|
|
| Jesus blev ikke korsfæstet langfredag. |
|
| Biblia Pauperum, type og antitype. Isak ofres af sin far - Jesus ofres til sin far. (Bag Abraham er der en vædder, som han til sidst ofrer i stedet for). 117 KB |
Problemet med historien om Jesus korsfæstelse er det samme som med historien om Jesus' fødsel: Forfatterne vil for meget:
Jesus skal dræbes af jøder og romere, men den romerske statsmagt skal være skyldfri; det skal ske under den jødiske påske, han skal sone menneskenes synder, der skal være en solformørkelse, han skal genopstå for øjnene af en masse vidner, og en lang række profetier skal opfyldes. Resultatet bliver igen en gang roderi.
Et af de steder, hvor de forskellige forfatteres forskellige dagsordener støder sammen, er datoen for Jesus' korsfæstelse.
Blev Jesus korsfæstet lige inden påsken - som et påskelam, der bliver slagtet?
Eller nåede Jesus at spise påskelammet - og indstifte Den Sidste Nadver - inden han blev korsfæstet?
Påskelammet
Paulus og Johannes er enige om, at Jesus blev slagtet som et påskelam. Paulus skrev:
|
| Johannes Døberen som barn - og Jesus som lam. |
1 Korinth. 5,7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.
I Johannesevangeliet kalder Johannes Døberen Jesus for Guds lam:
Johannes 1,29 Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 1,36 Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, dér er Guds lam."
Derfor gør Johannesevangeliet det klart, at Jesus dør samtidigt med at påskelammet slagtes. Den jødiske påske starter nemlig om aftenen lige inden mørket falder på, hvor påskelammet spises. Reglerne er forklaret i Det Gamle Testamente:
4 Mosebog 9,11 De skal holde den i den anden måned, på den fjortende dag, lige inden mørket falder på. De skal spise påskelammet med usyrede brød og bitre urter.
(Se evt. også 3 Mosebog 23,5). 3 Mosebog 23,5: På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren. I Johannesevangeliet dør Jesus på forberedelsesdagen lige før påske, og selve dødsfaldet sker så sent på dagen, at romerne er lige ved at fremskynde døden, inden sabbatten starter. Kort sagt: Jesus dør samtidigt med at påskelammet slagtes.
Johannes 19,30 Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." Og han bøjede hovedet og opgav ånden.
Johannes 19,31 Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over - for det var en stor sabbatsdag - bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned.
Johannes opfinder også paralleller mellem Jesus og påskelammet, som de andre evangelier ikke kender. Det er kun Johannes, der har en profeti om isop:
Johannes 19,28 Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: "Jeg tørster."
Johannes 19,29 Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund.
Johannes 19,30 Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." Og han bøjede hovedet og opgav ånden.
Det var åbenbart utroligt vigtigt, at "Skriften skulle opfyldes",
eftersom Jesus ikke kunne dø, før han havde fået sin eddikesvamp på en isop-stængel.
Isop var den urt, Moses brugte, da han indstiftede den gamle pagt og slagtede det første påskelam.
(2 Mosebog 12,21-22).
2 Mosebog 12,21: Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier, og slagt påskelammet!
2 Mosebog 12,22: Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen.
Læs meget mere om Bibelens vigtigste profeti.
Johannes er også den eneste af evangelisterne, der påstår, at Jesus' knogler ikke blev knust. Dette skulle åbenbart opfylde endnu et skriftord.
Johannes 19,33 Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben,
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 19,36 Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive knust.«
Det skriftord, Johannes hentyder til, er ikke nogen profeti, men blot Moseloven om påskelammet:
2 Mosebog 12,43 Det skal spises i ét og samme hus; du må ikke bringe noget af kødet ud af huset. I må ikke knuse nogen af dets knogler.
Johannes (og Paulus og Hebræerbrevet) mener, altså at Jesus blev ofret på samme tid - og efter samme regler - som påskelammet.
Den sidste nadver
De tre andre (dvs. de tre synoptiske evangelister) gør det derimod klart, at påskelammet både var slagtet og spist, mens Jesus stadig var på fri fod. Faktisk gør alle tre evangelister det stjerneklart, at den sidste nadver var en påskemiddag, hvor påskelammet blev spist.
|
| Guds lam. Bemærk bægeret med blod. |
Markus 14,12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?«
[.. .. ..][. . .]
