Matthæus retter fejl i Markus

Jesus på korset Matthæus er en af de synoptiske evangelister. Det vil sige, at han — ligesom Lukasbygger videre på Markusevangeliet.

I rigtig mange tilfælde har Matthæus imidlertid valgt at rette i teksten. Sommetider er det for at "forbedre" teksten eller for at gøre den mere jødisk, men ofte skyldes det, at Markus laver fejl, som ingen jøde nogensinde ville gøre (se f.eks. Markus 7,6-7, hvor Jesus bruger en græsk Bibel for at lukke munden på de jødiske skriftkloge).

Det er den sidste type rettelser, vi skal kigge på her. Eksempler på, at Matthæus' Helligånd er klogere end Markus' Helligånd.

  1. Lige fra starten af falder Markus i vandet, idet han påstår, han citerer Esajas, selvom halvdelen i virkeligheden er fra Malakias:

    Markus 1,2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej.
    Markus 1,3 Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!

    Fejlen er ekstremt pinlig, eftersom den græske originaltekst bruger samme ord for engel og budbringer. Hvis Markus var jøde, ville han vide, at Malakias på hebraisk betyder "min budbringer", og at citatet om, at "jeg sender min engel/budbringer" naturligvis kommer fra Malakias.

    Her har de kristne haft alt besværet med at omorganisere jødernes Det Gamle Testamente, så Malakias' pragtfulde profeti kommer til sidst, og så ødelægger Markus Bibelens vigtigste profeti ved at rode rundt i Malakias og Esajas.

    Matthæus nøjes med den del, der tilhører Esajas — resten af profetien gemmer han til meget senere (Matthæus 11,10):

    Matthæus 11,10: Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.

    Matthæus 3,3 Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!

  2. Jesus ballon
  3. Jesus kommer til at rode rundt i ypperstepræsterne:

    Markus 2,25 Så sagde han til dem: "Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne,
    Markus 2,26 hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?"
    Markus 2,27 Og Jesus sagde til dem: "Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.

    For det første var ypperstepræsten ikke Ebjatar, men Akimelek, og for det andet var David alene, så det er noget vrøvl, at han »tilmed gav sine mænd noget«. Det er ekstra pinligt, fordi Jesus starter med hånligt at spørge farisæerne »Har I aldrig læst, hvad David gjorde?«.

    Matthæus fjerner ypperstepræstens navn sammen med omtalen af Davids ikke-eksisterende mænd. Han fjerner også Jesus' blasfemiske ord om, at »Sabbatten blev til for menneskets skyld«. Sabbatten er trods alt et af De Ti Bud.

    Matthæus 12,4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise?

    Bibelselskabet laver deres sædvanlige fusk med Markusevangeliet og tilføjer ordet "tid", så Jesus' ord bliver lidt mere upræcise. For detaljer, se Jesus og sabbatten.

  4. Fredsfyrsten håner farisæerne, fordi de ikke slår deres uvorne unger ihjel. Jesus citerer de 10 bud:

    Markus 7,10 Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'

    Nu er det jo ikke Moses, der har opfundet De Ti Bud. Ganske vist er der mange andre steder i Det Nye Testamente, hvor formularen »Moses sagde« bruges, når der citeres fra Mosebøgerne, men De Ti Bud er alligevel noget helt særligt, og de er oven i købet skrevet med Guds egen finger (2 Mosebog 31,18).

    2 Mosebog 31,18: Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.

    Matthæus ændrer teksten og ærer den, der æres bør:

    Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'

  5. Jesus får lyst til at belære jøderne om sit syn på skilsmisse:

    Markus 10,11 og han sagde til dem: "Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
    Markus 10,11 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud."

    Den slags kunne Markus sikkert fortælle sine græske og romerske læsere, men ifølge Bibelen er kvinder kun ejendom, så en jødisk profet behøvede ikke at forklare jøderne, at kvinder ikke kunne lade sig skille.

    Matthæus fjerner den overflødige linie:

    Matthæus 19,9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«

  6. Jesus forsøger at opremse De Ti Bud, men kommer til at opfinde et ekstra bud: »du må ikke begå røveri«

    Markus 10,19 Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'"

    Nu er der jo ikke nogle af De Ti Bud, der handler om røverier, så Matthæus (og Lukas) sørger for at rette den pinlige fejl:

    Matthæus 19,18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » >Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk,
    Matthæus 19,19 ær din far og din mor!< og: >Du skal elske din næste som dig selv.< «

    Der er heller ikke noget bud, der hedder »Du skal elske din næste som dig selv«, men mange skriftkloge betragter det som en opsummering af buddene, så Matthæus er på lidt fastere grund. Se i øvrigt en mulig forklaring på Jesus' fejltagelse.

