Det Nye Testamente

Det nye Testamente handler om Jesus og hans tolv (eller hvor mange der nu var) apostle.

Jesus kommer til jorden som Guds søn for at frelse menneskene fra Arvesynden. Johannes Døberen sendes i forvejen for at "bane vejen" selvom det aldrig forklares, hvordan en almindelig dødelig kan "bane vejen" for Universets Skaber. Efter Jesus' død bliver en af hans brødre, nemlig Jakob, den nye leder af kirken i Jerusalem.

Det Nye Testamente kan opdeles således:

1. Fortællingerne, nemlig de 4 evangelier og Apostlenes Gerninger. Den ældste af disse tekster er Markusevangeliet, der er skrevet omkring år 70, dvs. 40 år efter de begivenheder, der beskrives.

   Forfatterne har altså ikke selv oplevet, det de beskriver, men har måttet høre tingene på anden og tredje hånd. Evangelierne gør heller ikke nogen hemmelighed ud af, at de er skrevet længe efter, at tingene skulle være sket: »Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager« (Matthæus 27,8) »Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag« (Matthæus 28,15). Desuden er forfatterne formodentlig ikke engang jøder, men grækere.

2. Bagefter kommer 13 epistler tilskrevet Paulus. De 7 af disse 13 er formodentlig ægte og giver os en spændende førstehånds­beretning fra kristendommens første år.

   Vi må dog huske, at Paulus er et dårligt vidne, da aldrig mødte Jesus personligt, og hans epistler er skrevet omkring 20 år efter Jesus' død.

3. Resten af Det Nye Testamente - inklusive de uægte Paulus-epistler - har alle det tilfælles, at de ikke er skrevet af de personer, der angives som forfatter.

Der er altså intet i Det Nye Testamente, der er skrevet af mennesker, der selv har hørt og set Jesus.

Bibelen → Nye Testamente