Profetien om æslet / æslerne er et skoleeksempel på, hvordan evangelisterne arbejder: Først finder man en profeti, og så digter man en historie, der opfylder profetien.
Det ældste af evangelierne, Markus, fortæller, hvordan Jesus giver sine to af sine disciple besked på at stjæle et føl, »som intet menneske endnu har siddet på«:
Markus 11,1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted
Markus 11,2 og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen.
Markus 11,3 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen."
Markus 11,4 Så gik de, og de fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det.
Lukas kopierer Markus' historie nøje, men Johannes laver kraftigt om på historien: Jesus' disciple har ikke stjålet noget føl, i stedet for har Jesus selv "fået fat på" et ungt æsel.
Vigtigst af alt: Johannes gør opmærksom på, at der er tale om en profeti:
Johannes 12,14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
Johannes 12,15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl.
|
|
| Alexandre Bida: To æsler - desværre kunne jeg ikke finde et billede, hvor Jesus rider på dem (86 KB). |
Dette er en reference til Zakarias:
Zakarias 9,9 Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.
Det her er altså en af de meget få ægte profetier
(se indledningen), der rent faktisk spår om en konge.
Hvis man har bare lidt skeptisk sans, kan man nok regne ud, at der ikke er noget overnaturligt ved denne profeti. Jesus kendte alt til Det Gamle Testamente og kunne sagtens have valgt at ride på et æsel med det formål at virke profetiopfyldende.
Senere i eventyret har Jesus ingen problemer med at spadsere til Oliebjerget (Matthæus 26,30, Matthæus 26,30: Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Johannes 8,1). Johannes 8,1: Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Det var faktisk noget, han plejede at gøre (Lukas 22,39) Lukas 22,39: Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med. hver dag (Lukas 21,37). Lukas 21,37: Om dagen underviste han på tempelpladsen, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og overnattede der. Så når Jesus lige præcis denne ene gang vælger at ride ind i Jerusalem på et æsel, er det altså ikke mere overnaturligt, end da Kong Christian X i 1920 valgte at ride ind i Sønderjylland på en hvidkalket hest.
Men der er en endnu mere sandsynlig forklaring: Forfatterne har læst profetien og bagefter digtet en historie om Jesus på æslet.
At det virkeligt er forfatteren, der har opfundet episoden for at opfylde en profeti, ser vi tydeligt i Matthæusevangeliet. Matthæus har åbenbart fået Zakarias galt i halsen.
De tre andre evangelister har regnet ud, at når Zakarias skriver »ridende på et æsel, på en æselhoppes føl«, så mener Zakarias et æsel, der er en æselhoppes føl. Derimod tror Matthæus, der er tale om to æsler, og han har ændret sin historie til at lade Jesus ride ind i Jerusalem på to æsler!
Matthæus 21,1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted
Matthæus 21,2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem.
Matthæus 21,3 Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage."
Matthæus 21,4 Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
Matthæus 21,5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.
Matthæus 21,6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem.
Matthæus 21,7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå.
Iøvrigt har Bibelselskabet lavet deres sædvanlige julelege og fusket med oversættelsen i Matthæus 21,7. Teksten burde lyde »han satte sig på dem« i stedet for »han satte sig derpå«. Hvis man kigger i den græske originaltekst, ser man, ordet, der bruges er autôn, der betyder "dem". Disciplene »lagde deres kapper på dem [autôn] og han satte sig på dem [autôn]«. Åbenbart synes Bibelselskabet også, at det er for pinligt, at Jesus rider på to æsler.
Hvordan havde Matthæus forestillet sig, at Jesus skulle ride på to æsler samtidig? Enten må han have været ualmindeligt bredrøvet - eller også har han hoppet fra det ene æsel til det andet som en cirkusartist.
Det må simpelthen være den mest pinlige spådom i hele Bibelen.
