|
|
| Jeg har ikke set Jehovas Vidner siden. |
Jeg fik besøg af to Jehovas Vidner. Undervejs i samtalen kom jeg til at fortælle, hvad der står i overskriften: At Markus er det ældste evangelium, og at Matthæus og Lukas har skrevet af efter Markus. Det overraskede dem tydeligvis meget; de mente bestemt, at hver eneste af de fire evangelister var øjenvidner, der hver for sig havde skrevet tingene, sådan som de selv havde set dem (med lidt hjælp fra Helligånden, forstås).
Jeg på min side blev ligeså overrasket over denne uvidenhed. Jeg forsøgte at forklare, at det var almindelig viden og havde været almindeligt accepteret blandt teologer og forskere i over 100 år, men den slags lyder ikke så overbevisende ude på trappeopgangen.
Jeg har ikke set de to Vidner siden (billedet til venstre), men lad os se på, hvad der i grunden er af argumenter, bare for det tilfældes skyld, at jeg en anden gang skulle havne på en trappeopgang med to Vidner.
Allerede i 1786 foreslog Gottlob Christian Storr, at Markus var kilde for de andre evangelier. Senere konstaterede Karl Lachmann (i 1835), at Markus var den bedste til at gengive den kronologiske rækkefølge i evangeliet. Markus og Matthæus var ofte enige om rækkefølgen, og Markus og Lukas var ofte enige. Derimod var det sjældent, at Matthæus og Lukas var enige imod Markus.
Argumentet blev viderebygget, og siden midten af 1800-tallet har denne teori været dominerende og almindeligt anerkendt. Og det er der mange grunde til:
|
| Hvorfor skulle Markus have slettet Bjergprædikenen og en masse af Jesus' parabler? |
|
| Hvorfor skulle Markus have slettet alle historierne om Jesus' fødsel, barndom og stamtavler? |
Markus er det suverænt korteste evangelium. Der er intet om Jesus' fødsel, barnemordet i Betlehem, flugten til Ægypten, stamtavle, opvækst og genopstandelse (husk, at de sidste 12 vers er en nyere forfalskning). Der er hverken Bjergprædiken eller Fadervor, og mange af Jesus' kendteste lignelser "mangler".
Hvis Matthæus og Lukas har kopieret Markus, kan man forstå, hvorfor de har tilføjet disse detaljer og dermed forbedret historien. Hvis derimod Markus havde kopieret Matthæus og Lukas, er det uforståeligt, at han skulle have "glemt" disse gode fortællinger og have forringet historien.
Desuden er Matthæus og Lukas rimeligt enige om de ting i Jesus' liv, som de har læst hos Markus (f.eks. Jesus' dåb), men når de ikke har Markus at støtte sig til, bliver de vildt uenige: F.eks. Jesus' fødsel i Betlehem, barnemordet i Betlehem, flugten til Ægypten, Jesus' stamtavler og genopstandelsen — for ikke at tale om Bjergprædikenen, som Matthæus samler i et langt foredrag på 3 kapitler, mens Lukas spreder indholdet over hele evangeliet.
|
| I Markusevangeliet kurerer Jesus syge folk med spyt. Både Matthæus og Lukas springer disse episoder over, når de kopierer Markus' tekst. |
Ud af de 661 linier i Markusevangeliet bruger Matthæus de 607, og Lukas bruger 360. Tilsammen har Matthæus og Lukas kopieret ca 95% af Markus' tekst. Lad os se på en af de episoder, de ikke har kopieret, nemlig helbredelsen af den blinde i Betsajda:
Markus 8,22 Så kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham.
Markus 8,23 Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: "Kan du se noget?"
Markus 8,24 Og han åbnede øjnene og sagde: "Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring."
Markus 8,25 Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt.
Jesus kurerer manden ved at spytte ham i øjet som en anden heksedoktor (billedet til højre), og "kuren" fungerer ikke helt i første omgang — der skal også lidt håndspålæggelse til, før patienten bliver helt rask.
Her er en spyttehistorie mere:
Markus 7,32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham.
Markus 7,33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge;
Markus 7,34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: "Effatha!" - det betyder: "Luk dig op!"
