Paulus udbredte et evangelium, der var i modstrid med Jesus' ord, og han mente - i modsætning til Jesus og apostlene - at Moseloven var ophævet.
Helt præcis, hvor radikalt Paulus afveg fra de andre apostle, ser vi i hans holdning til den jødiske omskærelse.
|
|
| Alle ved, hvordan 200 filisterforhuder ser ud. Så her et billede af en portion friske blæksprutter. |
Omskærelse har siden Abraham været et tegn på den gamle pagt mellem Gud og jøderne, og der var dødsstraf for ikke være omskåret (1 Mosebog 17,14). 1 Mosebog 17,14: Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt." Forhuden angav forskellen på Guds udvalgte folk og de folkeslag, der bare kunne slås ihjel. Israels første konge, Saul, forlangte 100 filisterforhuder som brudebetaling for sin datter, men David var rundhåndet og betalte 200 forhuder (og så siger man, at jøder er nærige):
1 Samuel 18,27 brød David op med sine mænd og drog ud og slog to hundrede filistre ihjel. Og David kom med deres forhuder, som blev leveret til kongen i fuldt tal, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham sin datter Mikal til hustru.
Jesus havde aldrig haft noget at sige mod omskærelse, og han blev selv omskåret på ottendedagen (Lukas 2,21). Lukas 2,21: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. Adskillige katolske kirker kan i dag stolt fremvise Jesus' helt ægte forhud. Paulus var farisæer, og ligesom Jesus omskåret på ottendedagen (Filipperne 3,5). Filipperne 3,5: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,
Men i den nye pagt var det uden betydning, bare man var "omskåret i hjertet":
1 Romerne 2,25 Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret.
1 Romerne 2,26 Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det?
1 Romerne 2,27 Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret.
1 Romerne 2,28 For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen.
1 Romerne 2,29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker.
Derfor omskærer vi danskere ikke vores drengebørn: som kristne er "vi" frie for Loven. Til gengæld er det underligt, at man i andre kristne lande som f.eks. U.S.A. omskærer drengebørnene, for det evangelium, Paulus prædikede, var en frihed fra Moseloven — ikke en frihed til at følge Moseloven.
Hvis man skal tro på Apostlenes Gerninger (og det skal man helst ikke), omskar Paulus selv en af sine disciple. Det skete sådan "for en sikkerheds skyld" — for at tækkes de rettro jøder:
|
| Jesusbarnet bliver omskåret. Maleri af Friedrich Herlin. |
Apost. G. 16,2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion.
Apost. G. 16,3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker.
Denne beretning er typisk for Apostlenes Gerninger, hvor forfatteren forsøger at udglatte enhver antydning af uenighed mellem Paulus og de andre apostle. Oplysningen er især suspekt, fordi Paulus i det forrige kapitel var på besøg i Jerusalem hos Jesus' tolv apostle. Der var et eneste punkt på dagsordenen, nemlig holdningen til omskærelse:
Apost. G. 15,1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: "Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst."
Apost. G. 15,2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.
Vel ankommet til Jerusalem får Paulus at vide af Jesus' bror, Jakob, at de kristne grækere bare »skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod« (Apost. G. 15,20), og Paulus får det oveni købet skriftligt: »[…] vor kære Barnabas og Paulus. […] I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"« (Apost. G. 15,25-29, læs meget mere om Paulus' anden rejse til Jerusalem).
Selvom vi kun læser i Apostlenes Gerninger, undrer man sig altså over, hvorfor Paulus skulle bruge hele kapitel 15
på at rejse til Jerusalem
og få en mundtlig og skriftlig fuldmagt — bare for at starte kapitel 16 med at omskære sin egen discipel.
Hvis man bagefter læser Paulus' egen beskrivelse af det samme møde, bliver det endnu mærkeligere:
Galaterne 2,3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære;
Galaterne 2,4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os.
Galaterne 2,5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer.
