Fandtes Nazaret i Galilæa?

Halleys Komet
Hvis Jesus blev født i Betlehem, hvorfor blev han så kaldt Jesus fra Nazaret?

Beviserne for Jesus' historiske eksistens glimrer ved deres fravær. Når forskere i dag skal redde et billede af en historisk Jesus, bliver han i reglen fremstillet som en mislykket dommedagsprofet, der tilbragte hele sit liv omkring Galilæas Sø, indtil han ankom til Jerusalem før påsken, hvor han blev massakreret så hurtigt og effektivt af de jødiske og romerske myndigheder, at han ikke efterlod sig nogen spor.

En sådan "historisk Jesus", der var for lille og ubetydelig til at sætte sig spor blandt jødiske, græske og romerske historikere, er naturligvis meget svær at modbevise.

Men hvad så med den by, han skulle være kommet fra? Det viser sig, at Nazaret var lige så ukendt på Jesus' tid, som han selv var.

Lad os se lidt nærmere på denne tavshed, der omhyller Nazaret:

  1. Det Gamle Testamente fylder 1.209 sider, men Nazaret nævnes ikke. I Joshua 19,10-16 gennemgås stammen Zebulon's område omkring det nuværende Nazaret, og her nævnes 12 byer og 6 landsbyer, men ingen Nazaret. Og der er heller ingen Nazaret i de 1.208 andre sider.

  2. Historikeren Josephus skrev 30 bind, og hans samlede værker er større end Det Gamle og Det Nye Testamente tilsammen. Josephus var selv hærleder i Galilæa under krigen mod romerne, og han nævner bl.a. navnene på de mange byer i Galilæa, han lod forstærke under krigen (Jødernes Krig 2,20,6(1) og Vita 37).

    Alt i alt nævner Josephus 45 byer i Galilæa, men altså ingen Nazaret.

  3. Folk, der tæller den slags, har regnet ud, at den jødiske Talmud nævner 63 byer i Galilæa, men ingen Nazaret.

  4. Kirkefaderen Origenes (ca. år 185-254) havde det svært med byen. Han kunne ikke blive klog på, hvordan det skulle staves, eller om Nazaret var en eller flere byer. Åbenbart faldt det hverken ham eller nogle andre i menigheden ind at kigge forbi Nazaret og spørge beboerne om, hvordan byen stavedes, og om Nazara/Nazaret var en eller flere byer. Ham vender vi tilbage til.

  5. Der er ingen hentydning til Nazaret eller Nazaræer i resten af Det Nye Testamente udenfor evangelierne og Apostlenes Gerninger. Toogtyve bøger uden Nazaret. Hverken ægte eller uægte epistler. Hverken Paulus, Peter, Judas, Jakob eller Johannes.

Kort sagt er byen ukendt indtil det 4. århundrede. Det er selvfølgelig ikke noget bevis for, at byen ikke eksisterede. Tværtimod. Som Bart Ehrman skriver i bogen "Did Jesus Exist?": »Since Nazareth was a tiny hamlet riddled with poverty, it is unlikely that anyone would invent the story that the messiah came from there« (s. 219).

Jo mere ukendt byen er, jo mere beviser det, at byen faktisk har eksisteret. Det er her, man ser, at Bart Ehrman fik sin Ph.D. på "Princeton Theological Seminary" og ikke i almindelig logik.

De Arkæologiske Beviser

Jesus på arbejde
Arkæologerne leder stadig efter Jesus' tømrerværksted.

Jeg skal undlade at kloge mig for meget om noget, jeg ikke har forstand på. Derfor vil jeg henvise til det eksterne link længere nede til NazarethMyth.info.

Det korte med det lange er, at udgravningerne i den by, der i dag hedder Nazaret, er foretaget af gode kristne munke, som f.eks. Father Bellarmino Bagatti. Disse fromme amatører har efterhånden rodet så meget op i beviserne, at der ikke er noget tilbage, der kan bruges af professionelle arkæologer. Siden da er gravearbejdet overtaget af den israelske turistindustri, der jævnligt annoncerer fundet af Jakobs kiste, et hus fra Jesus' tid, mønter fra Jesus' tid, o.s.v. Disse annonceringer sker i reglen op til jul.

På NazarethMyth.info viser René Salm, hvordan de franciskanske fædre har klumret med datering af fundene. F.eks. er det samme potteskår blev dateret to gange af Father Bellarmino Bagatti: Den ene gang blev skåret dateret til jernalderen, og senere blev det dateret til 1.000 år senere.

René Salm pointerer også, hvordan "Bebudelseskirken" ligger ovenpå gamle grave. Det er svært at tro, at Maria skulle have boet ovenpå disse grave, og at Gabriel skulle have bebudet frelserens fødsel her. De rettro jøder var nemlig ligeså hysteriske overfor lig, som de var overfor grise, menstruation og ikke-jøder (4 Mosebog 5,1-4, 4 Mosebog 19,11-19).

