Paulus og omskærelse

Paulus mente — i modsætning til Jesus og apostlene — at Moseloven var ophævet.

Det mærkelige er, at af de 613 bud i Det Gamle Testamente, der dermed var ophævede, var det lige præcis budet om omskærelse, der skabte flest problemer. Ingen andre af de 613 bud fylder så meget i Apostlenes Gerninger og Paulus' epistler, og i sidste ende var det Paulus' holdning til omskærelse, der fik de andre apostle til at undsige Paulus: »de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder […] frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn« (Apostlenes Gerninger 21,21).

Derfor er emnet omskærelse meget velegnet til at belyse præcis, hvad det i grunden var for et evangelium, Paulus prædikede.

Omskærelse

Calamari med tomatsauce
Alle ved, hvordan 200 filisterforhuder ser ud. Så her et billede af en portion friske blæksprutter.

Omskærelse har siden Abraham været et tegn på den gamle pagt mellem Gud og jøderne, og der var dødsstraf for ikke være omskåret (1 Mosebog 17,14). Forhuden angav forskellen på Guds udvalgte folk og de folkeslag, man bare kunne slå ihjel. Israels første konge, Saul, forlangte 100 filisterforhuder som medgift for sin datter, men David var rundhåndet og betalte 200 forhuder (og så siger man, at jøder er nærige):

1 Mosebog 17,14: Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt."

1 Samuel 18,27 brød David op med sine mænd og drog ud og slog to hundrede filistre ihjel. Og David kom med deres forhuder, som blev leveret til kongen i fuldt tal, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham sin datter Mikal til hustru.

Jesus havde aldrig haft noget at sige mod omskærelse, og han blev selv omskåret på ottendedagen (Lukas 2,21). Adskillige katolske kirker kan i dag stolt fremvise Jesus' helt ægte forhud. Paulus var farisæer, og ligesom Jesus omskåret på ottendedagen (Filipperne 3,5).

Lukas 2,21: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Filipperne 3,5: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,

Men i den nye pagt var det uden betydning, bare man var "omskåret i hjertet":

1 Romerne 2,25 Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret.
1 Romerne 2,26 Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det?
1 Romerne 2,27 Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret.
1 Romerne 2,28 For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen.
1 Romerne 2,29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker.

Derfor omskærer vi danskere ikke vores drengebørn: Som kristne er "vi" frie for Loven. Til gengæld er det underligt, at man i andre kristne lande som f.eks. U.S.A. omskærer drengebørnene, for det evangelium, Paulus prædikede, var en frihed fra Moseloven — ikke en frihed til at følge Moseloven.

Omskærelse "For en Sikkerheds Skyld"

Hvis man skal tro på Apostlenes Gerninger (og det skal man helst ikke), omskar Paulus selv en af sine disciple. Det skete sådan "for en sikkerheds skyld" — for at tækkes de rettro jøder:

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret. Maleri af Friedrich Herlin.

Apost. G. 16,2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion.
Apost. G. 16,3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker.

Denne beretning er typisk for Apostlenes Gerninger, hvor forfatteren forsøger at udglatte enhver antydning af uenighed mellem Paulus og de andre apostle. Oplysningen er især suspekt, fordi Paulus i det forrige kapitel var på besøg i Jerusalem hos Jesus' tolv apostle.

Der var et eneste punkt på dagsordenen, nemlig holdningen til omskærelse:

Apost. G. 15,1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: "Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst."
Apost. G. 15,2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

Vel ankommet til Jerusalem fik Paulus at vide af Jesus' bror, Jakob, at de kristne ikke-jøder bare »skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod« (Apost. G. 15,20), og Paulus fik det oveni købet skriftligt: »[…] vor kære Barnabas og Paulus. […] I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"« (Apost. G. 15,25-29, læs meget mere om Paulus' anden rejse til Jerusalem).

en putto (tilskrevet Rafael) Selvom vi kun læser i Apostlenes Gerninger, undrer man sig altså over, hvorfor Paulus skulle bruge hele kapitel 15 på at rejse til Jerusalem og diskutere omskærelse — og få en mundtlig og skriftlig fuldmagt — bare for alligevel at starte kapitel 16 med at omskære sin egen discipel.

Hvis man bagefter læser Paulus' egen beskrivelse af det samme møde, bliver det endnu mærkeligere:

Galaterne 2,3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære;
Galaterne 2,4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os.
Galaterne 2,5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer.

