Paulus, Nadveren og forræderiet

Den sidste Nadver Paulus mødte som bekendt aldrig Jesus — og er derfor ubrugelig som historisk vidne. Paulus nævner intet konkret om Jesus' liv, og han citerer aldrig Jesus.

Men der er tilsyneladende en enkelt undtagelse:

1 Korinth. 11,23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
1 Korinth. 11,24 takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!"
1 Korinth. 11,25 Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"
1 Korinth. 11,26For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

Paulus kender åbenbart til nadveren og til Judas-forræderiet. Eller gør han?

Den nat, da han blev forrådt

Lad os kigge på forræderiet først:

Gørlev kirke
Judaskysset. Kalkmaleri fra Gørlev Kirke

1 Korinth. 11,23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,

Ordet, der bruges for "forrådt" på originalsproget græsk, er "paradidômi", der består af ordene "para" (ved siden af) og "didômi" (give). Ordet betyder altså, at "over-give" eller "over-levere" (også i betydningen "overgive verbalt").

Selvfølgelig kan man overgive noget på en forræderisk måde, men ordet har mange andre betydninger. I det vers, vi kigger på, optræder "paradidômi" to gange. Første gang oversætter Bibelselskabet ordet til "overlevere", »og også overleveret til jer«, og anden gang oversættes det altså til »forrådt«. Men ordet er det samme begge gange, og mere bogstavelige Bibel-oversættelser som Young's Literal Translation (1898) og Darby (1867) oversætter ordet på samme måde begge gange: »which also I did deliver to you, that the Lord Jesus in the night in which he was delivered up, took bread«.

Ordet "modtaget" på originalsproget græsk, er "paralambanô", der består af ordene "para" (ved siden af) og "lambanô" (tage). Paulus har "over-taget" information, som han nu "over-giver" til menigheden, om hvordan Jesus en nat blev "over-givet".

Kan man "over-levere" Jesus som en nyhed? Det kan man sagtens. Paulus skriver ikke om en jordisk person — han kalder selv sin Kristus for "Guds hemmelighed":

Kolossenserne 2,2 for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus,

Efeserne 3,3 Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før.
Efeserne 3,4 Når I læser det, kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden.

Jesus er altså ikke blevet forrådt; Paulus har bare i en af sine åbenbaringer fået "over-leveret" historien om Kristus. På samme måde starter Lukasevangeliet med, at Lukas har fået overleveret, "paradidômi", historien om Jesus fra øjenvidner: »sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner« (Lukas 1,2).

Paulus' omvendelse
Paulus får "over-leveret" fra Jesus.

Men selvfølgelig kan "paradidômi" betyde at forråde, og det er meget sandsynligt, at denne bemærkning har inspireret Markus til at opfinde historien om Judas' forræderi. Paulus' epistler er ældre end Markusvangeliet, og Markus har tydeligvis læst Paulus.

Paulus har derimod ikke noget Judas-forræderi i tankerne. Det kan man blandt andet se et par kapitler længere fremme: Igen har Paulus over-leveret ("paradidômi") og modtaget / over-taget ("paralambanô") nogle vigtige oplysninger om Jesus:

1 Korinth. 15,3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.

Jesus genopstår for alle 12 disciple. Der er ikke antydning fra Paulus' side af, at nogen skulle have forrådt nogen og at, der kun skulle være 11 disciple tilbage.

Man skal også huske, at Paulus brugte meget af sine epistler på at harcelere over de konkurrerende disciple, der var "falske apostle", "troløse arbejdere" og "satans tjenere":

2 Korinth. 11,13 De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle.
2 Korinth. 11,14 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.
2 Korinth. 11,15 Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Tænk, hvis Paulus havde hørt om et forræderi i indercirklen blandt de tolv, da han skrev de ovenstående linier. Så havde han virkelig haft nogle gode eksempler at komme med. Men Paulus hentyder aldrig til Judas.

Derfor er det helt forkert at oversætte "paradidômi" til forrådt.

