Ironi og Sort Humor i Markusevangeliet

Gøgleren Vi danskere er verdensmestre i ironi, men hvad betyder det i grunden? Og hvordan fungerer det? Nudansk Ordbog definerer ironi som: »Det at udtrykke som alvorligt ment, hvad man i virkeligheden ikke mener«. Lad os tage et eksempel fra Jesus' korsfæstelse:

Markus 15,29 De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: "Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage,
Markus 15,30 frels dig selv og stig ned fra korset!"
Markus 15,31 Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Markus 15,32 Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!" Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.

Her har vi et klokkeklart eksempel på ironi. Ypperstepræsterne og de skriftkloge mener selvfølgelig ikke "i virkeligheden", at Jesus i stand til at bryde templet ned, at han er Kristus, eller at han er Israels konge. Så havde de jo nok ikke arresteret ham og udleveret ham til den romerske besættelsesmagt.

Men der er mange former for ironi. Wikibooks definerer "dramatisk ironi" sådan her:
Gøgleren

3: Dramatisk ironi: Den effekt der opstår hos publikummet når det ved mere end personerne i skuespillet - og derfor opfatter hentydninger og antydninger som personerne ikke selv kan opfatte.
(fra: Wikibooks /Dansk i læreruddannelsen /Ironi)

Denne type ironi ser vi også i citatet foroven, for samtidig med at ypperstepræsterne og de skriftkloge ironisk kalder Jesus for »Kristus, Israels konge«, er læseren udmærket klar over, at Jesus vitterligt både er Kristus og Israels konge. Deres ord og handlinger har en betydning, de ikke selv forstår, og dermed fungerer ironien på to planer samtidigt.

I Bibelcitatet foroven håner jøderne Jesus: »du, som bryder templet ned«. Markusevangeliet er skrevet få år efter Jerusalems ødelæggelse. Markus' læsere er fuldt ud klar over, hvordan templet blev revet ned, byen brændt af, og indbyggerne blev dræbt eller solgt som slaver. Dermed bliver jødernes fordømmende ord til en fordømmelse af dem selv.

Som Wikibooks skriver, kræver dramatisk ironi, at læseren ved noget, som figurerne i dramaet ikke selv ved. Den alvidende læser kan grine eller gyse, mens de blinde aktører bevæger sig ud over afgrunden.

 
Guds hånd

Denne artikel er første del af serien om ironi i Markusevangeliet.

Det næste afsnit handler om de blinde jøder.

I denne sektion om ironi i Markusevangeliet

Yderligere informationer


Højre Op til sektion om Markus