|
|
| Papyrus, Nr. 1 — starten af Matthæusevangeliet |
Jeg må indrømme, at jeg har ladet mig narre: Mange steder skriver jeg om "den græske originaltekst", som om det var en entydig facitliste. Jeg har derefter brugt mange kræfter på at skrive hele ressource-sektionen om flere gange for at få den "mest originale" originaltekst — bare for at opdage, at ligegyldigt, hvilken græsk "originaltekst" jeg bruger, vil den stadig ikke passe med nogen Bibel.
Sandheden er naturligvis, at der ikke findes nogen "græsk originaltekst" — alt hvad vi har er tusinder af afskrifters afskrift med titusinder af varianter, fejl, "forbedringer" og forfalskninger.
Ved festlige lejligheder kan kristne lide at prale af det enormt store antal manuskripter (håndskrifter). Der slynges rundt med tal som 5.664 og sågar 24.633 — og vi får at vide, at der er håndskrifter af Johannesevangeliet helt tilbage fra år 125 — få år, efter at evangeliet blev skrevet.
Første gang man præsenteres for disse tal kan de virke overvældende. Man får næsten indtrykket af, at vi har et helt bibliotek fyldt med fuldstændigt ens kopier af Det Nye Testamente, der alle er båret trykfriske ud fra apostlenes egne skrivepulte.
Virkeligheden er desværre ikke nær så imponerende.
Markus skriver originalteksten.
|
Hvis vi derfor kigger på græske håndskrifter fra de første 900 år efter Kristus, viser det sig, at der kun findes et eneste komplet eksemplar af Det Nye Testamente. Hvis vi er flinke og bruger en ekstremt liberal definition, kommer vi stadig kun op på 3 eksemplarer fra de første 900 år efter Kristus. Resten er fragmenter og brudstykker. Læs mere om håndskrifter med Det Nye Testamente.
I virkeligheden er det en dårlig ting med et stort antal håndskrifter — for alle håndskrifterne modsiger hinanden. Man siger, at en mand med to ure aldrig ved, hvad klokken er, og på samme måde ved en kristen med 5.664 (eller 24.633) selvmodsigende manuskript-fragmenter ikke, hvad der står i Bibelen.
For at få lidt rod i systemet deler forskere og teologer manuskripterne op i forskellige tekst-familier. I dag er konsensus at stole mest på nogle ganske få, men meget gamle, håndskrifter, der indeholder en såkaldt aleksandrinsk tekst, og at ignorere de mange, nyere afskrifter, der indeholder den såkaldte Textus Receptus.
Det betyder, at ca. 90% af håndskrifterne er uden værdi som vidne om "originalteksten". Læs mere om de to teksttyper.
Desværre er det netop disse værdiløse håndskrifter, der har dannet grundlag for de europæiske Bibler i mange hundrede år. Der er ca. 6.000 "signifikante" forskelle på de to teksttyper (ud af 7.963 vers), blandt andet har mere end 50 Bibelvers har fået "det røde kort". Det betyder, at disse vers i moderne Bibler ledsages af en advarsel om, at "verset findes ikke i de ældste manuskripter".
Men selv efter, at der er enighed om at ignorere 90% af håndskrifterne, droppe ca. 50 vers, indføre ca. 6.000 "signifikante" ændringer og koncentrere sig om nogle meget få gamle håndskrifter, er der stadig meget stor uenighed blandt de forskere, der forsøger at skabe et bud på originalteksten. Læs mere om forskellen på de to teksttyper