Nadverens indstiftelse

Ezekiel, bibelsk korrekt
Ezekiel 4,12 brød.
Klik på billedet og få Guds helt specielle opskrift.

Paulus kender åbenbart til nadveren med brød og bæger. Bemærk, at han ikke skriver, hvad der er i bægeret. Det vender vi tilbage til.

Det pudsige er, at Paulus skriver ca. 20 år efter, at den historiske Jesus formodes, at have indstiftet nadveren for sine tolv disciple, og alligevel skriver Paulus, at »jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer«.

Her har vi Paulus' ord for, at det er ham, Paulus (og ikke disciplene for 20 år siden), der har modtaget nyheden, »modtaget fra Herren«, og at det er Paulus (og ikke de tolv disciple), der fortæller det til menigheden i Korinth.

Der er ingen, der har hørt om nadveren, før Paulus fortæller om den, 20 år efter at den skulle være indstiftet af en historisk Jesus. Ordren lyder: »gør dette, hver gang I drikker det« og »hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret«. Men dette bud har menigheden åbenbart brudt i 20 år.

Og hvor har Paulus det fra? Kunne det tænkes, at han havde hørt det fra de disciple i Jerusalem, der påstås at have deltaget i den sidste nadver? Nej, for det første siger han jo selv, at »jeg har modtaget fra Herren«. Han har det altså ikke fra disciplene, men formentlig fra en af de åbenbaringer, han jævnligt modtog. For det andet var det et fast punkt i Paulus' epistler, at det evangelium, han prædikede ikke var menneskeværk (læs evt. om Paulus' rejser til Jerusalem):

Den sidste nadver
Den sidste nadver. Ægte bodega-humor.

Galaterne 1,11 For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk.
Galaterne 1,12 Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.

Paulus skriver i sikker forventning om, at han er den første i verden, der får lov til at "over-levere" historien om nadveren. Tænk, hvis en historisk Jesus allerede havde indstiftet nadveren for sine disciple: Så ville den samlede menighed i Korinth skrive tilbage: "Det ved vi da godt, din nørd. Det har vi faktisk gjort hver søndag i 20 år".

Vil det sige, at Paulus har et bedre kendskab til den historiske Jesus, end de disciple, der havde fulgt Jesus? Nej, Paulus kender ikke noget til en historisk Jesus. Paulus' Jesus og Paulus' nadver er nogle rent åndelige størrelser. Her er et citat fra det forrige kapitel i samme epistel:

1 Korinth. 10,1 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet
1 Korinth. 10,2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet
1 Korinth. 10,3 og spiste alle den samme åndelige mad
1 Korinth. 10,4 og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus -

Sådan ser Paulus' verden ud: Jødernes flugt fra Ægypten gennem havet var en dåb, mannaen var en åndelig mad, vandet fra klippen var en åndelig drik, klippen var Jesus, og jøderne drak af den åndelige klippe, der var Jesus. Allegori og symbolik. Paulus' nadver sker på et åndelig plan.

Det er Paulus, der har indstiftet nadveren — ikke en historisk Jesus. Paulus' ord levner ikke plads til en historisk Jesus.

En Kristen Bortforklaring

Et kristent modsvar kunne være, at menigheden i Korinth havde været uvidende om, at apostlene i Jerusalem hver søndag i 20 år havde spist Jesus' kød og drak hans blod. Måske kendte de ikke andre apostle end Paulus? Det var jo ham, der var hedningeapostel.

Nu er Bibelen jo lidt uenig med sig selv i, om det er Paulus eller Peter, der er udnævnt til hedningeapostel (billedet til højre). Men lad os se på resten af Paulus' brev:

Peters vision
Peter bliver udnævnt til apostel for hedninger.

1 Korinth. 1,11 For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden.
1 Korinth. 1,12 Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus.