Markus 7,35 Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt.
|
| Matthæus ændrer kraftigt i den pinlige historie om Jesus og figentræet. Lukas springer den helt over. |
Matthæus og Lukas dropper disse to spyttehistorier. De kan ikke bruge historierne om spyt og halve helbredelser.
Andre ting, der ikke har fundet nåde, er uforståelige lignelser
(Markus 4,26-29),
Markus 4,26: Og han sagde: "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden;
Markus 4,27: han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan.
Markus 4,28: Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset.
Markus 4,29: Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."
den uforklarlige detalje med den nøgne mand i lagnet
(Markus 14,51-52),
Markus 14,51: Men der var en ung mand, som fulgte med ham, kun med et lagen over sin nøgne krop; også ham griber de fat i,
Markus 14,52: men han gav slip på lagnet og flygtede nøgen.
og Jesus' familie, der tror, han er tosset
»for de mente, at han var ude af sig selv«
(Markus 3,21-22),
Markus 3,21: Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.
Markus 3,22: Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: "Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne."
mens de pinlige historier om figentræet og kornplukningen på sabbatsdagen
redigeres kraftigt.
Man kan sagtens forestille sig, hvordan Matthæus og Lukas har kopieret Markusevangeliet, og at de har sprunget de pinlige og dårlige episoder over, og hvordan de i stedet for har tilføjet de gode historier om Jesus' fødsel af en jomfru, de hellige tre konger, stamtavlerne, Jesus' opvækst og genopstandelse, og at de har tilføjet Bjergprædikenen og Fadervor.
Men hvis det omvendte var sandt, hvis Markusevangeliet var en kopi af Matthæus og Lukas, ville det betyde, at Markus skulle have tilføjet de "dårlige" episoder. Men hvorfor har han tilføjet så lidt? Hvis han overhovedet har tænkt sig at ændre historien, hvorfor tilføjer han så ikke noget mere? Og kan man virkelig forestille sig, at Markus har skrottet Bjergprædikenen og Fadervor, Jesus' fødsel, de vise mænd fra Østerland, Betlehemsstjernen og genopstandelsen, bare for at tilføje de to halvhjertede spytte-helbredelser?
|
| Markus farer vild i Israel (klik for detaljer) |
Forfatteren Markus er uvidende om Israels geografi og om jødisk kultur og sprog. Derfor laver han masser af fejl, som ingen jøde ville begå. Disse fejl bliver rutinemæssigt rettet af Matthæus. Hvis Matthæus har kopieret Markus, kan vi let forstå, hvorfor han har rettet disse fejl. Det er straks sværere at tro, at Markus skulle have kopieret Matthæus og ændret det rigtige til det forkerte.
Der er store forskelle i beskrivelsen af Jesus. I Markusevangeliet er Jesus er bare en menneskelig profet, der er lidt bedre end de gamle profeter Elias og Elisa, mens Matthæus' og Lukas' Jesus er meget, meget finere.
Det er derfor typisk, at når Markus fortæller, at Jesus
kun helbredte "mange"
(Markus 1,32-34),
Markus 1,32: Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte;
Markus 1,33: og hele byen var stimlet sammen ved døren.
Markus 1,34: Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.
så skriver Matthæus "alle"
(Matthæus 8,16),
Matthæus 8,16: Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge,
mens Lukas skriver "hver enkelt"
(Lukas 4,40-41).
Lukas 4,40: Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem.
Lukas 4,41: Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Det er svært at forestille sig, at Markus skulle have kopieret Matthæus og Lukas — og have gjort Jesus' mirakler mindre.
På samme måde har Markus en episode, hvor Jesus er ude af stand til at udføre sine mirakler, fordi han har mødt nogle skeptikere:
»han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér«
(Markus 6,4-5).
Markus 6,4: Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus."
Markus 6,5: Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem.
Matthæus synes åbenbart, det er for pinligt, at Universets Skaber mister sine evner,
så han ændrer teksten til, at Jesus gjorde nogle få mægtige gerninger, men ikke flere end han selv ønskede:
»han gjorde ikke mange mægtige gerninger«
(Matthæus 13,57-58).
Matthæus 13,57: Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus."
Matthæus 13,58: Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.
