Stjernen over Jerusalem

Den Gale Jesus
Udgave af Josephus' værker fra 1681: Forskellige varsler om Jerusalems snarlige fald. Til højre en stjerne af form som et sværd. I midten Den Gale Jesus.

En af de kendeste historier fra Bibelen er den, hvor de vise mænd følger stjernen til Betlehem. Historien optræder kun i Matthæusevangeliet - de tre andre evangelier har ikke hørt noget om nogen stjerne. Stjerne-historien virker lidt påklistret, og man undrer sig over, hvor Matthæus kan have fået den fra.

Formentlig er Matthæus blevet inspireret af en begivenhed, der indtraf få år, før han skrev sit evangelium: En højst usædvanlig stjerne havde optrådt på himmelen for at opfylde en profeti om en kommende hersker over hele verden.

Josephus nævner stjernen og profetien i det samme afsnit, som indeholder historien om den Den Gale Jesus.

Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 3.

Således søgte nu samvittighedsløse bedragere og folk, der gav sig ud for at være Guds sendebud, at føre det ulykkelige folk bag lyset; men de tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse, tog de ikke hensyn til eller fæstede lid til; som om de var lammede af lynet, og som om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler. Således dengang da der over byen viste sig en stjerne af form som et sværd, og da en komet viste sig på himlen et helt år igennem. […]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

De hellige tre konger
De vise mænd fra Østerland følger stjernen og ender i Jerusalem.

Josephus omtaler altså en en stjerne og en komet — eller muligvis er stjernen og kometen den samme; det fremgår ikke helt tydeligt af originalteksten.(1) Den forrige danske oversættelse lagde derimod op til, at den sværd-lignende stjerne og kometen var den samme:

Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 3.

Saaledes lod da det ulykkelige Folk sig føre bag Lyset af disse Bedragere, som endog vilde gøre Gud selv til en Løgner, og fæstede ikke Lid eller Tiltro til de tydelige Tegn, som bebudede den kommende Ødelæggelse; ja, som bedøvede Mennesker, der hverken have deres Øjnes eller Forstands fulde Brug, overhørte de Guds Advarsler. Saaledes for Exempel, da der over Byen viste sig en Stjærne, som lignede et Sværd. Det var en Komet, som holdt sig et helt Aar.

(Citeret fra "Jødernes krig mod Romerne", oversat af Alexander Rasmussen, 1905)

Stjernen over Jerusalem
Stjernen ledte de vise mænd til Kong Herodes i Jerusalem

Stjernen stod over byen. I Whistons engelske oversættelse fra 1737 hedder det »Thus there was a star resembling a sword, which stood over the city, and a comet, that continued a whole year«, og Patrick Rogers' oversættelse fra 2006 gør det klart, at stjernen stod på himmelen et helt år: »A star like a sword had stood above the city for a whole year, and a comet too« (se eksterne links nederst på siden).

Stjernen stod stille over Jerusalem — både i Josephus' historie og i Matthæusevangeliet. Det er sjældent, stjerner bliver stående på himmelen, så er det et tilfælde, at vi møder stillestående stjerner i begge historier? Lad os ridse op:

Messias

christkind
Bogstavet C står for Christkind og Comet. (Bilderbuch für kleine und grosse Leute, Hottinger 1908)

Josephus forklarer aldrig messias / kristus-begrebet for sine romerske læsere. Det kan man så undre sig over, eftersom ordet "kristus" i dag står to steder - dels i en åbenlyst forfalsket omtale af Jesus, dels en snørklet bisætning i forbindelse med Jakob.

Det nærmeste Josephus kom begrebet messias var netop i forbindelse med stjernen over Jerusalem. Josephus tog stjernen som bevis for, at Kejser Vespasian var den guddommeligt udvalgte verdenshersker, som Det Gamle Testamente havde spået om.

Josephus' stjerne er kun ét af en række tegn på den kommende Messias — Den Gale Jesus er et andet tegn i rækken. Andre tegn er en ko, der havde født et lam, stridsvogne og væbnede styrker, der fór gennem skyerne,(2) en tung port, der gik op af sig selv, og mystiske stemmer fra guder, der forlod templet (se billedet øverst til højre).

To kometer
Forskellige kometer.
Bogen Theatrum Cometicum fra 1667 viser Betlehemstjernen (til venstre) og kometen over Jerusalem, "Cometa Hierosolymitano".

Alt dette kalder Josephus »tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse«, men Josephus håner jøderne, fordi de ikke forstår at tyde tegnene: »som om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler« (se citatet foroven).

Og hvad var det så, Gud forsøgte at sige ifølge Josephus? Det står i næste kapitel:

Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 4.