Der var åbenbart uenighed i menigheden med små fraktioner (1 Korintherne 11,19): Nogle fulgte Paulus' evangelium, nogle fulgte Apollos (hvem han siden var) og nogle fulgte "Kefas". Kefas er det aramæiske navn for Peter (Johannes 1,42), så menigheden kendte åbenbart Peter, og hvad han stod for.(1)

Paulus nævner de tre fraktioner og Peter/Kefas igen:

1 Korintherne 11,19:Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på!
Johannes 1,42: Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: "Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas" - det er det samme som Peter.

1 Korinth. 3,22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer - alt tilhører jer.
1 Korinth. 3,23 Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.

Senere omtaler Paulus Peters kone:

1 Korinth. 9,5 Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?

Til sidst nævnes Peter i forbindelse med Jesus' genopstandelse. Peter har set den opstandne Jesus, længe før Paulus gjorde det:

1 Korinth. 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv
1 Korinth. 15,6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen
1 Korinth. 15,7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene.
1 Korinth. 15,8 Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig;
1 Korinth. 15,9 for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke.

Som man kan se, er menigheden i Korinth udmærket bekendt med Peter. De kender hans teologi — som åbenbart er forskellig fra Paulus'. De kender også til hans privatliv (at han er gift med en "søster"). Og endeligt ved de — hvad der jo ikke var nogen hemmelighed: At Paulus var en efternøler, der aldrig havde mødt Jesus før længe efter genopstandelsen: »sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig«.

Ville Paulus turde blære sig med, at »jeg har modtaget fra Herren«, når alle vidste, at Peter havde været personligt tilstede ved nadveren, mens Paulus kun var en "efternøler", »den ringeste af apostlene«, »ikke værdig til at kaldes apostel« og et "misfoster"?

Johannes

Lyder det utroligt? Kan det virkelig passe, at Paulus har ret? Er det ham, og ikke Peter, der er den første til at berette om indstiftelse af nadveren? Og er historien i Markus-, Matthæus- og Lukas-evangeliet, hvor Jesus indstiftede nadveren i Jerusalem for 20 år siden, bare løgn og latin?

Jesus med vin og brød Heldigvis har vi et vidne mere, nemlig Johannes. Forfatteren af Johannesevangeliet er den eneste af de fire evangelister, der påstår, at han var øjenvidne. Han havde siddet lige ved siden af Jesus under det sidste måltid (Johannes 21,20-24).

Johannes 21,20: Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elskede, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig?
[...]
Johannes 21,24: Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.

Og hvad har vores øjenvidne så at berette? Ja, for det første sker dette måltid inden påsken: »Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet […]« (Johannes 13,1). Og eftersom påsken ikke endnu er startet, er der ikke noget påskelam at spise. Det eneste disciplene får er brød i en form for dyppelse »Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas« (Johannes 13,26), og Johannes bruger dette brød til at fremstille en profeti.

Jesus indstifter ikke nogen nadver, men bruger istedet tiden med at vaske sine disciples fødder:

Johannes 13,5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Johannes 13,5 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?"

Sådan er den sidste nadver beskrevet af vores eneste øjenvidne: Brød, suppe og kolde afvaskninger, men ingen vin.

Underligt nok har man ikke indført dette ritual i danske kirker. Præsterne synes åbenbart, det er sjovere at dele kiks og vin ud hver søndag end at vaske menighedens fødder. Jesus sluttede ellers fodvasken med en opfordring til alverdens kristne:

Johannes 13,14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
Johannes 13,15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

Johannes bakker altså Paulus op: Jesus har ikke indstiftet nogen Sidste Nadver med kød og blod.

Spekulation: Hvor Kommer Nadveren fra?

Så kunne det være sjovt at gætte på, hvor Paulus mon har "modtaget" nadveren fra?

Kristendommen har mange af sine myter og ritualer fælles med andre af den tids religioner. Desværre ved vi ikke så meget om disse religioner, fordi de kristne har nedbrændt hele biblioteker med "hedensk" litteratur. Det vi ved i dag, kender vi fra de tidlige kirkefædres angreb på de konkurrerende religioner.