Disciplene er et kapitel for sig. Det er almindeligt kendt, at hvis man som kristen føler sig som discipel af Jesus, så skal man endelig ikke læse Markusevangeliet, for Markus lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver disciplene som grådige idioter, der intet fattede.
Markus 4,40 Så sagde han til dem: "Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?"
Markus 4,41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?"
Markus 6,49 Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op;
Markus 6,52 De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet.
Markus 8,17 Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: "Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet?
Markus 8,18 Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke,
Markus 9,32 Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.
Markus 9 33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: "Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil."
Disse udfald mod disciplene bliver bortcensureret eller "udglattet" af Matthæus og Lukas. Det kan man sagtens forstå, for deres evangelier et skrevet på et senere tidspunkt, hvor disciplene var respekterede og havde lagt navn til adskillige epistler.
Det er ikke kun Jesus' holdning til disciplene, der udglattes. Det er også deres manglende respekt for ham. I Markus vækker de den sovende Jesus: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« (Markus 4,38). Markus 4,38: Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: "Mester, er du ligeglad med, at vi går under?" Den hårde, næsten spottende, anklage blødes op af Lukas og ændres til »Mester, Mester! Vi går under!« (Lukas 8,24), Lukas 8,24: De gik da hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! Vi går under!" Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. og Matthæus gør disciplene endnu mere ærbødige »Herre, frels os! Vi går under!« (Matthæus 8,25). Matthæus 8,25: Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!"
Hvis Markus var skrevet senere end de andre, er det svært at forstå, hvorfor han skulle have ændret teksten for at gøre disciplene dummere og mere respektløse.
|
| Eloi eller Eli? |
Eksperter fortæller os, at Markus' sprog er klodset græsk, og at især Lukas skriver teksten om til et mere formfuldendt, flydende og varieret sprog. Igen er det svært at se, hvorfor Markus skulle have kopieret Lukas og samtidigt have ændret sproget for at gøre det klodset og ensformigt.
Til gengæld har Markus nogle aramæiske ord, som han straks forklarer »"Talitha kum!" - det betyder: "Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!"« (5,41), »korban - det vil sige tempelgave« (7,11), »"Effatha!" - det betyder: "Luk dig op!"« (7,34) og »Abba, fader« (14,36), »Golgata - det betyder Hovedskalsted« (15,22), »Hosianna! velsignet« (11,9-10) og »"Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"« (15,34).
Lukas springer ale disse ord med deres forklaringer over, og Matthæus springer de fleste over. Matthæus retter oveni købet Eloi til Eli, fordi han tror, det er en fejl.
Det er let at forstå, hvorfor Matthæus og (især) Lukas fjerner disse "fremmede" ord. Hvis derimod Markus har kopieret de andre, er det sværere at forstå, hvordan og hvorfor han har fundet disse aramæiske ord, med deres betydning,
|
| Gustave Doré: Johannes Døberens hoved på et fad. |
Et relativt nyt argument kommer fra Mark Goodacre, der taler om redaktør-træthed (se eksternt link forneden).
"Redaktør-træthed" er et ret komplekst koncept og ikke noget, man bruger til at overbevise to Jehovas Vidner på en trappeopgang. Det er hurtigst forklaret med et eksempel: Johannes Døberen's Død:
Markus 6,14 Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: "Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."
[.. .. ..] [. . .]
Markus 6,18 for Johannes havde sagt til ham: "Du har ikke lov til at have din brors hustru."
Markus 6,19 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke.
Markus 6,20 For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
Matthæus 14,1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 14,3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru;
Matthæus 14,4 for Johannes havde sagt til ham: "Du har ikke lov til at have hende."
Matthæus 14,5 Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.
Matthæus retter Herodes Antipas' titel til det korrekte, landsfyrste, men han retter også i selve historien. Ifølge Markus holdt Herodes hånden over Johannes Døberen, og »han hørte gerne på ham«, mens Matthæus derimod skriver: »Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk«.
Historien fortsætter, Herodes bliver tvunget til at dræbe Johannes, og begge evangelister slutter på sammen måde:
Markus 6,14 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende.
|
| Matthæus og Lukas giver Pilatus den korrekte titel, statholder. |
Matthæus 14,9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det,
|
| Ifølge Matthæus har Herodes den Store slagtet alle små drenge i Betlehem. |
Hvis man kun kendte Matthæusevangeliet, ville man undre sig over, hvorfor Herodes lige pludselig er konge istedet for landsfyrste. Og ikke bare det: »Kongen blev ked af det«". Jamen, hvorfor var Herodes ked af det? Han ønskede jo selv at dræbe Johannes »Herodes ville også have ladet ham slå ihjel«.
