Moses skrev ikke Mosebøgerne

Grunden til, at de første fem bøger i Bibelen hedder Mosebøgerne, er ikke så meget, at Moses er hovedpersonen - han optræder jo slet ikke i første Mosebog. Det var snarere fordi, man i tusinder af år troede, at de var skrevet af Moses.

Det står sådan set ingen steder i Bibelen, og den er heller ikke skrevet i jeg-form, men alligevel bed historien sig fast. Og det selv om Mosebøgerne ender med disse ord:

5 Mosebog 34,5 Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse,
5 Mosebog 34,6 og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er.
5 Mosebog 34,7 Moses var 120 år, da han døde, hans øjne var ikke blevet svage, hans livskraft ikke svundet.
5 Mosebog 34,8 Israelitterne græd over Moses i tredive dage på Moabs sletter; så var sørgetiden for Moses forbi.
[.. .. ..][. . .]
5 Mosebog 34,10 Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt.

Ikke bare kunne Moses skrive om sin egen død, men der står også, at »den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er« (som om man havde søgt længe), og at »der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses« (som om der havde været knap så dygtige profeter).

I øvrigt lyder det lidt pralende, at Moses selv skulle have skrevet, at han var den største profet nogensinde. Især fordi Moses jo var meget sagtmodig:

4 Mosebog 4,3 Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.

Det lyder selvmodsigende, at den sagtmodige Moses, der var »mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden« skulle prale af sin egen sagtmodighed, og oven i købet påstå, at »der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses«.

I det hele taget er det svært at tro på, at Moses skulle have skrevet 5. Mosebog. Vi får at vide i 2. Mosebog, hvordan Moses kom ned fra bjerget med den nye pagt, og hvordan han »kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket«, som hele folket »med én røst« lovede at adlyde.

Moses fejrede den glade begivenhed med at rejse 12 falliske stenstøtter og ofre nogle tyre som et brændoffer på et improviseret alter. Moses læser op af pagten endnu engang, og folket lover endnu engang at de »vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler«:

2 Mosebog 24,3 Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: "Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre."
2 Mosebog 24,4 Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer.
2 Mosebog 24,5 Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren.
2 Mosebog 24,6 Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret.
2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."

Og hvad står der så i den pagt, som Moses læste op for hele folket 2 gange i træk, som folket lovede at adlyde to gange i træk, og som de straks fejrede med stenstøtter og brændofre? Ja, ifølge 5. Mosebog, står der i pagten, at du må ikke rejse stenstøtter . . .

5 Mosebog 16,22Du må heller ikke opstille nogen stenstøtte. Den slags hader Herren din Gud.

. . . og at du kun må frembringe brændofre et eneste sted, nemlig i templet i Jerusalem:

5 Mosebog 12,5 Nej, I skal søge til det sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte sit navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme,
5 Mosebog 12,6 og derhen skal I bringe jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter, jeres løfteofre og frivilligofre og det førstefødte af jeres køer og får.

Læs meget mere om Femte Mosebog.

Følgende citat må været skrevet, efter at israelitterne var kommet ud af ørkenen, men da var Moses jo død:

4 Mosebog 15,32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen.

Der bliver citeret fra en bog kaldet Bogen om Herrens Krige:

4 Mosebog 21,14 Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige: "....Vaheb i Sufa og dalene, Arnon
4 Mosebog 21,15 og dalenes skråning, som strækker sig hen imod Ar og grænser til Moabs område."

Denne bog er desværre en af de mange forsvundne bøger, men formentlig har den ikke kun handlet om de 40 år i ørkenen, men også om de mange krige, dengang jøderne ankom til Det Forjættede Land og nedslagtede alle de folk, der var så uheldige at leve dér. Men hvordan kan Moses citere en bog, der ikke er skrevet endnu?

Der er masser af hentydninger til byer og folkeslag, der ikke fandtes på Moses' tid. Der er også en omtale af Israels første konge:

1 Mosebog 36,31 Dette er de konger, som regerede i Edom, før israelitterne fik deres første konge:

Israels første konge var Saul, og det skete år 1095 fvt. - et halvt årtusinde efter at Moses var død.