4 Mosebog 5,2: Giv israelitterne befaling om at sende alle med spedalskhed eller udflåd og alle, der er blevet urene ved berøring med lig, ud af lejren.
4 Mosebog 19,11: Den, der rører ved liget af et menneske, er uren i syv dage.
4 Mosebog 19,12: Han skal rense sig for synd med asken på den tredje og den syvende dag, så er han ren. Hvis han ikke renser sig for synd på den tredje og den syvende dag, er han ikke ren.
4 Mosebog 19,13: Enhver, der rører ved liget af et menneske, ved én der er død, og som ikke renser sig for synd, gør Herrens bolig uren. Det menneske skal udryddes fra Israel, fordi der ikke er stænket renselsesvand på ham. Han er uren; hans urenhed hænger endnu ved ham.

[...]
4 Mosebog 19,19: Den rene skal stænke det på den urene den tredje og den syvende dag; på den måde har han renset ham for synd på den syvende dag. Derpå skal han vaske sit tøj og bade sig i vand; så er han ren, når det bliver aften.

René Salm's konklusion er, at der er fund fra stenalder, bronzealder og jernalder — og fra de senere romerske og byzantinske perioder, men ikke fra den mellemliggende hellenistiske periode. Det vil sige, at der ikke har været bosættelser fra ca. 700 f.v.t. til ca. 100 e.v.t. Området har været en gravplads, og måske har en enkelt familie dyrket en mark.

Jesus som tømrer
Sjældent historisk foto af Universets Skaber i sit tømrerværksted.

I bogen "Did Jesus Exist?" forsøger Bart Ehrman at tilbagevise René Salm's påstande, men det virker lidt tyndt. Først kritiserer Ehrman, at Salm ikke er arkæolog. Her burde Bart Ehrman snarere tænke over, at et peer-reviewed arkæologisk tidsskrift som "Bulletin of the Anglo-Israel Archaeological Society" har taget Salm's kritik seriøst: De har bragt Salm's kritik af en af deres arkæologiske rapporter, sammen med et forsvar fra de to forfattere af rapporten, et andet forsvar fra en forfatter af en lignende rapport samt 23-siders "forbedringer", hvor de rettede nogle af de fejl, Salm havde påpeget.(2)

Ehrman bygger sin kritik af Salm på rygter, der åbenbart florerer internt blandt arkæologer (selvom Ehrman jo heller ikke selv er arkæolog): »Salm objected that this was not stated in Alexandre's report, but Alexandre has verbally confirmed that in fact it is the case: there were coins in the collection that date to the time prior to the Jewish uprising«. Alexandre har mundtligt bekræftet til "nogle andre", at nogle mønter, som ikke er nævnt i de officielle rapporter, eksisterer, så Ehrman har ret, og Salm tager fejl. Wow.

Og Ehrman har endnu et trumfkort: »I have personally written the principal archaeologist, Yardena Alexandre, the excavations director at the Israel Antiquity Authority, and she has confirmed the report« (side 196-197). Ehrman har fået en personlig mail, vi ikke må se, der beviser, at en rapport som efter mange år stadig ikke er offentliggjort, beviser, at Ehrman har ret igen, og Salm tager fejl igen. Wow igen.

Hvis Ehrman havde gidet at læse den bog, han kritiserer, ville han vide, at det netop er problemet med Yardena Alexandre: I både fjernsyn og privat korrespondance påstår hun, at have en masse fundne genstandne, der vil vende op og ned på det hele, men selv flere årtier senere er der endnu ingen officielle rapporter, der kan bekræfte hendes påstande.

Se de eksterne links for detaljer.

Den Berømte Nazaret i Det Nye Testamente

Bjergprædikenen
Gemte Jesus sig i en lillebitte ukendt landsby?

Alt dette beviser naturligvis ikke, at der ikke var en lillebitte landsby ved navn Nazaret, der ikke har efterladt et eneste potteskår. Josephus fortæller os, at der var 240 byer og landsbyer i Galilæa,(3) så man kan aldrig bevise, at der ikke sad en lillebitte ukendt Jesus og gemte sig i en lillebitte ukendt Nazaret.

Problemet er bare, at denne Jesus og denne Nazaret ikke passer med beskrivelsen i Bibelen. Jesus beskrives som en overjordisk profet, der udførte sine mirakler (som f.eks. at fodre 5.000 mænd foruden kvinder og børn) i fuld offentlighed, og som konstant var omringet af menneskemængder fra hele det Hellige Land (Markus 3,8-10, Johannes 6,22-24, Johannes 12,9, Matthæus 4,24-5,2, Matthæus 21,8-11, Matthæus 21,45-46, Matthæus 26,3-5, Lukas 19,47-48, Lukas 22,6, Lukas 23,27).

