De 6.000 Falsknerier i Det Nye Testamente

Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. (Lukas 16,10)

Codex Alexandrinus
Bibelens mindste falskneri: 1 Timotheus 3,16

PC Det er svært at blive klog på, hvilke tekster den danske bibeloversættelse fra 1992 bygger på, men man må formode, at den som alle andre moderne Bibler baserer Det Nye Testamenteden aleksandrinske tekst, som den blev præsenteret af Westcott & Hort og i dag videreføres af Nestle-Aland.(1)

Nu er det sådan, at de gamle danske Bibler var baserede på Textus Receptus, og der er omkring 6.000 "signifikante" forskelle på den aleksandrinske tekst og Textus Receptus. Det vil sige 6.000 steder, hvor moderne forskning har vist, at Textus Receptus er blevet ændret i forhold til "originalteksten".

Mange ændringer er naturligvis små — fx "Kristus Jesus" i stedet for "Jesus Kristus"(2) — andre er større, men alle er et tegn på, at Kirken har følt trang til at "forbedre" Guds ord. De 6.000 forskelle skal ses i forhold til, at der er 7.963 vers i Det Nye Testamente.

Hvilken betydning får det så for den danske Bibel, når man går bort fra Textus Receptus og dropper disse 6.000 "forbedringer"?

Vi har lige set, at over 50 vers udgår af Bibelen, eller rettere: burde udgå. Bibelselskabet lader disse vers blive i Bibelen, men forsyner dem (i reglen) med en ydmygende fodnote om, at »verset findes ikke i de ældste håndskrifter«, hvilket betyder præcis det samme som »Verset er et nyere falskneri«.

Lad os se på nogle af forskellene i de gamle og nye Bibler. Vi kigger kun på en eneste slags ændringer, nemlig dem der skyldes forskelle mellem Textus Receptus og den aleksandrinske tekst. Her kigger vi ikke på almindeligt fusk, svindel, modeluner og fejl.

Her er ca. 350 eksempler, og hvis det ikke er nok, så er der over 150 mere i kommentarerne til nærværende HTML-dokument:

