Profeten Theudas

Et af de steder, hvor Josephus og Det Nye Testamente krydser veje, er historien om den falske profet Theudas.

Ifølge Josephus var Theudas en troldmand, der i år 45-46 e.v.t. hævdede at være profet. Theudas lovede, at han ville skille Jordans vande, ligesom Josva, Elias og Elisa havde gjort det, og ligesom Moses havde skilt det Røde Hav.

Lukas Evangelisten Lukas ("Den med tyren").

Josephus, Jødernes Oldtid, bind 20, kapitel 5, afsnit 1

Nu skete det, mens Fadus var prokurator af Judæa, at en vis troldmand, hvis navn var Theudas, overtalte en stor del af folket til at tage deres ejendele med sig og følge ham til floden Jordan. For han fortalte dem, han var en profet, og at han ville på sin egen befaling dele floden, og give dem en nem passage over den; og mange blev narret af hans ord.

Imidlertid tillod Fadus dem ikke at udføre dette vilde forsøg, men sendte en deling af ryttere mod dem, som faldt uvarslet over dem, dræbte mange af dem og tog mange af dem levende. De tog også Theudas levende og huggede hovedet af ham og bar det til Jerusalem. Dette var, hvad der skete jøderne under Cuspius Fadus' regering.(1)

Theudas fik narret en stor del af befolkningen til at følge med sig ud i ørkenen, og den romerske prokurator tog åbenbart truslen fra Theudas særdeles alvorligt. Theudas blev halshugget og hans tilhængere blev dræbt eller taget til fange. Det var romernes standardbehandling af profeter. Hvis der var noget, den romerske overhøjhed ikke havde brug for, så var det en messias, der kunne forene folkemasserne og genoplive historierne om Moses' oprør mod Farao.

Theudas optræder også i Det Nye Testamente:

Apost. G. 5,36 For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er den samme mand, de to forfattere omtaler, og det er det sandsynligvis. Historierne er for ens til, at det kan være et tilfælde. Bibelen siger, at Theudas »påstod, at han var noget« - Josephus siger »han fortalte dem, han var en profet«; Bibelen siger »han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand« - Josephus siger »overtalte en stor del af folket til at tage deres ejendele med sig og følge ham«; Bibelen siger »han blev dræbt« - Josephus siger »de [...] huggede hovedet af ham«; Bibelen siger »alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting« - Josephus siger, at romerne »dræbte mange af dem og tog mange af dem levende«.

Desuden er Theudas et ekstremt sjældent navn: Der kun optræder denne ene Theudas i samtlige oldtidens kilder — medregnet Bibelen og Josephus' 30 bind. Dermed nærmer sandsynligheden sig, for at det er den samme Theudas i begge historier, de 100,00%.

Der er dog et lille problem med tidspunktet. Lad os citere Apostlenes Gerninger igen — med lidt sammenhæng:

Apost. G. 5,35 Så sagde han til de andre: "Israelitter! Tag jer i agt for, hvad I er ved at gøre med disse mænd.
Apost. G. 5,36 For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting.
Apost. G. 5,37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde.

Martin Perscheid
Martin Perscheid: Pastor Schober var ikke sikker på, om han virkelig skulle have købt det nye krucifiks hos IKEA.

Dér har vi et problem. Josephus' historie foregår år 45-46 e.v.t., mens Lukas (forfatteren af Apostlenes Gerninger) fortæller, at Theudas levede før Judas fra Galilæa og før folketællingen — den berømte folketælling på Kvirinius' tid, der indleder Lukasevangeliet.

Der er altså tilsyneladende 40 år mellem de to historier. Men lad os så kigge på Josephus' historie i sammenhæng. Afsnit 1 handler om, hvad der skete under den romerske prokurator Fadus, nemlig historien om Theudas. I afsnit 2 fortsætter Josephus med hvad, der skete under den næste prokurator:

Josephus, Jødernes Oldtid, bind 20, kapitel 5, afsnit 2

Så kom Tiberius Alexander, søn af Alexander skatteopkræveren af Alexandria(3) som efterfølger af Fadus;

[. . .]

Og desuden blev Judas fra Galilæas sønner henrettet; jeg mener den Judas, som fik folket til at gøre oprør, da Kvirinius optalte jødernes ejendom, som vi har vist i en tidligere bog(2)

Det vil sige, at efter historien om Theudas har Josephus i det næste afsnit en historie om Judas fra Galilæas sønner sammen med en reference til Judas fra Galilæa selv og til Kvirinius' folketælling. Lukas og Josephus nævner de samme to folkeforførere, Theudas og Judas, og Kvirinius' folketælling i samme rækkefølge. Det tilsyneladende problem med tidspunktet er i virkeligheden et yderligere bevis, for at begge forfattere beskriver den samme Theudas. Lukas har simpelthen læst Josephus' historie. Lad os sammenligne:

