Markus på arbejde.
|
Markus på arbejde.
|
Markusevangeliet er det ældste af de fire evangelier og er formodentlig skrevet omkring år 70. Markusevangeliet er en meget ufuldstændig historie. Fortællingen består af småepisoder og monologer, der ikke hænger mere sammen, end at man ville kunne bytte om på dem, uden at det ville ændre noget.
Markus fortæller intet om Jesus' fødsel og opvækst, og der er hverken Bjergprædiken eller Fadervor. Oprindeligt har evangeliet heller ikke indeholdt noget om Jesus' genopstandelse, for slutningen er en nyere tilføjelse. Historien sluttede med, at kvinderne flygtede fra den tomme grav, »Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange«.
Derfor betragtede man længe Markusevangeliet som en dårlig kopi af de "rigtige" evangelier, Lukas og Matthæus. Efterhånden gik det dog op for forskerne, at det var Markus, der var den oprindelige tekst, som de andre byggede på. Der er nemlig mange historier, der optræder i alle tre evangelier, og forskerne bemærkede, at sommetider har Matthæus en anden variant af historien end Markus og Lukas, og andre gange, er det Markus og Matthæus, der er enige, og Lukas der har en afvigende historie. Der er derimod ingen tilfælde, hvor Lukas og Matthæus er enige, og Markus afviger.
En anden ting, der viser, at Markus' historie er den ældste, er, at historier i reglen bliver bedre, jo oftere de fortælles. Markus' Jesus er bare en menneskelig profet, der er lidt bedre end de gamle profeter Elias og Elisa, mens Matthæus' og Lukas' Jesus er meget, meget finere. Et eksempel er historien om Helbredelsen af den blinde i Betsajda:
Markus 8,22 Så kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham.
Markus 8,23 Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: "Kan du se noget?"
Markus 8,24 Og han åbnede øjnene og sagde: "Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring."
Markus 8,25 Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt.
Jesus kurerer manden ved at spytte ham i øjet
som en anden heksedoktor (se billedet længere nede til højre),
og "kuren" fungerer ikke helt i første omgang
— der skal også lidt håndspålæggelse til, før patienten bliver helt rask.
Matthæus og Lukas dropper denne historie, og de dropper også historien,
hvor Jesus kurerer en døvstum ved at smøre spyt på hans tunge
(Markus 7,32-33).
Markus 7,32: Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham.
Markus 7,33: Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge;
Ud af de 661 linier i Markusevangeliet bruger Matthæus de 607,
og Lukas bruger 360, men historierne om spyt og halve helbredelser kan de ikke bruge.
Det er også typisk, at når Markus fortæller, at Jesus
kun helbredte "mange"
(Markus 1,32-34),
Markus 1,32: Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte;
Markus 1,33: og hele byen var stimlet sammen ved døren.
Markus 1,34: Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.
så skriver Matthæus "alle"
(Matthæus 8,16),
Matthæus 8,16: Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge,
mens Lukas skriver "hver enkelt"
(Lukas 4,40-41).
Lukas 4,40: Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem.
Lukas 4,41: Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Markus-, Lukas- og Matthæus-evangelierne kaldes tilsammen for de synoptiske evangelier.
|
| I Markusevangeliet kurerer Jesus syge folk med spyt. Både Matthæus og Lukas springer disse episoder over, når de kopierer Markus' tekst. |
Alle fire evangelier er anonyme, og Markus er, som utallige andre anonyme disciple, bare et navn. Bibelen fortæller, at Peter havde noget kørende med hans mor, Maria (Apostlenes Gerninger 12,12), Apostlenes Gerninger 12,12: Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus - hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad. og i et af Petersbrevene er Markus nu blevet hans søn (1 Peter 5,13) — 1 Peter 5,13: Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer. forudsat, at det er den samme Markus og ikke er den »Markus, Barnabas' fætter«, der nævnes i et par af Paulus' epistler.
