Ironi i Markusevangeliet: Retssag og korsfæstelse

Jesus og Isak
Biblia Pauperum, Jesus bærer sit kors hjulpet af Simon af Kyrene.

Vi har set, hvordan Jesus har spået, at Peter vil fornægte ham, og hvordan han tre gange han spået, at de vil »håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel«

Til sidst bliver han taget til fange, og samtidigt med at Peter står ude i gården og fornægter Jesus, farer vagtfolkene løs på Jesus — og håner ham, spytter på ham og slår ham, mens de råber »Profetér så!«.

Markus 14,65 Så gav nogle sig til at spytte på ham og dække hans ansigt til og slå ham med knytnæve og sige til ham: "Profetér så!" Og vagtfolkene gik løs på ham med stokke.

Josephus og Kejser Titus
En generation efter Jesus' korsfæstelse blev Jerusalem brændt ned.

Dermed opfylder de selv den profeti, de beder om.

Ved retssagen, der er en parodi på jødisk og romersk ret, er der problemer, fordi »deres vidneudsagn stemte ikke overens«. Her er der — utilsigtet — ironi, idet de fire evangelier giver højst modstridende beskrivelser. Deres vidneudsagn stemmer ikke overens.

Det fremgår aldrig helt, hvad Jesus anklages for. Hvis anklagen er blasfemi, er det ironisk, eftersom læseren ved, at han er Guds søn, og at det derfor er de onde jøder, der er blasfemikere. Hvis anklagen er oprør, er det også ironisk, fordi dem, der anklager ham, selv er med til at frigive oprøreren Barabbas.

Soldaternes behandling er et kapitel for sig. Lad os starte med at konstatere, at når soldaterne giver Jesus en purpurkåbe på, er vi ovre i fantasiens verden (hvis nogen havde været i tvivl). Purpur var reserveret for konger og kejsere, så den eneste i Jerusalem, der har haft en smule purpur, har været Pontius Pilatus. Pilatus var "equites romani" (ridder) og havde ret til at pynte sin toga med en tynd stribe af purpur, mens hans overordnende, guvernøren af Syrien, som konsulær senator havde ret til en bred stribe purpur. Hvis soldaterne ville skaffe en purpurkåbe, ville de derfor være nødt til sende bud til kejseren i Rom for at låne hans. Og ville kejseren bryde sig om, at de spyttede på hans dyre kappe? (Markus 15,19)

På samme måde: Hvorfor skal hele vagten (d.v.s. ca. 200 mand) vækkes p.g.a. af enkelt fange? Hvorfor håner og piner de Jesus, når Pilatus ikke mener, han har gjort noget: »Hvad ondt har han da gjort?«. Hvorhenne finder de tornebuske til en tornekrans inde i paladset? Og er det nogensinde sket, at dødsdømte forbrydere er blevet tilbudt vin krydret med kostbart myrra.(1)

tre æsler
Hvor mange æsler red Jesus på?

Vandringen til Golgata kan snarere læses som en parodi på en romersk kejsers triumftog med hentydninger, som Markus' romerske læsere har kunnet goutere: Prætorianergarden (Markus 15,16 siger "praitôrion") vækker alle mand, der giver Jesus en kejserlig purpurkåbe på og en tornekrone. Prætorianergarden hilser deres nye konge »Hil dig, jødekonge«, og de »lagde sig på knæ og tilbad ham«. Derefter fører garden Jesus gennem byen og fremme ved målet bliver han tilbudt kostbar vin, som han afviser (Markus 15,23). På dette tidspunkt i triumftoget ville den romerske kejser også afvise vinen — og istedet hælde den over alteret.

Markus 15,23: De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke.

Navnet på ankomststedet er afslørende. Ifølge Markus hedder det »Golgata - det betyder Hovedskalsted«. Bemærk, at "hovedskal" står i ental. De romerske triumftog endte altid ved Capitol. Som Markus' romerske læsere var klar over, havde Capitol sit navn, fordi man ifølge et sagn fandt et menneskeligt hoved (latin: "caput"), da man grundlagde Jupiters tempel. Dette hoved blev taget som tegn på, at denne høj i Rom skulle være hoved for hele verden.

Både Jesus' og kejserens triumftog ender altså ved en høj, hvis navn betyder hoved. Grunden til, at ingen aner, hvor Golgata skulle have ligget henne, er, at det aldrig har eksisteret — udover som en parodi på Capitol i Rom.

Jesus bliver korsfæstet, og over hovedet får han et skilt med "Jødernes konge". Igen er det ironisk ment, og igen fungerer ironien på to planer, fordi læseren ved, at betegnelsen er sand. Mens han hænger på korset, bliver han spottet af ypperstepræsterne, de skriftkloge og alle forbipasserende, der kalder ham »Kristus, Israels konge«, og igen taler de sandt uden at vide det. De spotter ham: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse«, og igen er det, de tror er ironi, den tragiske sandhed: Hvis Jesus vitterligt frelste sig selv, ville han netop ikke kunne frelse de andre.

Den dramatiske ironi bliver til tragisk ironi, når spotterne hånende udfordrer Jesus: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!«. Markus' læsere ved, at templet i Jerusalem blev revet ned af romerne en generation senere.

 
Guds hånd

Denne artikel er en del af serien om ironi i Markusevangeliet.

Det forrige afsnit handlede om Simon Peter.

Det næste afsnit handler om Jesus' død og officerens bekendelse.

I denne sektion om ironi i Markusevangeliet

Yderligere informationer


Fodnoter: (1)

For at gøre det helt klart: Vin med myrra var fint og dyrt. Plinius d.Æ. (23-79) skriver i sit 37-binds naturhistoriske encyklopædi:

XV. The finest wines in early days were those spiced with scent of myrrh, as appears in the plays of Plautus, although in the one entitled The Persian he recommends the addition of sweet-reed also. Consequently some think that in old times people were extremely fond of scented wine; but Fabius Dossennus decides the point in these verses:

I sent them a fine wine, one spiced with myrrh,

and in his Acharistio :

Bread and pearl-barley and wine spiced with myrrh.

(Kilde: Plinus)

Tilsvarende Martial (ca. 40 - ca. 104) Epigram 14,113: If you drink your wine warm, a Myrrhine cup is best for hot Falernian; and the flavour of the wine is improved by it.


Venstre Højre Op til Markus' brug af ironi