|
|
| Gustave Doré. Paulus ser lyset. |
Kristendommen, som vi kender den i dag, er i langt højere grad skabt af Paulus end af Jesus.
Paulus står som forfatter til 13 epistler i Det Nye Testamente, og udgangspunktet for denne hjemmeside er, at de ægte af disse epistler rent faktisk er skrevet af en historisk Paulus. Her får vi således et indblik i den allertidligste kristendom.
Paulus' epistler er de ældste bøger i Det Nye Testamente, og er altså ældre end evangelierne. Derfor viser det sig også, at Paulus ikke kender den historiske Jesus, men til gengæld er det ældste evangelium tydeligvis inspireret af Paulus. Dermed har Paulus ikke bare skabt den kristne teologi, men har bidraget til udformningen af historien om Jesus.
Paulus var farisæer, og i starten forfulgte han de jøde-kristne. På et tidspunkt fik han et "syn", hvorefter han omvendte sig og blev en slags trettende apostel. Han begyndte herefter at missionere for kristendommen med samme forblindede iver, som han hidtil havde forfulgt de kristne.
Paulus har også en af hovedrollerne i Apostlenes Gerninger, men denne beskrivelse må betegnes som højst uhistorisk. Forfatteren af Apostlenes Gerninger gør sit bedste for at nedtone uenighederne mellem den selvudnævnte apostel Paulus og Jesus' tolv apostle. Derfor skynder Paulus sig til Jerusalem for at underkaste sig de andre apostles autoritet. Paulus har også selv beskrevet de samme rejser, og man kan dårligt forestille sig to mere forskellige beskrivelser af Paulus Rejser.
Paulus kaldte sig selv for "hedningeapostel": Det vil sige, at menigheden i Jerusalem sammen med Jesus' bror, Jakob, prædikede for jøderne, mens Paulus tog sig af hele resten af verden. Menigheden i Jerusalem prædikede, at frelsen kun var for jøder, at Moseloven gjaldt til evig tid, og at omskærelse var en uomgængelig del af Guds pagt. Paulus rejste rundt til ikke-jøderne, kaldte Moseloven for »syndens og dødens lov« og omskærelse for "skamskærelse". Det var dømt til at gå galt, og til sidst blev Paulus arresteret og endte i Rom.
Det er Paulus' fortjeneste, at kristne i dag ikke følger Moselovens regler om uren mad, og at kristne ikke er omskårne.
Paulus lagde grundstenen til det kristne dogme
om Den Nye Pagt med Arvesynd og forsoning.
Hvis man læser evangelierne, fremgår det ikke særligt tydeligt, hvorfor det
var vigtigt, at Jesus skulle korsfæstes.
Det nærmeste man kommer er, at nogle profetier
skal opfyldes
(Lukas 18,31-33,
Lukas 18,31: Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes:
Lukas 18,32: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham;
Lukas 18,33: de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."
Lukas 24,45-46).
Lukas 24,45: Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne,
Lukas 24,46: og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
Paulus fandt derimod på, at mennesket var syndefuldt og dødeligt
på grund af historien med Adam, Eva og æblet, og
Jesus' død blev til et menneskeoffer, der skulle få
Gud til at forlige sig med menneskene.
Det var Paulus, der lagde grundstenen til frelse gennem tro,
der langt senere blev brugt af reformatorer som Martin Luther.
Jesus blev engang direkte spurgt om vejen til frelse, og Jesus' svar var, at man skal følge Moseloven
og desuden give alt, hvad man ejer, til de fattige
(Matthæus 19,16-21).
Matthæus 19,16: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"
Matthæus 19,17: Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!"
[. . .]
Matthæus 19,21: Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"
Man finder ingen steder i de
synoptiske evangelier nogen antydning af, at tro
er nødvendig for frelsen, undtagen Markus 16-9,20, der er en nyere tilføjelse.
Paulus mente derimod, at det eneste afgørende var troen.
Galaterne 2,16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.
Kort sagt udbredte Paulus et evangelium, der var i modstrid med Jesus' ord, og han mente - i modsætning til Jesus og apostlene - at Moseloven var ophævet.