VersBibel fra 1897Bibel fra 1992Kommentar
Matthæus 1,7 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Fejlrettelse: Asa var søn af Abija og Jesus' stamfar; Matthæus havde forvekslet ham med Asaf, der optræder i mange af Bibelens bøger og bl.a. har skrevet 12 af salmerne i Salmernes Bog.
Matthæus 1,25 Og han kjendte hende ikke, indtil hun havde født sin Søn den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus. Jomfrufødsel.
Matthæus 5,22 Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; […] Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; […] Matthæus havde glemt, at Jesus selv ofte var vred på jødiske "brødre", fx i Johannes 2,15 og Markus 3,5.
Johannes 2,15: Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde.
Markus 3,5: Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: "Ræk hånden frem!" Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen.
Matthæus 5,44 Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder, Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, Afsmitning fra Lukas 6,28
Matthæus 5,47 Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa? Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Matthæus er meget nedladende overfor ikke-jøder ("hedninger").
Matthæus 6,12 og forlad os vor Skyld, som vi Forlade vore Skyldnere; Ordet ""forlader" skal stå i datid. Bibelselskabet skriver: »forlader: De ældste håndskrifter har læsemåden: har forladt«.
Matthæus 6,13 og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen. Sidste halvdel af verset udgår. Bibelselskabet skriver: »Denne afsluttende lovprisning er først bevidnet i senere håndskrifter«.
Matthæus 8,28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, […] Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, […] Forsøg på at skjule Markus' ukendskab til Israel's geografi.
Matthæus 9,13 […] thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse. […] Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.
Matthæus 10,3 […] Jakobus, Alphæus' Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; […] Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Hvad hed de tolv apostle?
Matthæus 11,2 Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Disciple […] Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple Forskellen er ret lille: "duo" betyder to, mens "dia" betyder gennem.
Matthæus 11,15 Hvo som har Øren at høre med, han høre! Den, der har ører, skal høre! Øh? Hvad bruger kristne ellers ørerne til?
Matthæus 11,19 […] Dog Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn. […] Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
Matthæus 12,35 Et godt Menneske fremfører gode Ting af Hjertets gode forraad; […] Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, […] Ordet "sit" er tilføjet af Bibelselskabet
Matthæus 13,9 Hvo som haver Øren at høre med, han høre! Den, der har ører, skal høre!" Se vers 11,15 foroven.
Matthæus 13,51 Jesus siger til dem: forstode I dette altsammen? De sige til ham: ja, Herre! Har I fattet alt dette?" De svarede: "Ja!"
Matthæus 13,55 Er denne ikke den Tømmermands Søn? hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Joses og Simon og Judas? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Forfalskneren kalder Jesus' bror Joses ligesom i Markusevangeliet. Sammenlign med Matthæus 27,56 og Apostl. G. 4,36.
Matthæus 14,24 Men Skibet var allerede midt paa Søen, Båden var allerede mange stadier fra land Betydningen er vel den samme, men det ændrer ikke ved, at der er skrevet kraftigt om.
Matthæus 15,8 dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig. Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, Jesus citerer Esajas 29,13, men Textus Receptus synes ikke, Jesus gør det godt nok.
Esajas 29,13: Herren siger: "Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres gudsfrygt er tillærte menneskebud;
Matthæus 15,39 […] gik han i et Skib og kom til Magdalas Grændser. […] gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan. I hvilken by foregår eventyret?
Matthæus 16,3 og om Morgenen: det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! om Himmelens Skikkelse vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I ikke. og om morgenen siger I: Det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er rød og truende. Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde. Der er altid plads til en fornærmelse mere.
Matthæus 16,13 […] hvad sige Menneskene mig, Menneskens Søn, at være? […] Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?
Matthæus 17,21 Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver: »Findes ikke i de ældste håndskrifter, jf. Mark 9,29«. Her skal det lige tilføjes, at ordene »og faste« i Markus 9,29, som Bibelselskabet henviser til, også er et falskneri.
Matthæus 18,11 Thi Menneskens Søn er kommen at frelse det, som var fortabt.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter og kan være kommet ind fra Luk 19,10«.
Matthæus 19,9 Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer; og hvo som tager en Fraskilt tilægte, han bedriver Hoer. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud."
Matthæus 19,16 Og see, Een traadte frem og sagde til ham: gode Mester! hvad Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv? Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Textus Receptus lader manden kalde Jesus "god", og retter Jesus' svar i det følgende vers.
Matthæus 19,17 Men han sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, som er Gud. Men vil du indgaae til Livet, da hold Budene. Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!
Matthæus 19,20 Da siger den unge Karl til ham: det har jeg holdet altsammen fra min Ungdom; hvad fattes mig endnu? Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?"
Matthæus 19,29 Og hver, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundredefold igjen, og arve det evige Liv. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.
Matthæus 20,7 De sagde til ham: fordi Ingen leiede os, Han sagde til dem: gaar I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae. De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Ordet "min" er opfundet af Bibelselskabet.
Matthæus 20,16 Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte. Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste. Afsmitning fra Matthæus 22,14
Matthæus 20,22-23 Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham: vi kunne. Og han sagde til dem: min Kalk skulle vil vel drikke, og med den Daab , som jeg døbes med, skulle I døbes, men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader. Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de. Han sagde til dem: "Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for. Afsmitning fra Markus 10,38-39
Matthæus 23,8 Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre. I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre.
Matthæus 23,14 Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter og kan være kommet ind fra Mark 12,40 og Luk 20,47«.
Matthæus 23,19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Der er altid plads til en fornærmelse mere.
Matthæus 24,7 Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hunger og Pestilentse og Jordskjælv her og der. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Der er altid plads til en katastrofe mere.
Matthæus 24,36 Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen. Jesus er i direkte kontakt med Gud, og han ved alt.
Matthæus 24,42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time Eders Herre kommer. Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Jorden går lige straks under.
Matthæus 25,13 Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Afsmitning fra Lukas 12,40.
Matthæus 25,31 Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone. Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.
Matthæus 26,28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. "Pagt" og "Testamente" er samme ord.
Textus Receptus tilføjer ordet "nye" ligesom i Markus 14,24.
Bibelselskabet skriver "blod" to gange, selvom det kun står én gang i den græske tekst, ligesom De gør i Markus 14,24.
Matthæus 27,2 Og de bandt ham og førte ham hen, og overantvordede Landshøvdingen Pontius Pilatus ham. De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.
Matthæus 27,16-17 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas. Derfor, det de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas eller Jesus, som kaldes Christus? Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas. Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: "Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?" Textus Receptus finder det blasfemisk, at morderen Barabbas også hed Jesus.
Matthæus 27,24 […] jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil. […] Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag. Selv en vantro romer kan da se, at Jesus er retfærdig.
Matthæus 27,34 da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; […] gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, […] Jesus får eddike, fordi han lige havde spået (Matthæus 26,29), at han ikke ville drikke vin, før han kom i Himlen.
Matthæus 26,29: Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige."
Matthæus 27,35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Textus Receptus gør opmærksom på, at der er tale om en profeti.
Matthæus 27,56 Iblandt disse vare Maria Magdalene, og Maria, Jakobs og Joses' Moder, og Zebedæus' Sønners Moder. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Forfalskneren kalder Jesus' bror Joses ligesom i Markusevangeliet. Sammenlign med Matthæus 13,55 og Apostl. G. 4,36.
Matthæus 27,64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie dag, at ikke hans Disciple skulle komme om Natten og stjæle ham […] Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham […]
Matthæus 28,2 […] thi Herrens Engel nedfoer af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Indgangen og satte sig der. […] For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den.
Matthæus 28,6 […] Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae; […] Kom og se stedet, hvor han lå.
Matthæus 28,9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: hil være Eder! […] Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" […]
Markus 1,2 ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Markus ødelægger Bibelens vigtigste profeti ved at rode rundt i Esajas og Malakias. Textus Receptus slører fejlen ved at skrive "profeterne" i flertal.
Markus 1,4 Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. - således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Et lille bogstav, "o", den bestemte artikel, gør "døber" til et tilnavn i stedet for et udsagnsord.
Markus 1,14 […] kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium, […] kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium
Markus 1,31 […] og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande. […] og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem. Miraklerne sker ikke hurtigt nok i Markusevangeliet.
Markus 1,42 Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset. Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.
Markus 2,17 […] Jeg er ikke kommen at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse. […] Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.
Markus 3,14 Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, […] Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, […] Ordet "apostel" optræder ekstremt sjældent i evangelierne.
Markus 3,15 og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle; og have magt til at uddrive dæmoner.
Markus 3,16 Simon, hvem han tillagde det Navn Petrus; Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter,
Markus 3,32 […] see, din Moder og dine Brødre udenfor spørge efter dig. […] Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig. Ordet "står" er tilføjet af Bibelselskabet.
Markus 3,29 men hvo som taler bespottelig mod den Hellig Aand, har ingen forladelse evindelig, men er skyldig til en evig Dom. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd." "amartêmatos" er erstattet med "kriseôs".
Markus 4,24 […] med hvad Maade I maale, skal Eder maales, og Eder som høre, skal end gives Mere. […] Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål.
Markus 4,40 Og han sagde til dem: hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro? Så sagde han til dem: "Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?"
Markus 5,1 Og de kom paa hiin Side Søen til de Gedareners Egn. Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Forsøg på at skjule Markus' ukendskab til Israels geografi.
Markus 6,11 Og hvorsomhelst de ikke annamme Eder og ei høre Eder, gaaer bort derfra og afryster Støvet under Eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem. Sandelig siger jeg Eder: det skal gaae Sodoma og Gomorra lideligere paa Dommens Dag end den Stad. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.