Paulus havde åbenbart taget en græker med til Jerusalem som en slags "forsøgskanin". og selv om »nogle indsnegne falske brødre« krævede, at grækeren blev omskåret, stod Paulus fast foran alle disciplene og fik sin vilje igennem.

Her er selvmodsigelsen så tyk, at man kan skære i den. Hvorfor står Paulus fast overfor alle Jesus' apostle for, »at evangeliets sandhed skulle blive hos jer«, men giver efter bare for det tilfældes skyld, at nogle anonyme jøder i provinsen skulle blive sure?

Frihed for Loven, men ikke til Loven

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret.

Det fremgår ikke af teksten, hvad hunden venter på.

En typisk kristen forklaring er at henvise til de steder, hvor Paulus bliver »som en jøde for at vinde jøder«:

1 Korinth. 9,19 Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.
1 Korinth. 9,20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven.
1 Korinth. 9,21 For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov.
1 Korinth. 9,22 Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen.
1 Korinth. 9,23 Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret. Den latinske tekst er Paulus' brev til Galaterne 3,23: "Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares".

Den kristne forklaring er altså, at Paulus har omskåret Timotheus i Apostlenes Gerninger for at "vinde dem, der står under loven", og at han er "blevet alt for alle". Det må man kalde en overfortolkning. Det er muligt, Paulus har ladet sig blive »som en jøde for at vinde jøder«, men det har ikke indbefattet omskærelse. Han var jo som sagt omskåret, da han var otte dage gammel (Filipperne 3,5), og ingen steder opfordrer han andre til at lade sig omskære. Tværtimod.

Igen må man spørge: Hvis Paulus virkelig var så ligeglad med omskærelsen, hvorfor brugte han så hele kapitel 15 af Apostlenes Gerninger på at rejse til Jerusalem?

Sagen er, at den frihed, som Paulus forkyndte, var en frihed fra Moseloven og andre "falske" religioner. Det er ikke en frihed til at fortsætte med at følge religiøse ritualer. Ifølge Paulus havde Jesus allerede sonet vores synder, og det eneste vi behøver for at få del i frelsen er at tro på Jesus' Nye Pagt. Hvis man alligevel fulgte Den Gamle Pagt og lod sig omskære "for en sikkerheds skyld", så afslørede man bare, at man ikke troede på den Nye Pagt.

Som Paulus formulerede det: »hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte« (Galaterne 3,21).

Det er muligt, at Paulus er »blevet som en jøde for at vinde jøder«, men han siger jo i samme åndedrag, at han også var "blevet uden lov": »For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov«. Hvis man (over)fortolker 1 Korinth. 9,19-23 derhen, at Paulus lod folk omskære for at tækkes jøder, så må han jo også have dyrket afguder for at tækkes »dem, der er uden lov«. Og det er netop det modsatte af Paulus' evangelium: Paulus tillod ikke, at man fulgte nogen form for religiøs lov. Ikke bare var »Kristus jo død til ingen nytte«, men Paulus ville have slidt forgæves:

Galaterne 4,8 Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder.
Galaterne 4,9 Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem?
Galaterne 4,10 I overholder dage og måneder og tider og år.
Galaterne 4,11 Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer.

Den eneste omskærelse, Paulus kunne acceptere, var, hvis man var blevet omskåret, inden man blev kaldet (ligesom Paulus selv var omskåret på ottendedagen). Som han skriver lidt før i samme epistel:

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver skamskåret omskåret med en stor slagterkniv.
Kalkmaleri fra Norra Strö i Lund.

1 Korinth. 7,17 Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder.
1 Korinth. 7,18 Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære.
1 Korinth. 7,19 Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud.
1 Korinth. 7,20 Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i.
1 Korinth. 7,21 Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det - men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det -
[.. .. .. ] [. . .]
1 Korinth. 7,24 Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i.

I eksemplet foroven er omskåretheden altså en given tilstand — ligesom personens køn, nationalitet, civilstand (gift/ugift, fri/slave), og på samme måde kædes disse "tilstande" også sammen i Galaterne 3,28, 1 Korintherne 12,13 og Kolossenserne 3,11. Hvis man allerede er omskåret, accepterer Gud det (ellers fik han jo ingen konvertitter), men hvis man stadig følger reglerne i Den Gamle Pagt for omskærelse, mad og helligdage, efter at være blevet kristen, så er man uden tro, og så »er Kristus jo død til ingen nytte«.

Det er altså stik imod Paulus' teologi at omskære folk. Grunden til, at han i Galaterne 2,5 "ikke gav et øjeblik efter for" og ikke bøjede sig for de »indsnegne falske brødre«, var, at han »ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer«. Omskærelsen af grækeren ville have været imod "evangeliets sandhed".

