|
|
| Bibelen i Lego, Matthæus i toldboden |
Alle fire evangelier er anonyme, men traditionen siger, at "det første evangelium" er skrevet af apostlen Matthæus.
Det er ekstremt lidt, der står om Matthæus i Bibelen. Han er et bare navn på listen over de tolv apostle — og så står der en lille bitte smule i forbindelse med, at Jesus hverver en discipel, der sidder ved toldboden. De to andre evangelier kalder disciplen ved toldboden for Levi (Markus 2,14, Lukas 5,27-28), men i Matthæusevangeliet hedder disciplen pludselig Matthæus:
Matthæus 9,9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham.
Bagefter holder Jesus fest i sit hus, og det er alt, hvad Bibelen har at sige om Matthæus/Levi. Han er bare en af de anonyme disciple og apostle.
Kirkefædrene var hurtige til at tilskrive "det første evangelium" til apostlen Matthæus. Ifølge Euseb (ca. år 340) har Papias (ca. år 130), sagt, at Matthæus oprindeligt havde skrevet sit evangelium på hebraisk, og at det først senere var blevet oversat til græsk. Her kommer den officielle historie:
Sådan har Papias talt om Markus, men om Matthæus har han sagt således: "Matthæus sammenstillede
ordene på hebraisk, og enhver oversatte dem,
som han kunne."
Eusebs Kirkehistorie, ca. år 340. Eusebius citerer Papias fra ca. år 130. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.
Den første kirkefader, der nogensinde nævnte alle fire evangelier var formentlig Iræneus, der skrev "imod kætterne" omkring år 180:
For, after our Lord rose from the dead, [the apostles] were invested with power from on high when the Holy Spirit came down [upon them], were filled from all [His gifts], and had perfect knowledge: they departed to the ends of the earth, preaching the glad tidings of the good things [sent] from God to us, and proclaiming the peace of heaven to men, who indeed do all equally and individually possess the Gospel of God.
Matthew also issued a written Gospel among the Hebrews in their own dialect, while Peter and Paul were preaching at Rome, and laying the foundations of the Church. After their departure, Mark, the disciple and interpreter of Peter, did also hand down to us in writing what had been preached by Peter. Luke also, the companion of Paul, recorded in a book the Gospel preached by him. Afterwards, John, the disciple of the Lord, who also had leaned upon His breast, did himself publish a Gospel during his residence at Ephesus in Asia.
Irenæus, ca 180, Imod kætterne, Bind 3 kapitel 1.
Men passer det?
|
| Matthæus tilføjer Bjergprædikenen. |
Irenæus fortæller altså, at apostlen Matthæus var den første til at skrive sit evangelium, som han skrev på hebraisk. Man forstår godt, hvorfor Papias og Irenæus ønsker, at det havde været sådan:
Matthæusevangeliet er "det første evangelium" med jomfrufødsel, stamtavler, Fadervor og Bjerprædikenen, og det er underligt, at det — ligesom alle andre evangelier og epistler — er skrevet på græsk. Naturligvis burde dette vigtige "første" evangelium have været skrevet på det sprog, som apostlene havde snakket med den historiske Jesus.
|
| Matthæus tilføjer historien om jomfrufødslen og betlehemsstjernen. |
Men passer det? Er Matthæusevangeliet det ældste evangelium? Var Matthæusevangeliet oprindeligt skrevet på hebraisk? Var forfatteren af Matthæusevangeliet en af de tolv apostle?
I dag ved vi — så sikkert som noget kan vides indenfor religion — at Matthæusevangeliet bygger på Markusevangeliet. Af de 661 linier i Markusevangeliet har "Matthæus" snuppet 607 linier til sit eget evangelium. Matthæus har ofte kopieret Markus' græske tekst ord for ord. Derfor må allerede den første udgave af Matthæusevangeliet have været på græsk.
En af de historier, som Matthæus selv har tilføjet, er Esajas' spådom om Immanuel. Matthæus skynder sig at forklare navnet Immanuel, »det betyder: Gud med os« (Matthæus 1,23). Dette fortæller os dels, at Matthæus ikke skriver på hebraisk, og dels at hans læsere ikke forstår hebraisk. Til sammenligning har Esajas, der oprindeligt kom med spådommen, ikke haft behov for at fortælle sine jødiske læsere, hvad Immanuel betyder på hebraisk.
