Evangeliet om Frelseren, der var Guds Søn

Augustus For ca. to tusinde år siden blev Guds søn født på jorden. Hans verdensherredømme var forudsagt af ældgamle profetier, og hans moder og jordiske fader fik i drømme storslåede visioner om deres guddommelige søns himmelske storhed. Magthaverne, der læste naturens jærtegn, forsøgte at dræbe den nyfødte konge ved at beordre et massemord på alle drengebørn. Straks efter fødslen erklærede en vismand, at "der var født verden en herre".

Hans spæde barndom, ungdom og voksne liv var fyldt med mirakler, der er alt for talrige til, at vi kan liste dem alle her. Ikke blot blev han verdens hersker og frelser, som spået, men selv naturen lød hans bud. Efter hans død blev han set stige til himmels; hans folk dyrkede ham som en gud generation efter generation; og hans rige varede i langt over tusinde år.

Fordi evangeliet om denne gud og frelser markerede fred på jord og enden på krig, blev det besluttet, at man ville ære ham på en helt ny og ukendt måde: Man lod tidsregningen starte fra den dag, denne Gud blev født.

Og vi ved, det er sandt, for vi kender denne frelser fra Bibelen.

Lyder det bekendt? Så læs videre.

Kejser Augustus

Lyder ovenstående bekendt? Beskrivelsen er et hastigt sammendrag af de mange tegn og undere, der ledsagede Kejser Augustus' liv og levned.

Augustus var den første romerske kejser, og hans 40 år lange regering var betegnet ved velstand og en ende på de krige, der tidligere havde splittet riget. Derfor blev han dyrket som en gud — både mens han levede og efter hans død. Kulten omkring Divus Augustus stoppede først, da kristendommen blev romerrigets nye officielle religion i år 391, og det kejserdømme, han havde grundlagt, holdt i næsten 1.500 år indtil Konstantinopels fald i 1453.

En inskription fundet i Priene viser, hvorledes hans taknemmelige folk kaldte ham Frelser og Gud.

Græsk tekst
Orientis Graeci Inscriptiones Selectae 2,54: σωτηρα / sôtêra, φανεις / faneis

Since the providence that has divinely ordered our existence has applied her energy and zeal and has brought to life the most perfect good in Augustus, whom she filled with virtues for the benefit of mankind, bestowing him upon us and our descendants as a saviour [σωτηρα / sôtêra] — he who put an end to war and will order peace, Caesar, who by his epiphany [φανεις / faneis] exceeded the hopes of those who prophesied good tidings [ευανγελιων / euangelion], not only outdoing benefactors of the past, but also allowing no hope of greater benefactions in the future; and since the birthday of the god [του θεου / tou theou] first brought to the world the good tidings [ευανγελιων / euangelion] residing in him […]

Græsk tekst
Orientis Graeci Inscriptiones Selectae 2,55: του θεου / tou theou, ευανγειων / euangelion, τον θεον / ton theon

[…] whoever suggested the greatest honours for the god, [τον θεον / ton theon] and since Paullus Fabius Maximus, the proconsul and benefactor of the province, sent by the right hand and reason of the god […] has devised to honour Augustus something hitherto unknown to the Greeks: to begin time from his birthday. For that reason, with good fortune and safety, the Greeks of Asia have decided that the New Year in all the cities should begin on 23rd September, the birthday of Augustus.

Inskriptionen i Priene, oversat af David Braund i bogen "Augustus to Nero: a sourcebook on Roman history, 31 BC-AD 68"

Port i Efesos
Denne port i Efesos bærer den guddommelige søns navn: DIVI F (forkortelse af FILI) AUGUSTO

I ovenstående inskription bruges to gange udtrykket euangelion / evangelium, som Braund oversætter "good tidings". Evangeliet starter med, at Forsynet (personificeret ved en gudinde) har sendt en frelser (sôtêra) i form af Augustus, der nu er åbenbaret ([epi]faneis).

Desuden kaldes Augustus flere gange gud, ja ikke bare gud, men i den bestemte form: guden (tou theou, i den engelske oversættelse "the god"). Her skal det nævnes for en ordens skyld, at romerne skelnede mellem deus, en evig gud som f.eks. Jupiter, og divus, et menneske, der blev guddommeliggjort. Denne skelnen findes imidlertid ikke på græsk, hvor man bruger ordet theos om begge begreber, og både inskriptionen i Priene og Det Nye Testamente er skrevet på græsk.

Inskriptionen ender med at erklære, at man vil lade tidsregningen begynde fra hans fødsel og lade nytåret starte på hans fødselsdag d. 23. september. Denne markering af Augustus' fødselsdag blev dog ikke indført i hele romerriget, men gjaldt kun for enkelte provinser.