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.
Johannes 6,22: Næste dag indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene.
Johannes 6,23: Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket.
Johannes 6,24: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus.
Johannes 12,9: Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.
Matthæus 4,24: Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Matthæus 4,25: Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Matthæus 5,1: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.
Matthæus 5,2: Og han tog til orde og lærte dem:

[herefter kommer 3 kapitler med Bjergprædikenen]
Matthæus 21,8: Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.
Matthæus 21,9: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
Matthæus 21,10: Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: "Hvem er han?"
Matthæus 21,11: og skarerne svarede: "Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa."
Matthæus 21,45: Da ypperstepræsterne og farisæerne havde hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem.
Matthæus 21,46: Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet.
Matthæus 26,3: Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas,
Matthæus 26,4: og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel.
Matthæus 26,5: Men de sagde: "Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket."
Lukas 19,47: Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen;
Lukas 19,48: men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
Lukas 22,6: Han gik ind på det og søgte nu en lejlighed til at forråde ham til dem, uden at der blev opløb.
Lukas 23,7: En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham.

På samme måde er Nazaret beskrevet som alt andet end ukendt i Det Nye Testamente. Nazaret er ikke en landsby, men en by (græsk: "polis"): »en by, der hedder Nazaret« (Matthæus 2,23), »en by i Galilæa, der hedder Nazaret« (Lukas 1,26), »byen Nazaret i Galilæa« (Lukas 2,4), »deres egen by Nazaret« (Lukas 2,39). Bibelen fortæller, at Jesus var kendt som Jesus fra Nazaret, men ikke en eneste gang er der nogen, der spørger "Jesus fra hvad for en by?". Hvis byen var så lille og ukendt, hvorfor kaldte han sig så ikke "Jesus af Galilæa"?

Byen var (ifølge evangelierne) kendt af høj og lav i Israel. Når Nathanael hører om den nye Messias, bemærker han: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« (Johannes 1,46). Så på godt og ondt var byen berømt — altså ifølge Bibelen.

Matthæus 2,23: og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
Lukas 1,26: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
Lukas 2,4: Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,
Lukas 2,39: Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.

Matthæus påstår, at den unge Jesus på et tidspunkt flyttede til Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Denne spådom skulle være udtalt ved profeterne (i flertal), men det ikke er lykkedes nogen at finde en eneste af disse profetier endnu.

Byen var også stor nok til at have sin egen synagoge med en kostbar Esajas-skriftrulle:

Stjernen over Jerusalem
Vidste Jesus' naboer, at han var noget særligt?

Lukas 4,16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.
Lukas 4,17 Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

Efter at Jesus har læst højt i synagogen, bliver alle vrede på Jesus og vil dræbe ham ved at styrte ham ud fra »kanten af det bjerg, deres by var bygget på«:

Lukas 4,28 Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det;
Lukas 4,29 de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned.
Lukas 4,30 Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Selvom der står »Alle i synagogen«, må vi gå ud fra, at det ikke var Jesus' nærmeste familie, der forsøgte at dræbe ham. Ville Jakob den Retfærdige dræbe sin egen bror? Ville Johannes Døberen dræbe sin egen fætter? Ville Jesus' egen klan ikke have hørt alt om stjernen over Betlehem, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem, flugten til Egypten, Mariæ bebudelse, rejsen til Betlehem på æselryg, verden, der skulle skrives i mandtal, det overfyldte herberg, fødslen i krybben og hyrderne på marken? Ville naboerne ikke have set den konstante strøm af engle, der dalede ned i skjul, og have hørt om de titusinder af mirakuløse helbredelser? Hvad blev der iøvrigt af det guld, de hellige tre konger havde haft med? Josef og Maria må have været de rigeste i hele Nazaret.

Den rasende folkemængde giver kun mening, hvis Nazareth var en storby, hvor folk i den ene bydel ikke vidste, hvad der skete i den anden.

Kristi himmelfart - Vester Broby Kirke
Kristi Himmelfart. På danske kalkmalerier vises det altid, hvordan Jesus gør så kraftigt afsæt, at hans fødder sætter aftryk på klippen.

Næste problem er, at Bibelens Nazaret åbenbart er bygget på kanten af et bjerg, som man kan bruge til at skubbe Messias'er ud over: »kanten af det bjerg, deres by var bygget på« (4,29). Det harmonerer dårligt med, at den by, der i dag kaldes Nazaret, ligger i en dal. Man er nødt til at gå et par kilometer hen for at finde et bjerg til at skubbe Messias'er ud over. De kriste har udpeget to sådanne bjerge i nabolaget: De græsk-ortodokse foretrak Jebel el-Qafzeh, et lille bjerg 2,5 km sydøst for Nazaret, mens katolikkerne pegede på et andet bjerg vest for Qafzeh.

