En
af de kendeste historier fra Bibelen er den, hvor
de vise mænd følger stjernen til Betlehem.
En
af de kendeste historier fra Bibelen er den, hvor
de vise mænd følger stjernen til Betlehem.
Historien optræder kun i Matthæusevangeliet - de tre andre evangelier har ikke hørt noget om nogen stjerne. Matthæus modsiger også sin egen historie, når han lader Johannes Døberen spørge Jesus, om han er den udvalgte.
Matthæus 11,2 Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple
Matthæus 11,3 og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«
Hvordan kan Johannes være i tvivl, hvis han havde hørt om betlehemsstjernen og de vise mænd? Stjerne-historien virker lidt påklistret, og man undrer sig over, hvor Matthæus kan have fået den fra.
Josephus nævner en mystisk stjerne i det samme afsnit, hvor han fortæller om den Den Gale Jesus.
Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 3.Således søgte nu samvittighedsløse bedragere og folk, der gav sig ud for at være Guds sendebud, at føre det ulykkelige folk bag lyset; men de tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse, tog de ikke hensyn til eller fæstede lid til; som om de var lammede af lynet, og som om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler. Således dengang da der over byen viste sig en stjerne af form som et sværd, og da en komet viste sig på himlen et helt år igennem. […] (Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997) |
|
| De vise mænd fra Østerland følger stjernen og ender i Jerusalem. |
Josephus omtaler altså en en stjerne og en komet — eller muligvis er stjernen og kometen den samme; det fremgår ikke helt tydeligt af originalteksten.(1) Det spændende ved historien — som desværre ikke fremgår af den danske oversættelse — er, at stjernen stod over byen. I Whistons engelske oversættelse fra 1878 hedder det »Thus there was a star resembling a sword, which stood over the city, and a comet, that continued a whole year«, og Patrick Rogers' oversættelse fra 2006 gør det klart, at stjernen stod på himmelen et helt år: »A star like a sword had stood above the city for a whole year, and a comet too« (se eksterne links nederst på siden).
Stjernen stod stille over byen både i Josephus' historie og i Matthæusevangeliet, Ordet, Matthæus bruges på græsk (i Textus Receptus) er "estê". Matthæus bruger dette ord mange andre steder: »Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde« (Matthæus 4,5) »Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner […]«.(Matthæus 6,5) »[…] en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå« (Matthæus 12,25)
Ordet "estê" betyder altså stå/stille/bestå, og det er det samme ord, Josephus bruger om sin stjerne:
| Matthæus (Textus Receptus) | Josephus | |
|---|---|---|
| Græsk | o astêr, on eidon en tê anatolê, proêgen autous , eôs elthôn estê epanô ou ên to paidion | touto men ote uper tên polin astron estê romphaiai paraplêsion |
| Græsk | astêr […] estê epanô hou ên to paidion. | huper tên polin astron estê |
| Dansk | stjernen […] stod over hvor barnet var | over byen stjernen stod |
Det er sjældent, stjerner bliver stående på himmelen, og det er faktisk de to eneste kendte eksempler i samtlige klassiske tekster. Er det et tilfælde? Lad os ridse op:
|
| Bogstavet C står for Christkind og Comet. (Bilderbuch für kleine und grosse Leute, Hottinger 1908) |
Josephus forklarer aldrig messias / kristus-begrebet for sine romerske læsere. Det kan man så undre sig over, eftersom ordet "kristus" i dag står to steder - dels i en åbenlys forfalsket omtale af Jesus, dels en snørklet bisætning i forbindelse med Jakob.
Det nærmeste Josephus kom begrebet messias var netop i forbindelse med stjernen over Jerusalem, som skulle bevise, at Kejser Vespasian var den guddommeligt udvalgte verdenshersker, som Det Gamle Testamente havde spået om.