Markus 6,16 Men der Herodes hørte det, sagde ham: Johannes, som jeg har ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde. Da Herodes hørte det, sagde han: "Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!" Fuskeriet i Textus Receptus fjernes. Til gengæld laver Bibelselskabet deres sædvanlige fusk og retter passiv "er opreist" til aktiv "er stået op", fordi det er vigtigt for Indre Mission, at Jesus er genopstået ved egen kraft.
Markus 7,8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.
Markus 7,16 Dersom Nogen har Øren at høre med, han høre!
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i nogle af de ældste håndskrifter«.
Markus 7,19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen og gaaer ud ved den naturlie Gang og saaledes renses al Maden. For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen." Dermed erklærede han al slags mad for ren. Hvordan er det nu? Har Jesus ophævet forbudene mod svinekød, rejer og ål?
Markus 7,24 Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus […] Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus […] Forsøg på at skjule Markus' ukendskab til Israels geografi.
Markus 7,28 Men hun svarede og sagde til ham: jo, Herre! […] Men hun svarede ham: "Herre, […] Ordet "ja" bruges ingen steder i Markusevangeliet.
Markus 7,31 Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser. Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Forsøg på at skjule Markus' ukendskab til Israels geografi.
Markus 8,9 Men de vare ved fire Tusinde, som havde ædet, og han lod dem fare. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.
Markus 8,26 Og han sendte ham til hans Huus og sagde: du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige det til Nogen i Byen. Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: "Og du må ikke gå ind i landsbyen." Tilføjelsen er formentlig opstået ved, at skriveren har kombineret varianter fra flere manuskripter.
Markus 9,23 Men Jesus sagde til ham: dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer. Jesus sagde til ham: "Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror."
Markus 9,24 Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: jeg troer, Herre! hjælp min Vantro. Straks råbte drengens far: "Jeg tror, hjælp min vantro!" NB: Jesus kaldes kun "Herre" en gang i Markusevangeliet (nemlig 7,28).
Markus 9,29 Og han sagde til dem: dette Slags kan ikke fare ud ved Noget uden ved Bøn og Faste. Han svarede dem: "Den slags kan kun drives ud ved bøn. Textus Receptus er glad for at faste.
Markus 9,31 […] og naar han er ihjelslagen, skal han opstaae paa den tredie Dag. […] og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter." Der er kun 2 dage fra Langfredag til søndag. Se også Markus 10,34.
Markus 9,38 Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae Een, som ikke følger os, at uddrive Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os. Johannes sagde til ham: "Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os." "Svarede og sagde" er "apekrithê […] legôn". "Sagde" er "ephê".
Markus 9,41 Thi hvo som skjenker Eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christus til, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn. For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. Det græske udtryk "i Navn fordi" betyder "af den grund", men åbenbart har en skriver syntes, at det lød underligt og tilføjet ordet "mit": "i mit Navn, fordi".
Markus 9,44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Markus 9,45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae halt ind i Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede i den uslukkelige Ild, Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede,
Markus 9,46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Markus 9,47 […] det er dig bedre at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild, […] du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede,
Markus 9,49 Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt. For enhver skal saltes med ild.
Markus 10,13 Og de førte smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, Textus Receptus kan ikke lide, at disciplene truer ad små børn.
Markus 10,19 Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder. Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'" Er hor værre end mord?
Markus 10,21 […] gak bort, sælg, hvad du har, og giv de Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, tag Korset og følg mig. […] Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!
Markus 10,24 […] Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige. […] Og Jesus sagde igen til dem: "Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige!
Markus 10,34 og de skulle bespotte ham og hudstryge ham og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae. og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå." Der er kun 2 dage fra Langfredag til søndag. Se også Markus 9,31.
Markus 11,8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien. Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne. Ordet for "bredte" og "strøede" er det samme på græsk, "strônnumi", men det optræder kun 1 gang i den aleksandrinske tekst, selvom der står både "bredte" og "strøede" på dansk.
De "grønne kviste" burde snarere oversættes til "strå" eller "blade". Matthæus skriver derimod "grene".
Markus 11,10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!
Markus 11,19 Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden. Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. Ordene "Jesus og disciplene" er tilføjet af Bibelselskabet. Forskellen i teksterne beror bare på, om verbet bøjes i ental eller flertal.
Markus 11,26 Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i nogle af de ældste håndskrifter«.
Markus 12,33 Og at elske ham af ganske Hjerte og af ganske Forstand og af ganske Sjæl og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligsom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere. og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre." "mere" er en oversættelse af "pleion"; "mere værd" er en oversættelse af "perissoteron".
Markus 13,6 Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. Der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og de skal føre mange vild. Der står hverken "Christus" eller "Det er mig" i den græske tekst. Der står bare "Jeg er".
Markus 13,14 Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, at staae, hvor den ikke bør, […] Når I ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor han ikke bør stå […]
Markus 13,33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er. Tag jer i agt, hold jer vågne! For I ved ikke, hvornår tiden er inde.
Markus 14,22 Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: "Tag det; dette er mit legeme."
Markus 14,24 Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange. Og han sagde til dem: "Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. "Pagt" og "Testamente" er samme ord. Textus Receptus tilføjer ordet "nye" ligesom i Matthæus 26,28. Bibelselskabet skriver "blod" 2 gange, ligesom de gør i Matthæus 26,28.
Markus 14,27 Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: […] Og Jesus sagde til dem: "I vil alle svigte, for der står skrevet: […]
Markus 14,70 […] sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter. […] "Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa."
Markus 15,8 Og Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede. Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede. "Råbte" og "gik op til" staves næsten ens på græsk, "anabas" and "anaboêsas".
Ordene "til Pilatus" er tilføjet af Bibelselskabet.
Markus 15,28 Og Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter og kan være kommet ind fra Luk 22,37«.
Markus 15,39 Men Høvedsmanden, som stod hos, tvært over for ham, og sae, at han udgav Anden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: "Sandelig, den mand var Guds søn." Forsøg på at forklare, hvorfor den romerske officer pludselig tror på, at Jesus er Guds søn.
Markus 16,9-20 Men der han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle. Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd. Men disse samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke. Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Veien i en anden Skikkelse, der de gik ud paa Landet. Og disse gik hen og forkyndte de Andre det; ikke heller dem troede de. Paa det Sidste Aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbors, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden. Og han sagde til dem: gaaer bort i al Verden, og prædiker Evangelium for al Skabningen! Hvo som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo som ikke troer, skal blive fordømt. Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger; de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes. Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmmelen og satte sig hos Guds høire Haand. Men de gik ud og prædikede allevegne, og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved Medfølgende Tegn. Amen.
Hele slutningen på Markusevangeliet udgår (12 vers). Bibelselskabet skriver »Denne slutning findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Markus 16,18 de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem;[…] og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem;[…] Hele slutningen på Markusevangeliet er et falskneri, så dette er et falskneri inden i falskneriet.
Lukas 1,28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Kvinderne! Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Der er plads til lidt Mariadyrkelse i Textus Receptus.
Bemærk, at ordet "englen" også udgår, men er gen-forfalsket af Bibelselskabet.
Lukas 2,14 Ære vore Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og I Mennesker en Velbehagelighed! Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Der er kun fred for folk, der har Guds velbehag (forskellen beror på et enkelt "s" i den græske tekst).
Lukas 2,22 Og der hendes Renselsdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren, Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren Textus Receptus kunne åbenbart ikke lide, at Jesus var uren og skulle renses. Det strider imod dogmet om jomfrufødslen.
Lukas 2,33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Lukas havde åbenbart glemt, at Jesus var født af en jomfru. Ups! Se Lukas 2,43
Lukas 2,40 Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. Afsmitning fra Lukas 1,80 (der handler om Johannes Døberen).
Lukas 2,43 Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. Lukas havde åbenbart glemt, at Jesus var født af en jomfru. Ups! I den græske tekst nødvendiggjorde falskneriet desuden, at "vidste" skulle bøjes i flertal. Se Lukas 2,33
Lukas 3,29 Josefs' Søn, Eliesers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn, søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, En af Jesus' forfædre hedder faktisk Jesus, ligesom han selv. Bibelselskabet forsøger at redde forfalskningen ved at oversætte "Jesus" til "Josva". Læs mere om Jesus og Josva, Jesus' navn og det magiske syvtal.
Lukas 3,32 Jesfais Søn, Obeds Søn, Boaz' Søn, Salomons Søn, Nassons Søn, søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, Textus Receptus var "rettet", så navnet passede med Ruth 4,20-21 og 1 Krønikebog 2,11.
Ruth 4,20: Amminadab fik Nakshon, Nakshon fik Salma,
Ruth 4,21: Salma fik Boaz, Boaz fik Obed,
1 Krønikebog 2,11: Nakshon fik Salma, Salma fik Boaz,
Lukas 3,33 Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares' Søn, Judas Søn, søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, Jesus' stamtavle bliver rettet i Textus Receptus, så den passer med navnene i Det Gamle Testamente. Til gengæld ødelægges Lukas' syvtals-magi.
Lukas 4,4 Og Jesus svarede og sagde til ham: der er skrevet: Mennesket lever ikke aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord. Men Jesus svarede ham: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene.' Afsmitning fra Matthæus 4,4
Lukas 4,5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik. Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger Fem ord var tilføjet i Textus Receptus. Bibelselskabet vælger at beholde ordene "Djævelen" og "højt".
Lukas 4,8 Jesus svarede ham og sagde: vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. Men Jesus svarede ham: "Der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' Afsmitning fra Matthæus 4,10.
Lukas 4,18 […] han har sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle lades løs, og at de Blinde skulle faae Syn, at udlade de Plagede i Frihed, […] Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, Jesus' opgaveliste vokser med årene.
Lukas 4,41 Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: "Du er Guds søn." Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus. Textus Receptus retter en logisk fejl. Hvis ikke dæmonerne har sagt noget om, at Jesus er Kristus, hvorfor skriver Lukas så, "for de vidste, at han var Kristus"?