Josephus, Jøderners Oldtid, bind 20, kapitel 5Lukas (Apostlenes Gerninger, kapitel 5)
(1) Theudas […] fortalte dem, han var en profet […] og mange blev narret af hans ord. […] [Romerne] dræbte mange af dem og tog mange af dem levende. De tog også Theudas levende og huggede hovedet af ham […] (36)[…] Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting.
(2) […] Og desuden blev Judas fra Galilæas sønner henrettet; jeg mener den Judas, som fik folket til at gøre oprør, da Kvirinius optalte jødernes ejendom, (37) Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, […]

Jesus krydser Jordan Kunne det være omvendt? Kunne Josephus have læst Apostlenes Gerninger, og er det Lukas der har ret? Så er det i al fald påfaldende, at Josephus' historie hænger sammen, i og med at Josephus gør opmærksom på, at historien om Judas fra Galilæa og folketællingen optræder i en tidligere bog. Josephus nævner Kvirinius og folketællingen tre gange i Jødernes Oldtid (17,13,5, 18,1,1, 20,5,2) og en gang i Den Jødiske Krig (7,8,1), og hver gang kæder Josephus folketællingen sammen med Judas fra Galilæa.

Lukas' historie giver kun mening, hvis vi forudsætter, at der findes endnu en person ved navn Theudas, som har gjort præcis det samme, som Josephus' Theudas gjorde 40 år senere - uden at nogen har opdaget det, og uden at Bibelen, Josephus eller nogen som helst andre historiske kilder har hørt om nogen som helst andre Theudas'er nogen sinde. Og det ville i sandhed være et mirakel.

Der er ingen ende på de mirakler kristne apologeter vil opfinde for at redde Lukas. Hvis ikke der var to Theudas'er, så var der måske to Judas fra Galilæaer og to folketællinger (selvom Lukas skriver »i folketællingens dage«). Og fejlen er pinlig: Det er galt nok, at Lukas roder rundt i Judas fra Galilæa og hans sønner, men Lukas placerer sin historie i starten af Apostlenes Gerninger - d.v.s. omkring år 34 - så Lukas får Gamaliel til at holde sin tale ca. 10 år, før begivenhederne indtraf.

Rekorden for den morsomste bortforklaring går til Paul Barnett, der i bogen Is the New Testament History (1986) skriver: »The only "Theudas" known to historical records was a prophet who arose c. AD 45, that is, not "before" but "after" Judas. Many accuse Luke of error at this point. Theudas, however, was not an uncommon name«. Først erklærer Barnett, at der kun optræder en eneste Theudas i samtlige historiske kilder, og bagefter erklærer han lige så skråsikkert, at Theudas "ikke var et ualmindeligt navn".(4)

Konklusion: Lukas har læst Josephus' bøger, som Fanden læser Bibelen.

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Min oversættelse af denne tekst: »Now it came to pass, while Fadus was procurator of Judea, that a certain magician, whose name was Theudas, persuaded a great part of the people to take their effects with them, and follow him to the river Jordan; for he told them he was a prophet, and that he would, by his own command, divide the river, and afford them an easy passage over it; and many were deluded by his words. However, Fadus did not permit them to make any advantage of his wild attempt, but sent a troop of horsemen out against them; who, falling upon them unexpectedly, slew many of them, and took many of them alive. They also took Theudas alive, and cut off his head, and carried it to Jerusalem. This was what befell the Jews in the time of Cuspius Fadus's government.«

Teksten kan læses mange steder på Nettet. For eksempel: Josephus, Jødernes Oldtid Kapitel 20 (Engelsk tekst)

Min oversættelse af denne tekst: »Then came Tiberius Alexander as successor to Fadus; he was the son of Alexander the alabarch of Alexandria, which Alexander was a principal person among all his contemporaries, both for his family and wealth: he was also more eminent for his piety than this his son Alexander, for he did not continue in the religion of his country. Under these procurators that great famine happened in Judea, in which queen Helena bought corn in Egypt at a great expense, and distributed it to those that were in want, as I have related already. And besides this, the sons of Judas of Galilee were now slain; I mean of that Judas who caused the people to revolt, when Cyrenius came to take an account of the estates of the Jews, as we have showed in a foregoing book«.

Teksten er taget fra samme sted, som det forrige citat.

Skatteopkræveren Alexander var Filon's bror. Den præcise betydning af "alabarch" er ukendt, så måske er etnark/folkefyrste et bedre ord end "skatteopkræver". Uanset hvad en alabarch laver, må det have givet godt, for Alexander var en af verdens rigeste mænd.

Det vil sige, at den nye prokurator i Jerusalem, Tiberius Alexander, var nevø af Filon.

Citatet (og observationen) er taget fra denne side: Acts (engelsk tekst).

Op til Josephus