Matthæus starter med at rette i Markus for at følge sin egen dagsorden, men gribes af "træthed", og i slutningen af episoden falder han tilbage i Markus' gamle rille. Derfor opstår der en konflikt, der ikke var der før.
Kunne man ikke forestille sig det modsatte? Er det ikke bare Markus, der har kopieret historien og har rettet disse fejl?
Nej, Matthæus har foretaget en ændring, der er typisk for ham:
Han retter Herodes Antipas' titel til det
korrekte
»landsfyrste«, ligesom han retter Markus' »ypperstepræsten«
til »ypperstepræsten, der hed Kajfas« og
»Pilatus« til »statholderen, Pilatus«.
Lukas har også rettet Herodes' titel til landsfyrste
(Lukas 3,19-20),
Lukas 3,19: Men da landsfyrsten Herodes blev irettesat af ham for sit forhold til sin brors hustru, Herodias, og for alt det onde, han havde gjort,
Lukas 3,20: så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.
og hvis Markus havde skrevet af efter Matthæus og Lukas, er det svært at se,
hvorfor han skulle have fjernet titler og navne fra Herodes, ypperstepræsten og Pilatus.
Matthæus gør også Herodes ondere, fordi det er typisk, at hos Matthæus er jøderne i almindelighed, og Herodes-dynastiet i særdeleshed, skurke. Det er jo også Matthæus, der har historien om Kong Herodes barnemord i Betlehem. Hvis derimod det var Markus, der kopierede Matthæus, havde han ingen grund til at gøre Herodes frommere.
Men det afgørende og det, der kendetegner "redaktør-træthed", er, at konflikten skyldes, at Matthæus afviger fra Markus i starten af episoden, men ikke gennemfører sin ændring konsekvent i slutningen af episoden.
Se det eksterne link for flere eksempler.
Hvorfra kender Matthæus og Lukas til detaljerne om Jesus' fristelser?
|
Jeg har ikke set Jehovas Vidner siden, og selvom jeg ikke forstår deres uvidenhed, så forstår jeg deres chok.
|
| Hvorfra kender Matthæus og Lukas til detaljerne om Jesus' fødsel? |
I næsten 2.000 år har Markusevangeliet været anset for at være en dårlig kopi af "de rigtige" evangelier. Men når Matthæus og Lukas bare har kopieret Markus, så falder disse to evangelier voldsomt i betydning og bliver en slags "genbrugsvarer".
Når Matthæus og Lukas bare har skrevet af efter Markus, hvordan kan man så tage dem seriøst? Hvor har de så de øvrige oplysninger fra, som de ikke har fra Markus? Når Markus intet fortæller om Jesus' fødsel, hvordan kan det så være, at Matthæus og Lukas pludselig kender en hel masse — indbyrdes modstridende — detaljer? Når Markus kun fortæller, at Jesus blev fristet af Satan i ørkenen, hvordan kan Matthæus og Lukas så tilføje flere detaljer om disse fristelser? Hvor ved de det fra? Skal vi tro på, at de var med ude i ørkenen sammen med Jesus, djævlen og Markus? Eller skal vil tro på guddommelig inspiration?
Matthæus retter rutinemæssigt i teksten, når han kopierer Markusevangeliet. Sommetider fordi Matthæus har en anden teologi end Markus, og sommetider fordi Markus er ukendt med jødisk levevis. Hvis Matthæus selv var apostel, og Lukas også var med i inderkredsen, hvorfor har de så måttet stjæle 90% af Markus' tekst? Hvis Matthæus mente, at Markus var guddommeligt inspireret, hvorfor retter han så i Markus' tekst?
Til gengæld stiger Markusevangeliet voldsomt i værdi. Markus er måske verdens mest indflydelsesrige bog, der direkte har inspireret Matthæus og Lukas, og i anden række Johannesevangeliet og Koranen.