Paulus advarer selv imod "de skamskårne" (billedet til højre) i modsætningen til hans egen menighed, der ikke var omskåret i det ydre:

Filipperne 3,2 Vogt jer for hundene, vogt jer for de slette arbejdere, vogt jer for de skamskårne!
Filipperne 3,3 Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre.

Lad os vende tilbage til Galaterbrevet. Efter at have fortalt, hvordan han kæmpede for Titus' forhud, bruger Paulus en stor bid — fra 3,15 til 5,10 — på at sammenligne Moseloven og sit eget evangelium med to kvinder: En trælkvinde og en fri kvinde. Trælkvinden er et billede på Moseloven og De Ti Bud, der blev givet på Sinaj-bjerget. Vi springer frem til konklusionen:

Dore: Abraham og Hagar
Kristne familieværdier: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort" (Abraham og Hagar).

Galaterne 4,24 Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar -
Galaterne 4,25 "Hagar" betegner bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn.
Galaterne 4,26 Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder;
[.. .. ..] [...]
Galaterne 4,30 Men hvad siger Skriften? "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn."
Galaterne 4,31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.

»trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn« (billedet til højre). Enten er man stadig under Moseloven (børn af trælkvinden), eller også er man under Paulus' evangelium (den frie kvindes børn) og arver Himmeriget.

Jesus har befriet os for Moseloven, men det er enten-eller, ligesom man ikke kan være barn af to mødre. Hvis man er svag i troen og lader sig omskære, så lever man efter Moseloven og »er forpligtet til at holde hele loven« (Galaterne 5,3), og er atter »under trælleåg« (5,1). Derfor »vil Kristus intet gavne jer« (5,2), man »er afskåret fra Kristus« og »er faldet ud af nåden« (5,4).

Galaterne 5,1 Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!
Galaterne 5,2 Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer.
Galaterne 5,3 Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven.
Galaterne 5,4 I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.
Galaterne 5,5 For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver.
Galaterne 5,6 For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.

Paulus prædiker altså ikke tolerance og multikultur. Hans Gud er præcis lige så fikseret på forhuder, som den jødiske Gud er det. Bare med modsat fortegn.

Anklagen mod Paulus

Gør det selv, omskærelse
Gør det selv omskærelse.
Eller rettere: Gør det IKKE selv!

I næste vers af Galaterbrevet svarer Paulus på påstande om, at han selv skulle have udført omskærelse, ligesom der jo stod i Apostlenes Gerninger, at han havde gjort:

"Nogen" har prøvet at overtale menigheden i Galatien til at svigte evangeliet (Galaterne 5,7), det er i al fald ikke Paulus (5,8), men vedkommende skal nok få sin straf (5,10). Disse mennesker har åbenbart påstået, at Paulus har omskåret nogen, hvad han benægter — Paulus ville jo ikke blive forfulgt, hvis han »stadig prædiker omskærelse« (5,11).

Galaterne 5,7 I var kommet godt i gang. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?
Galaterne 5,8 Det er ikke ham, der kaldte jer, der har overtalt jer til det.
Galaterne 5,9 Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.
Galaterne 5,10 Jeg har den tillid til jer i Herren, at I ikke vil mene andet. Men den, der forvirrer jer, skal få sin dom, hvem han end er.
Galaterne 5,11 Brødre, hvis jeg stadig prædiker omskærelse, hvorfor bliver jeg så forfulgt? Så var forargelsen ved korset jo borte.
Galaterne 5,12 Gid de ville lemlæste sig helt, de, der gør jer forstyrrede!

Paulus ønsker, at disse løgnere »ville lemlæste sig helt«, og lemlæste skal læses helt bogstaveligt. Ordet, der bruges på græsk, apokoptô, betyder at afskære. Jesus bruger det samme ord, apokoptô, i sit berømte citat om, »hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af […] Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af«. Moderne amerikanske Bibeloversættelser oversætter Galaterne 5,12 til »castrate themselves«, »emasculate themselves« og »mutilate themselves«.

Så utvetydigt udtrykker Paulus sig: Hvis jøderne insisterer på at omskære sig, så kan de lige så godt hugge hele sjoveren af med det samme.

Konklusion: Hvis du er en mand, og der ikke er blevet skåret i din tissemand, så send en tak til Paulus.

 
Guds hånd Se evt. Hvad Bibelen siger om tissemænd.

Yderligere information

Galaterne 3,28: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,
1 Korintherne 12,13: For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Kolossenserne 3,11: Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

Op til sektion om Paulus