1 Mosebog: Noas ark

En af de mest forbløffende historier læser vi i Dommerbogen, hvor 600 mand stjæler nogle afgudsbilleder fra Mika:

Dommer 18,18 Da de fem mænd var gået ind i Mikas hus og havde taget det udskårne billede, efoden, husguden og det støbte billede, sagde præsten til dem: »Hvad er det, I gør?«
Dommer 18,19 De svarede: »Ti stille! Læg hånden på munden, og følg med os! Bliv fader og præst hos os! Vil du hellere være præst for én mands hus end for en stamme og slægt i Israel?«
Dommer 18,20 Da blev præsten glad, og han tog efoden og husguden og gudebilledet og sluttede sig til dem.
[.. .. ..][. . .]
Dommer 18,30 Derpå stillede danitterne gudebilledet op. Jonatan, Gershoms søn, Moses' sønnesøn, og hans efterkommere var præster for danitternes stamme lige til den dag, befolkningen blev ført i eksil.
Dommer 18,18 Det gudebillede, Mika havde lavet, stillede de op, og det stod der al den tid, Guds hus var i Shilo.

Her har vi får vi at vide, Moses sønnesøn - og hans efterkommere i mange generationer - arbejdede som hedensk præst og dyrkede afgudsbilleder. Selvom Moses' efterkommere største stolthed var, at deres stamfar skulle have nedskrevet De Ti Bud, der forbyder afgudsdyrkelse og gudebilleder. Den historie er så pinlig, at jøderne forfalskede deres egne hellige skrifter og erstattede Moses' navn med Manasse. Bibelselskabet skriver i deres kommentar: »I jødisk skrifttradition er der foretaget en ændring af Moses' til Manasses for at undgå, at Moses' navn sættes i forbindelse med dyrkelsen af gudebilledet i Dan«.

Man skal altså være et stort fjols for at tro på, at Moses skrev Mosebøgerne. Men der var faktisk et stort fjols, der troede på det:

Johannes 5,46 Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om.
Johannes 5,47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?

Moses' død

Vi så i starten af denne side, hvordan Femte Mosebog ender med at beskrive, at Moses døde som 120-årig, og at Gud begravede ham i en grav, som ingen har fundet.

Men der er jo et eller andet grueligt galt. Hvis Moses har skrevet Mosebøgerne, hvordan kunne han så skrive om sin egen begravelse? Og hvordan kunne han tilføje, at »der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses« (5 Mosebog 34,6), som om han skrev mange generationer efter sin død?

Biblia Pauperum. Moses og Elias opstår.

Og hvis Moses var død — i modsætning til Elias, hvordan kunne han så dukke sammen med Elias, dengang Jesus blev transfigureret? (billedet til højre)

Og hvis Moses blev begravet af Gud her på jorden, hvorfor siger Det Nye Testamente så, at ærkeenglen Mikael havde kæmpet med Djævelen om Moses' lig?

Judas 1,9 Dengang ærkeenglen Mikael stredes med Djævelen om Moses' lig, vovede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: "Herren straffe dig!"

Der er altså mange ubesvarede spørgsmål, men heldigvis har vi et svar fra en præstesøn, der levede kort tid efter Jesus. Josephus levede år 37 til ca. 99, så hans bøger om jødernes oldtid er så autoriserede, som tænkes kan:

[…] Then as he was embracing Eleazar and Joshua and talking with them, suddenly a cloud came down on him and he disappeared in a particular valley. In the holy books he wrote that he died, to prevent them saying that he went to God because of his extraordinary virtue.

Josephus, Jødernes Oldtid, Bind 4, Kapitel 8, afsnit 48

Dér har vi forklaringen lige fra præstesønnens mund: Moses havde ganske vist skrevet i de hellige bøger, at han var død, men det var kun en hvid løgn. Moses havde bare ladet, som om han var død, for at folk ikke skulle tro, han var steget til himmels. Filon af Alexandria (ca. 10 f.Kr. - ca. 45 e.Kr.) har en lignende fortælling.(1)

Rygterne om Moses' død er vildt overdrevne.

Yderligere oplysninger

• Hvem skrev Mosebøgerne?
• Hvem skrev femte Mosebog?
• De to forfattere af Noas Ark
• De to Guder i Skabelsen
• Den brændende busk

Fodnoter: (1)

Bibelen → Gamle Testamente → Moses skrev ikke mosebøgerne