Lukas 4,44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger. Og han prædikede i synagogerne i Judæa. I hvilket land foregår eventyret i grunden?
Lukas 5,38 Men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede. Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. NB: Hele det følgende vers, Lukas 5,39, blev slettet af Westcott & Hort, men taget til nåde igen af Nestle-Aland.
Lukas 6,1 Men det begav sig paa den næstførste Sabbat, at han gik igjennem Sæden, […] Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, […] Måske et forsøg på at forlænge varigheden af Jesus' mission.
Lukas 6,48 Han er lig et Menneske, der byggede et Huus og grov dybt og lagde Grundvolden paa en Klippe; men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus, og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen. Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Peter betyder "klippe" på græsk. En kirke, der er grundfæstet på Peter, bliver ikke skyllet væk.
Lukas 7,19 og sendte dem til Jesus og lod sige: […] og sendte dem til Herren for at spørge: […]
Lukas 7,28 Thi jeg siger Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Prophet end Johannes den Døber; […] Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. […] Måske er ordet "profet" tilføjet af en katolik, der ikke ville ind i en diskussion om, hvorvidt Johannes var større end Jomfru Maria?
Lukas 8,26-37 Og de seilede frem til Gadarenernes Egn, […] Og den hele Mængde af Gadarenernes Land bade ham, at han vilde gaae bort; De sejlede nu ind til gerasenernes land, […] Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, Forsøg på at skjule Markus' ukendskab til Israels geografi.
Lukas 9,3 Og han sagde til dem: tager Intet med paa Veien, hverken stave, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge, ei heller skal hver have to Kjortler. og han sagde til dem: "Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. Stave er i flertal - disciplene måtte altså godt have 1 enkelt stav med (og 1 kjortel). Hermed opnås overensstemmelse med Markus 6,8, hvor Jesus eksplicit tillader disciplene at tage en stav med.
Markus 6,8: og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet;
Lukas 9,10 […] og han tog dem til sig og veg bort afsides til et øde Sted ved en Stad, som kaldtes Bethsaida. […] Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene. Det "øde sted" er tilføjet for at passe med den parallelle historie i Matthæus 14,13-15 og Markus 6,31-32. Dermed fjernes også modstriden med Lukas 9,12, der viser, at de ikke var inde i byen, men "på et øde sted".
Matthæus 14,13: Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne.
[...]
Matthæus 14,15: Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: "Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad."
Markus 6,31: Og han sagde til dem: "Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt." For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
Markus 6,32: Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene.
Lukas 9,12: Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: "Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted."
Lukas 9,35 Og en røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham. Og der lød en røst fra skyen: "Det er min udvalgte søn. Hør ham!" Hvordan kan Jesus være udvalgt, hvis han er en del af Treenigheden?
Lukas 9,50 Og Jesus sagde til ham: forbyder ham det ikke; thi hvo som ikke er imod os, er med os. Men Jesus svarede ham: "I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer."
Lukas 9,54-56 […] Herre! vil du, at vi skulle byde Ild falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde? Men han vendte sig og straffede dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere. thi Menneskens Søn er ikke kommen at fordærve Menneskers Sjæle, men at frelse dem. Og de gik til en anden By. […] "Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?" Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby.
Lukas 10,1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Hvor mange disciple og apostle var det nu lige Jesus havde?
Lukas 10,17 Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn. De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: "Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn." Hvor mange disciple og apostle var det nu lige Jesus havde?
Lukas 11,2 Da sagde han til dem: naar I bede da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden; Han sagde til dem: "Når I beder, skal I sige: Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; Afsmitning fra Matthæus 6,10.
Lukas 11,4 og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som os er skyldig; og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde. og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse. Afsmitning fra Matthæus 6,13.
Lukas 11,11 Men dersom iblandt Eder en Søn beder sin Fader om et Brød, monne han da give ham en Steen? og dersom han beder om en Fisk, monne han for Fisken give ham en slange? Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, Afsmitning fra Matthæus 7,9.
Lukas 11,29 Men der Folket forsamledes til ham, begyndte han at sige: denne Slægt er ond, den begjerer et Tegn, og den skal intet Tegn gives, uden Jonas' Prophetens Tegn. Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: "Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. Med hensyn til "begjerer"/"kræver" er den græske tekst ændret fra "zêtei" til "epizêtei".
Lukas 11,44 Vee Eder, I skriftkloge og Pharisæer, i Øienskalke! at I ere som ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke. Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det. Der er altid plads til en fornærmelse mere.
Lukas 11,54 Thi de lurede paa ham, og søgte at opfange Noget af hans Mund, at de kunde anklage ham. mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede.
Lukas 12,39 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus.
Lukas 14,5 Og han svarede og sagde til dem: hvo er iblandt Eder, som, naar hans Oxe eller Asen falder i en Brønd, […] Derpå sagde han til dem: "Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, […]
Lukas 17,9 Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på?
Lukas 17,36 To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Lukas 20,23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: hvi friste I mig? Men Jesus gennemskuede deres list og sagde til dem:
Lukas 20,30 Og den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs. Så giftede den anden
Lukas 21,4 Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne har af sin Armod lagt al sin Eiendom. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af." Jeg ved ikke, hvorfor Bibelselskabet dropper ordene "som gaver".
Lukas 22,43-44 Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham. Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.
Jesus i Getsemane. Begge vers udgår. Bibelselskabet "glemmer" at kommentere.
Lukas 22,64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog? og de dækkede hans ansigt til og sagde: "Profetér! Hvem var det, der slog dig?"
Lukas 22,68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare.
Lukas 23,15 Herodes ikke heller; thi jeg sendte Eder til ham, […] og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; […]
Lukas 23,17 Men han var forbunden til at lade dem Een løs ved Høitiden.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i nogle af de ældste håndskrifter.«.
Lukas 23,34 Men Jesus sagde: Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod derom.
Første halvdel af verset udgår, men Bibelselskabet beholder det alligevel — uden tilføje nogen fodnote.
Lukas 23,38 Men der var og sat en Overskrift over ham, skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk: denne er den Jødernes Konge. Der var nemlig sat en indskrift over ham: "Han er jødernes konge".
Lukas 24,42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage. De gav ham et stykke stegt fisk,
Johannes 1,18 Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. Her er den aleksandrinske tekst ret spøjs. I stedet for "uios" (søn) står der "θeos" (gud), så teksten siger "den enbårne gud".
Johannes 1,27 Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse." Textus Receptus skal lige understrege, at Jesus har eksisteret fra verdens begyndelse.
Johannes 1,28 Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.
Johannes 3,13 Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen. Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.
Johannes 3,15 paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.
Johannes 4,42 […] denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus. […] at han i sandhed er verdens frelser.
Johannes 5,3-4 I dem laa en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres. Thi paa visse Tider foer en Engel ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo som da først, efter Vandets oprør, steg ned, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.
Halvandet vers udgår. Bibelselskabet skriver »Findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Johannes 5,16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat. Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.
Johannes 6,11 Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; […] tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; […]
Johannes 6,22 […] at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, […] […] at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, […]
Johannes 6,47 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.
Johannes 6,65 […] Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. […] ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.
Johannes 6,69 og vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn. og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige. Nathanael har for længst gættet, hvem Jesus er: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« (1,49). Åbenbart synes forfalskeren, at det er pinligt, at Peter langt længere fremme i historien kommer med et dårligere og mere upræcist gæt, end Nathanael.
Johannes 7,8 […] jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet. […] jeg drager ikke op til denne fest, for min tid er endnu ikke inde. Jesus tog afsted allerede 2 vers senere (Johannes 7,10). Ergo løj han for sine egne brødre, hvis ikke det lille ord "endnu" var blevet tilføjet.
Johannes 7,10: Men efter at hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men i al hemmelighed.
Johannes 7,50 Nicodemus (den, som var kommen til ham om Natten og var een af dem) sagde til dem: Nikodemus - det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem - siger til dem: Ordet "Jesus" er tilføjet af Bibelselskabet.
Johannes 7,53-8,11 Og hver gik til sit Huus. Men Jesus gik til Oliebjerget. Og aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Kvinde til ham, greben i Hoer, og stillede hende frem i Midten. Og de sagde til ham: Mester! denne Kvinde er greben i Hoer paa frisk Gjerning. Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du? Men dette sagde de, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden. Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt Eder, kaste først Stenen paa hende. Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden. Men der de hørte det og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene og Kvinden staaende i Midten. Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig? Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: jeg fordømmer dig ikke heller; gak bort, og synd ikke mere.
Hele historien om at lade den, der lever uden synd, kaste den første sten (12 vers ) udgår. Bibelselskabet skriver »Stykket findes ikke i de ældste håndskrifter. I senere håndskrifter findes det efter Joh 7,36, efter Joh 7,44, efter Joh 7,52, efter Joh 21,25 eller efter Luk 21,38.«.
Se evt. den forsvundne profeti.
Johannes 8,9 Men der de hørte det og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene og Kvinden staaende i Midten. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Husk, at hele episoden Johannes 7,53-8,11 er et falsum, så her har vi et falsum inde i et falsum. Ordet "Jesus" udgår, men er genindsat af Bibelselskabet.
Johannes 8,10 Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig? Jesus rettede sig op og sagde til hende: "Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?" Husk, at hele episoden Johannes 7,53-8,11 er et falsum, så her har vi et falsum inde i et falsum.
Johannes 8,59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham: men Jesus skjulte sig og gik ud af Templet og gik midt igjennem Mængden, og han undkom saaledes. Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen. Jesus var normalt stor i slaget "Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel", så det er lidt pinligt, at han skjuler sig. Derfor tilføjer Textus Receptus, at han gik ud imellem mængden.
