En
af de kendeste historier fra Bibelen er den, hvor
de vise mænd følger stjernen til Betlehem.
Historien optræder kun i Matthæusevangeliet - de tre andre evangelier
har ikke hørt noget om nogen stjerne.
Stjerne-historien virker lidt påklistret, og man undrer sig over, hvor Matthæus kan have fået den fra.
Formentlig er Matthæus blevet inspireret af en begivenhed, der indtraf få år, før han skrev sit evangelium: En højst usædvanlig stjerne havde optrådt på himmelen for at opfylde en profeti om en kommende hersker over hele verden.
Josephus nævner stjernen og profetien i det samme afsnit, som indeholder historien om den Den Gale Jesus.
Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 3.
Således søgte nu samvittighedsløse bedragere og folk, der gav sig ud for
at være Guds sendebud, at føre det ulykkelige folk bag lyset; men de
tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse, tog de ikke
hensyn til eller fæstede lid til; som om de var lammede af lynet, og som
om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler.
Således dengang da der over byen viste sig en stjerne af form som
et sværd, og da en komet viste sig på himlen et helt år igennem. […]
(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)
|
| De vise mænd fra Østerland følger stjernen og ender i Jerusalem. |
Josephus omtaler altså en en stjerne og en komet — eller muligvis er stjernen og kometen den samme; det fremgår ikke helt tydeligt af originalteksten.(1) Det spændende ved historien — som desværre ikke fremgår af den danske oversættelse — er, at stjernen stod over byen. I Whistons engelske oversættelse fra 1878 hedder det »Thus there was a star resembling a sword, which stood over the city, and a comet, that continued a whole year«, og Patrick Rogers' oversættelse fra 2006 gør det klart, at stjernen stod på himmelen et helt år: »A star like a sword had stood above the city for a whole year, and a comet too« (se eksterne links nederst på siden).
Stjernen stod stille over byen både i Josephus' historie og i Matthæusevangeliet. Ordet, Matthæus bruges på græsk, er "estê". Matthæus bruger dette ord mange andre steder: »Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde« (Matthæus 4,5) »Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner […]«.(Matthæus 6,5) »[…] en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå« (Matthæus 12,25)
Ordet "estê" betyder altså stå/stille/bestå, og det er det samme ord, Josephus bruger om sin stjerne:
| Matthæus (Textus Receptus) | Josephus | |
|---|---|---|
| Græsk | o astêr, on eidon en tê anatolê, proêgen autous , eôs elthôn estê epanô ou ên to paidion | touto men ote uper tên polin astron estê romphaiai paraplêsion |
| Græsk | astêr […] estê epanô hou ên to paidion. | huper tên polin astron estê |
| Dansk | stjernen […] stod over hvor barnet var | over byen stjernen stod |
Det er sjældent, stjerner bliver stående på himmelen, og det er faktisk de to eneste kendte eksempler i samtlige klassiske tekster. Er det et tilfælde? Lad os ridse op:
|
| Bogstavet C står for Christkind og Comet. (Bilderbuch für kleine und grosse Leute, Hottinger 1908) |
Josephus forklarer aldrig messias / kristus-begrebet for sine romerske læsere. Det kan man så undre sig over, eftersom ordet "kristus" i dag står to steder - dels i en åbenlys forfalsket omtale af Jesus, dels en snørklet bisætning i forbindelse med Jakob.
Det nærmeste Josephus kom begrebet messias var netop i forbindelse med stjernen over Jerusalem. Josephus tog stjernen som bevis for, at Kejser Vespasian var den guddommeligt udvalgte verdenshersker, som Det Gamle Testamente havde spået om.
Josephus' stjerne er kun ét af en række tegn på den kommende Messias — Den Gale Jesus er et andet tegn i rækken. Andre tegn er en ko, der havde født et lam, en tung port, der gik op af sig selv, mystiske stemmer fra guder, der forlod templet, samt stridsvogne og væbnede styrker, der fór gennem skyerne.(2)
Alt dette kalder Josephus »tydelige tegn, som varslede den kommende ødelæggelse«, men Josephus håner jøderne, fordi de ikke forstår at tyde tegnene: »som om de hverken havde øjne eller tankens brug, overhørte de Guds advarsler« (se citatet foroven).
|
| Forskellige kometer. Bogen Theatrum Cometicum fra 1667 viser Betlehemstjernen (til venstre) og kometen over Jerusalem, "Cometa Hierosolymitano". |
Og hvad var det så, Gud forsøgte at sige ifølge Josephus? Det står i næste kapitel:
Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 4.
[. . .] menneskene går til grunde som følge af uforstand og
selvforskyldte ulykker.