    Dekapolis
    Gadara og Gerasa.
  7. Markus har en historie om Jesus, der sejler til »gerasenernes land«, hvor han besætter en flok svin med dæmoner, så de styrter i søen og drukner (Markus 5,1-13). Godt gået, i betragtning af, at Gerasa ligger 40 kilometer fra Genesaret Sø.

    Markus 5,1: Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land.

    [. . .]
    Markus 5,12: og dæmonerne bad ham: "Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem."
    Markus 5,13: Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede.

    Matthæus flytter historien til »gadarenernes land« (Matthæus 8,28-32). Det indebærer stadigvæk, at Jesus har sejlet 10 kilometer gennem ørkenen, og at grisene skulle løbe 10 kilometer tilbage og måtte forcere Yarmuk-floden, inden de besteg Golan-højderne og kastede sig ud i Genesaret Sø (se kort til højre), men Gadara er trods alt væsentligt tættere på søen end Gerasa.

    Matthæus 8,28: Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej.

    [. . .]
    Matthæus 8,31: og dæmonerne bad ham: "Driver du os ud, så send os i den flok svin."
    Matthæus 8,32: Han sagde: "Gå!" og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.

    Efter at Matthæus sådan har rettet i teksten i sit eget evangelium, har de kristne overtaget arbejdet med at rette teksten yderligere, så der i næsten 2.000 år har stået Gergesenernes Egn i de tre evangelier (se evt. de 6.000 forfalskninger).

    Er du forvirret? Det er lige præcis meningen med falskneriet. Det er ikke for sjov, at de kristne går og forfalsker Bibelen. De forskellige bibeloversættelser lader de 3 evangelier pladre rundt i gadarenerne, gerasenerne og gergesenerne. Men lad os håbe, en tabel over 3 bibeloversættelser vil sprede lidt lys over falskneriet:

     Markus 5,1Matthæus 8,28Lukas 8,26
    1866 Saa kom de til hin Sides Søen til Gadarenernes Egn; Da han kom hinsides til Gergesenernes Egn, mødte ham to Besatte, som kom ud fra Gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den Vej; Saa sejlede de til Gadarenernes Egn, som er tvært over for Galilæa
    1931 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
    1992 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa.

    NB: Kristne mennesker vil gladeligt stå med store, runde øjne og fortælle, at både Gadara, Gerasa og Gergesa "i virkeligheden" betyder "kanten af Genesaret Sø", men hvorfor har Matthæus så rettet i teksten? Og hvorfor skifter teksten fra oversættelse til oversættelse?

    Til gengæld har Matthæus ikke fjernet historien om svineflokken, selvom enhver ved, at svinekød ikke er Kosher. Sagen er (som kortet foroven, til højre viser), at de to byer Gadara og Gerasa ligger i Dekapolis, der som navnet antyder, var beboet af grækere. Derfor kan der faktisk godt have været svineflokke i Gadara.

  8. Jesus på rejse
    Nærmeste omvej.
  9. Markus sender Jesus ud på en rejse fra Tyrus til Galilæas Sø:

    Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.

    Rejsen går over Sidon, og som kortet til højre viser, er det en omvej på 2 * 30 KM. Og her er vi endda meget flinke, for der står jo, at han rejser »midt igennem Dekapolis«. De Ti Byer er bl.a. Gadara og Gerasa, som vi lige har kigget på, og de ligger sydøst for søen, så det giver en meget lang omvej til Galilæas Sø. Der er flere kort her og her.

    Matthæus ændrer i teksten, så Jesus' rejserute ikke længere står lysende klart for læseren:

    Matthæus 15,21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.
    [.. .. ..] [. . . ]
    Matthæus 15,29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér

    På samme måde har de kristne i næsten 2.000 år forfalsket Markus 7,24 og 7,31 til at lyde som Matthæus' version (se evt. de 6.000 forfalskninger).

    Markus 7,24 Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det; men han kunne ikke holde sig skjult.
    [.. .. ..] [. . .]
    Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.
    (Den autoriserede oversættelse fra 1992)

    Markus 7,24 Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
    [.. .. ..] [. . .]
    Markus 7,31 Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser.
    (Oversættelse fra 1897)

    Kristne mennesker har selvfølgelig en endeløs række af bortforklaringer: Der var to byer, der hed Tyrus. Eller også var der to Sidon'er. Eller også var der to Galilæas Søer. Eller også var der vejarbejde syd for Tyrus. Eller også skulle Jesus aflevere en biblioteksbog i Sidon. Men hvis der ikke er noget at bortforklare, hvorfor retter Matthæus så i Markus' tekst? Og hvorfor har man set sig nødsaget til at forfalske Markus 7,24 og 7,31?

