Davids Æt

David var den store sagn-konge, og utallige eksempler i Bibelen viser, at det blev regnet Jesus til fordel at være af David's æt. Lukas og Matthæus "beviste" denne arvefølge med komplicerede og selvmodsigende stamtavler, hvilket selvfølgelig virker lidt absurd, da Jesus jo ikke både kunne være Davids søn og Guds jomfrufødte søn.

Så vidt, så godt. Men var der ligefrem en profeti, der krævede, at frelseren skulle være Davids efterkommer? Det påstod Peter: What would Jesus do?

Apost. G. 2,29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag.
Apost. G. 2,30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,

Peter udnævner David til profet, »Eftersom han var profet«, uden at forklare, hvorfor David skulle spilde sin tid på Seeren Gad og Profeten Natan, hvis han selv var sådan en dygtig profet.

Men hvad var det i grunden, Gud »med ed havde tilsvoret« David? Hvis kigger på Bibelselskabets små krydsreferencer, er der henvisning fra Apostlenes Gerninger 2,30 til Salme 132,11 og 89,5 samt 2. Samuelsbog 7,12-13. Lad os se på salmerne først:

Salme 132,11 Herren tilsvor David en ed, et pålideligt ord, han ikke går fra: Mænd blandt dine efterkommere vil jeg sætte på din trone.
Salme 132,12 Hvis dine sønner holder min pagt og min lov, som jeg lærer dem, så skal også deres sønner for evigt sidde på din trone.

Her står der "mænd", "efterkommere", "dine sønner" og "deres sønner" i flertal: Davids slægt skulle blive siddende på tronen for evig tid. Peter skrev »en af hans efterkommere«, hvilket må betegnes som simpelt citatfusk.

På samme måde med den anden salme, Bibelselskabet henviser til:

Salme 89,4 "Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener:
Salme 89,5 Til evig tid grundfæster jeg din slægt, bygger din trone i slægt efter slægt."

Din ven Jesus Ikke et ord om en fremtidig frelser, der skulle fødes 1.000 år senere. De to salmer har kun et løfte om, at Davids efterkommere skal sidde på tronen »slægt efter slægt« — et løfte der kun varede indtil år 597 f.Kr, da kong Jekonja sammen med resten af Judæa blev ført i eksil i Babylon.

Så vidt salmerne. De ser ikke ud til at bakke Peter op. Men nu er salmer jo ofte ret "lyriske", så lad os i stedet kigge på 2. Samuelsbog, som Bibelselskabet jo også henviste til:

2 Samuel 7,12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.
2 Samuel 7,13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid.
2 Samuel 7,14 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag;
2 Samuel 7,15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig.
2 Samuel 7,16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid."

Her taler Gud om »en af dine efterkommere«, som Gud vil kalde sin søn: »Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn«. Desværre for de kristne er der ikke meget tvivl om, at den efterkommer, Gud hentyder til, er Davids søn, Salomon, eftersom det var ham, der rejste templet i Jerusalem: »Han skal bygge et hus for mit navn« (v13).

Det er i al fald ikke Jesus, i og med der står (v14) »Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham« — Jesus kan selvfølgelig ikke forbryde sig mod Gud — dels er han uden synd, og dels er han selv Gud.

Hvis man alligevel ikke er helt overbevist, om hvem denne "søn" er, så lad os se på den samme historie i Første Krønikebog, som Bibelselskabet "glemmer" at henvise til.

1 Krønike 17,4 "Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Du skal ikke bygge mig et hus at bo i.
[.. .. ..] [. . .]
1 Krønike 17,11 Når dine dage er omme, og du er gået til dine fædre, vil jeg lade en efterkommer, en af dine sønner, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.
1 Krønike 17,12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone til evig tid.
1 Krønike 17,13 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Min trofasthed vil jeg ikke tage fra ham, sådan som jeg tog den fra din forgænger.
1 Krønike 17,14 Jeg vil indsætte ham i mit hus og i mit kongedømme til evig tid, og hans trone skal være grundfæstet til evig tid."