[. . .]
Hvad der dog mest ansporede dem til krig,
var et tvetydigt udsagn, som ligeledes fandtes i deres hellige skrifter,
om at på den tid ville en fra deres eget land blive hersker over hele verden.
Dette opfattede de som en hentydning til en fra deres eget folk,
og mange af deres vise mænd fejlfortolkede udsagnet.
I virkeligheden talte udsagnet om Vespasians herredømme,
idet han i Judeia blev udråbt til kejser. […]
(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)
|
| Bileams profeti (4 Mosebog 24,17): "Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel" |
Josephus nævner et »tvetydigt udsagn […] i deres hellige skrifter«, der spår om én person fra Judæa, der skulle »blive hersker over hele verden«. Det menes, at Josephus hentyder til Bileam's profeti (4 Mosebog 24,17): »En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel«, dels fordi det passer med sammenhængen, og dels fordi Josephus lige har nævnt en fremtrædende stjerne.
Kristne mennesker mener naturligvis, at denne stjerne-udpegede verdenshersker er Jesus, og i den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992 er der da også krydshenvisninger fra 4 Mosebog 24,17 til bl.a. historien om de hellige tre konger.
Josephus har aldrig hørt om Jesus, og i Josephus' historie er stjernen bare et enkelt ud af en masse andre vidunderlige tegn — såsom mystiske stemmer og krigsvogne i himmelen — der alle varslede om den romerske kejser Vespasians kommende verdensherredømme.
Josephus' stjerne er oveni købet endnu mere profeti-opfyldende end Matthæus' stjerne. Josephus' stjerne er ikke bare en "almindelig" stillestående stjerne, men »en stjerne af form som et sværd«. Hermed bliver referencen til Bileam's profeti og englen med sværdet endnu tydeligere, end den gør hos Matthæus.
|
| Halleys Komet - med sværd. |
|
| Betlehemsstjernen afbildet som en komet. Maleren, Giotto di Bondone, havde selv set Halleys Komet i 1301. |
Både Matthæus og Josephus hævder altså, at en stillestående stjerne i omegnen af Jerusalem opfylder en profeti om den nye Messias / verdenshersker.
Som vi tidligere har været inde på, er stillestående stjerner ekstremt sjældne. Derfor er der ingen ved sine fulde fem, der tror, at der var stillestående stjerner både år 1 (eller hvornår Jesus skal forestille at være født) og år 66.
Hvem af dem har så ret? Stod stjernen stille år 1 eller år 66? Er det Jesus eller Vespasian, der er verdenshersker? Det er Josephus, der har ret, for der var faktisk en meget synlig komet på himmelen, i perioden lige før krigen mod romerne brød ud i år 66.
Det kan nemlig beregnes, at Halleys Komet har været synlig fra 30. januar år 66 og 71 dage frem, så den "stjerne af form som et sværd", Josephus nævner, kan altså sagtens have været en komet med sin hale.
Som nævnt er de forskellige oversættere i tvivl om, hvorvidt "stjernen af form som et sværd" er den samme som kometen(1), og om det er stjernen eller kometen, der stod "et helt år". En mulig forklaring på forvirringen bygger på, at alle kometer har to haler — en støv-hale og en ion-hale. Det er sjældent, man kan se dem begge med det blotte øje, men måske har Halleys Komet været så stor og tydelig, at man har kunnet se begge kometens haler og har tolket det som en komet med et ekstra sværd.
Konklusion: Der har været en stjerne over Betlehem. Det skete bare ikke på den tid, hvor
Matthæusevangeliet foregår, men 66 år senere, kort før evangeliet blev skrevet.
Stjernen varslede en konge over hele verdenen, men denne konge var Kejser Vespasian og ikke Jesus af Nazaret.
Fodnoter: (1) (2)
Den forrige danske oversættelse, Alexander Rasmussen fra 1905, mente derimod, at stjernen og kometen var den samme: »Saaledes for Exempel, da der over Byen viste sig en Stjærne, som lignede et Sværd. Det var en Komet, som holdt sig et helt Aar«.
|
| 2 Makkabæerne 5,2: [. . .] ryttere, der red gennem luften iført gyldne dragter |
Utroligt nok bakkes Josephus' usandsynlige beretning op af den romerske historiker Tacitus (ca. 57 - ca. 118): »In the sky appeared a vision of armies in conflict, of glittering armour. A sudden lightening flash from the clouds lit up the Temple. The doors of the holy place abruptly opened, a superhuman voice was heard to declare that the gods were leaving it, and in the same instant came the rushing tumult of their departure. Few people placed a sinister interpretation upon this.« (Histories 5,13)
