Opstanden på den tredje dag

Jesus og Jonas
Tidebog, type og antitype. Jesus opstår af graven, og Jonas udspys af hvalfisken.

Når evangelisterne skriver, at dette og hint skete for at opfylde en profeti, fortæller de sjældent, hvilken profeti de hentyder til. Derfor er det op til dem, der udgiver Bibelen, at opstøve nogle vers i Det Gamle Testamente, der kan ligne en profeti, som så bliver skrevet som krydshenvisninger i Bibelen.

I mange tilfælde må udgiverne give op. Tag f.eks. Jesus' ord, om at han skulle dræbes og genopstå på tredjedagen:

Lukas 18,31 Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes:
Lukas 18,32 Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham;
Lukas 18,33 de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."

Jesus gentog profetien, efter at han var genopstået:

Lukas 24,45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne,
Lukas 24,46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

Desværre glemte Jesus begge gange at fortælle, hvor det står skrevet henne.

Paulus refererede til den samme ikke-eksisterende profeti:

1 Korinth. 15,3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,

Bibelselskabet har to bud på skriftsteder i GT. Dels Hoseas 6,1-2: »Han giver os liv efter to dage, rejser os på den tredje dag« og dels Salme 16,10: »du vil ikke prisgive mig til dødsriget«. Disse steder handler om troende mennesker i almindelighed, og der står ikke "kristus" eller "messias" nogen steder.

Der er ingen af dem, der specifikt forudsiger den udvalgte Kristus' skæbne. Der er ingen af dem, der siger, at Kristus skal lide, hånes, spyttes på og piskes, at Kristus skal dø for vore synder, eller at Kristus skal genopstå på tredjedagen.

Opstået på den tredje dag efter skrifterne

Jesus og Jonas
Biblia Pauperum. Jesus opstår af graven (og Jonas udspys af hvalfisken).

Paulus' version er især interessant, for hans ord er tvetydige — både på dansk og græsk: De fleste kristne vil nok læse teksten som, at Paulus peger på en historisk sandhed: At Jesus er død og genopstanden på tredjedagen, og at dette oveni købet er sket for at opfylde nogle nogle skriftord, "efter skrifterne". Men der er en anden fortolkning:

Jonastegnet
Jonas er tre dage og tre nætter i hvalfiskens bug, og Jesus genopstår efter tre dage og tre nætter i jordens skød.

Ordene kan lige så betyde, at Paulus har fundet et skriftsted i Det Gamle Testamente, som i hans forståelse betyder, at Kristus skal dø og genopstå på den tredje dag. Det vil sige, at Paulus ikke hentyder til nogen historisk hændelse, men at oplysningerne om Kristus' død og genopstandelse udelukkende er noget, Paulus har fortolket sig frem til ud fra skriftsteder i Det Gamle Testamente, "efter skrifterne".

Paulus mødte aldrig Jesus i denne verden, men kun »uden for legemet […] rykket bort til den tredje himmel. […] og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale« (2 Korintherne 12,1-4). Paulus understregede igen og igen, at hans evangelium ikke var fra "kød og blod", og han fortæller os absolut intet om Jesus' fødsel, liv og død, eller hvad Jesus har gjort og sagt; faktisk mener han ikke, vi bruge Jesus' undervisning til noget. Paulus' evangelium er, at han gennem en åbenbaring har fundet nye hemmeligheder i de gamle skriftsteder.

Men det besvarer ikke vores oprindelige spørgsmål, for hvad er det så for "et hemmeligt budskab", Paulus mener at have uddraget, og fra hvilket skriftsted?

Det fortæller han desværre ikke, men Bibelselskabet har som nævnt et par krydshenvisninger til GT (Hoseas 6,1-2 og Salme 16,10). Er det dem, der har inspireret Paulus? Der står jo ikke Kristus / Messias nogen af disse steder.

Paulus kan have tænkt på historien om Profeten Jonas, der var tre dage og tre nætter i hvalfiskens mave (noget af en dødsoplevelse). Jesus sammenlignede selv sin død og opstandelse med Jonas' fiskehistorie (billederne til højre og venstre), hvilket i øvrigt beviser, at Jesus ikke døde langfredag.

Josva vælter Jerikos mure
Josva venter to dage, før han fører israelerne over Jordan.

Josva måtte vente tre dage, før han krydsede Jordan, og før han kunne føre Israel ind i Det Hellige Land (Josva 1,11). Måske ser Paulus Jordan som symbol for grænsen mellem livet og døden? Jesus blev døbt i Jordan, og Paulus sammenlignede tit dåben med døden: »alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død« (Romerne 6,3). Jesus og Josva er samme navn, så hvis man skulle opfinde en frelser, der kunne føre Israel gennem dåben og ind i frelsen på tredjedagen, ville Josva være et oplagt navn.

Abraham
Abraham ofrer sin søn på samme bjerg, som Guds enbårne søn senere skal ofres på.