Og hvem havde så ret? Det havde begge parter!

Kristi himmelfart - Bregningen Kirke
Kristi himmelfart: Bregninge Kirke lader oven i købet hullerne i Jesus' fødder sætte aftryk. Så kan afsættet ikke blive kraftigere.

For at der ikke skulle være fejl i Bibelen blev de kristne hurtigt enige om at fortolke kreativt. Når Lukas 4,29 siger: »de […] drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på«, skulle det læses som "et bjerg 2,5 kilometer væk, som byen ikke var bygget på". Og når Lukas 4,30 siger: »han banede sig vej imellem dem og gik«, betød det, at Jesus havde taget forskud på Kristi Himmelfartsdag og havde undsluppet de onde jøder ved at springe fra det ene bjerg til det andet. På den måde kom Bibelens beskrivelse til at harmonere med virkelighedens Nazaret.

John Maundeville's rejseberetning, der er skrevet mellem 1357 og 1371, starter med at fortælle, at Nazaret ligger i en dal: »And it sits in a little valley, and there be hills all about«. Derefter fortæller Maundeville, at bjerget, der kaldes Leap of the Lord (Herrens spring), stadig bærer aftryk af Jesus' fødder, der hvor han tog afsæt fra det ene bjerg til andet: »And an half mile from Nazareth is the Leap of our Lord. For the Jews led him upon an high rock for to make him leap down, and have slain him; but Jesu passed amongst them, and leapt upon another rock, and yet be the steps of his feet seen in the rock, where he alighted«.(4)

En anden, og lidt senere, beskrivelse får vi i manuskriptet "The Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land" fra år 1506. Først får vi at vide, at bjerget, der kaldes Saltus Domini (Herrens spring), ligger fire pileskud udenfor Nazaret By: »Aboute .iiij. arowe shot without the sayde Cytie of Nazareth towardes the south is the place called Saltus Domini, in a mountayne, unto the top whereof the Jewes led our Sauyoure Criste, to haue caste hym there downe«. Ifølge Sir Richard er der også fodspor på det bjerg, hvor Jesus landede: »and soone after he was founden at the fote of an other Mountayne therby where yet the prynte of his holy stappes are sene«.(5)

Man kan grine lidt af disse gamle naive rejseberetninger, men husk, at Lukasevangeliet er mellem tre og fire gange så gammelt. Og det er Lukas, der påstår, der var en synagoge i landsbyen; Lukas, der påstår, synagogen ejede en kostbar skriftrulle; Lukas, der påstår, Nazaret var bygget på kanten af et bjerg; og Lukas, der påstår, en folkemængde ville kaste Jesus ud over denne ikke-eksisterende bjergkant.

Nazaret og Nazaræer

Advarsel
Hvad siger Bibelen?

Den eneste forbindelse mellem Jesus og en by ved navn Nazaret er som sagt de fire evangelier og Apostlenes Gerninger.

Det pudsige er, at der ikke står "Nazaret" nær så ofte i den græske tekst, som der gør i de danske Bibler. Når der står "Jesus fra Nazaret" i den danske Bibeloversættelse fra 1992, kan det være ethvert af disse tre ord (klik på numrene for detaljer):

Allerede her bliver det meget mistænkeligt. Det ser ud til, at Bibelselskabet efter deres forgodtbefindende kan oversætte både "nazarenos" og "nazôraios" til både "fra Nazaret" og "nazaræer".

Og det er i sig selv mystisk, at der tilsyneladende er to forskellige ord, "nazarenos" og "nazôraios", for indbyggere af Nazaret. Bibelen har ingen specielle ord for betlehemitter, korazinere, bethaniere, betsajdanere, jerikoanere, magadanere, tyrusianere, sidonere, kapernaumere, cæsareafilippinere, o.s.v., men når det drejer sig om en lillebitte ukendt by, har Bibelen ikke bare et enkelt ord, men to forskellige.

Hvem er det overhovedet, der siger, at "nazarenos" og "nazôraios" betyder indbygger fra Nazaret? Lad os se på nogle eksempler med ordene:

  1. Første gang i det ældste evangelium, vi støder på "nazarenos", er når en uren ånd råber ad Jesus (tjek evt. konkordans): de fortabte

    Markus 1,24 "Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!"
    (Bibelselskabet har oversat "nazarenos" til "fra Nazaret")

    Bibelselskabet har oversat "nazarenos" til "fra Nazaret, men det er svært at se, hvorfor. Bynavnet kunne bruges som nærmere identifikation, hvis der var mange Jesus'er: "Mener du Jesus, søn af Damnæus?", "Nej, Jesus fra Nazaret". Man bruger ikke bynavne, når man taler til personen selv, ligesom der heller ikke var nogen, der sagde "Paulus af Tarsus" til Paulus selv.