Bibelselskabet klarer skærene på deres sædvanlige vis. Ordet "ekrubê", der kommer af "krypto" og ellers oversættes til hemmelig og skjult, bliver pludselig oversat til "forsvandt", som om Jesus havde brugt sine magiske evner.
Johannes 9,35 […] og da han traf ham, sagde ham til ham: troer du paa Guds Søn? […] og da han mødte ham, sagde han: "Tror du på Menneskesønnen?
Johannes 10,29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Er det faderen eller, det han har givet, der er størst? Forskellen bygger på om "det" er nominativ hankøn eller akkusativ intetkøn. Det sidste "min" udgår, men er genindsat af Bibelselskabet.
Johannes 11,41 Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du har hørt mig. Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: "Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Johannes 12,1 Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde. Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Johannes 12,7 Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag har hun bevaret den. Da sagde Jesus: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves.
Johannes 16,16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen. En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.
Johannes 17,12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du har givet mig, vogtede jeg,[…] Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, […] Bemærk, hvordan en lille ændring som "dem" i flertal i stedet for "det" i ental ændrer resten af sammenhængen. Har Gud givet Jesus sit navn? Eller har Gud givet Jesus, dem han var hos?
Apostl. G. 1,14 Alle disse holdt eendrægtigen ved i Bøn og Paakaldelse, tilligemed Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.
Apostl. G. 2,30 […] at han vilde af hans Lænders Frugt opreise Christus efter kjødet til at sidde paa hans Throne: […] at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,
Apostl. G. 3,26 Eder først har Gud, der han opreiste sin Søn Jesus, sendt ham at velsigne Eder, […] Det var for jer som de første, at Gud oprejste sin tjener og sendte ham for at velsigne jer, […] Ordet "Jesus" er tilføjet i Textus Receptus. Derimod er "søn" og "tjener" oversættelser af det samme græske ord "paida". Se evt. Slaver i Det Nye Testamente
Apostl. G. 4,25 som har sagt ved Davids din Tjeners Mund: […] du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: […] Jeg ved ikke, hvorfor Bibelselskabet har droppet ordet mund. Den græske tekst er bagvendt: "vor fader" "gennem Helligånden" "mund af David".
Apostl. G. 4,36 Men Joses, som kaldtes med tilnavn af apostlerne Barnabas! (det er udlagt, trøstens søn,) en Levit, født i Cypern, […] Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas - det betyder Trøstens søn - […] Josef erstattes med Joses. Se også Matthæus 13,55 + 27,56.
Apostl. G. 6,8 Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket. Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket.
Apostl. G. 7,30 Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørk, i en Tornebusk Ildslue. Efter fyrre års forløb viste en engel sig for ham i ørkenen ved bjerget Sinaj i flammen fra en brændende tornebusk. "Engel" er samme ord som "budbringer". Det er åbenbart vigtigt for Textus Receptus, at vi forstår, at denne budbringer var fra Herren.
Apostl. G. 7,37 […] en Prophet skal Herren Eder Gud opreise Eder af Eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre. […] Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne.
Apostl. G. 7,46 Han fandt Naade for Gud og begjerede at udsee et Tabernakel for Jakobs Gud. Bibelselskabet skriver: »til Jakobs Gud: Nogle af de ældste håndskrifter har: til Jakobs hus«.
Apostl. G. 8,37 Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Apostl. G. 9,5 Men han sagde: hvo er du, Herre? Men Herren sagde; jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden. Han svarede: "Hvem er du, herre?" Han sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
Apostl. G. 9,6 Og han sagde, bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.
Apostl. G. 10,6 han er til Herberge hos en vis, Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre. Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.
Apostl. G. 10,30 Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; […] Så sagde Cornelius: "For fire dage siden, netop nu i den niende time, mens jeg bad herhjemme, […] Textus Receptus er glad for at faste.
Apostl. G. 10,48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. […] Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. […] Hvis navn skal man døbes i?
Apostl. G. 13,18 Og henved fyrretyve Aar fordrog han deres Sæder i Ørkenen. Bibelselskabet skriver: »sørgede han for dem: Nogle af de ældste håndskrifter har: fandt han sig i dem; forskellen beror på et enkelt bogstav«.
Apostl. G. 13,40 Seer nu til, at det ikke kommer over Eder, som er sagt ved Propheterne: Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne: Truslen konkretiseres.
Apostl. G. 13,42 Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat. Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat.
Apostl. G. 15,18 Gud kjender fra Evighed alle sine Gjerninger. kendt fra evighed af.'
Apostl. G. 15,24 Efterdi vi have hørt, at Nogle udgangne fra os, have forvirret Eder med Ord, og bekymret Eders Sjæle med at sige, at man skal omskæres og holde Loven, hvilke vi ikke have befalet dette, Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Ordet "sjæle" er faktisk med i den byzantinske tekst, men Bibelselskabet springer det over.
Apostl. G. 15,34 Men Silas besluttede at blive der.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Apostl. G. 16,7 kom de hen mod Mysien og forsøgte at reise igjennem Bithynien; og Aanden tilstedte dem det ikke. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. Undtagelsesvis er Textus Receptus kortere. Det var åbenbart for mærkeligt med "Jesu Ånd", når nu man tror på kødets genopstandelse.
Apostl. G. 18,21 men da han brød op, sagde han: "Jeg kommer tilbage til jer, om Gud vil." Så sejlede han fra Efesos men han tog Afsked fra dem og sagde: jeg maa endeligen holde denne forestaaende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til Eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.
Apostl. G. 18,26 […] Men der Aquilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere. […] Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med sig og forklarede ham Guds vej mere udførligt. Textus Receptus kan ikke lide, at damen nævnes før manden.
Apostl. G. 20,4 Da drog med ham indtil Asia Sopater fra Beroea, […] Han var ledsaget af Pyrrhus' søn Sopatros fra Berøa, […]
Apostl. G. 20,7 Men paa den første Dag i Ugen, der Disciplene vare forsamlede at bryde Brødet, […] Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. […]
Apostl. G. 20,15 […] Dagen derpaa lagde vil til Samus, og blev over i Trogilium, og kom næste Dag til Miletus. […] Næste dag igen lagde vi ind til Samos, og dagen derpå nåede vi til Milet.
Apostl. G. 21,22 Hvad er da at gjøre? Mængden vil visseligen komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen. Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet.
Apostl. G. 22,9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig. Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig.
Apostl. G. 23,9 […] men dersom en Aand eller en Engel har talet til ham, da lader os ikke stride mod Gud. […] Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!"
Apostl. G. 24,6-8 hvilken endog har forsøgt at vanhellige Templet; hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov. Men Øversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder, og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du og selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.
Det meste af de tre vers udgår. Bibelselskabet skriver: »og ville dømme ham efter vores lov ... at Paulus' anklagere skulle henvende sig til dig: Findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Apostl. G. 24,15 og har det Haab til Gud, hvilket disse og selv forvente, at de Dødes Opstandelse forestaaer, baade de Retfærdiges og de Uretfærdiges. og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige.
Apostl. G. 28,16 Men der vi kom til Rom, overantvordede Høvedsmanden Fangerne til Øversten for Livvagten. Men Paulus blev det tilstedet at boe for sig selv med den Stridsmand, der bevogtede ham. Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
Apostl. G. 28,29 Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde stor Trætte indbyrdes.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver: »Verset findes ikke i de ældste håndskrifter«.
Romerne 1,16 Jeg skammer mig ikke ved Christi Evangelium; […] For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; […] Hvis evangelium er det i grunden, Paulus går og prædiker?
Romerne 1,29 opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab; fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart; De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; […] Hor er blevet tilføjet på Paulus' hadeliste. Det skal tilføjes, at "Horeri" og det efterfølgende "Skalkhed" hedder næsten det samme på græsk, hhv. "porneia" og "ponêria".
Romerne 1,31 uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. Paulus' hadeliste udvides.
Romerne 3,22 Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, for Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Fjorskjel. Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel;
Romerne 4,1 Hvad skulle vi da sige, at vor Fader Abraham vandt efter Kjødet? Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Ordet for stamfader "propatora" optræder kun i dette ene vers.
Romerne 8,1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christus Jesus, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.
Romerne 8,2 Thi Aandens Lov, der levendegjør i Christus Jesus, har frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov. Bibelselskabet skriver »mig: Nogle af de ældste håndskrifter har: dig«.
Romerne 9,28 Thi der er den, som fuldkommer sit Ord og hasteligen opfylder det i Retfærdighed; ja, et hasteligen opfyldt Ord skal Herren vise paa Jorden. for Herren har besluttet at gøre regnskabet op på jorden. Begge oversættelser virker lidt underlige, men pointen er, at Textus Receptus er udvidet med 5 ord: "en dikaiosunê oti logon suntetmêmenon".
Romerne 10,15 […] Som skrevet er: hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fred, som forkynde godt Budskab. […] som der står skrevet: "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!" Paulus citerer Esajas 57,2, men Textus Receptus synes åbenbart ikke, Paulus gør det godt nok.
Romerne 10,17 Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord. Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
Romerne 11,6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning. Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.
Romerne 13,9 Thi det: du skal ikke bedrive hoer; du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; du skal ikke begjere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en hovedsum i dette Ord; du skal elske din Næste som dig selv. Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: "Du skal elske din næste som dig selv." Textus Receptus forsøger at skjule, at Paulus glemmer et af De Ti Bud.
Romerne 14,6 Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening og Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. Ifølge forfalskeren er det også gudsfrygtigt IKKE at lægge vægt på helligdage.
Romerne 14,10 […] Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol. […] Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol,
Romerne 14,21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham. Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af.
Romerne 15,29 Men jeg veed, at naar jeg kommer til Eder, skal jeg komme med Christi Evangeliums Velsignelses Fylde. Og jeg ved, at når jeg kommer, vil jeg komme med Kristi velsignelse i hele dens fylde.
Romerne 16,6 Hilser Maria, som har arbeidet meget for os. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer.
Romerne 16,20 Men Fredens Gud skal snart knuse Satanas under Eders Fødder. Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder! Amen. Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder. Vor Herre Jesu nåde være med jer!
Romerne 16,24 Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle! Amen.
Hele verset udgår. Bibelselskabet skriver »Verset findes kun i senere håndskrifter«.
1 Korinther 2,1 Og, jeg Brødre! der jeg kom til Eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde Eder det Guds Vidnesbyrd; Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, Der er tre bogstaver til forskel: martyrion / mysterion
1 Korinther 5,4-5 i vor Herrens Jesu Christi Navn, naar I ere forsamlede, og min Aand hos Eder, med vor Herrens Jesu Christus Kraft, at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herrens Jesu Christi Dag. Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft, overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag. Kristus, Kristus og Jesus Kristus.
