Om bogen: Esters bog handler om jødinden af samme navn i perioden efter Jerusalems fald. Ester bor hos Kong Ahasverus, der menes at være den persiske Xerxes, og med sin skønhed og en masse held, får hun og hendes onkel Mordokaj afværget et plot mod jøderne.
Esters bog er speciel ved, at der overhovedet ingen hentydninger er til Gud. I det omfang Gud overhovedet optræder, er det igennem det forsyn, der gør, at truslen fra verdens mægtigste mand falder ud til jødernes bedste.
Esters bog bliver ikke citeret i nogen af bøgerne i Det Nye Testamente, men vi finder ekkoer i Markusevangeliet kapitel 6, hvor episoden med Herodes' gæstebud inddrager elementer fra Ester. Se evt. den første bortforklaring til denne selvmodsigelse: Lydkongen Herodes.
Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1931 var en ny oversættelse fra hebraisk og dermed et brud med den lange række af reviderede udgaver, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Ester og Septuaginta: I den græske teksttradition, Septuaginta, er der yderligere seks tilføjelser. Brenton inkluderer disse 6 afsnit i sin oversættelse af Septuaginta, hvor man kan kende dem på, at de ikke har versnumre. Alternativt kan de læses her på engelsk i King James Bibel: Additions to Esther.
Kapitler: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
1 I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene
fra Indien til Ætiopien, 127 Lande -
2 i hine Dage, da Kong Ahasverus sad på sin Kongetrone i Borgen
Susan, tildrog der sig følgende.
3 I sit tredje Regeringsår gjorde han et Gæstebud for alle sine
Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hærførere og
Landsdelenes Fyrster var hans Gæster,
4 og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts
Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.
5 Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i
Borgen Susan, fra den højeste til den laveste, et syv Dages
Gæstebud på den åbne Plads foran Parken ved Kongeborgen.
6 Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og
rødt Purpur hængt op på Sølvstænger og Marmorsøjler, og Guld- og
Sølvdivaner stod på et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt
Marmor, Perlemor og sorte Sten.
7 Drikkene skænkedes i Guldbægre, alle forskellige, og der var
kongelig Vin i store Måder på ægte Fyrstevis;
8 og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke nødte nogen;
thi Kongen havde pålagt alle sine Hovmestre at lade enhver om,
hvor meget han vilde have.
9 Også Dronning Vasjti gjorde et Gæstebud for Kvinderne i Kong
Ahasverus's Kongeborg.
10 Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman,
Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd,
som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,
11 at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem
for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes
Dejlighed. Thi hun var meget smuk.
12 Men Dronning Vasjti vægrede sig ved at komme på Kongens Bud, som
Hofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden
blussede op i ham.
13 Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi
Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og
retskyndige,
14 og de, der stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata,
Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske
Fyrster, som så Kongens Åsyn og havde den øverste Magt i Riget:
15 Hvad skal der efter Loven gøres ved Dronning Vasjti, fordi hun
ikke adlød den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved
Hofmændene?
16 Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Påhør: "Dronning Vasjti
har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men også imod alle
Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;
17 thi Dronningens Opførsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og
Følgen bliver, at de viser deres Mænd Ringeagt, når det hedder
sig: Kong Ahasverus bød, at man skulde føre Dronning Vasjti til
ham, men hun kom ikke!
18 Og så snart de hører om Dronningens Adfærd, lader Persiens og
Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det høre; deraf kan der
kun komme Ringeagt og Vrede.
19 Hvis Kongen synes, så lade han udgå et kongeligt Bud, som skal
optegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, om
at Vasjti aldrig mere må vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen
skal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedre
end hun.
20 Når så den Forordning, Kongen lader udgå, bliver kendt i hele
hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, både høje
og lave, vise deres Mænd Agtelse.
21 Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen
fulgte Memukans Forslag.
22 Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel
med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, om at
hver Mand skulde være Herre i sit eget Hus og tale sit Folks
Sprog.
1 Men da der var gået nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde
lagt sig, kom han til at tænke på Vasjti, og hvad hun havde
gjort, og hvad der var besluttet om hende.
