Hane Peters Fornægtelse Hane

Vig bort, Satan
Peter var advaret: "Vig bag mig, Satan! […] "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv" (Matthæus 16,23-24)
"Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene" (Matthæus 10,33).

En af de mest kendte selvmodsigelser i Bibelen er hanen, der galede, dengang Peter fornægtede Jesus.

I Markusevangeliet forudser Jesus, at »før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange« (Markus 14,30). Derimod er de tre andre evangelier rørende enige om, at hanen kun skulle gale én gang (Matthæus 26,34, Lukas 22,34, Johannes 13,38). Det forunderlige er, at spådommen går i opfyldelse i alle tilfælde. I Markusevangeliet når hanen at gale 2 gange: »I det samme galede hanen anden gang« (Markus 14,72), mens den kun galer én gang i de andre evangelier (Matthæus 26,75, Lukas 22,61) — ganske som spået.

Markus 14,30: Men Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange."
Markus 14,72: I det samme galede hanen anden gang. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt til ham: "Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange." Og han brast i gråd.
Matthæus 26,34: Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange."
Matthæus 26,75: Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: "Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Lukas 22,34: Men han svarede: "Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig."
Lukas 22,61: Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: "Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange."
Lukas 22,62: Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Johannes 13,38: Jesus svarede: "Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.

Hvem har så ret? På den ene side er Markus alene mod de tre andre evangelister, men på den anden side er Markusevangeliet godkendt af Peter, der er hovedpersonen i dette drama. Desuden ved vi i dag, at Markusevangeliet er det ældste evangelium, som de andre evangelister har skrevet af efter.

Den klassiske kristne undskyldning er, at selvom Matthæus, Lukas og Johannes kun fortæller, at hanen galede én gang, kan den jo sagtens have galet to gange. De tre inspirerede evangelister har bare "glemt" at skrive det. Selvfølgelig var der ikke hønsehuse i ypperstepræstens hellige gård, så hanen må have galet på lang afstand, og derfor har helligånden ikke lige kunnet høre det. Sådan må det være sket.

Hane Denne bortforklaring fejler dog ynkeligt, hvis man sammenligner med Jesus' egne ord: »før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange«, »Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange«, »hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig«, »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange« og »Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange«. Det faktum alene, at Markus lader hanen gale allerede efter Peters første fornægtelse (Markus 14,68), er altså nok til at ødelægge Matthæus', Lukas' og Johannes' profeti.

For at få denne kabale til at gå op har kloge folk foreslået, at Peter fornægtede Jesus syv gange (se eksternt link). I nyere tid har Johnston Cheney i bogen "The Life of Christ in Stereo" og Harold Lindsell i bogen "The Battle for the Bible" argumenteret for seks fornægtelser: Tre gange før hanen galede første gang, og tre gange før den galede anden gang. Der er selvfølgelig noget selvmodsigende ved disse bortforklaringer med seks eller syv fornægtelser, når det eneste alle fire evangelister er enige om er, at der var præcis tre fornægtelser.

Den mest kreative løsning jeg har set, er at flytte kommaet i Jesus' spådom i Markusevangeliet: »før hanen galer, to gange vil du fornægte mig tre gange«. På den fikse måde kommer Jesus til at forudsige seks fornægtelser: to gange tre. Til gengæld skulle alle seks fornægtelser så komme, før hanen galede, hvilket stadig konflikter med, at hanen galede efter Peters første fornægtelse (Markus 14,68), og samtidigt får vi en ny modsigelse mellem Markus og de andre tre evangelier, der stadig "kun" har tre benægtelser.

Peter fornægter Jesus
Kristen tegneserie: Peter fornægter Jesus, og hanen galer.

Hane Antallet af hanegal er dog det mindste af problemerne: Markus og Matthæus fortæller, at Jesus kommer for jødernes råd om aftenen, Jesus erkender at være Guds søn, ypperstepræsten flænger sine klæder og udbryder: »Hvad skal vi nu med vidner?« (26,65), hvorefter ypperstepræsten og de ældste farer løs på Jesus med spyt, knytnæver og stokke, samtidigt med at Peter står ude i gården og fornægter Jesus. Lukas har den stik modsatte rækkefølge: Først fornægter Peter Jesus, bagefter tæver jøderne Jesus, men først næste morgen kommer Jesus for rådet og fortæller, at han er Guds søn, og vi får den dramatiske erklæring: »Hvad skal vi nu med vidneudsagn?« (22,71) — denne gang flænger ypperstepræsten dog ikke sine klæder, så han har sikkert kun haft det ene sæt. Johannes fortæller, at Jesus først bliver afhørt af ypperstepræstens svigerfar, hvor han får et enkelt slag i ansigtet. Derefter sender svigerfaren ham videre til ypperstepræstens, mens Peter, der er i selskab med endnu en discipel (der formentlig er forfatter til Johannesevangeliet), står i gården og fornægter.

