Matthæus er en af de synoptiske evangelister. Det vil sige, at han — ligesom Lukas —
bygger videre på Markusevangeliet.
Matthæus er en af de synoptiske evangelister. Det vil sige, at han — ligesom Lukas —
bygger videre på Markusevangeliet.
I rigtig mange tilfælde har Matthæus imidlertid valgt at rette i teksten. Sommetider skyldes det, at Matthæus har en anden teologi end Markus, men ofte skyldes det, at Markus, laver fejl som ingen jøde nogensinde vil gøre (se fx Markus 7,6-7, hvor Jesus bruger en græsk Bibel for at lukke munden på de jødiske skriftkloge).
Det er den sidste type rettelser, vi skal kigge på her. Eksempler på, at Matthæus' Helligånd er klogere end Markus' Helligånd.
Markus 1,2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej.
Markus 1,3 Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Fejlen er ekstremt pinlig, eftersom den græske originaltekst bruger samme ord for engel og budbringer. Hvis Markus var jøde, ville han vide, at Malakias betyder "min budbringer", og at citatet om, at "jeg sender min engel/budbringer" naturligvis kommer fra Malakias.
Her har de kristne haft alt besværet med at omorganisere Det Gamle Testamente, så Malakias' pragtfulde profeti kommer til sidst, og så ødelægger Markus Bibelens vigtigste profeti ved at rode rundt i Malakias og Esajas.
Matthæus nøjes med det ægte Esajas-citat og gemmer Malakias-citatet til meget senere (Matthæus 11,10): Matthæus 11,10: Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.
Matthæus 3,3 Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Fredsfyrsten håner farisæerne, fordi de ikke slår deres uvorne unger ihjel. Jesus citerer de 10 bud:
Markus 7,10 Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Nu er det jo ikke Moses, der har opfundet De Ti Bud. Ganske vist er der mange andre steder i Det Nye Testamente, hvor formularen »Moses sagde« bruges, når der citeres fra Mosebøgerne, men De Ti Bud er alligevel noget helt særligt, og de er oven i købet skrevet med Guds egen finger (2 Mosebog 31,18). 2 Mosebog 31,18: Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.
Matthæus ændrer teksten og ærer den, der æres bør:
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Jesus får lyst til at belære jøderne om sit syn på skilsmisse:
Markus 10,11 og han sagde til dem: "Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
Markus 10,11 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud."
Den slags kunne Markus sikkert fortælle sine græske og romerske læsere, men ifølge Bibelen er kvinder kun ejendom, så en jødisk profet behøvede ikke at forklare jøderne, at kvinder ikke kunne lade sig skille.
Matthæus fjerner den overflødige linie:
Matthæus 19,9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«
Jesus forsøger at opremse De Ti Bud, men kommer til at opfinde et ekstra bud: »du må ikke begå røveri«
Markus 10,19 Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'"
Nu er der jo ikke nogle af De Ti Bud, der handler om røverier, så Matthæus (og Lukas) sørger for at rette den pinlige fejl:
Matthæus 19,18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » >Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk,
Matthæus 19,19 ær din far og din mor!< og: >Du skal elske din næste som dig selv.< «
Der er heller ikke noget bud, der hedder »Du skal elske din næste som dig selv«, men mange skriftkloge betragter det som en opsummering af buddene, så Matthæus er på lidt fastere grund. Se i øvrigt en mulig forklaring på Jesus' fejltagelse.
|
| Gadara og Gerasa. |
Markus har en historie om Jesus, der sejler til
»gerasenernes land«,
hvor han besætter en flok svin med dæmoner, så de styrter i søen og drukner
(Markus 5,1-13).
Markus 5,1: Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land.
[. . .]
Markus 5,12: og dæmonerne bad ham: "Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem."
Markus 5,13: Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede.
Godt gået, i betragtning af, at Gerasa ligger 40 kilometer fra Genesaret Sø.
Matthæus flytter historien til
»gadarenernes land«.
(Matthæus 8,28-32).
Matthæus 8,28: Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej.
[. . .]
Matthæus 8,31: og dæmonerne bad ham: "Driver du os ud, så send os i den flok svin."