2 Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Hånde: Man bør søge efter
unge, smukke Jomfruer til Kongen;
3 og Kongen bør overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at
samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i
Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens
Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem så gennemgå
Skønhedsplejen,
4 og den unge Pige, Kongen synes om, skal være Dronning i Vasjtis
Sted. Det Forslag var godt i Kongens Øjne, og han gjorde
derefter.
5 Nu var der i Borgen Susan en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en
Søn af Ja'ir, en Søn af Sjim'i, en Søn af Kisj, en Benjaminit,
6 som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong
Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.
7 Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Farbroders
Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige
havde en smuk Skikkelse og så godt ud; og efter hendes Forældres
Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.
8 Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger
samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj,
blev også Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af
Hegaj, som vogtede Kvinderne.
9 Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og så hurtigt som
muligt lod han Skønhedsplejen foretage på hende og gav hende den
Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete
Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og
Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.
10 Ester røbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slægt, thi det
havde Mordokaj forbudt hende.
11 Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens
Gård for at få at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes
det gik hende.
12 Nu var det således, at når en af de unge Pigers Tid til at gå
ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv Måneder var
behandlet efter Forskriften for Kvinderne - så lang Tid tog nemlig
Skønhedsplejen; seks Måneder blev de behandlet med Myrraolie og
andre seks Måneder med vellugtende Stoffer og de andre
Skønhedsmidler, som bruges af Kvinder
13 når så den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad
hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.
14 Hun gik da derind om Aftenen, og næste Morgen vendte hun tilbage
og kom så ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn
af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne;
så kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes
særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.
15 Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var
Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters
Sted, skulde gå ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad
Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rådede
til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som så hende.
16 Så blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads
i den tiende Måned, det er Tebet Måned, i hans syvende
Regeringsår.
17 Og Kongen fik Ester kærere end alle de andre Kvinder, og hun
vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og
han satte et kongeligt Diadem på hendes Hoved og gjorde hende
til Dronning i Vasjtis Sted.
18 Derpå gjorde Kongen et stort Gæstebud for alle sine Fyrster og
Folk til Ære for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og
uddelte Gaver, som det sømmede sig en Konge.
19 Da Mordokaj engang sad i Kongens Port -
20 Ester havde, som Mordokaj havde pålagt hende, intet røbet om sin
Slægt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som
hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham -
21 som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan
og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne,
vrede på Kong Ahasverus og søgte Lejlighed til at lægge Hånd på
ham.
22 Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og
Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.
23 Sagen blev undersøgt, og da den havde sin Rigtighed, blev de
begge hængt i en Galge. Det blev optegnet i Krøniken i Kongens
Påsyn.
1 Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas
Søn, en høj Stilling og udmærkede ham og gav ham Forsædet blandt
alle Fyrsterne, som var hos ham.
2 Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt på Knæ og
kastede sig til Jorden for Haman, thi den Ære havde Kongen
påbudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke på Knæ og kastede
sig ikke til Jorden.
3 Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj:
"Hvorfor overtræder du Kongens Bud?"
4 Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Træk, uden at han
ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord
vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gældende over
for dem, at han var Jøde.
5 Da nu Haman så, at Mordokaj hverken faldt på Knæ eller kastede
sig til Jorden for ham, blev han såre opbragt.
6 Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhørte, var
han ikke tilfreds med kun at lægge Hånd på Mordokaj, men satte
sig til Mål at få alle Jøderne i hele Ahasverus's Rige udryddet,
fordi det var Mordokajs Folk.
7 I den første Måned, det er Nisan Måned, i Kong Ahasverus's
tolvte Regeringsår kastede man i Hamans Påsyn Pur, det er Lod,
om hver enkelt Dag og hver enkelt Måned, og Loddet traf den
trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.
8 Haman sagde derpå til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som
bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit
Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og
Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen værdigt
at lade dem være i Fred.
9 Hvis Kongen synes, lad der så udgå skriftlig Befaling til at
udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmændene 10 000
Talenter Sølv til at lægge i Kongens Skatkamre.
10 Da tog Kongen Seglringen at sin Hånd og gav den til Agagiten
Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende,
11 og Kongen sagde til Haman: "Sølvet skal tilhøre dig, og med
Folket kan du gøre, hvad du finder for godt!"