    Hele scenen minder om den, der kommer lidt senere. Første gang (citeret foroven) råber dæmonerne: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret!«, og anden gang: Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn!« (Markus 5,7). Når man ser disse to parallelle scener, er det oplagt, at "nazaræer" i den første scene er en titel, der svarer til "Gud den Højestes søn" i den anden scene.

    Markus 5,7: og råbte med høj røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!"
  2. Jesus fortæller de romerske soldater, at han er Jesus "nazôraios" (tjek evt. konkordans):

    Johannes 18,5 "Jesus fra Nazaret," svarede de. Han sagde til dem: "Det er mig." Også Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem.
    Johannes 18,6 Da Jesus sagde: "Det er mig," veg de tilbage og faldt om på jorden.
    Johannes 18,7 Han spurgte dem så igen: "Hvem leder I efter?" "Jesus fra Nazaret," svarede de.
    (Bibelselskabet har oversat "nazôraios" til "fra Nazaret")

    Jesus' navn får de romerske soldater til at vige tilbage og falde om på jorden (18,6). Det er svært at se, hvorfor soldaterne skulle besvime, bare fordi Jesus nævner navnet på en lillebitte ukendt landsby. Forfatteren må mene noget andet og større med "nazôraios".

  3. Den samme voldsomme effekt af "nazôraios" ser vi i Apostlenes Gerninger, hvor der sker mirakler i Jesu Kristi, nazaræerens, navn:

    Apostl. G. 3,6 Men Peter sagde: "Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!"

    Apostl. G. 4,10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer.

    Her er »Jesu Kristi, nazaræerens, navn« et effektfuldt, magisk navn, og formularen består af tre led: Jesus, der betyder Guds frelse, Kristus, der betyder Guds messias, og nazaræer, der derfor må betyde noget lignende stort.

    Desuden er bynavnet overflødigt som identifikation i disse to eksempler, eftersom der jo kun var én Jesus Kristus.

    Bibelselskabet ser ud til at være enige, eftersom de ikke oversætter "nazôraios" til "fra Nazaret" i disse to tilfælde.

    Paulus bliver kaldet af Jesus
    Michelangelo: Paulus møder Jesus fra den lillebitte ukendte landsby.
  4. Når Paulus bliver kaldet af Jesus oppe fra sin himmel, præsenterer Jesus sig som "nazôraios" (tjek evt. konkordans):

    Apostl. G. 22,8 Jeg spurgte: 'Hvem er du, Herre?' Han svarede: 'Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.'
    (Bibelselskabet har oversat "nazôraios" til "fra Nazaret")

    Denne oversættelse burde virkelig give rynker i de kristne pander. På dette tidspunkt er Jesus genopstanden og herliggjort, han sidder på Guds højre hånd, og Gud har »skænket ham navnet over alle navne« (Filipperne 2,9). Ville han virkelig præsentere sig for Paulus som "Jesus fra en eller anden lillebitte ukendt landsby"?

    Filipperne 2,9: Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,
  5. Paulus bliver anklaget for at være leder af "nazôraios":

    Apostl. G. 24,5 Det har vist sig, at denne mand er en pest og skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti.

    Her har Bibelselskabet oversat "nazôraios" til nazaræer, for vi "ved" jo, at Paulus var fra Tarsus, og hans anklagere ved godt, at han var romersk borger fra fødslen. Derfor ville det ikke give mening, at anklage Paulus for at være fra Nazaret.

    Man kunne forstå, at Paulus' anklagere ville navngive sekten efter en landsby, hvis det var der, den nye sekt startede. Men ifølge evangelierne missionerede Jesus og disciplene alle andre steder end i Nazaret. Det er kun Lukas, der henlægger en lille smule af handlingen til Nazaret, nemlig den historie, vi så på, hvor indbyggerne forsøgte at dræbe ham ved at smide ham udover bjergkanten.

  6. Paulus fortæller, at han har bekæmpet »Jesu, nazaræerens, navn«:

    Apostl. G. 26,9 Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn,

    Her har Bibelselskabet oversat "nazôraios" til nazaræer. Det ville ikke give mening, at Paulus skulle have bekæmpet en eller anden lillebitte ukendt landsbys navn.

Vi må kort og godt konkludere, at "nazarenos" og "nazôraios" ikke er landsbynavne, men derimod titler, der i betydning svarer til Guds hellige, Gud den Højestes søn, Guds frelse og Guds messias.

Tekstens Pålidelighed

Jesus døbes
Markus 1,9: Jesus kommer fra Nazaret i Galilæa for at blive døbt.