Matthæus 8,32: Han sagde: "Gå!" og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.
Det indebærer stadigvæk, at Jesus har sejlet 10 kilometer gennem ørkenen,
og at grisene skulle løbe 10 kilometer tilbage og måtte forcere Yarmuk-floden, inden de besteg Golan-højderne og kastede sig ud i Genesaret Sø
(se kort til højre), men Gadara er trods alt væsentligt tættere på søen end Gerasa.
Efter at Matthæus sådan har rettet i teksten i sit eget evangelium, har de kristne overtaget arbejdet med at rette teksten yderligere, så der i næsten 2.000 år har stået Gergesenernes Egn i de tre evangelier.
Er du forvirret? Det er lige præcis meningen med falskneriet. Det er ikke for sjov, at de kristne går og forfalsker Bibelen. De forskellige bibeloversættelser lader de 3 evangelier pladre rundt i gadarenerne, gerasenerne og gergesenerne. Men lad os håbe, en tabel over 3 bibeloversættelser vil sprede lidt lys over falskneriet:
| Markus 5,1 | Matthæus 8,28 | Lukas 8,26 | |
|---|---|---|---|
| 1866 | Saa kom de til hin Sides Søen til Gadarenernes Egn; | Da han kom hinsides til Gergesenernes Egn, mødte ham to Besatte, som kom ud fra Gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den Vej; | Saa sejlede de til Gadarenernes Egn, som er tvært over for Galilæa |
| 1931 | Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land. | Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej. | Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa. |
| 1992 | Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. | Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. | De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa. |
NB: Kristne mennesker vil gladeligt stå med store, runde øjne og fortælle, at både Gadara, Gerasa og Gergesa "i virkeligheden" betyder "kanten af Genesaret Sø", men hvorfor har Matthæus så rettet i teksten? Og hvorfor skifter teksten fra oversættelse til oversættelse?
Bonusspørgsmål: Hvis Markus var jøde, ville han så tro, at der var grisefarme i Israel? Har Markus nogensinde hørt om Kosher svinekød?
|
| Nærmeste omvej. |
Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.
Rejsen går over Sidon, og som kortet til højre viser, er det en omvej på 2 * 30 KM. Rejsen går heller ikke "midt igennem Dekapolis", for Dekapolis ligger på den anden siden af søen. De Ti Byer er bl.a. Gadara og Gerasa, som vi lige har kigget på. Der er flere kort her og her.
Matthæus ændrer i teksten, så Jesus' rejserute ikke længere står lysende klart for læseren:
Matthæus 15,21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.
[.. .. ..] [. . . ]
Matthæus 15,29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér
Kristne mennesker har selvfølgelig en endeløs række af bortforklaringer: Der var to byer, der hed Tyrus. Eller også var der to Sidon'er. Eller også var der to Galilæas Søer. Eller også var der vejarbejde syd for Tyrus. Eller også skulle Jesus aflevere en biblioteksbog i Sidon. Men hvorfor retter Matthæus så i Markus' tekst?
I Markusevangeliet sejler Jesus til
»egnen ved Dalmanuta«
(Markus 8,9-10).
Markus 8,9: Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.
Markus 8,10: Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.
Det er også meget godt, men problemet er bare, at der ikke findes noget sted ved navn Dalmanuta.
Derfor flytter Matthæus historien til
»egnen ved Magadan«.
(Matthæus 15,38-39).
Matthæus 15,38: Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
Matthæus 15,39: Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan.
Da Jesus ankommer til Jerusalem, synger folk omkring ham
»Velsignet være vor fader Davids rige«
(Markus 11,9-10).
Markus 11,9: Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Markus 11,10: Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!
Nu plejer jøderne jo ikke, at kalde David for deres far. Det er langt fra alle jøder, der har samme fine stamtavle som Jesus og kan prale af at være Davids søn. Så i Matthæusevangeliet er det i stedet Davids søn, Jesus, der bliver velsignet: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn« (Matthæus 21,9). Matthæus 21,9: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
Under de usyrede brøds fest sender Jesus 2 disciple afsted for at møde en mand, der bærer på en vandkrukke.