12 Kongens Skrivere blev så tilkaldt den trettende Dag i den første
Måned; og ganske som Haman bød, affattedes Skrivelser til de
kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Landsdel og
til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen
Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's
Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.
13 Skrivelser sendtes så ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med
Befaling til at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle Jøder,
unge og gamle, Børn og Kvinder, på een Dag, den trettende Dag i
den tolvte Måned, det er Adar Måned, og at prisgive deres
Ejendele.
14 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i
alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de
kunde være rede til den Dag.
15 Ilbudene skyndte sig af Sted på Kongens Bud, så snart
Forordningen var udgået i Borgen Susan. Kongen og Haman satte
sig så til at drikke; men Byen Susan var rædselsslagen.
1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han
sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og
udstødte høje Veråb;
2 og han kom hen på Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke
længere, fordi det ikke var tilladt at gå ind i Kongens Port,
når man var klædt i Sæk.
3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og
Forordning nåede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste,
Gråd og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
4 Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes
Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til
Mordokaj, for at man skulde give ham dem på og tage
Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet
til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at få
at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
6 Da Hatak kom ud til Mordokaj på Byens Torv foran Kongens Port,
7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham
nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens
Skatkamre for at få Lov til at tilintetgøre Jøderne.
8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i
Susan udgåede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde
vise Ester den og tilkendegive hende det og pålægge hende at gå
ind til Kongen og bede ham om Nåde og gå i Forbøn hos ham for
sit Folk.
9 Hatak gik så ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
10 Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:
11 Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for
enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet går ind til Kongen i den
inderste Gård, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden,
medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i så Fald
beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været
kaldt til Kongen!
12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
13 bød Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af alle
Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, så kommer der
andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt
skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes
Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!
15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
16 Gå hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig,
således at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre
Døgn; på samme Måde vil også jeg og mine Terner faste; og
derefter vil jeg gå ind til Kongen, skønt det er imod Loven;
skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!
17 Så gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde pålagt ham.
1 Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og trådte
ind i den indre Gård til Kongens Palads, foran Kongens Palads,
medens Kongen sad på sin Kongetrone i det kongelige Palads ud
imod Indgangen.
2 Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for
hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i
Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen
af Scepteret;
3 og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Ester, og
hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal du få
det!
4 Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman
om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham."
5 Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters
Ønske kan blive opfyldt!" Så kom Haman og Kongen til det
Gæstebud, Ester havde gjort rede,
6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bøn?
Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det så er
Halvdelen af Riget, skal det tilstås dig!
7 Ester svarede: "Min Bøn og mit Ønske er
8 hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes
Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme
Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I
Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!"
9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman så
Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller
rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod
Mordokaj.
10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud
efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
11 og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange
Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han
havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
12 Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig
komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjort rede; og jeg
er også indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
13 Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne Jøde
Mordokaj sidde i Kongens Port."
14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en
Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig
Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad
til Gæstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod
Galgen rejse.
1 Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente
Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og
man læste op for Kongen af den.
2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at
Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til
Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Hånd på Kong
Ahasverus.
3 Kongen spurgte da: "Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist
Mordokaj til Gengæld?" Kongens Folk, som gik ham til Hånde,
svarede: "Der er ingen Ære vist ham."
4 Så spurgte Kongen: Hvem er ude i Gården? Haman var netop kommet
ind i den ydre Gård til Kongens Palads for at bede Kongen om, at
Mordokaj måtte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
5 Kongens Folk svarede ham: "Det er Haman, der står ude i Gården."
Da sagde Kongen: "Lad ham komme ind!"
6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad gør man ved
den Mand, Kongen ønsker at hædre?" Haman tænkte ved sig selv:
"Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?"
7 Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen ønsker at hædre en
Mand,
8 skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har
båret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og på hvis Hoved
der er sat en kongelig Krone,
9 og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens
ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre,
Klædningen på og føre ham på Hesten over Byens Torv og råbe
foran ham: Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!
10 Da sagde Kongen til Haman: "Skynd dig at hente Klædningen og
Hesten, som du sagde, og gør således ved Jøden Mordokaj, som
sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!
