templet i Jerusalem. Med Guds øjne var det en velgerning at rive alle de andre altre ned:
5 Mosebog 12,3 I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder.
5 Mosebog 12,4 For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud.
5 Mosebog 12,5 Nej, I skal søge til det sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte sit navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme,
Faktisk var der dødsstraf for at ofre alle andre steder end ved Åbenbaringsteltet:
3 Mosebog 17,8 Og du skal sige til dem: Hvem som helst af Israels hus og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som vil ofre brændofre eller slagtoffer,
3 Mosebog 17,9 men ikke bringer det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at ofre det til Herren, han skal udryddes fra sit folk.
Det var præcis denne modstrid, der helt tilbage i 1806-7 overbeviste W.M.L. de Wette om, at Moseloven ikke var skrevet under jødernes vandring i ørkenen, men langt senere. Dermed var Wette den første i verden, der kunne konkludere, at den generelle udvikling af Israels historie ikke var sket som beskrevet i Det Gamle Testamente.
Utallige mennesker i Det Gamle Testamente har oprejst et improviseret alter og ofret til Gud, men efter at Femte Mosebog blev "fundet", var dette ulovligt (billedet til højre). Salomon havde ofret på højen i Gibeon, Samuel havde ofret i Mispa og Elias havde selv bygget et alter (1 Kongebog 18,30-32) åbenbart uden at vide, at det var i modstrid med 3 og 5 Mosebog.
En bortforklaring går ud på, at det ikke var alle altrene, Gud ikke kunne lide. Gud var kun vred (ifølge denne bortforklaring) på de altre, der dyrkede de forkerte guder med stenstøtter og gudebilleder. Og hvad var det så for altre, Gud godt kunne lide? Det var præcis dem, som ville bortforklare selvmodsigelsen.
Men denne bortforklaring ignorerer Guds ord. Det, Gud forbyder her, er ikke kun at dyrke fremmede guder. Det er selve måden at ofre på, der her bliver fastlagt: »For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud«. Gud må kun dyrkes et eneste sted, »til det sted, Herren jeres Gud udvælger […] så det kan bo der. Dér skal du komme«.
Lad os bare læse videre i kapitel 12:
5 Mosebog 12,10 Men når I kommer over Jordan og bosætter jer i det land, Herren jeres Gud vil give jer i eje, og han får skaffet jer fred for jeres fjender på alle sider, så I kan bo i tryghed,
5 Mosebog 12,11 da skal det sted, Herren jeres Gud udvælger til bolig for sit navn, være stedet, hvor I skal komme med alt det, jeg befaler jer, jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter og alle de udsøgte løfteofre, I lover Herren.
[.. .. ..]
5 Mosebog 12,13 Tag dig i agt, at du ikke bringer dine brændofre et hvilket som helst sted, du ser.
5 Mosebog 12,14 Kun på det sted, Herren udvælger i en af dine stammer, kun dér må du bringe dine brændofre, kun dér må du udføre alt det, jeg befaler dig.
Mærker: 5 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, Firekildehypotesen