1 Korinther 5,7 […] thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus. […] for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Man skal ikke forledes til at tro, at Jesus' egne synder er inkluderet — i modsætning til fortidens præster. Se evt. Hebræerne 1,3 og 1 Peter 4,1
1 Korinther 6,20 Thi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i Eders Legeme og i Eders Aand, hvilke høre Gud til. for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!
1 Korinther 7,5 […] til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; […] […] for at I kan hengive jer til bøn […] Textus Receptus er glad for at faste.
1 Korinther 7,34 Der er ogsaa Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte har Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; […] og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige tænker på Herren, på at være hellig både i legeme og ånd; […] I den græske tekst flyttes "ê agamos" (d.v.s. den ugifte) rundt i sætningen. Derfor har de to Bibler henholdvis tre kvinder (hustru, jomfru og ugift) og to (ugift kvinde og jomfru).
I et forsøg på at sløre dette oversættes "parthenos" (jomfru) til "ung kvinde". Det er grotesk, at Indre Mission, der har forsvaret Marias jomfrudom med næb og kløer, skriver "ung pige" lige her, hvor der rent faktisk står "parthenos" i den græske tekst.
1 Korinther 9,18 Hvad er da min Løn? At jeg, idet jeg prædiker, kan fremsætte Christi Evangelium uden Bekostning, […] Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen […]
1 Korinther 11,24 takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse! takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!" "tager, æder;" skyldes harmonisering med Matthæus 26,26 og Markus 14,22.
Ordet "gives" er tilføjet af Bibelselskabet.
1 Korinther 11,29 Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør forskel paa Herrens Legeme. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.
1 Korinther 13,3 Og uddeelte jeg alt mig Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjærlighed, da gavnede det mig Intet. Bibelselskabet skriver: »til at brændes: De ældste håndskrifter har: for at vinde berømmelse«.
De to ord er næsten ens på græsk: kauchêsômai / kauthêsômai.
1 Korinther 15,47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Treenigheden: Jesus var ikke et menneske.
1 Korinther 15,55 Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier? Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Paulus bruger aldrig ordet "Helvede".
1 Korinther 16,22-23 Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesus Christus, han være en Forbandelse! Maran Atha. Den Herre Jesu Christi Naade være med Eder! Hvis nogen ikke elsker Herren, være han forbandet! Marana ta! Herren Jesu nåde være med jer!
2 Korinther 4,14 vidende, at den, som opreiste den Herren Jesus, skal og opreise os formedelst Jesus og fremstille os med Eder. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. Hvem er det nu, der er skyld i frelsen?
2 Korinther 5,3 dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne. - så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. "Iklædt" og "klædt af" betyder normalt det modsatte, men Bibelselskabet prøver at redde den ved at vende sætningen om.
2 Korinther 5,17 […] det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt. […] Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Ordene "ta panta" (=det altsammen) er tilføjede i Textus Receptus.
2 Korinther 11,3 Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus. - men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.
Galaterne 1,18 Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus og blev femten Dage hos ham. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage; Er Peter og Kefas den samme?
Galaterne 2,11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Er Peter og Kefas den samme?
Galaterne 2,14 Men der jeg saae, at de ikke vandrede lige efter Evangeliums Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: […] Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: […] Er Peter og Kefas den samme?
Galaterne 3,1 O, I uforstandige Galater! hvo har fortryllet Eder, at I ikke lyde Sandheden? Eder, hvem Jesus Christus var malet for øine som korsfæstet iblandt Eder. Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede.
Galaterne 3,17 […] den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christus, kan Loven, om blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rykke, […]. […] Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, […]
Galaterne 4,7 […] men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus. […] Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. Strengt taget burde der stå "er du også en arving gennem Gud".
Galaterne 5,21 Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige; om hvilke jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før har sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige. nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Udvidelse af Paulus' hadeliste. Det skal tilføjes, at "Avind" og Mord hedder næsten det samme på græsk, hhv. "phthonoi" og "phonoi".
Galaterne 6,15 Thi i Christus Jesus gjælder hverken Omskærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse.
Efeserne 1,18 Eders Forstands oplyste Øine […] med jeres hjertes øjne oplyst […]
Efeserne 3,9 og at oplyse Alle om Deelagtigheden i den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse har været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesus Christus, og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber,
Efeserne 3,14 For denne Sags Skyld bøier jeg mine Knæ for vor Herrens Jesu Christi Fader, Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen,
Efeserne 4,6 een Gud og Alles Fader, som ere over Alle og ved Alle og i Eder alle! én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Gud er kun i de kristne - ikke i andre mennesker i verden.
Efeserne 4,17 […] at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed, […] Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, Er Paulus' tilhørere hedninger?
Efeserne 5,9 (Thi Aandens frugt er i al godhed, og retfærdighed og sandhed;) for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; N.B.: Her citeres fra 1814-oversættelsen, for "ånden" var allerede rettet til "lyset" i 1897"
Efeserne 5,21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus,
Efeserne 5,22 Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; I hustruer under jeres mænd som under Herren;
Efeserne 5,30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. For vi er lemmer på hans legeme. En kreativ skribent har citeret lidt fra 1 Mosebog 2,23, fordi Paulus i næste vers citerer 1 Mosebog 2,24.
Filipperne 3,16 Kun at vi, saa vidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme. blot skal vi blive i det spor, vi er kommet ind på.
Filipperne 4,13 Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.
Kolossenserne 1,2 […] Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus! […] Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader!
Kolossenserne 1,14 i hvilken vi have Forløsning ved hans Blod, nemlig Syndernes Forladelse; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
Kolossenserne 2,2 […] og til den fuldvise Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelse af Guds, Faderens og Christi Hemmelighed, […] og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus, Paulus omtaler Jesus som en hemmelighed/mysterium.
Kolossenserne 2,18 Lader Ingen tage klenodiet fra Eder, som finder Behag i ydmygelse og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke har seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind, Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, Ordet "ikke" udgår, hvilket ifølge almindelig logik medfører, at der står nu det modsatte af, hvad der stod før. Men Bibelselskabet gendigter så frit, at det ikke er til at få hoved og hale på.
Samtidig laver Bibelselskabet »ydmygelse« om til »falsk ydmyghed«.
Kolossenserne 3,13 […] ligesom og Christus tilgav Eder, saaledes og I. […] Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.
Kolossenserne 3,15 Og Guds Fred seire i Eders Hjerter, […] Kristi fred skal råde i jeres hjerter; […]
Kolossenserne 3,16 […] idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren. […] syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Kolossenserne 3,22 […] men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud. […] men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren.
Kolossenserne 4,15 Hilser Brødrene i Laodicea, og Nymphas, og Menigheden i hans Huus. Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus! Textus Receptus kan ikke lide, at menigheden samles i en kvindes hus.
1 Thessaloniker 1,1 […] Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus! […] Nåde være med jer og fred!
1 Thessaloniker 2,7 men vi omgikkes mildt med Eder. Som en Amme pleier sine Børn,
Bibelselskabet skriver: »med venlighed: Nogle af de ældste håndskrifter har: som umyndige«.
2 Thessaloniker 2,2 […] Brev, som fra os, som var Christi dag forhaanden. […] brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående.
2 Thessaloniker 2,3 […] thi først maa jo Frafaldet komme, og det Syndens Menneske Aabenbares, fordærvelsens Søn, […] Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, "amartias" rettes til "anomias".
1 Timotheus 1,4 og ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted end gudelig Opbyggelse i Troen. eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro. Forskellen på "oikodomian" (opbyggelse) og "oikonomian" (husorden) er kun 1 bogstav. Hvordan Bibelselskabet får "husorden" til at blive "frelsesplan", skal jeg lade være usagt.
1 Timotheus 1,17 Men den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Pris og Ære i al Evighed! Amen. Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen. Spøjst falskneri: En enkelt ord var tilføjet, så Gud ikke længere var den eneste gud, men trods alt den eneste vise gud.
1 Timotheus 2,7 […] (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) […] […] - jeg taler sandhed, jeg lyver ikke - […] Paulus siger sandhed i Kristus, men desværre er det et falskneri.
1 Timotheus 3,16 […] Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i herlighed. […] Han blev åbenbaret i kødet, retfærdiggjort i Ånden, set af englene, prædiket blandt folkene, troet i verden, taget op i herligheden. Bibelens mindste falskneri.
1 Timotheus 4,10 Thi derfor baade arbeide og forhaanes vi, […] Derfor slider og strider vi, […]
1 Timotheus 4,12 Lad ingen foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed. Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.
1 Timotheus 5,16 Dersom nogen troende Mand eller Kvinde har Enker, da lad ham forsørge dem, […] Hvis en troende kvinde har enker hos sig, skal hun tage sig af dem […]
1 Timotheus 6,5 og forvendte Handler af Mennesker, fordærvede i Sindet, bedøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er en Vinding. Hold dig fra Saadanne. rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr; de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig.
1 Timotheus 6,19 samle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv. og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv. "ontôs" udskriftet med "aiôniou".
2 Timotheus 1,11 hvor hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel for Hedningers Lærer; For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer.
2 Timotheus 4,22 Den Herre Jesus Christus være med din Aand! Naaden være med Eder! Herren være med din ånd! Nåden være med jer!
Titus 1,4 […] Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser! […] Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser!
Filemon 1,6 at din Deelagtighed i Troen maa blive virksom, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i Eder for Christus Jesus. Jeg beder om, at din delagtighed i troen må føre dig til indsigt i alt det gode, vi har fået i Kristus.
Filemon 1,20 […] vederkvæg mit Hjerte i Herren! […] Giv mit hjerte ro i Kristus!
Hebræerne 1,3 […] saa gjorde han ved sig selv vore Synders Renselse […] […] da han havde skaffet renselse for vore synder […] Ordet "vore" udgår også, og var ikke med i den forrige oversættelse, men Bibelselskabet genindførte det i 1992. Det er åbenbart meget vigtigt for Bibelselskabet, at Jesus ikke har renset sine egne synder samtidigt — i modsætning til fortidens præster. Se også 1 Korinther 5,7 og 1 Peter 4,1.
Hebræerne 2,7 […] med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger; […] med herlighed og ære har du kronet ham,
Hebræerne 7,21 […] Herren har svoret, og det skal ikke angre ham: du er en Præst evindelig efter Melchisedeks Viis): […] Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, Gentagelse fra Hebræerne 7,17
Hebræerne 8,12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser. Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd."
