Talte Jesus til verden i fuld offentlighed? Talte Jesus til verden i fuld offentlighed? 
|
Da Jesus blev afhørt af ypperstepræsten Kajfas, svor han på, at han kun havde undervist i fuld offentlighed, og aldrig i hemmelighed.
Johannes 18,19 Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære.
Johannes 18,20 Jesus svarede ham: "Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.
For det første er det jo noget vås, at Jesus kun har undervist i synagoger og på tempelpladsen. Hvad så med hans Bjergprædiken (som skete på en slette), hans bespisninger i ørkenen og hans taler fra en båd i Galilæas Sø?
Men værre er det, at han sagde, han ikke havde talt i det skjulte. Jesus talte netop altid i lignelser, for at meningen skule være skjult, og folk ikke skulle blive frelst:
Markus 4,10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne.
Markus 4,11 Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
Markus 4,12 for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse."
Markus 4,13 Og han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser?
Vi får rent ud at vide, at han udelukkende talte i lignelser, og at han kun forklarede disse lignelser for disciplene i enrum. Altså stik modsat af, hvad Jesus svor til Kajfas:
Markus 4,34 han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.
Han forbød også sine disciple at røbe, at han var Kristus:
Matthæus 16,20 Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus
Selv de urene dæmoner truede han til at holde på hemmeligheden:
Lukas 4,41 Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: "Du er Guds søn." Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Med hensyn til, at Jesus talte i lignelser med det udtrykkelige formål, at folk ikke skulle frelses, tilføjer Matthæus en slags forklaring, når han kopierer Markusevangeliet.
Matthæus 13,13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter.
Matthæus 13,14 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå.
Matthæus 13,15 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem.
Nu er undskyldningen, at Jesus ønskede at opfylde en profeti af Esajas. Men det ændrer jo ikke ved selvmodsigelsen.
Stadig med hensyn til at Jesus talte i lignelser, postulerede den tyske teolog Otto Schmiedel (1858-1926), at Markusevangeliet bygger på et Ur-Markus.
Schmiedel var sikker på, at i dette Ur-Markus, havde Jesus sagt det modsatte: Nemlig at parablerne skulle lette forståelsen hos folket. Derefter, mente Schmiedel, havde redaktøren af Markusevangeliet ændret teksten under indflydelse af Paulus' ord om hærdede hjerter i Romerbrevet kapitel 9-11.
Rent bortset fra, at ingen nogensinde har set dette Ur-Markus, ændrer det ikke ved, at der i dag er en selvmodsigelse i Bibelen.
Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, De synoptiske evangelier