Forgæves dyrker de mig

Meget af Jesus' tid gik med at mundhugges med de onde, onde farisæere. Heldigvis havde han et bibelcitat i posen, som kunne lukke munden på dem. Moden Jesus

Markus 7,6 Men han sagde til dem: »Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig,
Markus 7,7 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.

Der fik de dén, de onde, onde farisæere: De dyrker Gud forgæves, fordi de lærer deres elever menneskebud i modsætning til de guddommelige bud, som Jesus lærer sine disciple. Det siger Esajas selv.

Umiddelbart er der ikke meget profeti over det — Esajas svovler over nogle fjender, han havde for mange hundrede år siden, og Jesus siger "sådan er I også". Men Jesus påstår altså, at det er en profeti, »Esajas profeterede rigtigt om jer«, og så må det passe. Jesus havde jo — ifølge ham selv — større visdom end selveste Salomon (Lukas 11,31).

Lukas 11,31: Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.

Men hvis nu vi kigger i Det Gamle Testamente, viser det sig, at Jesus har fusket med citatet:

Esajas 29,13 Herren siger: »Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres gudsfrygt er tillærte menneskebud;

Der står ikke noget om, at farisæerne dyrker Gud forgæves, fordi de lærer menneskebud. Jesus har nemlig citeret fra den græske teksttradition, Septuaginta. Her kommer det samme vers fra Septuaginta i engelsk oversættelse:

Esajas 29,13 And the Lord has said, This people draw nigh to me with their mouth, and they honour me with their lips, but their heart is far from me: but in vain do they worship me, teaching the commandments and doctrines of men.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Trykfejl fra 1609
Bibelen fra 1609 erstatter 'Jesus' med 'Judas' i Johannes 6,67

Det er der ikke i sig selv noget ualmindeligt i. Der er tusindvis af afvigelser mellem den græske teksttradition, Septuaginta og den hebraiske, masoretiske teksttradition, og der er hundredvis af eksempler på, at evangelisterne, apostlene, kirkefædrene og Helligånden foretrækker den græske teksttradition fremfor den hebraiske.

Men dette eksempel er alligevel ekstremt. Markus påstår, at en jødisk profet (der i parentes bemærket er den samme som Gud,) har lukket munden på de jødiske skriftkloge i Jerusalem ved at citere en græsk tekst fra den græske teksttradition.

Hvilket sprog er samtalen overhovedet foregået på? Har Jesus citeret Septuaginta på græsk for de rettro jøder? Eller har han lyn-oversat Septuaginta til hebraisk/aramæisk?

I virkelighedens verden ville man forvente, at bare én af de skriftkloge jøder havde sagt til Jesus: "Hallo, du er jøde, vi er jøder, og vi befinder os i Judæa. Lad os holde os til den hebraiske Bibel".

Historien er endnu et eksempel på, at evangelisten først finder et citat i Det Gamle Testamente, udnævner citatet til en profeti om Jesus og til sidst opdigter en historie, der opfylder "profetien". Ligesom profetierne om de to æsler og de to tøjdelinger.

Ressourcer

Yderligere information


Op til profetier om Jesus