Sankt Dogbert Justinus Martyr (død ca. år 165) måtte erkende ligheden mellem kristendommen og de eksisterende religioner. Men han havde verdens bedste forklaring: Det var skam ikke kristendommen, der havde efterabet de eksisterende religioner. Næ nej, det var de gamle religioner, der havde forud-efterabet kristendommen.

De fortabte Ja, det lyder som en science fiction-historie i stil med Tilbage til Fremtiden, men Justinus Martyr brugte over 50 kapitler på dette forsvar (se eksternt link forneden): Djævlene havde læst profetierne om Jesus i Det Gamle Testamente, og de havde opfyldt dem i forvejen for at forvirre fremtidens kristne. Det er derfor, Antikken var fyldt med jomfrufødte gudesønner, der var blevet dræbt, genopstået og steget til himmels: Alle disse gudesønner: Herkules, Perseus, Dionysos, Kejser Augustus o.s.v. var opfundet af djævlene for at forud-efterabe Jesus.

I kapitel 66 kommer Justinus Martyr så til nadveren (eukaristien), som djævlene sandelig også har forud-efterabet:

And this food is called among us Eucharistia [the Eucharist], of which no one is allowed to partake but the man who believes that the things which we teach are true, and who has been washed with the washing that is for the remission of sins, and unto regeneration, and who is so living as Christ has enjoined. For not as common bread and common drink do we receive these; but in like manner as Jesus Christ our Saviour, having been made flesh by the Word of God, had both flesh and blood for our salvation, so likewise have we been taught that the food which is blessed by the prayer of His word, and from which our blood and flesh by transmutation are nourished, is the flesh and blood of that Jesus who was made flesh.

For the apostles, in the memoirs composed by them, which are called Gospels, have thus delivered unto us what was enjoined upon them; that Jesus took bread, and when He had given thanks, said, "This do ye in remembrance of Me, this is My body;" and that, after the same manner, having taken the cup and given thanks, He said, "This is My blood;" and gave it to them alone. Which the wicked devils have imitated in the mysteries of Mithras, commanding the same thing to be done. For, that bread and a cup of water are placed with certain incantations in the mystic rites of one who is being initiated, you either know or can learn.

Justin Martyr, død ca. år 165, første apologi, kapitel 66

De fortabte Man kan grine af Justinus Martyr's argument med forud-efterabning, men her har vi al fald vi en beskrivelse af en af de "hedenske" religioner, Mithras. Ifølge Justinus Martyr havde Mithras-dyrkerne et ritual, der mindede om den kristne nadver, med brød og et bæger vand. Bemærk, at Paulus aldrig fortalte, hvad der var i det bæger, han fik "overleveret".

Hvor dyrkede man Mithras henne? Det gjorde man mange steder i Romerriget, men Plutarch fortæller (se eksternt link forneden), at det især blev dyrket af Piraterne i Kilikien, og at man fortsatte med at dyrke Mithras, efter at disse pirater var blevet nedkæmpet.

The power of the pirates had its seat in Cilicia at first, and at the outset it was venturesome and elusive;
[...]
de fortabte They also offered strange sacrifices of their own at Olympus, and celebrated there certain secret rites, among which those of Mithras continue to the present time, having been first instituted by them.

Plutarchos, ca. 45-120, Pompey's liv, kapitel 24

Hovedbyen i Kilikien hed Tarsus, og det var den by, Paulus kom fra: »Saulus fra Tarsus« (Apostlenes Gerninger 9,11), »Paulus sagde: "Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien« (Apostlenes Gerninger 21,39), »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien« (Apostlenes Gerninger 22,3).

Paulus hævdede jo, at han havde "modtaget" nadveren gennem sine åbenbaringer. Men i dag ved vi, at drømme, visioner og hallucinationer ikke opstår af ingenting: De kommer fra underbevidstheden.

Selvfølgelig kan Paulus have fået nadveren fra andre byer end Tarsus og fra andre religioner end Mithras, men intet kommer af intet. Undtagen lommeuld og Gud.

Eksterne Links

Yderligere information


Fodnote: (1)

Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.


Op til sektion om Paulus