Matthæus 26,65: Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen.
Lukas 22,71: Da sagde de: "Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund."

Markus, Matthæus og Lukas hævder, at den første fornægtelse skete ved bålet, men Johannes fortæller, at det var »Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten«. Der er ingen antydning af, at de står og skråler til hinanden på afstand, så i dette evangelium står Peter åbenbart ved porten. Markus fortæller udtrykkeligt, at pigen, der kom med anklage nummer to, var den samme som den første pige »pigen, som havde set ham, sagde så igen til dem« (14,69), mens Matthæus fortæller ligeså udtrykkeligt, at det var »en anden af tjenestepigerne« (26,71). Begge er dog enige om, at Peter stod i portrummet, og at pigen talte til nogle andre mennesker: »Han dér er en af dem« (14,69). Derimod placerer Lukas og Johannes Peter ved ilden, hvor én (ifølge Lukas) eller flere (ifølge Johannes) mænd retter anklagen direkte mod Peter: »Du er også en af dem« (22,58). Markus, Matthæus og Johannes hævder, at den tredje fornægtelse skete umiddelbart efter den anden fornægtelse, men Lukas påstår, der gik en times tid: »En times tid senere var der en til« (22,59).

Som man ser, er et enkelt hanegal fra eller til uden betydning i forhold til dette galimatias. Jeg vil derfor henvise til de eksterne links og nøjes med at fokusere på de tre fornægtelser:

 MatthæusMarkusLukasJohannes

1. Fornægtelse

Hvem sagde hvad til hvem?

En tjenestepige sagde: »Du var også sammen med galilæeren Jesus« til Peter (26,69).

Matthæus 26,69: Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: "Du var også sammen med galilæeren Jesus."

En af ypperstepræstens tjenestepiger sagde »Du var også sammen med ham nazaræeren Jesus« til Peter (14,66-67).

Markus 14,66: Mens Peter var nede i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger forbi,
Markus 14,67: og da hun så ham sidde og varme sig, kiggede hun på ham og sagde: "Du var også sammen med ham nazaræeren Jesus."

En tjenestepige sagde: »Han dér var også sammen med ham« til vagterne (22,56).

Lukas 22,56: En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: "Han dér var også sammen med ham."

Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde »Er du ikke også en af den mands disciple?« til Peter (18,17).

Johannes 18,17: Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde til Peter: "Er du ikke også en af den mands disciple?" "Nej, jeg er ikke," svarede han.

Hvad var Peters svar?

"Jeg forstår ikke, hvad du mener" (26,70).

Matthæus 26,70: Men han nægtede det i alles påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du mener."

"Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener" (14,68).

Markus 14,68: Men han nægtede det og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener." Så gik han ud i portrummet. Og hanen galede.

"Jeg kender ham ikke, kvinde!" (22,57).

Lukas 22,57: Men han nægtede det og sagde: "Jeg kender ham ikke, kvinde!"

"Nej, jeg er ikke" (18,17).

Hvor skete det henne?

I gården, formentlig sammen med vagtfolkene (der er dog ikke noget bål) (26,58, 26,69).

Matthæus 26,58: Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med.

I gården, hvor Peter varmede ved bålet sig sammen med vagtfolkene (14,54, 14,66-67).

Markus 14,54: Men på afstand var Peter fulgt efter ham helt ind i ypperstepræstens gård og sad sammen med vagtfolkene og varmede sig ved ilden.

I gården, hvor Peter varmede sig sammen med dem, der havde arresteret Jesus (22,54-55).

Lukas 22,54: De anholdt ham og førte ham bort, hen til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand.
Lukas 22,55: Midt i gården havde de tændt et bål og slået sig ned om det, og Peter satte sig blandt dem.

Ved porten (18,17).

Hvornår skete det?

Efter at Jesus var blevet afhørt af rådet (26,59), og efter at Peter havde sat sig ovre hos vagtfolkene. (26,69).

Matthæus 26,59: Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden,

Efter at Jesus var blevet afhørt af rådet (14,53), efter at Peter havde sat sig med vagtfolkene, (14,66-67), og lige før hanen galede første gang (14,68). Hane

Markus 14,53: Så førte de Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge samledes.

Efter at Peter havde sat sig med vagtfolkene, men før at Jesus var blevet afhørt af rådet (22,54-55, 22,66).

Lukas 22,66: Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet

Mens Peter er ved porten, d.v.s. før han havde sat sig med vagtfolkene (18,17), og før Jesus var blevet afhørt af rådet (18,19).

Johannes 18,19: Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære.

2. Fornægtelse

Hvem sagde hvad til hvem?

En anden af tjenestepigerne sagde: »Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret« til vagterne (26,71).

Matthæus 26,71: Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: "Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret."

Den samme pige, som havde set ham, sagde igen: »Han dér er en af dem« til vagterne (14,69).