Hebræerne 9,11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, […] Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. […] Hvornår kommer de gode ting?
Hebræerne 10,30 Thi vi kjende den, som har sagt: mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; [… Vi kender jo ham, der har sagt: "Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde," […] "Vi kender jo ham", men Textus Receptus skærer det alligevel ud i pap for en sikkerheds skyld.
Hebræerne 10,34 […] vidende, at I have i Eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene. […] fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår.
Hebræerne 11,11 Formedelst Tro fik selv Sara Kraft til at undfange, og fødte over Hendes Alders Tid; […] I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, […] Textus Receptus tilføjer "fødte", mens den aleksandinske tekst tilføjer "der var ufrugtbar". For at øge forvirringen bruges der samme ord på græsk for "undfange" og "grundlægge" og for "sæd" og "slægt"
Hebræerne 11,37 de bleve stenede, gjennemsavgede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede, De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; Det skal tilføjes, at "fristede" på græsk, "epeirasthêsan", er næsten det samme som det foregående "gennemsavede" / "epristhêsan".
Hebræerne 12,18 I ere jo ikke komne til hiint bævende Bjerg, antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir, Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm Textus Receptus skubber et bjerg ind i teksten. I øvrigt bruges der 2 forskellige ord for mørke, nemlig zophô og skotô.
Hebræerne 12,20 Thi de fordroge ikke det, som var budet, at endog, dersom et Dyr rørte ved Bjerget, skulde det stenes eller fældes med et Pileskud. fordi de ikke kunne bære befalingen: "Selv et dyr, der rører ved bjerget, skal stenes;"
Hebræerne 13,21 han befæste Eder i al god Gjerning til at gjøre hans Villie, og han virke i Eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesus Christus: ham være Ære i al Evighed! Amen. sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.
Jakob 2,18 […] viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger […] Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Et forsøg på at bytte om på personerne i det sværeste vers i Det Nye Testamente. Bibelselskabet har behold ordet "min", selvom det ikke er med i den aleksandrinske tekst.
Jakob 2,20 Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død? Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?
Jakob 4,4 I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? […] I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? […]
Jakob 4,12 Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden? Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste?
Jakob 5,16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre … Bekend derfor jeres synder for hinanden, … Den græske tekst ændres fra "paraptomata" til "amartias". At bekende synder er katolsk dogme.
1 Peter 1,22 Renser Eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden, til uskrømtet Broderkjærlighed, […] I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, Rens sjælene i Sandheds Lydighed, selvom teksten er forfalsket.
1 Peter 2,2 og higer som nyfødte Børn efter den aandelige uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den, og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, Undtagelsesvis er der fjernet ord i Textus Receptus. Der er ingen grund til at 1897-Bibelen skrev "aandelige Melk" i stedet for "ordets mælk". Der står "logikon" på græsk.
1 Peter 3,18 Thi og Christus led eengang for vore Synder, den Retfærdige for de uretfærdige, at han kunde føre os frem til Gud, […] For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. […]
1 Peter 4,1 Efterdi da Christus var lidt for os i Kjødet, […] Da nu Kristus har lidt legemligt, […] Det er vigtigt at understrege, at Jesus ikke har lidt for sine egne synder. Se evt. 1 Korinther 5,7 og Hebræerne 1,3.
1 Peter 4,14 Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den. Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.
1 Peter 5,11 Han være Ære og Magt i al Evighed! Amen. Magten er hans i al evighed! Amen. Textus Receptus sagde i øvrigt "i evighedernes evighed" ("aiônas tôn aiônôn"), men den aleksandrinske tekst siger "i evighed" ("aiônas"). Denne detalje er fjernet i de danske oversættelser.
1 Peter 5,13 Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser Eder, saa og Marcus min Søn. Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer.
1 Peter 5,14 Hilser hverandre med Kjærligheds Kys. Fred være med Eder alle, som ere i Christus Jesus! Amen. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus!
2 Peter 1,21 Thi aldrig har nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig Aand. for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud. Textus Receptus tilføjer ordet "hellige". Når dette ene ord udgår, mener Bibelselskabet åbenbart, at det er profetierne, og ikke mændene, der er Guds.
2 Peter 2,17 […] for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret. […] og dystert mørke venter dem.
2 Peter 3,9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, (som Nogle agte det for en Forhaling), men haver Langmodighed med os, […] Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, […]
1 Johannes 1,4 Og dette skrive vi Eder, paa det Eders Glæde maa vorde fuldkommen. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.
1 Johannes 3,14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet; thi vi elske Brødrene. Hvo som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden.
1 Johannes 4,3 Og hver Aand, som ikke bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud, denne er Antichristens Aand; […] men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, […]
1 Johannes 4,19 Vi elske ham, fordi han elskede os først. Vi elsker, fordi han elskede os først.
1 Johannes 5,7-8 Thi de ere tre, som vidne [i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; og disse tre ere eet. Og de ere tre, som vidne paa Jorden:] Aanden og vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét. Bibelens eneste bevis for treenigheden. Bemærk, at teksten står i [klammer] allerede i år 1897.
1 Johannes 5,13 Dette har jeg skrevet til Eder, I, som troe paa Guds Søns Navn, paa det I skulle vide, at I have det evige Liv, og paa det I skulle troe paa Guds Søns Navn. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.
Judas 1,15 at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger,[…] for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger […]
Judas 1,25 den alene vise Gud, vor Frelser, være Ære og Majestæt, Kraft og Magt, baade nu og i al Evighed! Amen. den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen. Igen er der tilføjet et "vise", ligesom i 1 Timotheus 1,17. Undtagelsesvis er den aleksandrinske tekst mere fyldig end Textus Receptus.
Åbenbaringen 1,8 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, siger Herren, […] Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, […]
Åbenbaringen 1,9 Jeg, Johannes, som og er Eders Broder og meddeelagtig i Trængslen og i Riget og i Jesu Christi Taalmodighed, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Christi, Vidnesbyrds Skyld. Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.
Åbenbaringen 1,11 Jeg er Alpha og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog, og send det til Menighederne i Asien, til Ephesus og til Smyrna […] sige: "Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna […]
Åbenbaringen 2,9 jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom, […] Jeg kender din trængsel og din fattigdom […] Frelse gennem gerninger er katolsk dogme.
Åbenbaringen 2,13 jeg veed dine Gjerninger, og hvor du boer, der, hvor Satans Throne er; […] Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; […] Frelse gennem gerninger er katolsk dogme.
Åbenbaringen 2,15 Saaledes har du og dem, som holde ved de Nikolaiters Lærdom; hvilket jeg hader. Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære.
Åbenbaringen 4,11 Værdig er du, Herre! […] Værdig er du, vor Herre og Gud […]
Åbenbaringen 5,4 Og jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig at oplade og læse Bogen, ei heller at see deri. Og jeg græd meget, fordi der ikke fandtes nogen, der var værdig til at åbne bogen og se i den.
Åbenbaringen 5,9 […] og med dit Blod har kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. […] og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag Ordet "os" udgår". Ordet "mennesker" er indsat af Bibelselskabet.
Åbenbaringen 5,10 Og du har gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden. og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.
Åbenbaringen 5,14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed! Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.
Åbenbaringen 6,3 Og der det oplod det andet Segl, hørte jeg det andet Dyr sige: kom og see! Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: "Kom!" Ordet "Lammet" er indsat af Bibelselskabet, der ikke mener, at Guds ord er klare nok.
Åbenbaringen 6,17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen; og hvo kan bestaae? For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?"
Åbenbaringen 8,13 Og jeg saae, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen, […] Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, […]
Åbenbaringen 11,8 Og deres Legemer skulle ligge paa den store Stads Gader, hvilken i aandelig mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet. Legemer er flertal i Textus Receptus ("ta ptômata"), men ental i den aleksandrinske tekst ("to ptôma"). Bibelselskabet skjuler det ved at erstatte "legemer" med "lig", så man ikke kan se, at ordet står i ental. Så er man fri for spekulationer om, hvordan to væsener kan have ét legeme.
Bemærk, at der er ekstremt få hentydninger til en historisk Jesus i Åbenbaringen. Derfor har det været vigtigt for forfalskeren, at det var vorherre, der blev korsfæstet "i den store by", og ikke dette dobbeltvæsens herre.
Åbenbaringen 11,17 vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme. og sagde: Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge. Kommer Jesus nogensinde?
Åbenbaringen 12,18 Og jeg stod paa Havets Sand Den stillede sig på havets bred. Forfatteren (Johannes) tager fejl af sig selv og dragen
Åbenbaringen 13,10 Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen Dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. […] Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet. […] Forbrydelse og straf? Eller uafvendelig skæbne?
Åbenbaringen 14,5 og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Throne. og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl. Det er muligt, at der "ikke fandtes løgn i deres mund", men til gengæld er Textus Receptus forfalsket 3 steder.
Åbenbaringen 15,3 […] Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge.
Åbenbaringen 16,7 Og jeg hørte en Anden fra Alteret, sige; ja Herre, Gud, du Almægtige! […] Og jeg hørte alteret sige: Ja, Herre, Gud, Almægtige, […] Textus Receptus synes åbenbart, det er åbenbart, at et alter kan tale.
Åbenbaringen 18,2 Og han raabte med Styrke, med høi Røst, og sagde: den er falden, den er falden, Babylon den store, og er bleven Djævelenes Bolig og et Fængsel for alle urene Aander, og et Fængsel for alle urene og afskyede Fugle! Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. Ordet "ja" er tilføjet af Bibelselskabet.
Åbenbaringen 18,17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Alle, som befare Havet, stode langt borte, Bibelselskabet skriver: »på havet: Findes kun i nogle senere håndskrifter. De øvrige håndskrifter stemmer ikke overens; nogle har: til et sted, eller: på floden, eller: på skibene«.
Åbenbaringen 20,12 Og jeg saae de Døde, Smaa og Store staaende for Gud, […] Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, […]
Åbenbaringen 21,3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: see, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Bibelselskabet skriver: »Et af de ældste og nogle af de senere håndskrifter har desuden: som deres Gud«.
Åbenbaringen 21,24 Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glands og Herlighed til den. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. Ikke-jøder er ikke frelste. Ikke-jødiske konger kan ikke kaste glans.
Åbenbaringen 22,14 Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maa faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Læs mere om Tøjvask
Åbenbaringen 22,19 Og dersom Nogen tager Noget bort fra denne Prophetiens Bogs Ord, da skal Gud borttage hans Deel af Livsens Bog […] og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ […] Selv advarslen mod at ændre i bogen er blevet ændret. Læs mere om Erasmus og Livets Bog.
Åbenbaringen 22,21 Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle. Amen. Herren Jesu nåde være med jer alle! Bibelens sidste vers.