11 Så hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen
på og førte ham på Hesten over Byens Torv og råbte foran ham:
Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!
12 Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Haman
skyndte sig hjem, nedslået og med tilhyllet Hoved.
13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt,
hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru
Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første
Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, så kan du intet
udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.
1 Da Kongen tillige med Haman var kommet til Gæstebudet hos
Dronning Ester
2 spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen:
"Hvad er din Bøn, Dronning Ester? Du skal få den opfyldt. Og
hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal det
tilstås dig!"
3 Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne,
Konge, og hvis Kongen synes, giv mig så mit Liv på min Bøn og
giv mig mit Folk på mit Ønske;
4 thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelslås og
tilintetgøres. Var vi endda solgt som Trælle og Trælkvinder,
vilde jeg have tiet, thi så havde Ulykken ikke været stor nok
til at ulejlige Kongen med!"
5 Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: "Hvem er han, og hvor
er han, som har fået i Sinde at gøre dette?"
6 Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman
der!" Da blev Haman slaget af Rædsel for Kongen og Dronningen.
7 Og Kongen rejste sig i Vrede fra Gæstebudet og gik ud i
Paladsets Park, men Haman blev tilbage for at bønfalde Dronning
Ester om sit Liv; thi han mærkede, at det var Kongens faste
Vilje at styrte ham i Ulykke.
8 Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gæstebudsalen,
havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester lå
på. Så sagde Kongen: "Vil han oven i Købet øve Vold imod
Dronningen her i Huset i min Nærværelse!" Næppe var det Ord
udgået af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans Ansigt;
9 og Harbona, en af Hofmændene, der stod i Kongens Tjeneste,
sagde: "Ved Hamans Hus står allerede den halvtredsindstyve Alen
høje Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog
var Kongen til Gavn!" Da sagde Kongen: "Hæng ham i den!"
10 Og de hængte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. Så
lagde Kongens Vrede sig.
1 Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes
Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester
havde fortalt, hvad han havde været for hende.
2 Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav
Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.
3 Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned
for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde
Råd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.
4 Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste
sig op og trådte hen til Kongen
5 og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nåde for
hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i
mig, lad der så blive givet skriftlig Befaling til at
tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn,
udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde Jøderne i alle
Kongens Lande;
6 thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk,
og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!"
7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj:
Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hængt i
Galgen, fordi han stod Jøderne efter Livet.
8 Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne,
som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under;
thi en Skrivelse, der een Gang er udgået i Kongens Navn og
forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.
9 Så blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt på den tre og
tyvende Dag i den tredje Måned, det er Sivan Måned, og der blev
skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne
og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien,
127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til
hvert Folk på dets eget Sprog, også til Jøderne med deres egen
Skrift og på deres eget Sprog.
10 Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede
dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende
Ilbud, der red på Gangere fra de kongelige Stalde, med
Kundgørelse om,
11 at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig
sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at
udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som
angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres
Ejendele,
12 alt på en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, på den
trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.
13 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgå som Forordning i alle
Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den
Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.
14 Så snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte
Ilbudene, som red på de kongelige Gangere, sig på Kongens Bud af
Sted så hurtigt, de kunde.
15 Men Mordokaj gik fra Kongen i en kongelig Klædning af violet
Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af
fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede
sig.
16 Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære;
17 og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor Kongens Bud
og Forordning nåede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne
med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til
Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet på dem.
1 På den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned, det
er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udføres,
den Dag, da Jødernes Fjender havde håbet at kunne overvælde dem,
medens det nu omvendt blev Jøderne, der på den Dag skulde
overvælde deres Avindsmænd,
2 sluttede Jøderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's
Lande for at lægge Hånd på dem, der vilde dem ondt; og ingen
holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet på alle
Folkene.
3 Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de
kongelige Embedsmænd hjalp Jøderne, thi Frygt for Mordokaj var
faldet på dem.
4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry
af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og
mægtigere.
5 Således slog Jøderne løs på alle deres Fjender med Sværdhug,
Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avindsmænd, som de
havde Lyst.
6 I Borgen Susan dræbte og tilintetgjorde Jøderne 500 Mand;
7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata,
8 Porata, Adalja, Aridata,
9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,
10 de ti Sønner af Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende, dræbte
de. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.