Markus 14,69: Og pigen, som havde set ham, sagde så igen til dem, som stod der: "Han dér er en af dem."

"En anden" sagde: »Du er også en af dem« til Peter (22,58).

På græsk er ordet for "En anden" i hankøn. Det vil sige, at denne "anden" hverken er tjenestepigen fra Markus- eller Matthæusevangeliet.

Lukas 22,58: Lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: "Du er også en af dem." Men Peter svarede: "Vel er jeg ej, menneske!"

Vagterne ved bålet sagde »Er du ikke også en af hans disciple?« til Peter (18,25).

Johannes 18,25: Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er du ikke også en af hans disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke."

Hvad var Peters svar?

"Jeg kender ikke det menneske!" (26,72).

Matthæus 26,72: Atter nægtede han det og svor på det: "Jeg kender ikke det menneske!"

Peter benægtede, men vi får ikke ordene at vide (14,70).

Markus 14,70: Men atter nægtede han det. Lidt efter sagde de, som stod der, endnu en gang til Peter: "Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa."

"Vel er jeg ej, menneske!" (22,58).

På græsk er ordet for "menneske" i hankøn. Peter taler altså ikke til en tjenestepige, som han gør i Markus- og Matthæusevangeliet

"Nej, jeg er ikke" (18,25).

Hvor skete det henne?

Peter var gået ud i portrummet (26,71).

Peter var gået ud i portrummet (14,68-69).

Markus 14,68: Men han nægtede det og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener." Så gik han ud i portrummet. Og hanen galede.
Markus 14,69: Og pigen, som havde set ham, sagde så igen til dem, som stod der: "Han dér er en af dem."

Intet tyder på, at Peter skulle have flyttet sig fra bålet, da anklagen kom »lidt efter« (22,58).

Peter stod ved bålet og varmede sig (18,25).

Hvornår skete det?

Peter går væk, formentlig for at flygte fra anklagen. Straks efter opdages han af en anden tjenestepige (26,71).

Peter gik væk, formentlig for at flygte fra anklagen. Hanen galede. Straks efter blev han opdaget af den samme tjenestepige (14,68-69).

"Lidt efter" den første anklage (22,58).

Mens Annas sender Jesus videre til Kajfas (18,24).

Johannes 18,24: Annas sendte ham så bundet til ypperstepræsten Kajfas.
Johannes 18,25: Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er du ikke også en af hans disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke."

3. Fornægtelse

Hvem sagde hvad til hvem?

En gruppe mennesker sagde: »Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig« til Peter (26,73).

Matthæus 26,73: Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: "Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig."

En gruppe mennesker sagde: »Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa« til Peter (14,70).

"En til" (d.v.s. formentlig endnu en mand) sagde: »Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa« til vagterne (22,59).

Lukas 22,59: En times tid senere var der en til, som forsikrede: "Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa."

En af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af sagde: »Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?« til Peter (18,26).

Johannes 18,26: Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af: "Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?"

Hvad var Peters svar?

"Jeg kender ikke det menneske!" (26,74).

Matthæus 26,74: Da gav han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke det menneske!" I det samme galede hanen.

"Jeg kender ikke det menneske, I taler om!" (14,71).

Markus 14,71: Da gav han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke det menneske, I taler om!"

"Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!" (22,60).

Lukas 22,60: Men Peter sagde: "Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!" I det samme han sagde det, galede hanen.

Peter benægter, men vi får ikke ordene at vide (18,27).

Johannes 18,27: Atter nægtede Peter, og i det samme galede hanen.

Hvor skete det henne?

Anklagen kom "lidt efter" den forrige, så Peter var formentlig stadig i portrummet (26,73).

Anklagen kom "lidt efter" den forrige, så Peter var formentlig stadig i portrummet (14,70).

Hele Lukas' historie foregår omkring bålet.

Anklagen kom umiddelbart efter den forrige, så formentlig stod Peter ved bålet og varmede sig (18,25-26).

Johannes 18,25: Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er du ikke også en af hans disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke."
Johannes 18,26: Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af: "Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?"

Hvornår skete det?

"Lidt efter" den anden fornægtelse (26,73), herefter galede hanen (26,74). Hane "Lidt efter" den anden fornægtelse (14,70), herefter galede hanen for anden gang (14,72). Hane

En times tid efter anklage nummer to (22,59), herefter galede hanen (22,60). Hane Først bagefter blev Jesus slået af jøderne (22,63), og næste morgen blev han ført foran rådet (22,66).

Lukas 22,63: De mænd, som bevogtede Jesus, hånede ham og slog ham,

Umiddelbart efter anklage nummer to (18,25-26), derefter galede hanen (18,27). Hane

HaneHane

 

 

Konklusion: Der er ingen selvmodsigelser i Bibelen.

Eksterne links

Yderligere information

Hane


Op til sektion om Jesus