Markus 14,16 Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.
[.. .. ..][. . .]
Markus 14,18 Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig.«
Tilsvarende
Matthæus 26,17-20 og
Matthæus 26,17: Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?"
Matthæus 26,18: Han svarede: "Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple."
Matthæus 26,19: Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.
Matthæus 26,20: Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv.
Lukas 22,1-15.
Lukas 22,1: De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig.
[.. .. ..]
Lukas 22,7: Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes.
Lukas 22,8: Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: "Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise."
[.. .. ..]
Lukas 22,11: og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er der et rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?
[.. .. ..]
Lukas 22,13: De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.
Lukas 22,14: Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene,
Lukas 22,15: og han sagde til dem: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide,
Disse tre forfattere hævder altså alle, at Jesus har spist påskelammet — de fortæller ovenikøbet, at Jesus stadig var i live ved de usyrede brøds fest — de 7 helligdage, der kommer efter påsken:
3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.
3 Mosebog 23,6 På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød.(1)
|
| Jesus fylder alterkalken med blod fra sine fem sår. (Århus domkirke) |
|
| Biblia Pauperum, type og antitype. Isak bærer sit brænde - Jesus bærer sit kors. |
Jesus overlevede altså påsken. Men lad os nu give de græske forfattere en chance. De var måske ikke klar over de præcise detaljer i Moseloven, og vi må tilgive dem for at rode rundt i forberedelsesdagen, de usyredes brød fest og påsken. Lad os ikke kløve ord. Helligånden har måske haft en dårlig dag, da de tre evangelier blev skrevet.
Men vi kommer ikke uden om, at påskelammet allerede var slagtet, og at Jesus ovenikøbet selv havde spist af det, før Jesus blev arresteret, før retssagen og længe før korsfæstelsen.
Der er simpelthen 2 centrale tanker i kristendommen, der ikke kan forliges: Jesus kan ikke både have spist påskelammet og selv være påskelammet. Enten har Johannes (og Paulus og Hebræerbrevet) ret i, at Jesus er påskelammet, der blev ofret for vore synder, eller også har Markus, Matthæus og Lukas ret i, at Jesus har indstiftet nadveren.
Eller sagt på en anden måde: Her i Danmark fejrer vi skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren, men ifølge Johannes (og Paulus og Hebræerbrevet) hang Jesus på korset, inden han nåede at spise påskelammet. Langfredag højtideligholder vi, at han blev ofret for vores synder, men ifølge Markus, Matthæus og Lukas sad Jesus og guffede lammekød i sig, da påsken startede.
Rent bortset fra, at Jesus ikke blev korsfæstet langfredag.
|
| Johannes Døberen med kamelhale og Jesus med lammehale (178 KB) |
Som sagt er Johannes, Paulus og forfatteren af Hebræerbrevet enige om, at Jesus er et offerlam — »Guds lam, som bærer verdens synd«. Hvis derimod man læser de tre synoptiske evangelier, er der ikke antydningen af en sådan teologi. Det eneste lam, der optræder i disse tre evangelier, er det påskelam, som Jesus gnasker i sig.
Her vil de kristne selvfølgelig skynde sig at hævde, at der ikke er nogen modsigelse: Markus, Matthæus og Lukas er garanteret enige i, at Jesus er et offerlam — de har bare "glemt" at skrive det. Men det er Jesus ikke enig i — i alle tre evangelier giver Jesus nemlig sine disciple et stykke brød, og siger "dette er mit legeme".
Matthæus 26,26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme."
De tre synoptiske evangelier er enige om, at Jesus spiser lam ved den sidste nadver. Der er altså ikke noget, der rent praktisk forhindrer ham i at stikke disciplene en luns af påskelammet og sige "Jeg er et offerlam; dette er mit legeme". Hvis Jesus mener, han er et offerlam, hvorfor sammenligner han sig selv med et stykke brød?
Hvis Jesus er et offerlam, hvorfor spiser menighederne så tørre kiks i kirken hver søndag i stedet for lammekoteletter?
(1) Som ateist tror jeg selvfølgelig ikke på Bibelen - men jeg betragter den som autoritativ, hvad angår jødernes leveregler.
