Matthæusevangeliet

Sider i denne sektion

Evangelisten Matthæus
Matthæus på arbejde.

Matthæusevangeliet kaldes "det første evangelium" og er placeret forrest i Det Nye Testamente. Den fornemme placering skyldes, at evangeliet starter med Jesus' stamtavle og jomfrufødslen.

Det samme gælder for Lukasevangeliet, men Lukas starter sit evangelium med at erklære, at han ikke selv er øjenvidne. Derimod formodes "det første evangelium" at være skrevet af apostlen Matthæus.

Evangeliet er — ligesom alle de andre bøger i Det Nye Testamente — skrevet på græsk. Man skulle tro, at en af Jesus' disciple ville skrive på aramæisk eller hebraisk — det sprog som Jesus og disciplene talte sammen, og derfor har der næsten fra starten af været en vandrehistorie om, at Matthæusevangeliet oprindeligt var skrevet på hebraisk.

I dag ved vi — så sikkert, som noget kan vides inden for religion — at forfatteren bygger videre på Markusevangeliet. Ud af de 661 vers i Markusevangeliet bruger Matthæus de 607. De tre evangelier, Markus, Lukas og Matthæus kaldes tilsammen de synoptiske evangelier, fordi de har de samme beretninger i den samme rækkefølge.

Forfatteren laver utallige ændringer i den tekst, han kopierer fra Markusevangeliet. Nogle gange for at rette deciderede fejl, som ingen jøde ville have begået og nogen gange for at "forbedre" teksten. Dette viser for det første, at Matthæusevangeliet aldrig har været skrevet på hebraisk — i og med, at det inkluderer 661 vers på græsk fra Markusevangeliet, for det andet, at forfatteren ikke selv er apostel, siden han er nødt til at kopiere en anden mands tekst, og for det tredje, at han ikke anser Markusevangeliet for at være guddommeligt inspireret, siden han så ofte retter i det.

Matthæus er den mest jødiske af de fire evangelister. I dette evangelium er der ingen antydning af, at Jesus nogensinde skulle have afskaffet Moseloven og de mundtlige traditioner. Tværtimod udtaler Jesus de berømmelige ord: »Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven«. I dette evangelium er Jesus fjendtlig overfor ikke-jøder og halv-jøder, og han forbyder sågar sine disciple at missionere blandt ikke-jøder. Kun i evangeliets tre sidste linier kommer befalingen om at gøre »alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

To æsler
Matthæus lader Jesus ride på to æsler.

Matthæusevangeliet er større end Markusevangeliet, og teksten er udvidet med Jesus' stamtavle, jomfrufødslen, Betlehemsstjernen, de hellige tre konger, Herodes' barnemord, flugten til Egypten og Jesus' genopstandelse. Desuden indeholder dette evangelium bjergprædikenen og en lang række af lignelser. Det menes almindeligvis, at forfatteren har fundet disse tilføjelser i et dokument kaldet "Q". Denne påstand hænger sammen med en (forældet) tankegang om, at evangelisterne kun var redaktører og ikke selv måtte have tilføjet noget.

Uanset hvor henne "Matthæus" har fundet sine tilføjelser, eller om han selv har fundet på dem, er det ofte pinagtigt tydeligt at se, hvordan teksterne er frit opdigtede for at få opfyldt flere profetier og for at gøre miraklerne større og mere talrige. I denne process lykkes det typisk forfatteren at modsige alle andre bøger i Bibelen, alle oldtidens historikere og almindelig sund fornuft. Forfatteren er simpelthen den mest fantasifulde af de fire evangelister og samtidig den dummeste. Det er i dette evangelium, vi finder Bibelens mest pinlige profeti: Jesus rider ind i Jerusalem på to æsler som en anden rodeoklovn.

Ressourcer

Yderligere informationer


Op til sektion om Det Nye Testamente