Hvis vi kigger på det ældste evangelium, Markusevangeliet, optræder bynavnet Nazaret (d.v.s. G3478) kun 1 gang:

Markus 1,9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

Bynavnet optræder ikke i resten af evangeliet. De andre fire gange, der står Nazaret i dette evangelium, står der "nazarenos" i den græske tekst; altså Jesus nazaræeren.

Men faktisk skal man ikke udtale sig alt for skråsikkert om, hvad der står i den græske originaltekst, for vi har den jo ikke. Indtil slutningen af det 19. århundrede brugte man en kunstig tekst kaldet Textus Receptus, mens man i dag bruger en anden kunstig tekst kaldet den aleksandrinske tekst. Hvis man sammenligner disse to græske tekster, er der ca. 6.000 forskelle. Det vil sige 6.000 steder, hvor vi ved hjælp af gamle manuskripter kan se, at kirkens autoriserede tekst har været forfalsket.

Det samme gør sig gældende for Nazaret: I to af versene har en forfalsker erstattet "nazarenos" med "nazôraios". Tjek evt med konkordansen: Markus 10,47 og Lukas 24,19.

Disse mange forfalskninger rejser spørgsmålet, om vi overhovedet kan stole på, at der har stået Nazaret i Markus 1,9. Vores ældste håndskrifter med dette vers er fra det fjerde århundrede, hvilket vil sige, at næsten tre århundreder skiller vores kopier fra Markus' originalmanuskript. Men faktisk har vi et meget gammelt vidne til Markus 1,9, nemlig den forfatter, vi kalder Matthæus. Denne forfatter har kopieret 90% af Markus' tekst kun 10-30 år, efter at den var skrevet. Og det afslørende er, at i Matthæus' udgave af samme vers står der ikke noget om Nazaret:

Matthæus 3,13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.

Matthæus har fundet på, at Jesus var født i Betlehem. Derefter lader Matthæus Jesus flytte til Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Matthæus har altså gjort sig store anstrengelser for at forklare, hvorfor hovedpersonen trods fødslen i Betlehem alligevel hedder Jesus fra Nazaret. Derfor er det vanskeligt at tro, at han skulle droppe "fra Nazaret" i Matthæus 3,13: Så ville hans arbejde jo være spildt. Det er lettere at tro, at en from kristen har tilføjet "fra Nazaret" i Markus 1,9.

En anden meget mistænkelig detalje ved dette vers er, at navnet Jesus ikke har nogen bestemt artikel. I den græske tekst skriver Markus altid "o Iêsous", altså "den Jesus" eller "Jesussen". Det gælder ikke for lige præcis dette vers, hvilket kraftigt antyder, at der er fusket med teksten.(6)

Codex Sinaiticus
Codex Sinaiticus, Markus 16,6.
Nu med nazaræer.

Der er også tydeligt fusket, sidste gang Nazaret (eller rettere: nazaræer) optræder i Markusevangeliet:

Markus 16,6 Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!
(Bibelselskabet har oversat "nazarenos" til "fra Nazaret")

Igen mangler Nazaret (eller rettere: nazaræer) i Matthæus' kopi:

Matthæus 28,5 Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede.
Matthæus 28,6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.

I dette tilfælde er der et ekstra bevis for fusk: I vores ældste manuskript, Codex Sinaiticus, mangler "ton nazarênon" i Markus 16,6. Disse ord er meget tydeligt tilføjet i marginen (billedet til højre).

Hvad var det nu lige, byen hed?

Som nævnt optræder bynavnet kun 12 gange i Det Nye Testamente. Men hvis navnet er sjældent, så er det til gengæld rigt på variationer.

Codex Sinaiticus
Codex Bezae, Lukas 4,16: NAZARED

Tag f.eks. Lukas 4,16: »Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op«. Hvis vi slår dette vers op i vores allerældste og allermest pålidelige håndskrifter, får vi fem forskellige bud på, hvad byen hed.

  1. Codex Sinaiticus fra det 4. århundrede er det eneste komplette eksemplar af Det Nye Testamente fra før år 800. Her staves byen "Nazara".
  2. Codex Vaticanus er lige så gammel. Her var byen også oprindeligt stavet "Nazara", men en senere hånd har rettet det til "Nazaret", ligesom der står i den danske Bibel.
  3. Codex Washingtonianus fra det 4. eller 5 århundrede skriver "Nazareth", som der står i mange engelske Bibler.
  4. Codex Alexandrinus fra det 5. århundrede skriver "tên Nazarat".
  5. Codex Bezae fra det 5. århundrede skriver "Nazared" (billedet til højre).
Portræt af Origenes
Origenes. Billede fra Wikipedia

Der er altså stor usikkerhed om navnet. Normalt skulle man tro, at disse variationer ville opstå med tiden, efterhånden som de gamle håndskrifter blev erstattet af kopier og kopiers kopi og oversat mellem forskellige sprog, ligesom med de 6.000 forfalskninger. Her ser vi det modsatte fænomen: Det er først langt senere, at der vokser en konsensus frem om at stave navnet Nazareth. De gamle manuskripter, der formodes at være tæt på kilden, er dem, der er mest usikre.

