De To Æsler

to æsler
Alexandre Bida: Ejeren opdager, at disciplene stjæler hans æsler.

Profetien om æslet / æslerne er et skoleeksempel på, hvordan evangelisterne arbejder: Først finder man en profeti, og digter man en historie, der opfylder profetien.

Det ældste af evangelierne, Markus, fortæller, hvordan Jesus giver to af sine disciple besked på at stjæle et føl, så han kan ride fra »Betania ved Oliebjerget«:

Markus 11,1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted
Markus 11,2 og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen.
Markus 11,3 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen."
Markus 11,4 Så gik de, og de fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det.

Disciplene får besked på, at hvis æslets ejer opdager dem, skal de bare fortælle, at »Herren har brug for det«, og at han »sender det straks tilbage hertil igen«. Vi kender alle sammen typen, der "lige skal låne noget", og som altid glemmer at aflevere tingene igen. Uanset hvor grundigt man læser Bibelen, står der ingen steder noget om, at Jesus huskede at aflevere æslet igen.

Grunden til at Jesus skal ud at ride på et æsel er, at han vil opfylde en profeti:

Zakarias 9,9 Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.

Det her er altså en af de meget få ægte profetier (se indledningen), der rent faktisk spår om en konge.

Hvis man har bare lidt skeptisk sans, kan man nok regne ud, at der ikke er noget overnaturligt ved denne profeti. Jesus kendte alt til Det Gamle Testamente og kunne sagtens have valgt at ride på et æsel med det formål at virke profetiopfyldende. Efter at have redet ind på æslet, går han tilbage igen til Betania på sine flade fødder — længere er der heller ikke:

Markus 11,14 Så kom han ind i Jerusalem og ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv.

Christian X på den hvide hest af Hans Nikolaj Hansen
H.N.Hansen: Christian X på den hvide hest

Nej tak! Senere i eventyret har Jesus ingen problemer med at spadsere til Oliebjerget (Matthæus 26,30, Johannes 8,1). Det var faktisk noget, han plejede at gøre (Lukas 22,39) hver dag (Lukas 21,37). Så når Jesus lige præcis denne ene gang vælger at ride ind i Jerusalem på et æsel, er det altså ikke mere overnaturligt, end da Kong Christian X i 1920 valgte at ride ind i Sønderjylland på en hvid hest (billedet til højre).

Matthæus 26,30: Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Johannes 8,1: Men Jesus gik ud til Oliebjerget.
Lukas 22,39: Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med.
Lukas 21,37: Om dagen underviste han på tempelpladsen, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og overnattede der.

Men der er en endnu mere sandsynlig forklaring: Forfatterne har læst profetien og bagefter digtet en historie om Jesus på æslet.

At det virkeligt er forfatteren, der har opfundet episoden for at opfylde en profeti, ser vi tydeligt i Matthæusevangeliet. Matthæus, der er den dummeste af de fire evangelister, har åbenbart fået Zakarias galt i halsen.

De tre andre evangelister har regnet ud, at når Zakarias skriver »ridende på et æsel, på en æselhoppes føl«, så mener Zakarias et æsel, der er en æselhoppes føl. Derimod tror Matthæus, der er tale om to æsler, og han har ændret sin historie til at lade Jesus ride ind i Jerusalem på to æsler!

to æsler
Fra "The Freethinker" 1882. Dette nummer resulterede i, at forlæggeren blev idømt 12 måneders strafarbejde.
Humor har de kristne s'gu aldrig haft.

Matthæus 21,1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted
Matthæus 21,2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem.
Matthæus 21,3 Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage."
Matthæus 21,4 Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
Matthæus 21,5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.
Matthæus 21,6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem.
Matthæus 21,7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapperdem, og han satte sig derpå.

Hvordan havde Matthæus forestillet sig, at Jesus skulle ride på to æsler samtidig? Enten må Jesus have været ualmindeligt bredrøvet - eller også har han hoppet fra det ene æsel til det andet som en cirkusartist.

Det må simpelthen være den mest pinlige spådom i hele Bibelen. Endnu mere pinlig end de to tøj-delinger.

En (Meget) Kristen Bortforklaring

to æsler
Red Jesus på to æsler?