  10. I Markusevangeliet sejler Jesus til »egnen ved Dalmanuta« (Markus 8,9-10). Det er også meget godt, men problemet er bare, at der ikke findes noget sted ved navn Dalmanuta. Derfor flytter Matthæus historien til »egnen ved Magadan« (Matthæus 15,38-39).

    Markus 8,9: Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.
    Markus 8,10: Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.
    Matthæus 15,38: Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
    Matthæus 15,39: Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan.
  11. En af de mest bizarre profetier handler om Johannes Døberen og profeten Elias. Jesus forklarer sine disciple:

    Markus 9,13 Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham."

    Der står ingen steder i Det Gamle Testamente noget om, at Elias skal henrettes. Faktisk var Elias en af de to mennesker i Det Gamle Testamente, der aldrig døde, og disciplene har lige set Elias på bjerget, da Jesus blev "forvandlet".

    Forvirringen er total, men Matthæus kan da fjerne referencen til de ikke-eksisterende skriftsteder.

    Matthæus 17,12 men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd."

  12. Da Jesus ankommer til Jerusalem, synger folk omkring ham »Velsignet være vor fader Davids rige« (Markus 11,9-10).

    Markus 11,9: Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Markus 11,10: Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!

    Nu plejer jøderne jo ikke, at kalde David for deres far. Det er langt fra alle jøder, der har samme fine stamtavle som Jesus og kan prale af at være af Davids slægt. Så i Matthæusevangeliet er det i stedet Davidssønnen, Jesus, der bliver velsignet: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn« (Matthæus 21,9).

    Matthæus 21,9: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
  13. Under de usyrede brøds fest sender Jesus 2 disciple afsted for at møde en mand, der bærer på en vandkrukke.

    Teologisk diskussion Markus 14,12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: "Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?"
    Markus 14,13 Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham,

    Her er der to fejl:

    1. Før det første kommer de usyrede brøds fest lige efter påsken, så påskelammet er allerede slagtet. Denne fejl viser 100% tydeligt, at Markus ikke er jøde.
    2. For det andet er det at bære vandkrukker et kvindearbejde.

    Matthæus fjerner derfor al hentydning til påskelam og vandkrukkebærere:

    Matthæus 26,17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?"
    Matthæus 26,18 Han svarede: "Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple."

    Jesus på korset
    Ελωι, Ελωι eller Ηλι, Ηλι?
  14. Efter at Jesus er død, fortæller Markus, at det er "forberedelsesdag":

    Markus 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
    Markus 15,43 kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.
    [.. .. ..] [. . .]
    Markus 15,46 Han købte et lagen og tog ham ned, svøbte ham i lagnet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i klippen. Og han væltede en sten for indgangen til graven.

    Den jødiske sabbat er lørdag, så »forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat« er fredag, men det som Markus har glemt er, at det jødiske døgn starter ved solnedgang. Hvis Markus påstår, at »det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag«, så siger han så klart, som det siges kan, at Jesus døde om torsdagen og ikke langfredag.

    Nu er både Markus og Matthæus sikkert ligeglade med både skærtorsdag og langfredag, der er mere nymodens kristne påhit, men det er pinligt, at Markus ikke ved noget så grundlæggende som, hvornår dagen starter. Hvis Jesus var død om torsdagen, var der ingen grund til at Maria Magdalena og de andre kvinder skulle vente til om søndagen med at besøge graven.

    Derfor flytter Matthæus omtalen af forberedelsesdagen:

    Matthæus 27,57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.
    Matthæus 27,58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres.
    Matthæus 27,59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen
    Matthæus 27,60 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus

    I Matthæus' version ankom Josef af Arimatæa altså på »dagen efter forberedelsesdagen«, hvilket er en højst bagvendt måde at sige "sabbatsdag" på.

    Så fik Matthæus ryddet lidt op i forvirringen, men til gengæld giver det et logistisk problem: Markus fortalte, at Josef af Arimatæa havde købt et lagen (15,46), men ingen rettro jøde ville have solgt noget på en sabbatsdag. Derfor må historien rettes lidt mere, og Matthæus nøjes med at få pakket Jesus ind i »et rent lagen« (27,59).

Det var et udpluk. Så er der alle de tilfælde, hvor Matthæus retter i Markus af teologiske årsager, og så er der den pinlige historie om Jesus og figentræet og historien om dengang Jesus plukkede korn på en sabbat.

Yderligere information


Op til Matthæus