Med andre ord er påstanden om, at Matthæus først skulle have skrevet på hebraisk, ren ønsketænkning. Men hvad med påstanden om, at forfatteren skulle have været apostel?
Når Matthæus kopierer Markus, laver han utallige rettelser i teksten. I mange tilfælde er det, fordi Matthæus retter nogle fejl i Markus evangeliet, som tydeligt viser, at Markus er en ikke-jøde, der skriver til et romersk publikum.
Hvis Matthæus selv var øjenvidne, hvorfor skulle han så stjæle 90% af en anden mands bog? Hvorfor skulle en af Jesus' apostle kopiere en bog, der var skrevet af en ikke-jøde til et romersk publikum? Og oveni købet en bog, der var fyldt med fejl?
|
| Er det øjenvidne, der fortæller, at Jesus red på to æsler? |
Matthæus fortæller, som den eneste, at Jesus red på to æsler ind i Jerusalem. Han har tydeligvis fået profetien galt i halsen, måske fordi han har læst i den græske teksttradition, Septuaginta, der i engelsk oversættelse lyder: »riding on an ass, and a young foal«. Men hvorfor skulle et øjenvidne tro på, at Jesus har redet på to æsler bare på grund af en profeti i den græske teksttradition?
Matthæus tilføjer også detaljer, som han står meget alene med. Når Markus og Lukas fortæller om en verdensomspændende solformørkelse, der starter klokken tolv, så kan Matthæus godt regne ud, det er et citat fra Amos: »På den dag, siger Gud Herren, lader jeg solen gå ned ved middagstid og bringer mørke over jorden ved højlys dag«:
Amos 8,8 Må jorden ikke skælve over det og alle dens beboere sørge? Hele jorden svulmer som Nilen; den hæver sig, og den synker som Egyptens flod.
Amos 8,9 På den dag, siger Gud Herren, lader jeg solen gå ned ved middagstid og bringer mørke over jorden ved højlys dag.
Matthæus har opdaget, at lige før solformørkelsen er der et jordskælv i Amos 8,8, og derfor kommer der et jordskælv med i Matthæusevangeliet. Samtidig krydrer han historien med en flok zombier: »mange af de hensovede […] gik ud af deres grave […] og viste sig for mange«:
Matthæus 27,51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,
Matthæus 27,52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Der er naturligvis ingen andre — hverken i resten af Bibelen eller nogen jødiske, græske eller romerske historikere — der har hørt om dette jordskælv eller den store zombie-flok, der »viste sig for mange«. Ikke engang forfatteren af Johannesevangeliet, der ellers påstår, at han stod klos op af korset, kan rapportere om jordskælv eller zombier (se evt. Vidner til korsfæstelsen). Hvis Matthæus er øjenvidne, hvorfor tilføjer han så et jordskælv, bare fordi der er et i Amos 8,8?
Lad os kigge på beskrivelsen af Matthæus i Bibelen. Fortællingen, om Levi/Matthæus er netop en af de historier, Matthæus har kopieret fra Markus Det vil sige, at Markus er den første til at fortælle om, hvordan Levi blev kaldet, og Matthæus gør ikke andet end at rette Levi's navn til Matthæus. Er Matthæus virkelig tilfreds med Markus' beskrivelse? Har han ikke selv noget at tilføje om den vigtigste begivenhed i sit liv? Hvorfor retter han i øvrigt "Levi" til "Matthæus" i stedet for at skrive "jeg"?
I øvrigt er historien lidt tvetydig, for bagefter holder de fest "i huset", og man kan undre sig over, om "huset" er Matthæus' hus eller Jesus' hus. Her kunne Matthæus have udryddet enhver misforståelse ved at skrive "mit hus" eller "Jesus' hus".
Til forfatterens forsvar skal det siges, at han gør ikke selv noget forsøg på virke som øjenvidne. Hvordan skulle en af Jesus' disciple have været vidne til, hvad Kong Herodes og det jødiske råd diskuterede, dengang Jesus blev født? Hverken "Matthæus" eller de andre evangelister skriver "jeg" nogen steder, og han fortæller tydeligvis nogle historier fra gamle dage: »Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager« (Matthæus 27,8) »Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag« (Matthæus 28,15).