Paulus var glad for at tale om Abraham, og historien om Gud, der ofrer sin enbårne søn, Jesus, peger tilbage til Abraham, der var lige ved at halal-slagte sin eneste søn. Isak blev også reddet på tredjedagen (1 Mosebog 22,4), og selvom det ikke står med særligt store bogstaver, skete begge ofringer (Isak og Jesus) på samme bjerg.

Jesus og Isak
De kristne har tidligt set en parallel mellem Abraham, der ofrede sin eneste søn, og Gud, der ofrede sin enbårne søn på korset.

I Brevet til Hebræerne får vi et indblik i, hvordan folk dengang tænkte. Denne forfatter mener, at redningen af Isak i sidste øjeblik var som om, at Gud havde oprejst Isak fra de døde: »for han [Abraham] regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham [Isak] også billedligt tilbage« (Hebræerne 11,19).

Esajas har en lang beskrivelse af Israels lidende tjener, der måske oprindeligt var Kong Uzzija. Kristne mennesker har i næste 2.000 år ment, at denne "tjener", der blev "knust for vore synder", »som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt«, var Jesus. Problemet er bare, at der ikke står "Messias" nogen steder. Det gør der derimod i den berømte "Jonathan-targum".(1) Når Esajas siger: »Se, min tjener får lykken med sig« (Esajas 52,13), siger Targum: »Behold, my servant the Messiah shall prosper«; Når Esajas siger: »Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder« (53,11), siger Targum: »in order to cleanse their souls from sin, that they might see the kingdom of their Messiah« (se eksternt link).

I det hele taget har vi slet ikke fantasi til at forestille os, hvilke langhårede fortolkninger folk dengang kunne diske op med. Det lyder måske langt ude at kæde denne lidende tjener (der jo ikke kaldes Messias i selve Bibelen) sammen med den Kristus, der bliver "fjernet uden dom" i Daniel 9,26. Men det er faktisk det, der står på en "pesher" skriftrulle fundet i Qumran (se eksternt link).

Men så har vi efterhånden presset citronen godt og grundigt, og vi står tilbage med ikke kun ét, men to problemer.

  1. For det første er det ikke lykkedes os at finde nogen profeti, der siger, at Kristus skal lide, at Kristus skal dø for vore synder, og at Kristus skal genopstå på tredjedagen. Det eneste vi har fundet er en masse langhårede fortolkninger, udlægninger og gendigtninger, og Paulus' fortolkninger kan være meget langt ude.(2)

  2. Hvad værre er: Hvis det eneste Paulus ved om Jesus er det, han mener at kunne læse ud af disse langhårede fortolkninger, udlægninger og gendigtninger, så har Jesus måske aldrig eksisteret.

Hoseas 6,1: Lad os vende om til Herren; han har sønderrevet, men han vil helbrede os, han har slået, men han vil læge os.
Hoseas 6,2: Han giver os liv efter to dage, rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt.
Salmernes Bog 16,10: For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.
1 Mosebog 22,4: To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne,
Daniel 9,26: Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi.
Romerne 6,3: Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?
2 Korintherne 12,1: Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren.
2 Korintherne 12,2: Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korintherne 12,3: Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korintherne 12,4: at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.
Josva 1,11: "Gå igennem lejren, og sig til folket, at de skal sørge for proviant, fordi de om tre dage skal gå over Jordan for at erobre det land, Herren deres Gud vil give dem i eje."

Eksterne Link

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

En targum er en oversættelse / parafrase / udlægning på aramæisk. Efter traditionen levede Jonathan ben Uziel på Herodes den Store's tid omkring år 30 f.v.T. og var en discipel af Hillel

I virkeligheden er denne Targum nok snarere skrevet ned omkring det 2. århundrede. Ligesom så mange andre af vores kilder, findes den kun i manuskripter fra middelalderen.

Targum var rettet mod jøderne i diasporaen, hvoraf mange ikke læste hebraisk. Når forfatteren kæder Israels lidende tjener sammen med en Messias, er der altså ikke tale om en kristen fortolkning. Når der står "Messias", er det fordi, jøderne ventede (og stadig venter) på, at Messias skulle komme.

Som eksempel på, hvad Paulus kan fortolke sig frem til, kan vi nævne Galaterne kapitel 4, hvor alle troende mennesker er børn af Abrahams kone Sara, mens de vantro er børn af slavinden Hagar. Lidt senere er Hagar ikke en slavinde, men bjerget Sinaj, og straks efter er hun alligevel ikke noget bjerg, for: »Disse kvinder er nemlig to pagter«.

I 1 Korintherne kapitel 10 er Jesus "den åndelige klippe", der fulgte med jøderne i ørkenen, og som jøderne drak af, og turen gennem det Røde Hav var en dåb, selvom der ikke står "dåb" nogen steder i Det Gamle Testamente.


Op til profetier om Jesus