11 Samme Dag kom Tallet på dem, der var dræbt i Borgen Susan,
Kongen for Øre.
12 Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne
dræbt og tilintetgjort 500 Mand, også Hamans ti Sønner; hvad må
de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad
er din Bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er yderligere dit
Ønske? Det skal tilstås dig!
13 Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det så også i Morgen
tillades Jøderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti
Sønner blive hængt op i Galger!
14 Da bød Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning
derom i Susan, og Hamans ti Sønner blev hængt op i Galger.
15 Så sluttede Jøderne i Susan sig også sammen på den fjortende Dag
i Adar Måned og dræbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte
de ikke Hænderne ud.
16 Men også de andre Jøder i Kongens Lande sluttede sig sammen og
værgede deres Liv og tog Hævn over deres Fjenderog dræbte blandt
deres Avindsmænd 75 000
17 på den trettende Dag i Adar Måned; men efter Byttet rakte de
ikke Hænderne ud; og de hvilede på den fjortende og gjorde den
til en Gæstebuds- og Glædesdag.
18 Men Jøderne i Susan sluttede sig sammen både den trettende og
fjortende Dag i Måneden og hvilede på den femtende, og den
gjorde de til Gæstebuds- og Glædesdag.
19 Derfor fejrer Jøderne på Landet, de, der bor i Landsbyerne, den
fjortende Dag i Adar Måned som en Glædes-, Gæstebuds- og
Festdag, på hvilken de sender hverandre Gaver.
20 Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser
til alle Jøder i alle Kong Ahasverus's Lande nær og fjern
21 for at gøre det til Pligt for dem hvert År at fejre den
fjortende og femtende Adar
22 de Dage, da Jøderne fik Ro for deres Fjender, og den Måned, da
deres Trængsel vendtes til Glæde og deres Sorg til en Festdag -
at fejre dem som Gæstebuds- og Glædesdage, på hvilke de skulde
sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.
23 Og Jøderne vedtog, at det, som de nu for første Gang havde
gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde være en
fast Skik.
24 Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Søn, alle Jøders Fjende, havde
lagt Råd op imod Jøderne om at tilintetgøre dem og kastet Pur -
det er Lod - for at ødelægge og tilintetgøre dem,
25 men Kongen havde, da det kom ham for Øre, givet skriftlig
Befaling til, at det onde Råd, Haman havde lagt op mod Jøderne,
skulde falde tilbage på hans eget Hoved, og ladet ham og hans
Sønner hænge i Galgen,
26 derfor kaldte man de Dage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, på
Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde
oplevet i så Henseende, og hvad der var tilstødt dem,
27 gjorde Jøderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres
Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt
År efter År skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem
og til den fastsatte Tid,
28 og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og
Slægter, i hvert Land og hver By, så at disse Purimsdage aldrig
skulde gå af Brug hos Jøderne og deres Ihukommelse aldrig ophøre
blandt deres Efterkommere.
29 Derpå lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jøden Mordokaj en
eftertrykkelig Skrivelse udgå for at stadfæste dette Brev om
Purim.
30 Og han sendte Breve til alle Jøder i de 127 Lande i Ahasverus's
Rige med Freds og Sandheds Ord
31 om at holde disse Purimsdage i Hævd på den fastsatte Tid,
således som Jøden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til
Pligt for dem, og således som de havde bundet sig selv og deres
Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klageråb.
32 Således stadfæstedes disse Purimsforskrifter ved Esters
Befaling; og det blev optegnet i en Bog.
1 Kong Ahasverus lagde Skat på Fastlandet og Kystlandene.
2 Og alt, hvad han gjorde i sin Magt og Vælde, og en nøjagtig
Skildring af den høje Værdighed, Kongen ophøjede Mordokaj til,
står optegnet i Mediens og Persiens Kongers Krønike.
3 Thi Jøden Mordokaj havde den højeste Værdighed efter Kong
Ahasverus, og han stod i høj Anseelse hos Jøderne og var elsket
af sine mange Landsmænd, fordi han virkede for sit Folks vel og
talte til Bedste for al sin Slægt.