Officielt ender Markusevangeliet sådan:
Markus 16,8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
Markus 16,9 Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af.
Markus 16,10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd.
Markus 16,11 Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det.
Markus 16,12 Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet.
Markus 16,13 De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro.
Markus 16,14 Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse.
Markus 16,15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.
Markus 16,16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.
Markus 16,17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger,
Markus 16,18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
Markus 16,19 Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd.
Markus 16,20 Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
|
|
| Codex Vaticanus (fra starten af 300-tallet) slutter efter vers 16,8 med en fin krølle og teksten "KATA MARKON" (=ifølge Markus). |
Bemærk, det bratte spring, der er mellem vers 8 og 9 fra
»de sagde ikke noget til nogen, for de var bange« til
»Da Jesus var opstået«.
Uden forklaring skifter historien fra stum rædsel til triumf.
I vers 1-8 besøger kvinderne den tomme grav (d.v.s. at Jesus er genopstået for længst),
men alligevel starter vers 9 med »Da Jesus var opstået«,
hvorefter han viser
»sig først for Maria Magdalene« uden forklaring på,
hvorfor de andre kvinder er forsvundet mellem vers 8 og 9.
Hvis man læser Bibelselskabet's små noter i Bibelen, står der: "Denne slutning findes ikke i de ældste håndskrifter". Sagen er, at de ældste manuskripter slutter efter Markus 16,8. Det gælder vigtige Bibler som Codex Vaticanus (billedet til højre), Codex Sinaiticus (billede længere nede) og Codex Syriacus. I mange af de gamle manuskripter, hvor versene er med, er de markeret med asterisker - eller med bemærkninger, om at versene ikke findes i de ældre Bibler. Bibelselskabet's eufemisme "Denne slutning findes ikke i de ældste håndskrifter" betyder præcis det samme som "Denne slutning er et nyere kristent falskneri".
De gamle kirkefædre citerede aldrig nogle af disse vers. Indtil år 325 var der kun én reference til disse vers i den samlede kristne litteratur (Irenæus år 180). Sidst i det fjerde århundrede skrev kirkefædre som Eusebius og Hieronymus, at i de "rigtige" manuskripter endte Markus med teksten »Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange«.
Faktisk findes der en meget kortere alternativ afslutning, som Bibelselskabet oversætter: "Alt, hvad der var pålagt dem, berettede de i korthed til dem, der var sammen med Peter. Derefter udsendte Jesus selv ved dem fra øst til vest det hellige og uforgængelige budskab om den evige frelse. Amen". De fleste manuskripter (men ikke alle), der har den korte tekst, har også den lange version. Kirkefædre og en enkelt Bibel vidner om endnu en variant, hvor der skubbes endnu et par vers ind mellem vers 16,14-15. Hver eneste "alternative" afslutning er med til at bevise, at forfatterenen har følt, at "der manglede en god afslutning".
Og hvorfor mangler afslutningen så? Det har været foreslået, at den sidste side skulle være "faldet" ud af manuskriptet, men originalen (og de første kopier) har formentlig været skrevet på en rulle, så den holder ikke. Forklaringen er snarere, at Markus i stedet for en triumferende og afrundet slutning har valgt at lade historien ende åbent for at involvere læseren. Hvis der nogensinde har været en afslutning, må den have været med i Det Hemmelige Markusevangelium.
Den slutning vi læser i danske (og andre) bibler, er i al fald ikke den originale. Jesus lovede sine disciple, at de skulle mødes i Galilæa: »Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa« (Markus 14,28), og dette blev gentaget af "en ung mand i hvide klæder" ved den tomme grav: »Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det«. Den originale slutning (hvis en sådan nogensinde har eksisteret) skulle altså handle om, hvordan disciplene møder Jesus i Galilæa.
|
| Codex Sinaiticus: Markusevangeliet slutter efter vers 8 med en lille dekoration.
"EVAGGELION KATA MARKON" (=Markus-evangeliet). I næste spalte starter Lukasevangeliet. |
Afslutningen virker som et opkog af Lukas og Johannesevangeliet. Tag Markus 16,16: »Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.« Ingen af de tre synoptiske evangelier har andre steder et krav om, at man skal tro på Jesus for at blive frelst. Dette krav stammer fra Johannesevangeliet.
|
| "Snakers" - kristne menigheder, der håndterer giftslanger p.g.a. Markus 16,18 |
Bemærk også, at Maria Magdalene introduceres i Markus 16,9: »Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af« hvilket svarer til Lukas 8,2 »[…] Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af«, men introduktionen er totalt misplaceret her i Markusevangeliet, hvor Maria Magdalena allerede har optrådt i Markus 15,40, Markus 15,40: Der var også nogle kvinder, der så til på afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome; 15,47 Markus 15,47: Men Maria Magdalene og Maria, Joses' mor, så, hvor han blev lagt. og 16,1. Markus 16,1: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham.
Konklusionen er, at Markus, der er det ældste og mest originale evangelium — og er den tekst som Matthæus og Lukas bygger på — ikke har nogen beskrivelse af Jesus' opstandelse og triumf, men derimod ender med, at vidnerne "[…] flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange".
Men nu er de 9 vers altså tilføjet, og der er kirke-retninger, der tager Markus 16,18 helt bogstaveligt - de håndterer slanger og drikker stryknin for at vise deres tro - med adskillige dødsfald til følge. Altsammen på grund af et falsk vers!