Paulus havde åbenbart taget en græker med til Jerusalem som en slags "forsøgskanin". og selv om »nogle indsnegne falske brødre« krævede, at grækeren blev omskåret, stod Paulus fast foran alle disciplene og fik sin vilje igennem.
Her er selvmodsigelsen så tyk, at man kan skære i den. Hvorfor står Paulus fast overfor alle Jesus' apostle for, »at evangeliets sandhed skulle blive hos jer«, men giver efter for det tilfældes skyld, at nogle anonyme jøder i provinsen skulle blive sure?
|
| Jesusbarnet bliver omskåret. Den latinske tekst er Paulus' brev til Galaterne 3,23: "Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares". |
En typisk kristen forklaring er at henvise til de steder, hvor Paulus bliver »som en jøde for at vinde jøder«:
1 Korinth. 9,19 Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.
1 Korinth. 9,20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven.
1 Korinth. 9,21 For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov.
1 Korinth. 9,22 Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen.
1 Korinth. 9,23 Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.
Den kristne forklaring er altså, at Paulus har omskåret Timotheus i Apostlenes Gerninger for at "vinde dem, der står under loven", og at han er "blevet alt for alle". Hvis Paulus virkelig var så ligeglad med omskærelsen, kan man for alvor undre sig over, at han overhovedet gad at bruge hele kapitel 15 af Apostlenes Gerninger på at rejse til Jerusalem.
Men dette er en alvorlig misfortolkning af Paulus. Paulus' frihed er en frihed fra Moseloven og andre "falske" religioner. Det er ikke en frihed til at ignorere hans eget evangelium. Det fremgår både af de citerede vers foroven og af sammenhængen af de omkringliggende kapitler, at han: »ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov« (9,21). Paulus kan ikke forlade sit evangelium, han er tvunget til at forkynde det »for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det« (1 Korinther 9,16).
Det Paulus siger er, at man havde en given tilstand, når man blev kaldet, som man ikke skulle ændre på. Som han skriver lidt før i samme epistel:
1 Korinth. 7,17 Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder.
1 Korinth. 7,18 Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære.
1 Korinth. 7,19 Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud.
1 Korinth. 7,20 Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i.
1 Korinth. 7,21 Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det - men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det -
[.. .. .. ] [. . .]
1 Korinth. 7,24 Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i.
|
| Jesusbarnet bliver Kalkmaleri fra Norra Strö i Lund. |
I eksemplet foroven er omskåretheden altså en given tilstand — ligesom personens køn, nationalitet, civilstand (gift/ugift, fri/slave), og på samme måde kædes disse "tilstande" også sammen i Galaterne 3,28, Galaterne 3,28: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, 1 Korintherne 12,13 1 Korintherne 12,13: For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. og Kolossenserne 3,11. Kolossenserne 3,11: Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Hvis man allerede er omskåret, accepterer Gud det (ellers fik han jo ingen konvertitter), men hvis man bagefter stadig følger reglerne for omskærelse, mad og helligdage, så er man frafalden.
Det er altså stik imod Paulus' teologi at omskære folk. Grunden til, at han i Galaterne 2,5 "ikke gav et øjeblik efter for" og ikke bøjede sig for de »indsnegne falske brødre«, var, at han »ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer«. Omskærelsen af grækeren ville altså have været imod "evangeliets sandhed".
Paulus advarer selv imod "de skamskårne" (billedet til højre):
Filipperne 3,2 Vogt jer for hundene, vogt jer for de slette arbejdere, vogt jer for de skamskårne!
Filipperne 3,3 Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre.
Lad os kigge på Galaterbrevet, hvor Paulus bruger en stor bid, fra 3,15 til 5,10, på at sammenligne Moseloven med sit eget evangelium.
Paulus mener, at hvis man overholder religiøse regler, træller man for guderne (Galaterne 4,8), og hvis man overholder diverse helligdage (4,10), så er man atter i trældom (4,9). Man kan ikke bare følge forskellige religiøse leveregler efter forgodtbefindende, så er man frafalden »Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer« (4,11):
Galaterne 4,8 Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder.