Åbenbaringen 22,21, Bibelens sidste vers, indeholder 3 falsknerier — eller for at sige det med andre ord: Bibelens sidste ord er et falskneri: Amen.

Ja faktisk indeholder det sidste vers 4 falsknerier, for ordet "jer" står ikke i den aleksandrinske tekst. Westcott & Hort har »med de hellige«, mens Nestlé-Aland blot har »med alle«. Bibelselskabet synes åbenbart lige pludselig, at Textus Receptus er inspireret, hvad angår dette ene ord, og skriver »med jer alle«.

Advarsel
Bibelen mangler en varedeklaration

Som man ser, er der mange forskellige slags falsknerier. Er meget stor del er forsøg på, at "bevise" Jesus' guddommelighed. Ofte tilføjes Jesus' navn i evangelierne, og det er endnu værre i epistlerne, hvor ordene "Jesus", "Kristus" og "Herre" spredes ud med rund hånd. Eksemplerne er så tåkrummende mange, at jeg kun har medtaget et skønsomt udvalg. Se evt. i kommentarerne til dette html-dokument.

Andre ændringer har været forsøg på at skjule fejl og modstrid. For eksempel Markus 1,2, hvor Markus ødelægger Bibelens vigtigste profeti ved at tage fejl af Malakias og Esajas. Eller Lukas 2,33, hvor man kunne blive i tvivl om Jesus nu også var Guds søn, hvis ikke »Hans far og mor undrede sig« var rettet til »Josef og hans mor undrede sig«.

Andre ændringer er gjort for at harmonisere teksten, især ved at kopiere tekster mellem de forskellige bøger. Og så er der naturligvis ændringer foretaget for at understøtte en eller anden kirkefaders yndlingsdogme. F.eks. var ordet "faste" tilføjet i alt 4 gange i versene foroven.

Hvordan skal man vurdere disse 6.000 "signifikante" ændringer? Som udenforstående er det helt umuligt at forudse, hvilke små ændringer der kan bringe en given kristen i stor affekt.

Tag fx Hebræerne 9,27: »Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen«. Bibelen fra 1897 skriver "Dommen" i bestemt form, men alle græske manuskripter siger "Dom". I oversættelsen fra 1992 har Bibelselskabet valgt at oversætte "dom" til "dømmes": »Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes«. Er det ikke ligegyldigt, om der står "dom", "Dommen" eller "dømmes"? Nej, det kan være altafgørende, hvis en lutheraner eller en syvendedagsadventist, der tror på "sjælesøvn" og en fælles Dommens Dag, er oppe at toppes med en baptist eller katolik, der tror på dom og frelse omgående efter døden.

Eller tag Johannes 4,24, hvor Jehovas Vidner kan diskutere med lutheranerne, om der står "Gud er en ånd" (som der stod i oversættelsen fra 1897) eller "Gud er ånd", som der stod i oversættelserne fra 1907 og 1992.

Som man ser, kan selv det mindste falskneri have stor betydning.

 
Guds hånd

Denne artikel er en del af serien om den græske originaltekst.

Det forrige afsnit handlede om de hele vers, der udgår af Bibelen, og hvad de betyder for kristne dogmer

Det sidste afsnit handler om hvor stor enighed, der er blandt forskere i dag, om hvad der er den mest originale originaltekst.

Ressourcer

I denne sektion om originalteksten

Yderligere Information


Fodnoter: (1) (2)

Hvilke tekster bygger den danske Bibeloversættelse fra 1992 på?

Jeg har forsøgt at Google på bibelselskabet.dk, men det eneste jeg har fundet på deres hjemmeside er følgende: »Da man oversatte den aut. oversættelse har man formentligt brugt 26. reviderede udgave af Nestle-Aland« (min fremhævelse).

Læs evt. mere om Textus Receptus og den alexandrinske tekst, Westcott & Hort og Nestle-Aland.

Kristus Jesus i stedet for Jesus Kristus . . .: Det er senere gået for mig, at det faktisk er et meget dårligt eksempel på en ubetydelig forfalskning. Hvis de to teksttraditioner ikke kan blive enige om, hvorvidt der skulle stå "Kristus Jesus" eller "Jesus Kristus", skyldes det sandsynligvis, at begge teksttraditioner er forfalskede, og at der i den oprindelige tekst har stået enten "Jesus" eller "Kristus".

Alternativt, hvis forfatteren vitterligt har skrevet "Kristus Jesus", kunne det være et tegn på, at man opfattede "Kristus" som et navn og ikke som en titel.

Det gælder især for Filipperne 2,5-9, hvor vi læser, at Jesus er et navn, han fik senere: »Kristus Jesus, […] Derfor har Gud […] skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig […] og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre«. Det vil sige, at han hed Kristus, før han fik navnet Jesus.

Det er med andre ord sværere end som så at komme med et eksempel på en ubetydelig forfalskning. Det er trods alt ikke for sjovs skyld, de kristne har forfalsket deres Bibel.


Venstre Højre Op til sektion om Den græske originaltekst