I Spanien og Portugal blev Augustus derimod hjørnestenen i tidsregningen i over tusinde år: Her fulgte man en særlig kalender, der startede år 38 før Kristus. Denne kalender kaldes Hispanic era eller Caesar era, og den markerede det år, hvor Augustus havde erobret den Iberiske Halvø og indført romersk skat og folketælling. Det var iøvrigt samme år, Augustus droppede sine borgerlige navne "Gaius" og "Julius" og i stedet tog navnet "Imperator" — så hans officielle navn blev Imperator Caesar Divi Filius. Først i det 14. århundrede rykkede Spanien og Portugal kalenderen 38 år frem og brugte Jesus' fødsel som nulpunkt — ligesom alle andre kristne lande.

Til gengæld har man senere hædret gudesønnen og frelseren ved at give årets sjette måned, sextilis, navnet august, hvad den jo hedder den dag i dag.(1)

Kejser Augustus og Jesus

Portland-vasen
Fra venstre: Augustus' far Apollo, Augustus' mor Atia og Apollo forklædt som slange. Den bevingede Eros og Quirinus-Romulus kigger på.

Augustus optræder i Biblen. Det var ham, der ifølge Lukasevangeliet skulle have beordret den berømte folketælling, der var årsag til, at Jesus blev født i Betlehem.

Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.

Augustus er altså ældre end Jesus, og hvis historierne om de to gudesønner lyder ens, så er det Jesus, der har kopieret Augustus, og ikke omvendt.

Den ubesmittede undfangelse:

[…] så var hun selv faldet i søvn; en slange var pludselig krøbet ind til hende og kort efter gået ud igen; da hun vågnede, havde hun renset sig som efter et samleje med sin mand […] August blev født 10 måneder efter og af den grund anset for en søn af Apollo.

Ligeledes drømte Atia, inden hun fødte ham, at hendes indvendige dele førtes op til stjernerne og bredtes ud så langt som jord og himmel rakte. Også hans fader Octavius drømte, at solen stod op af Atia's skød.

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 125-126)

Er Jesus så en kopi af Augustus? Nej, ikke direkte. Augustus havde ikke tolv disciple, Augustus kaldte sig ikke Menneskesønnen, og Augustus blev ikke født i en hule/krybbe. Omvendt har Jesus jo aldrig regeret over romerriget i 40 år, bragt Egypten under romerriget, eller ført tre triumftog ind i Rom på en og samme måned (august måned, naturligvis).

Augustus fungerer som en type på en gud — hvordan en gud skulle opføre sig, hvordan man kunne kende en gud, og hvordan man skulle beskrive en gud.

Historikeren Sueton fortæller, at Augustus blev undfanget af Apollo (teksten til venstre). Apollo udførte befrugtningen i slangekrop (billedet til højre), mens Helligånden som bekendt kom til Maria i skikkelse af en due. Begge Augustus' forældre havde drømme om deres søns guddommelighed (teksten til venstre), ligesom Jesus' far, Josef, mødte Herrens engel i en drøm.

Historierne følger samme recept, men er alligevel forskellige. Der var f.eks. ingen, der beskyldte Augustus' mor for at være jomfru.

Profetien om fødebyen:

I Velitræ var i gamle dage et sted af muren blevet ramt af et lyn, og der var da blevet spået, at en borger fra den by engang skulle blive verdens herre. I tillid hertil havde indbyggerne af Velitræ både straks efter og mange gange senere ført krig med romerne, så det nær var blevet deres egen undergang; først sent viste kendsgerningerne, at jærtegnet havde været et forvarsel om Augusts magt.

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 125)
Barnemordet i Betlehem Rom:

[…] få måneder før hans fødsel på offentligt sted i Rom indtrådte et jærtegn, der varslede, at tilværelsen var svanger med en konge over romerfolket. Senatet var blevet opskræmt og havde vedtaget, at ingen, der var født i det år, måtte opfostres; men de, der havde frugtsommelige hustruer, havde, i betragtning af, at varslet kunne angå hvem som helst af dem, sørget for, at senatsbeslutningen ikke blev indført i arkivet.

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 125)

Augustus var fra byen Velitræ, hvor der fra gamle dage af var spået, at verdens herre skulle fødes (tekst til venstre). Jesus var født i Betlehem, hvor en anden profeti også spåede, at verdens herre skulle fødes. Underligt nok gjaldt ingen af disse spådomme for nogen af de andre børn, der gennem århundrederne var blevet født i Velitræ og Betlehem.

I begge tilfælde havde de jordiske magthavere observeret jærtegnene og forsøgte at dræbe den kommende frelser, og igen er historierne ikke direkte kopier af hinanden. I Jesus' tilfælde var det tyrannen Herodes den Store, der dræbte alle børn i Betlehem, mens Jesus overlevede ved at flygte til Egypten. I Augustus' tilfælde blev anslaget forpurret af de mange medlemmer af senatet, der selv havde gravide hustruer, og derfor forhindrede dekretet i at blive gyldiggjort (tekst til højre).