Galaterne 4,9 Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem?
Galaterne 4,10 I overholder dage og måneder og tider og år.
Galaterne 4,11 Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer.
|
| Kristne familieværdier: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort" (Abraham og Hagar). |
Her vil de kristne måske indvende, at Paulus taler om "falske" guder", men Paulus har heller intet til overs for Moseloven, som han andetsteds kalder »syndens og dødens lov« (Romerne 8,2). Romerne 8,2: For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Paulus bruger Galaterne 3,15-5,1 på at sammenligne Moseloven og sit eget evangelium med to kvinder: en trælkvinde og en fri kvinde. Trælkvinden er et billede på Moseloven, men takket være Jesus er vi nu alle børn af den frie kvinde. Vi springer frem til konklusionen:
Galaterne 4,30 Men hvad siger Skriften? "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn."
Galaterne 4,31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.
»trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn«. Enten er man stadig under Moseloven (børn af trælkvinden), eller også er man under Paulus' evangelium (den frie kvindes børn).
Jesus har befriet os for Moseloven, men det er enten-eller. Hvis man alligevel lader sig omskære, så lever man efter Moseloven og »er forpligtet til at holde hele loven« (Galaterne 5,3), og er atter »under trælleåg« (5,1). Derfor »vil Kristus intet gavne jer« (5,2), man »er afskåret fra Kristus« og »er faldet ud af nåden« (5,4).
Galaterne 5,1 Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!
Galaterne 5,2 Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer.
Galaterne 5,3 Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven.
Galaterne 5,4 I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.
Galaterne 5,5 For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver.
Galaterne 5,6 For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.
Paulus prædiker altså ikke tolerance og multikultur. Hans Gud er præcis lige så fikseret på forhuder, som den jødiske Gud er det. Bare med modsat fortegn.
Derefter svarer Paulus på påstande om, at han selv skulle have udført omskærelse, ligesom der jo stod i Apostlenes Gerninger, at han havde gjort:
|
| Gør det selv omskærelse. Eller rettere: Gør det IKKE selv! |
"Nogen" har prøvet at overtale menigheden i Galatien til at svigte evangeliet (Galaterne 5,7), det er i al fald ikke Paulus (5,8), men vedkommende skal nok få sin straf (5,10). Disse mennesker har åbenbart påstået, at Paulus har omskåret nogen, hvad han benægter — Paulus ville jo ikke blive forfulgt, hvis han »stadig prædiker omskærelse« (5,11).
Galaterne 5,7 I var kommet godt i gang. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?
Galaterne 5,8 Det er ikke ham, der kaldte jer, der har overtalt jer til det.
Galaterne 5,9 Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.
Galaterne 5,10 Jeg har den tillid til jer i Herren, at I ikke vil mene andet. Men den, der forvirrer jer, skal få sin dom, hvem han end er.
Galaterne 5,11 Brødre, hvis jeg stadig prædiker omskærelse, hvorfor bliver jeg så forfulgt? Så var forargelsen ved korset jo borte.
Galaterne 5,12 Gid de ville lemlæste sig helt, de, der gør jer forstyrrede!
Paulus ønsker, at disse løgnere »ville lemlæste sig helt«, og lemlæste skal læses helt bogstaveligt. Ordet, der bruges på græsk, apokoptô, betyder at afskære. Jesus bruger det samme ord, apokoptô, i sit berømte citat om, »hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af […] Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af«. Moderne amerikanske Bibeloversættelser bruger udtrykkene »castrate themselves«, »emasculate themselves« og »mutilate themselves«.
Så utvetydigt udtrykker Paulus sig: Hvis jøderne insisterer på at omskære sig, så kan de lige så godt hugge hele sjoveren af med det samme.
Konklusion: Hvis du er en mand, og der ikke er blevet skåret i din tissemand, så send en tak til Paulus.