Josephus' stjerne er kun ét af en række tegn på den kommende Messias — Den Gale Jesus er et andet tegn i rækken. Andre tegn er en ko, der havde født et lam, en tung port, der gik op af sig selv, mystiske stemmer fra guder, der forlod templet, samt stridsvogne og væbnede styrker, der fór gennem skyerne.(2)
Alt dette kalder Josephus »tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse«, men Josephus håner jøderne, fordi de ikke forstår at tyde tegnene: »som om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler« (se citatet foroven).
|
| Betlehemsstjernen afbildet som en komet. Maleren, Giotto di Bondone, havde selv set Halleys Komet i 1301. (102 KB) |
Og hvad var det så, Gud forsøgte at sige ifølge Josephus? Det står i næste kapitel:
Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 4.
[. . .] menneskene går til grunde som følge af uforstand og
selvforskyldte ulykker.
[. . .]
Hvad der dog mest ansporede dem til krig,
var et tvetydigt udsagn, som ligeledes fandtes i deres hellige skrifter,
om at på den tid ville en fra deres eget land blive hersker over hele verden.
Dette opfattede de som en hentydning til en fra deres eget folk,
og mange af deres vise mænd fejlfortolkede udsagnet.
I virkeligheden talte udsagnet om Vespasians herredømme,
idet han i Judeia blev udråbt til kejser. […]
(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)
Stjernen - og alle de andre vidunderlige tegn - varslede om den romerske kejser Vespasians kommende verdensherredømme.
|
| Halleys Komet - med sværd. |
Mange af Josephus' "tegn" — mystiske stemmer og krigsvogne i himmelen(2) — må stå for hans egen regning, men der var faktisk en komet på himmelen, i perioden lige før krigen mod romerne brød ud i år 66.
Det kan nemlig beregnes, at Halleys Komet har været synlig fra 30. januar år 66 og 71 dage frem, så den "stjerne af form som et sværd", Josephus nævner, kan altså sagtens have været en komet med sin hale.
Som nævnt er de forskellige oversættere i tvivl om, hvorvidt "stjernen af form som et sværd" er den samme som kometen(1), og om det er stjernen eller kometen, der stod "et helt år". En mulig forklaring på forvirringen bygger på, at alle kometer har to haler — en støv-hale og en ion-hale. Det er sjældent, man kan se dem begge med det blotte øje, men måske har Halleys Komet været så stor og tydelig, at man har kunnet se begge kometens haler og har tolket det som en komet med et ekstra sværd.
Konklusion: Der har været en stjerne over Betlehem. Det skete bare ikke på den tid, hvor
Matthæusevangeliet foregår, men 66 år senere, kort før evangeliet blev skrevet.
Stjernen varslede en konge over hele verdenen, men denne konge var Kejser Vespasian og ikke Jesus af Nazaret.
|
| 2 Makkabæerne 5,2: [. . .] ryttere, der red gennem luften iført gyldne dragter |
(1) Var stjernen, der stod stille, og kometen, der varede et helt år, den samme? William Whiston skriver i en fodnote til sin klassiske oversættelse: »Whether Josephus means that this star was different from that comet which lasted a whole year, I cannot certainly determine. His words most favor their being different one from another.«
(2)
Af alle de mirakler, der skal bevise Kejser Vespasian's guddommelighed, er det specielt svært at tage beretningerne om de
flyvende ryttere og stridsvogne seriøst,
da det lyder som om, Josephus citerer apokryferne:
2 Makkabæerne 5,2: »Og over næsten hele byen viste der sig i fyrre dage ryttere, der red gennem luften iført gyldne dragter; og der viste sig bevæbnede lansebærere i afdelinger,«
2 Makkabæerne 5,3: »dragne sværd og opstillede eskadroner, angreb og fremrykninger fra begge sider, skjolde i bevægelse og en mængde spyd, flyvende pile, strålende guldprydelser og alle slags rustninger.«
2 Makkabæerne 5,4: »Derfor bad alle om, at åbenbaringen måtte have været for det gode.«