Eusebius skrev i det 4. århundrede, at Papias i det 2. århundrede har citeret en "presbyter", der måske er apostlen Johannes, for at Markus var blevet discipel af Peter og havde skrevet en beretning (se link forneden).
Bog 3, Kapitel 39, afsnit 15
This also the presbyter said: Mark, having become the interpreter of Peter, wrote down accurately, though not in order, whatsoever he remembered of the things said or done by Christ.
For he neither heard the Lord nor followed him, but afterward, as I said, he followed Peter, who adapted his teaching to the needs of his hearers, but with no intention of giving a connected account of the Lord’s discourses,
so that Mark committed no error while he thus wrote some things as he remembered them. For he was careful of one thing, not to omit any of the things which he had heard, and not to state any of them falsely.” These things are related by Papias concerning Mark.
Eusebius' Kirkehistorie, ca. år 340. Eusebius citerer Papias, der citerer en "presbyter"
Nu skal man huske, at Eusebius også inkluderede "ægte" breve fra Jesus i sine bøger, at han forvandlede en ugle til en engel, og at han var den første, der fandt den "kostbare juvel", Testimonium Flavianum.
Eusebius er altså ikke manden, man ville købe en brugt bil af, og selvom hans vandrehistorie skulle være sand, har Kirken stadig til gode at bevise, at Markus' beretning er det samme dokument, som det vi i dag kalder Markusevangeliet.
Men sådan lyder den officielle historie altså. Og er det så sandt? Er Markusevangeliet skrevet af en discipel af Peter?
|
| Markus 11,15-18: Tempelrensningen |
Markusevangeliet er som de andre evangelier skrevet på græsk, og alle 4 evangelister foretrækker tydeligvis at citere fra den Græske Teksttradition, Septuaginta, i stedet for den hebraiske Tanach (se fx Markus 7,6-7, hvor Jesus bruger en græsk Bibel for at lukke munden på de jødiske skriftkloge). Det virker suspekt, at en discipel af Peter i Jerusalem skulle foretrække at læse og skrive græsk fremfor hebraisk/aramæisk, men derudover er det tydeligt, at hverken "Markus" eller hans læsere er kendt med jødisk sprog, tradition, religion eller geografi.
I det omfang historien inddrager jødiske traditioner, forklares de for læseren: »Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering« (7,3), og hvis der kommer lidt hebraiske/aramæiske gloser for lokalkoloritens skyld, så oversættes de: »De førte ham ud til stedet Golgata - det betyder Hovedskalsted« (15,22).
Det eneste, de romerske læsere skal være klar over, er, at der hang et forhæng inde i templet foran det allerhelligste (Markus 15,38), Markus 15,38: Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. men de har de udmærket været klar over, eftersom Josephus fortæller, at romerne tog forhænget med til Rom efter krigen år 66-70.
Eller tag den berømte historie om den fattige enke:
Markus 12,42 Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi.
Selvfølgelig står der ikke danske "øre" i den græske originaltekst. Bibelselskabet skriver i ordforklaringen: »øre Mark 12,42 gengivelse af en romersk kobbermønt svarende til halvdelen af en skilling«. Så Markus snakker om en romersk kobbermønt. I originalteksten skriver Markus, at enken giver 2 lepta, der svarer til 1 quadrantes. En quadrantes er en kvart romersk as, men hvorfor skulle Markus — som jødisk discipel — forklare, hvilke mønter man bruger i Jerusalem, og hvor meget de er værd i romerske penge?
Som nævnt bruger Matthæus 607 linier af Markusevangeliet til sit eget evangelium, men i utallige tilfælde har Matthæus valgt at rette i Markus' tekst. I mange tilfælde er det fordi, Matthæus har en anden teologi (se fx historien om Jesus og figentræet), men meget ofte sker rettelserne, fordi Matthæus retter nogle fejl, som ingen jøde ville begå.
