Josef og Hans Brødre og De To Forfattere

Firekildehypotesen
Fordelingen af de fire forfattere/redaktører på de fire første Mosebøger.
"D" tager sig af 5. Mosebog og de følgende bøger.
Billede fra Wikipedia.

Ifølge Firekildehypotesen består de 5 Mosebøger af fire kilder, der er flettet sammen. Sommetider er der store stykker af én forfatter: D-forfatteren holder sig til 5. Mosebog, mens 3. Mosebog næsten udelukkende er skrevet af P-forfatteren. Andre gange er teksterne meget tæt flettet ind i hinanden (billedet til højre). Det mest ekstreme tilfælde er historien om Noas Ark, men historien om, hvordan Josef's brødre sælger ham til Egypten, er næsten lige så rodet.

Den samlede historie, som den står i vores Bibler, har en masse problemer:

Her præsenteres episoden opdelt i to hypotetiske kilder, der begge fortæller en komplet historie uden modsigelser.

  1. Den ene forfatter, som vi kalder E eller "elohist", fortæller, hvordan brødrene forsøger at dræbe Josef ved at smide ham i en cisterne, hvorfra han bliver "reddet" af midjanitiske handelsmænd.

    I denne variant er det Ruben, der redder Josefs liv.

  2. Den anden forfatter, som vi kalder J eller "Jahvist", fortæller, hvordan brødrene river ærmekjortlen af Josef, sælger ham som slave og sender ærmekjortlen til deres far, Jakob. Det er nemlig også jahvisten, der har skrevet historien om, hvordan Jakob selv engang brugte en skjorte til at snyde sin bror på faderens dødsleje.

    I denne version er det Juda, der overtager Rubens rolle som den gode bror, der redder Josefs liv. Forfatteren levede i det sydlige rige, Judæa, og skulle levere teologiske argumenter for, hvorfor Juda/Judæa skulle have fortrin fremfor de andre stammer. I den jahvistiske historie er Judas tre ældre brødre allerede diskvalificerede: Simeon og Levi på grund af deres forræderi i Sikem (1 Mosebog 34,30) og Ruben, fordi han gik i seng med en af sin fars koner (1 Mosebog 35,22).

1 Mosebog 34,30: Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, kana'anæerne og perizzitterne. Vi er jo kun få. Samler de sig mod mig, slår de mig, så både jeg og mit hus bliver udryddet."
1 Mosebog 35,22: Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide.

I begge historier ender Josef i Egypten uden selvmodsigelser undervejs.

Elohist

Jahvist

1 Mosebog 37,18 De så ham i det fjerne, og før han nåede hen til dem, lagde de planer om at dræbe ham.

1 Mosebog 37,19 De sagde til hinanden: "Dér kommer den drømmemester!
1 Mosebog 37,20 Lad os slå ham ihjel […]

Josef, Jesus og Jonas
Type og antitype. Josef, der smides i en cisterne, er en type på Jesus, der lægges i graven. Til højre sluges Jonas af hvalfisken.

1 Mosebog 37,20 […] og kaste ham i en af cisternerne(1) […]

1 Mosebog 37,20 […] og sige, at et rovdyr har ædt ham. Lad os så se, hvad der kommer ud af hans drømme!"

1 Mosebog 37,21 Da Ruben hørte det, ville han redde ham fra dem og sagde: "Lad os ikke slå ham ihjel!
1 Mosebog 37,22 I må ikke udgyde blod," sagde Ruben til dem; "kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!" Han ville nemlig redde ham fra dem og bringe ham tilbage til faderen.

1 Mosebog 37,23 Da Josef kom hen til sine brødre, rev de kjortlen af ham, den lange ærmekjortel.

1 Mosebog 37,24 Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den.

1 Mosebog 37,25 Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant-gummi, storax-balsam og ladanum-harpiks, som de skulle ned til Egypten med.
1 Mosebog 37,26 Da sagde Juda til sine brødre: "Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet?
1 Mosebog 37,27 Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror." Det gik brødrene med til.

Josef og hans brødre
Bibel fra 1531

1 Mosebog 37,28 Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen […]

1 Mosebog 37,28 […] og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten.

1 Mosebog 37,29 Da Ruben vendte tilbage til cisternen og så, at Josef ikke var der, flængede han sine klæder
1 Mosebog 37,30 og gik tilbage og sagde til sine brødre: "Drengen er der ikke! Hvad skal jeg dog gøre?"

1 Mosebog 37,31 Så tog de Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjortlen i blodet.
1 Mosebog 37,32 De sendte den lange ærmekjortel hjem til deres far med den besked: "Vi har fundet denne her. Se nøje efter, om ikke det er din søns kjortel!"

[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 37,36 Midjanitterne solgte ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten.

[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 39,1 Da Josef var blevet bragt ned til Egypten, blev han af ismaelitterne, der havde bragt ham med derned, solgt til Faraos hofmand, egypteren Potifar, chefen for livvagten.

Yderligere information

Fodnoter: (1)

Opdelingen af vers kan naturligvis variere lidt fra forsker til forsker. De fleste forskere (f.eks. Friedman) tilskriver hele vers 20 til Jahvisten. Til gengæld lader Friedman starten af vers 25 (»Så satte de sig ned og spiste«) tilhøre Elohisten.

Jeg har desværre glemt, hvor jeg fandt lige præcis denne opstilling, men jeg kan godt lide den lidt aggressive tilgang, der placerer alle referencer til cisternen hos Elohisten.


Op til forfatterne til Det Gamle Testamente