Paulus hævdede, at Jesus havde indført Den Nye Pagt,
og at han derfor kunne omvende ikke-jøder,
uden at de behøvede at følge Moseloven. Ifølge
Apostlenes Gerninger 15,13-20
Apostlenes Gerninger 15,13: Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: "Brødre, hør på mig!
[. . .]
Apostlenes Gerninger 15,19: Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud,
Apostlenes Gerninger 15,20: men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod.
har de øvrige apostle og Jakob udelukkende
stillet som betingelse, at de ny-kristne skulle
»holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod«.
På den baggrund virker det underligt, at det gik så galt, som det gjorde, da Paulus tog til Jerusalem. Historien er beskrevet i Apostlenes Gerninger:
Apost. G. 21,17 Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os.
Apost. G. 21,18 Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede;
Apost. G. 21,19 og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne.
|
|
| Gustave Doré. Paulus i synagogen i Thessalonika. |
Paulus fortæller stolt om sit arbejde med hedninger (dvs. ikke-jøder).
Apost. G. 21,20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven.
Apostlenes reaktion er: "Det er meget godt, men hvad med jøderne, der tror på Moseloven?"
Apost. G. 21,21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik.
Apostlene har hørt om Paulus frie forhold til Moseloven. Det var jo netop det, der blev aftalt i Apostlenes Gerninger 15,13-20. Denne anklage viser, at episoden i 15,13-20 er fri fantasi, og at Paulus står meget alene med sit budskab om, at Moseloven er ophævet.
Apost. G. 21,22 Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet.
Apost. G. 21,23 Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte.
Apost. G. 21,24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den.
Situationen spidser til. Men en ting er klart nok: Apostlene ser gerne, at Paulus viser offentligt,
at han følger Moseloven, når han lader sig rense efter jødisk skik og
aflægger et nasiræer-løfte.
Så Paulus ankommer i templet syv dage senere:
|
| Gustave Doré. Paulus reddes fra mængden af romerne. |
[.. .. ..][. . .]
Apost. G. 21,27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus
Apost. G. 21,28 og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.«
Så er der ballade. Paulus dukker som aftalt op i templet, men bliver udpeget af nogle,
der har set ham sammen med to urene grækere!
Vi får aldrig at vide, om Paulus er gået i en fælde arrangeret af apostlene, men to ting er sikre:
Apostlene gør intet for at hjælpe Paulus, og befolkningen er overhovedet ikke indstillet
på at acceptere ikke-jøder. Vi ser endnu engang, at Paulus aldrig har fået lov af
de øvrige apostle til at omvende ikke-jøder.
Paulus er lige ved at blive slået ihjel, men heldigvis for ham er Judea en romersk provins, og der hersker derfor lov og orden. De flinke romere redder ham og lader ham tale til folkemængden. Paulus kommer med sin lange historie, om hvordan han blev omvendt til jøde-kristen, og folkemængden hører roligt på ham, indtil det går galt:
Apost. G. 22,21 Men Herren sagde til mig: ›Gå, for jeg vil sende dig til folkeslag langt borte.‹ «
Apost. G. 22.22 Indtil Paulus sagde dette, havde de lyttet til ham, men nu råbte de højt: »Væk med ham fra jordens overflade! Sådan én burde ikke have lov at leve!«
Befolkningen kunne holde sig rolige under Paulus' lange tirade, men da han påstod, at Gud havde bedt ham missionere for fremmede folkeslag, gik de amok. Deres reaktion viste igen, at de ikke kunne acceptere, at jøden Paulus missionerede for ikke-jøder.
Her stoppede Paulus' karrierre i Judea. Romerne førte ham til Rom, hvor han resten af livet missionerede for ikke-jøderne dér.
Konklusion: Den eneste, der har ophævet Moseloven, er en mand, der aldrig har mødt Jesus, og som manglede opbakning fra Jesus egne disciple og den jødiske befolkning.