[. . .] menneskene går til grunde som følge af uforstand og selvforskyldte ulykker. [. . .] Hvad der dog mest ansporede dem til krig, var et tvetydigt udsagn, som ligeledes fandtes i deres hellige skrifter, om at på den tid ville en fra deres eget land blive hersker over hele verden. Dette opfattede de som en hentydning til en fra deres eget folk, og mange af deres vise mænd fejlfortolkede udsagnet. I virkeligheden talte udsagnet om Vespasians herredømme, idet han i Judeia blev udråbt til kejser. […]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Bileam's profeti
Bileams profeti (4 Mosebog 24,17): "Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel"
Spåmanden Bileam på æsel
Bileam og englen med sværdet.

Josephus nævner et »tvetydigt udsagn […] i deres hellige skrifter«, der spår om én person fra Judæa, der skulle »blive hersker over hele verden«. Det menes, at Josephus hentyder til Bileam's profeti (4 Mosebog 24,17): »En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel«, dels fordi det passer med sammenhængen, og dels fordi Josephus lige har nævnt en fremtrædende stjerne.

4 Mosebog 24,17: Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel, den skal knuse Moabs tindinger og issen på alle Set-sønnerne.

Kristne mennesker mener naturligvis, at denne stjerne-udpegede verdenshersker er Jesus, og i den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992 er der da også krydshenvisninger fra 4 Mosebog 24,17 til bl.a. historien om de hellige tre konger.

Josephus har aldrig hørt om Jesus, og i Josephus' historie er stjernen bare et enkelt ud af en masse andre vidunderlige tegn — såsom mystiske stemmer og krigsvogne i himmelen(2) — der alle varslede om den romerske kejser Vespasians kommende verdensherredømme.

Josephus' stjerne er oveni købet endnu mere profeti-opfyldende end Matthæus' stjerne. Josephus' stjerne er ikke bare en "almindelig" stillestående stjerne, men »en stjerne af form som et sværd«. Hermed bliver referencen til Bileam's profeti (billedet til venstre) og englen med sværdet (billedet til højre) endnu tydeligere, end den gør hos Matthæus.

Hvem har ret? Matthæus eller Josephus?

Halleys Komet
Halleys Komet - med sværd.
Halleys Komet
Betlehemsstjernen afbildet som en komet. Maleren, Giotto di Bondone, havde selv set Halleys Komet i 1301.

Både Matthæus og Josephus hævder altså, at en stillestående stjerne over Jerusalem opfylder en profeti om den nye Messias / verdenshersker.

Som vi tidligere har været inde på, er stillestående stjerner ekstremt sjældne. Derfor er der ingen ved sine fulde fem, der tror, at der var stillestående stjerner over Jerusalem både år 1 (eller hvornår Jesus skal forestille at være født) og år 66.

Hvem af dem har så ret? Stod stjernen stille år 1 eller år 66? Er det Jesus eller Vespasian, der er verdenshersker?

Det er Josephus, der har ret, for der var faktisk en meget synlig komet på himmelen, i perioden lige før krigen mod romerne brød ud i år 66. Det kan nemlig beregnes, at Halleys Komet har været synlig fra 30. januar år 66 og 71 dage frem, så den "stjerne af form som et sværd", Josephus nævner, kan altså sagtens have været en komet med sin hale.

Konklusion: Der har været en stjerne over Betlehem. Det skete bare ikke på den tid, hvor Matthæusevangeliet foregår, men 66 år senere, kort før evangeliet blev skrevet.
Stjernen varslede en konge over hele verdenen, men denne konge var Kejser Vespasian og ikke Jesus af Nazaret.

Ressourcer

Eksterne links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

Var stjernen, der stod stille, og kometen, der varede et helt år, den samme? William Whiston skriver i en fodnote til sin klassiske oversættelse: »Whether Josephus means that this star was different from that comet which lasted a whole year, I cannot certainly determine. His words most favor their being different one from another«.
Halleys Komet
2 Makkabæerne 5,2: [. . .] ryttere, der red gennem luften iført gyldne dragter
Af alle de mirakler, der skal bevise Kejser Vespasian's guddommelighed, er det specielt svært at tage beretningerne om de flyvende ryttere og stridsvogne seriøst, da det lyder som om, Josephus citerer 2 Makkabæerne 5,2-4: »Og over næsten hele byen viste der sig i fyrre dage ryttere, der red gennem luften iført gyldne dragter; og der viste sig bevæbnede lansebærere i afdelinger, dragne sværd og opstillede eskadroner, angreb og fremrykninger fra begge sider, skjolde i bevægelse og en mængde spyd, flyvende pile, strålende guldprydelser og alle slags rustninger. Derfor bad alle om, at åbenbaringen måtte have været for det gode«.

Utroligt nok bakkes Josephus' usandsynlige beretning op af den romerske historiker Tacitus (ca. 57 - ca. 118): »In the sky appeared a vision of armies in conflict, of glittering armour. A sudden lightening flash from the clouds lit up the Temple. The doors of the holy place abruptly opened, a superhuman voice was heard to declare that the gods were leaving it, and in the same instant came the rushing tumult of their departure. Few people placed a sinister interpretation upon this«. (Histories 5,13)


Op til Josephus