Synske orakler:

Octavius kom sent til stede på grund af sin hustrus nedkomst, og det er da en almindelig bekendt sag, at da P. Nigidius fik grunden til hans forsinkelse at vide, og tillige erfor klokkeslettet for fødselen, så erklærede han, at der var født verden en herre.

Da Octavius senere førte sin hær gennem afsides egne i Thrakien og i fader Libers lund under de der brugelige ceremonier rådspurgte oraklet om sin søn, fik han samme besked af præsterne;

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 126)
Det forsvundne barn:

I sin spæde barndom blev August engang, efter hvad der berettes hos C. Drusus, om aftenen lagt i vuggen af sin barnepige i stueetagen, men var den næste morgen forsvundet, og blev først efter lang søgen omsider fundet oppe i et højt tårn, liggende vendt mod solopgang.

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 126)

Kørt efter fødslen spåede både en mand i senatet og senere nogle præster, at Augustus var verdens herre (tekst til venstre). Episoderne bringer mindelse om den spæde Jesus i templet, der blev lovprist først af Simon og bagefter af Anna.

Den spæde Augustus forsvandt fra sine forældre og blev først fundet senere »efter lang søgen omsider« oppe i et højt tårn. Jesus forsvandt fra sine forældre som 12-årig, og blev først fundet tre dage senere i synagogen.

Augustus' Himmelfart:

[…] han blev båret på senatorers skuldre til Marsmarken og brændt dér. Det manglede ikke, at en forhenværende prætor edelig erklærede, at han efter branden havde set hans skikkelse stige op til himlen.

(Sueton, Romerske Kejsere. Side 133)

Både Augustus' og Jesus' liv var fyldt med mirakler. Disse mirakler var meget forskellige fra hinanden — Augustus har aldrig fået et figentræ til at visne, og Jesus har aldrig fået frøerne på hans bedstefars landsted til at tie stille for evigt. Pointen var, at en gud skulle lave mirakler for at leve op til forestillingen om en gud. Derfor udførte både Augustus og Jesus hver deres mirakler.

Augustus døde af naturlige årsager efter 40 års regering, og et troværdigt vidne så ham stige til himmels (tekst til højre).

Og hvad kan man så konkludere af alt dette? Ja, dels at i begge tilfælde beskriver forfatterne deres levende gud i samme sprog, og de følger den samme model.

Det andet man kan konkludere er, at begreber som evangelium, frelser, verdens herre, den åbenbarede gud og guds søn var kendte begreber, før kristendommen kom og overtog ejerskabet.

Til sidst kan vi lære, at folk var overtroiske dengang: Der er ingen ende på varsler og mirakler i de gamle historiebøger. I dag ved vi godt, at jærtegn og mirakler — per definition — er naturstridige og derfor lidt pinlige. I gamle dage var mirakler et krav — som Horats skrev: »Lynet fortæller os, at Jupiter regerer i Himlen; hvorledes kan vi hernede tvivle på Augusts Guddom, når vi ser ham lægge Partherne under sit Herredømme?« (Ode 3,5). Der var heller ingen, der satte spørgsmålstegn ved, at Augustus var søn af Apollo.

Når Sueton og andre historikere ikke nævner Jesus, når de ikke nævner jomfrufødslen, barnemordet i Betlehem, vandringen på søen, bespisningen af folkemængderne, forvandlingen af vand til vin, de mange helbredelser for slet ikke at tale om genopstandelsen og himmelfarten — eller når de ikke hørt om en verdensomspændende solformørkelse eller et verdensomspændende jordskælv, så er det ikke, fordi historierne om Jesus var mere usandsynlige end alle de andre mirakler, der blev udført af alle de andre guder i litteraturen. Der var bare ingen jødiske, græske og romerske historikere, der nogensinde har hørt om Jesus.

Ressourcer

Yderligere information


Fodnote: (1)

Man kan undre sig over, hvorfor man valgte sextilis og ikke september, hvor Augustus jo havde fødselsdag, men det fremgår af en erklæring fra det romerske senat, at sextilis / august var den måned, hvor Augustus havde haft alle sine store successer.

Denne erklæring er citeret af Macrobius i hans Saturnalia 1,12,35 og lyder: »Whereas in the month of Sextilis Commander Caesar Augustus both entered his first consulship [år 43 f.v.t] and brought three triumphal processions into the city and legions led down from the Janiculum followed his auspices and tutelage [år 43 f.v.t.]; and whereas in this month Egypt was brought under the power of the Roman people [år 30 f.v.t.]; and whereas in this month the civil wars were ended; and whereas for these reasons this month is and has been the most fortunate for this realm; it is the senate's will that this month be called "August."«


Op til Den Historiske Jesus