Her har vi igen historien, om at Davids søn skal bygge et hus til Gud (17,12), og at Gud »vil være hans fader, og han skal være min søn«.

Isajs træ
Isajs træ: Davids og Jesus' stamtavle

Lidt senere fortæller David, hvad Gud har sagt:

1 Krønike 22,7 David sagde til sin søn Salomo: "Jeg havde besluttet at bygge et hus for Herren min Guds navn.
1 Krønike 22,8 Men Herrens ord kom til mig; han sagde: 'Meget blod har du udgydt, og store krige har du ført. Du skal ikke bygge et hus for mit navn, fordi du har udgydt meget blod på jorden for mine øjne.
1 Krønike 22,9 Men du skal få en søn. Han skal være en fredens mand; jeg vil skaffe ham fred for alle hans fjender på alle sider. Han skal hedde Salomo, for i hans dage vil jeg sende fred og ro over Israel.
1 Krønike 22,10 Han skal bygge et hus for mit navn; han skal være min søn, og jeg vil være hans fader. Jeg vil grundfæste hans kongetrone i Israel til evig tid.'

Her står der jo rent ud, at den Davidssøn, Gud snakker om, er Salomon: »Han skal hedde Salomo«, og vi får igen Guds løfte, om at »han skal være min søn, og jeg vil være hans fader«.

Og hvis nogen stadig er i tvivl, så får vi historien en tredje gang:

1 Krønike 28,2 Kong David rejste sig og sagde: "Hør mig, brødre og folk! Jeg havde besluttet at bygge et hus til bolig for Herrens pagts ark og vor Guds fodskammel, og jeg havde truffet forberedelser til byggeriet.
1 Krønike 28,3 Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge et hus for mit navn, for du er kriger og har udgydt blod.
1 Krønike 28,4 Af hele min fars hus udvalgte Herren, Israels Gud, mig til at være konge over Israel til evig tid, for han udvalgte Juda til fyrste, og inden for Judas hus udvalgte han min fars hus. Blandt min fars sønner foretrak han mig og gjorde mig til konge over Israel.
1 Krønike 28,5 Og af alle mine sønner - for Herren har givet mig mange sønner - udvalgte han min søn Salomo til at sidde på Herrens kongetrone og herske over Israel.
1 Krønike 28,6 Han sagde til mig: Det er din søn Salomo, der skal bygge mit hus og mine forgårde, for ham har jeg udvalgt som min søn, og jeg vil være hans far.
1 Krønike 28,7 Jeg vil grundfæste hans kongedømme til evig tid, hvis han omhyggeligt holder fast ved mine befalinger og retsregler, som han gør i dag.

Så kan det ikke siges meget tydeligere. Man begynder at forstå, hvorfor Bibelselskabet har "glemt" at lave krydshenvisninger til Første Krønikebog.

Hvor længe varede Guds evige pagt?

Vi så i Salme 89, at Gud havde svoret en evig pagt med Davids efterfølgere. Her er salmen igen:

Salme 89,4 "Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener:
Salme 89,5 Til evig tid grundfæster jeg din slægt, bygger din trone i slægt efter slægt."

Desværre varede denne evige pagt ikke særligt længe. Salomon begyndte at dyrke "falske guder": Astarte, Milkom og Kemosh. Derfor tog Gud kongeriget fra Davids slægt:

1 Kongebog 11,4 Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han ikke var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været.
1 Kongebog 11,5 Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud.
1 Kongebog 11,6 Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.
1 Kongebog 11,7 Dengang byggede Salomo på bjerget øst for Jerusalem en offerhøj for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes ækle gud,
1 Kongebog 11,8 og sådan gjorde han for alle sine udenlandske hustruer, og de tændte offerild og bragte slagtofre til deres guder.
1 Kongebog 11,9 Men Herren blev vred på Salomo, fordi han havde vendt sit hjerte fra Herren, Israels Gud, som to gange havde vist sig for ham
1 Kongebog 11,10 og givet ham befaling om ikke at følge andre guder; men han havde ikke holdt, hvad Herren havde befalet.
1 Kongebog 11,11 Og Herren sagde til Salomo: "Fordi du bærer dig sådan ad og ikke holder min pagt og mine love, som jeg har pålagt dig, vil jeg rive kongeriget fra dig og give det til en, der er i din tjeneste.
1 Kongebog 11,12 For din far Davids skyld gør jeg det dog ikke, så længe du lever, men jeg vil rive det fra din søn.
1 Kongebog 11,13 Jeg vil heller ikke rive hele riget fra dig; for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt, vil jeg give din søn én stamme."

