David var den store sagn-konge, og utallige eksempler i Bibelen viser,
at det blev regnet Jesus til fordel at være af David's æt.
Lukas og Matthæus "beviste" denne arvefølge med komplicerede
og selvmodsigende stamtavler,
hvilket selvfølgelig virker lidt absurd, da Jesus jo ikke både kunne være Davids søn og Guds
jomfrufødte søn.
Så vidt, så godt. Men var der ligefrem en profeti, der krævede, at frelseren skulle være Davids efterkommer? Det påstod Peter:
Apost. G. 2,29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag.
Apost. G. 2,30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,
Peter udnævner David til profet (vers 30) — uden at forklare, hvorfor David skulle spilde sin tid på Seeren Gad og Profeten Natan, hvis han selv var sådan en dygtig profet.
Hvad var det i grunden, Gud »med ed havde tilsvoret« David? Bibelselskabet refererer til to salmevers i deres krydshenvisninger, Salme 132,11 og 89,5:
Salme 132,11 Herren tilsvor David en ed, et pålideligt ord, han ikke går fra: Mænd blandt dine efterkommere vil jeg sætte på din trone.
Salme 132,12 Hvis dine sønner holder min pagt og min lov, som jeg lærer dem, så skal også deres sønner for evigt sidde på din trone.
Her står der "mænd", "efterkommere", "dine sønner" og "deres sønner" i flertal: Davids slægt skulle blive siddende på tronen for evig tid. Peter skrev »en af hans efterkommere«, hvilket må betegnes som simpelt citatfusk.
På samme måde her:
Salme 89,4 "Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener:
Salme 89,5 Til evig tid grundfæster jeg din slægt, bygger din trone i slægt efter slægt."
»slægt efter slægt« — ikke en fremtidig frelser, der skulle fødes 1.000 år senere.
Begge disse salmer bygger på 2. Samuelsbog (som Bibelselskabet også peger på i deres krydshenvisninger):
2 Samuel 7,12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.
2 Samuel 7,13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid.
2 Samuel 7,14 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag;
2 Samuel 7,15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig.
2 Samuel 7,16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid."
Efterkommeren er formodentlig Davids søn, Salomon, eftersom Salomon færdiggjorde templet i Jerusalem (v13: »Han skal bygge et hus for mit navn«). Det er i al fald ikke Jesus, i og med der står (v14) »Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham « — Jesus kan selvfølgelig ikke forbryde sig mod Gud — dels er han uden synd, og dels er han selv Gud.
Konklusion: Der er ingen profeti om, at Frelseren skulle være Davids efterkommer. Derimod er der en (falsk) profeti, om at Davids efterkommere skulle have haft magten konstant siden Davids tid.