Markus 14,12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: "Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?"
Markus 14,13 Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham,
Her er der to fejl:
Matthæus fjerner derfor al hentydning til påskelam og vandkrukkebærere:
Matthæus 26,17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?"
Matthæus 26,18 Han svarede: "Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple."
|
| Ελωι, Ελωι eller Ηλι, Ηλι? |
Markus 15,34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
Markus 15,35 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Hør, han kalder på Elias."
Markus påstår altså, at »Eloí, Eloí« skulle forveksles med »Elias«. Hvis det lyder underligt, så lyder det endnu underligere på originalsproget græsk, hvor Jesus siger Ελωι, Ελωι, og Elias hedder Ηλιας. Det er ærligt talt svært at forveksle de to ord.
Jesus har naturligvis ikke snakket græsk, så »Eloí« har formentlig været »Elohi« (min gud). Grækere har problemer med H-er i midten af ordet — fx bliver Abraham til Abraam. Det bliver mærkeligere og mærkeligere, at jøderne skulle tage fejl af »Elohi« og Elias.
Derfor gør Matthæus, det han er bedst til, og retter i teksten:
Matthæus 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
Matthæus 27,47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
Matthæus retter Ελωι, Ελωι til Ηλι, Ηλι, fordi Ηλι lyder mere som Ηλιας.
Tjek selv: (Ηλιας bliver til Ηλιαν i akkusativ)
Markus 15,34-35 på græsk
Markus 15,34-35 på græsk med danske bogstaver
Matthæus 27,46-47 på græsk
Matthæus 27,46-47 på græsk med danske bogstaver
Kristne mennesker vil selvfølgelig indvende, at Jesus var afkræftet, og at vidnerne stod så langt væk, at Helligånden ikke lige kunne høre, hvad det var, der blev sagt. Men pointen er, at Matthæus har rettet i Markus' tekst. Hvis Matthæus var øjenvidne, hvorfor kopierer han så 90% af en anden mands evangelium? Hvis Matthæus mente, at Markus var guddommeligt inspireret af Helligånden, hvorfor retter han så i teksten?
Efter at Jesus er død, fortæller Markus, at det er "forberedelsesdag":
Markus 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
Markus 15,43 kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 15,46 Han købte et lagen og tog ham ned, svøbte ham i lagnet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i klippen. Og han væltede en sten for indgangen til graven.
Den jødiske sabbat er lørdag, så »forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat« er fredag, men det som Markus har glemt er, at det jødiske døgn starter ved solnedgang. Hvis Markus påstår, at »det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag«, så siger han så klart, som det siges kan, at Jesus døde om torsdagen og ikke langfredag.
Nu er både Markus og Matthæus sikkert ligeglade med både skærtorsdag og langfredag, der er mere nymodens kristne påhit, men det er pinligt, at Markus ikke ved noget så grundlæggende som, hvornår dagen starter. Hvis Jesus var død om torsdagen, var der ingen grund til at Maria Magdalena og de andre kvinder skulle vente til om søndagen med at besøge graven.
Derfor flytter Matthæus omtalen af forberedelsesdagen:
Matthæus 27,57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.
Matthæus 27,58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres.
Matthæus 27,59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen
Matthæus 27,60 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus
I Matthæus' version ankom Josef af Arimatæa altså på »dagen efter forberedelsesdagen«, hvilket er en bagvendt måde at sige "sabbatsdag" på.
Så fik Matthæus ryddet lidt op i forvirringen, men til gengæld giver det et logistisk problem: Markus fortalte, at Josef af Arimatæa havde købt et lagen (15,46), men ingen rettro jøde ville have solgt noget på en sabbatsdag. Derfor må historien rettes lidt mere, og Matthæus nøjes med at få pakket Jesus ind i »et rent lagen« (27,59).
Det var et udpluk. Så er der alle de tilfælde, hvor Matthæus retter i Markus af teologiske årsager, og så er der den pinlige historie om Jesus og figentræet og historien om dengang Jesus plukkede korn på en sabbat.