Derfor fik Gud en af sine utallige profeter til at starte et oprør, der kostede Salomons søn det meste af hans rige: Isajs træ

1 Kongebog 11,29 Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude.
1 Kongebog 11,30 Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker
1 Kongebog 11,31 og sagde til Jeroboam: "Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer;
1 Kongebog 11,32 den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.
1 Kongebog 11,33 Sådan vil jeg gøre, fordi de svigtede mig og tilbad Astarte, sidoniernes gud, Kemosh, Moabs gud, og Milkom, ammonitternes gud, og fordi de ikke vandrede ad mine veje og ikke gjorde, hvad der var ret i mine øjne, og ikke holdt mine love og retsregler, som hans far David gjorde.
1 Kongebog 11,34 Men jeg vil ikke tage hele kongedømmet fra ham; jeg vil lade ham være fyrste, så længe han lever, for min tjener Davids skyld, ham som jeg udvalgte, fordi han holdt mine befalinger og love.
1 Kongebog 11,35 Men jeg vil tage kongeriget fra hans søn og give det til dig, de ti stammer.
1 Kongebog 11,36 Jeg vil give hans søn én stamme, for at min tjener David altid skal have en lampe for mit ansigt i Jerusalem, den by jeg har udvalgt til at sætte mit navn på.
1 Kongebog 11,37 Dig udtager jeg; du skal herske over alt, hvad du har lyst til, og du skal være konge over Israel.
1 Kongebog 11,38 Hvis du adlyder alt, hvad jeg befaler dig, og vandrer ad mine veje og gør, hvad der er ret i mine øjne, og holder mine love og befalinger, sådan som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig, og jeg vil bygge dig et hus, der står fast, som det jeg byggede for David, og jeg vil give dig Israel.
1 Kongebog 11,39 Men Davids slægt vil jeg ydmyge på grund af dette, dog ikke for evigt."

Guds evige løfte varede kun to generationer: »jeg vil tage kongeriget fra hans søn«. Umiddelbart efter Salomons død sørgede Gud for et oprør mod Salomons søn. Herefter blev Davids rige delt i to, og i resten af historien er Israel navnet på det nordlige rige (også kaldet Samaria): »jeg vil give dig Israel«.

1 Kongebog 12,19 Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.
1 Kongebog 12,20 Da alle israelitterne hørte, at Jeroboam var vendt hjem, sendte de bud efter ham til folkeforsamlingen og gjorde ham til konge over hele Israel. Kun Judas stamme holdt fast ved Davids hus.

Davids efterfølgere var konger over det sydlige rige, Juda, med hovedstaden Jerusalem. Første og Anden Kongebog fortæller, hvordan disse konger næsten alle »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne«. Det er selvfølgelig ekstra pinligt, eftersom alle disse ugudelige konger ifølge Matthæusevangeliet var stamfædre til Jesus. I år 597 f.Kr. var det helt slut: Juda blev erobret, og hele folket blev ført i fangenskab i Babylon (se evt. Daniel's profeti).

Konklusion: Der er ingen profeti om, at Frelseren skulle være Davids efterkommer. Der er et løfte om, at Salomon skulle være Guds søn, og et løfte, om at Davids og Salomons efterkommere skulle sidde uafbrudt på tronen slægt efter slægt. Det løfte brød Gud allerede, mens Salomon levede, og år 597 f.Kr. var det helt slut.

Yderligere information



Op til profetier om Jesus