På amerikansk har man et begreb, der hedder "apologetics". En apologet har det som opgave at bortforklare alle — simpelthen alle — fejl og selvmodsigelser i Bibelen. En sådan amerikansk apologet (se link længere nede) har fundet en bagdør ud af denne pinlighed: Måske var det Matthæus, der havde ret? De andre evangelier siger jo ikke, at der kun var et enkelt æsel. Måske var der to æsler, og måske har de tre andre evangelier bare glemt at nævne det andet æsel?

Ja (fortsætter han), der står jo godt nok i Matthæusevangeliet, at Jesus fik fat i to æsler, men der står jo ikke, at han red på begge to. Der står ganske vist, at disciplene lagde deres kapper på begge dyrene: »De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem«, men det svarer jo bare til, at præsidenten kører til byen i en limousine. Hvis præsidenten har en ekstra bil med, skal den anden bil naturligvis også være en limousine, men det betyder ikke, at han kører i begge biler.

Som sagt er det en amerikansk hjemmeside, og så dumme er vi jo ikke her i Danmark. Eller er vi? Efter at have læst dette masseopbud af måske'er og dumme undskyldninger, forstår jeg pludselig bedre det fusk, Bibelselskabet lavede i oversættelsen fra 1992:

Matthæus 21,7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå.

»han satte sig derpå«. Her har Bibelselskabet lavet deres sædvanlige julelege — teksten burde lyde »han satte sig på dem«.

Åbenbart synes Bibelselskabet også, at det er for pinligt, at Jesus sidder på to æsler. Så hellere forfalske den hellige tekst for at holde en bagdør åben: Jesus sætter sig "derpå", så måske sidder han kun på det ene af æslerne? Det skal siges, at rigtigt mange oversættelser benytter dette trick. Vi skal helt tilbage til 1866 for at finde en korrekt dansk oversættelse:

Matthæus 21,7 de hentede aseninden og føllet og lagde deres klæder paa dem, og paa disse satte han sig;
Jacob Chr. Lindbergs Bibeloversættelse, 1866

Hvad gør man, når en meget stor del af de danske og engelsk Bibeloversættelser er fuskede? Man kan kigge i den græske originaltekst, og se, at ordet autôn, der betyder "dem", bruges to gange. Disciplene »lagde deres kapper på dem [autôn] og han satte sig på dem [autôn]«. Sådan ser det ud:

Matthæus 21,7 (sidste halvdel)
kai epethêkan ep'autônta imatia, kai epekathisen epanôautôn
og lagde overdemtøjet (flertal), og satte sig pådem

Eller også kan man bruge en Bibel-konkordans. Kig på Matthæus 21,7, og se, hvordan der står to gange "autôn", og til højre begge gange står P-GPM, der betyder "Personligt pronomen - Genitiv, Plural, Maskulin".

Sankt Dogbert Så meget for Bibelselskabets fusk. Har vi nu fået overbevist vores apologet? Indrømmer han, at Jesus har redet på to æsler? Nej, en apologet kan bortforklare alle — simpelthen alle — fejl og selvmodsigelser i Bibelen: »Not really -- this is just an amusing grammatical ambiguity; the "them" on which Jesus sat could refer back to the clothes, not the animals«.

tre æsler
Den eneste mulige forklaring: Tre æsler.

Det er jo rigtigt: Jesus satte sig på "dem", og "dem" kan betyde kapperne, hvis der har ligget flere kapper på hvert æsel. Måske mente Matthæus, at Jesus kun satte sig på de kapper, der lå på det ene æsel, måske krævede profetien alligevel to æsler, og måske glemte Markus, Lukas og Johannes bare at fortælle, at Jesus havde taget et ekstra æsel med.

I virkeligheden er det en genial forklaring. Og hvorfor stoppe der? Johannesevangeliet fortæller, at mens disciplene hentede et eller to æsler, havde Jesus i mellemtiden selv "fået fat på" endnu et æsel:

Johannes 12,14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
Johannes 12,15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl.

Så mon ikke der har været tre æsler? Det er faktisk den eneste mulige forklaring: Johannes har bare glemt at fortælle om Matthæus' to æsler; Matthæus har glemt Johannes' æsel; mens Markus og Lukas begge har glemt Johannes' æsel og et af Matthæus' æsler.

En sand apologet kan bortforklare alle — simpelthen alle — fejl og selvmodsigelser i Bibelen.

Konklusion: Der er ingen selvmodsigelser i Bibelen.

 
Guds hånd Tjek endelig profetien om de to tøj-delinger.

Eksternt link

Ressourcer

Yderligere information


Op til profetier om Jesus