Kloge folk har tygget de mange tusinde stumper af håndskrifter igennem for at konstruere den mest pålidelige græske tekst. Man kan læse resultatet i Nestle-Aland, og svaret er forbløffende: Matthæus nævner byen tre gange og ifølge Nestle-Aland, staver Matthæus bynavnet forskelligt hver gang: Nazaret, Nazara og Nazareth (tjek evt. igen med konkordansen).

Disse forskelle er ikke banale. For en dansker udtales "Nazaret" og "Nazareth" ens, men det gør de ikke på koine græsk og aramæisk. På græsk ligger forskellen i, om det sidste bogstav er et T eller et Θ (theta). De er svære at forveksle.

Det er endnu værre med stavemåden "Nazara". Dette navn gav store problemer for kirkefaderen Origenes (ca. år 185-254). Origenes valgte at fortolke navnet som en flertalsform, så han skriver, at Jesus kom til Nazara og bagefter forlod dem (græsk: "auta"), som om Nazara var flere byer. Når han genfortæller, hvordan de vrede indbyggere i Nazara ville kaste Jesus udover klippekanten, skriver Origenes: "kanten af det bjerg, deres byer var bygget på".(7) Allan Menzies, der oversatte Origenes' værker, kommenterer i en fodnote: "Nazara is with Origen a neuter plural".

Origenes boede i Cæsarea ca. 45 km. fra det nuværende Nazaret, men åbenbart faldt det hverken ham eller nogle andre i menigheden ind at kigge forbi Nazaret og spørge beboerne om, hvordan byen stavedes, og om Nazara/Nazaret var en eller flere byer.

Origenes fortæller også, at han og hans trosfæller havde "besøgt stederne for at spørge til Jesus' and hans disciples og profeternes fodspor".(8) Bl.a. var de ovre i Jerusalem for at finde de ligeså ikke-eksisterende byer Betania og Bethabara. Åbenbart har denne rejse i Jesus' fodspor ikke inkluderet selve den by, der gav navn til Jesus.

En Fantasiverden

Jesus fodrer 5,000 mennesker med syv brød og to fisk
"Er der nogen, der ved, hvor vi er henne?"

Vi har set, hvordan Nazaret er ukendt udenfor evangelierne indtil det fjerde århundrede, og at det nuværende Nazaret ikke var beboet på Jesus' tid. Dette står i stærk kontrast til evangeliernes beskrivelse af Nazaret som en stor by (græsk: "polis"), der var kendt af alle og enhver i Det Hellige Land. Desuden kan vi se, at teksten har været ændret gennem århundrederne, og at to af de ord, der på dansk oversættes til "fra Nazaret", må betyde noget andet og meget større.

Den eneste af de fire evangelister, der lader noget af handlingen foregå i Nazaret, er Lukas, men hans beskrivelse af byen med en synagoge fuld af vrede borgere bygget på kanten af et bjerg passer ikke med det nuværende Nazaret, der ligger i en dal. Dette har ikke forhindret den lokale turistindustri i meget tidligt at udpege to bjerge udenfor byen, hvor de sværger, at byens indbyggere førte Jesus hen for at styrte ham ned.

Det er på tide at konkludere, at Nazaret i Galilæa simpelthen er endnu et navn i den lange liste over stednavne i Det Nye Testamente, som enten ikke eksisterede på Jesus' tid, eller i al fald er meget usikre: Betania ved Oliebjerget, Betania på den anden side af Jordan, Betfage, Kapernaum, Ænon ved Salem, Betsajda, Betlehem, Magadan, Dalmanuta, Golgata, Getsemane, o.s.v.

Vi må erkende, at Jesus levede i en eventyrverden.

Eksterne Links

Yderligere informationer


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)

Josephus beskrev sine krigsforberedelser af Galilæas byer:

»Da det stod ham klart, at romerne først ville falde ind i Galilaia, befæstede han de steder, der frembød de bedste forsvarsmuligheder: Jotapata, Bersabe, Selame, og dertil Kafarekcho, Jafa, Sigof, det såkaldte Itabyrion-bjerg samt Taricheai og Tiberias. Desuden befæstede han hulerne ved Genesar sø i det såkaldte nedre Galilaia, og i det øvre Galilaia den klippe, der går under navnet Akchabaron, såvel som Sepf, Jamneith og Meroth. I Gaulanitis forstærkede han Seleukeia, Sogane og Gamala. Kun til indbyggerne i Sepforis overdrog han at genopbygge murene på egen hånd, fordi han så, at deres økonomiske forhold var meget gunstige, og at de var ivrige efter at begynde krigen, uden at de behøvede nogen tilskyndelse. På lignende måde befæstede også Johannes, søn af Levis, på egen hånd Gischala efter anmodning af Josefus. Alle de øvrige befæstningsarbejder overvågede Josefus selv, idet han deltog i arbejdet og udstedte ordrer«.

Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997. Kan læses på Google Books: Den Jødiske Krig, side 173-174.

Alternativt kan man på nærværende hjemmeside læse en dansk oversættelse fra 1906 af Alexander Rasmussen: Bog 2, kapitel 20, afsnit 6.

Oplysningerne er fra denne Blog: Vridar:

First, the background. 2007 saw the publication of "Surveys and Excavations at the Nazareth Village Farm (1997-2002): Final Report" (the Nazareth Village Farm report) in the Bulletin of the Anglo-Israel Archaeological Society (BAIAS). The following year, the same peer-reviewed journal published René Salm's criticism of that report ("Response"), along with a defence of it by two of the report's authors ("A Reply to Salm"), another defence by the director of a related project, Ken Dark ("Nazareth Village Farm: A Reply to Salm"), and finally a 23 page "Amendment" by Y. Rapuano correcting some of the deficiencies Salm had pointed out in the original report. The same 2008 issue of BAIAS also contained a scathing review by Dark on Salm's book, The Myth of Nazareth. Salm responded to that review on his website (http://www.nazarethmyth.info/bibl.html).

240 byer . . .: Josephus skrev: »you know there are two hundred and forty cities and villages in Galilee;« (Josephus, Vita 45).
John Maundeville's bog kan læses i genoptryk fra 1886, hvor stavemåden er moderniseret: Voyages and travels of Sir John Maundeville (side 75 allernederst).

Det kan diskuteres, om John Maundeville var et pseudonym, men det ændrer ikke ved, at bogen cirkulerede mellem 1357 og 1371. Uanset hvem forfatteren er, bygger bogen på en endnu ældre rejseberetning, nemlig en, den tyske ridder Wilhelm von Boldensele havde skrevet i 1336.

Oplysningerne om John Maundeville har jeg oprindeligt fra Frank Zindler's artikel (se eksternt link nederst på siden), men desværre er der en del fejl i denne artikel. Dels skriver han årstallet 1336 (her har Zindler formentlig rodet det sammen med årstallet for Wilhelm von Boldensele's bog), og dels stammer det citat, Zindler kommer med, ikke fra Maundeville, men fra Sir Richard Guylforde (se næste fodnote).

Håndskriftet "The Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land" er fra 1506. Det blev optrykt 1851 og kan læses på Google Books (side 50-51).
Dette er pointeret af Frank Zindler. Jeg har prøvet at tælle efter: Jesus' navn står i nominativ ("o Iêsous" eller "o de Iêsous") 55 gange i Markusevangeliet, akkusativ ("ton Iêsoun") 10 gange, dativ ("tô Iêsou") 4 gange, genitiv ("tou Iêsou") 5 gange og vokativ, hvor der ikke bruges bestemt artikel, 2 gange.

Desuden står der to gange Jesus nazaræeren ("Iêsous o Nazarênos"), hvor den bestemte artikel ligger i titlen, og 1 gang Jesus Kristus ("Iêsou Christou"), hvor han jo også har en titel.

Dermed stikker Markus 1,9 ud fra resten af evangeliet. I øvrigt er der artikel i Matthæus' kopi af Markus 1,9 (d.v.s. der står "o Iêsous" i Matthæus 3,13).

Origenes skriver om Nazara: »Matthew and Luke represent that he was first at Nazara, and then left them and came and dwelt in Capernaum.« (græsk: "auta") …

… og »Then Luke gives what He said at Nazara, and how those in the synagogue were enraged at Him and cast Him out of the city and brought Him to the brow of the hill on which their cities were built,«

(Kommentar til Johannes, bog X).

Origenes skriver: »We have visited the places to enquire as to the footsteps of Jesus and His disciples, and of the prophets. Now, Bethany, as the same evangelist tells us, was the town of Lazarus, and of Martha and Mary; it is fifteen stadia from Jerusalem, and the river Jordan is about a hundred and eighty stadia distant from it. Nor is there any other place of the same name in the neighbourhood of the Jordan, but they say that Bethabara is pointed out on the banks of the Jordan, and that John is said to have baptized there«.

(Origenes, kommentar til Johannes bind 6,24. Se eksternt link for neden)

Op til historiske omtaler af Jesus