Den Gale Jesus

Hvor kommer historierne om Jesus fra? De er formodentlig stykket sammen fra mange forskellige kilder. Historikeren Josephus Flavius beskrev omkring 20 forskellige mennesker kaldet Jesus. Her vil vi kigge på en enkelt af dem, der levede i Jerusalem fra år 62 til 70. Det var samme periode, som Josephus selv boede i Jerusalem, så Josephus kan meget vel have været øjenvidne til en del af historien.

Hvis Jesus af Nazaret er "Den Rigtige Jesus", så må vi kalde denne Jesus for Den Gale Jesus:

 

Den jødiske Krig, bind 6, kapitel 5, afsnit 3.

[. . .] Mere skrækindjagende end dette var dog følgende. Fire år før krigen, da byen endnu i høj grad var præget af fred og velstand, kom en vis Jesus, søn af Ananias, en uvidende bonde, for at deltage i den fest, ved hvilken det er skik, at alle til guds ære opfører løvhytter, og han begyndte pludselig inde i templet at råbe:

Jesus piskes " En stemme fra øst,
  en stemme fra vest,
  en stemme fra de fire vinde,
  en stemme mod Jerusalem og templet,
  en stemme mod brudgomme og brude,
  en stemme mod hele folket."

Det gik han omkring og råbte i alle gader både dag og nat.

Nogle ansete borgere, der blev vrede over at høre disse ildevarslende ord, pågreb manden og gav ham en alvorlig dragt prygl. Men han sagde ikke et eneste ord til sit forsvar og protesterede ikke over for dem, der slog ham; han fortsatte med at råbe det samme som før.

Myndighederne mente, hvad der jo også var ganske rigtigt, at det var en overnaturlig magt, der drev ham, og lod ham fremstille for den romerske statholder. Her blev han gennempisket, så kødet faldt af knoglerne på ham, men han bad ikke om nåde og fældede ikke en tåre; ved hvert eneste slag råbte han blot i så klagende en tone, som det var ham muligt:

  "Ve dig, Jerusalem".

Men da Albinus, som var statholder, spurgte ham, hvem han var og hvorfra han kom, svarede han ikke et ord, fortsatte med sine klageråb over byen, indtil Albinus anså ham for vanvittig og løslod ham.

I hele den tid, der gik, indtil krigen brød ud, havde han ikke kontakt med en eneste af borgerne, og man så ham aldrig tale med nogen; men hver eneste dag råbte han i en klagende tone, som om det var en bøn, han havde indøvet:

  "Ve dig, Jerusalem!"

Han ytrede ingen forbandelser mod dem, der slog ham, skønt det skete hver dag, men han sagde heller ikke tak til dem, der gav ham noget at spise; hans eneste svar til alle var dette ulykkesbudskab.

Især på festdage kunne man høre hans råb. Det fortsatte han med i syv år og fem måneder, uden at hans stemme blev hæs, og uden at han blev træt, indtil han holdt inde, da han ved belejringen så, at det, han havde varslet, var blevet til virkelighed. Da han nemlig gik rundt oppe på muren og herfra med gennemtrængende røst råbte:

  "Endnu engang ve over byen, folket og templet",

og derefter tilføjede:

  "ve også mig",

kom der en sten, udslynget af en kastemaskine, og ramte ham, så han var dræbt på stedet. Endnu medens han udåndede, havde han dette varselsråb på læberne.

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Denne tragikomiske historie lyder næsten som en parodi på Det Nye Testamente:
Holbein d. Ældre: Jesus for Pilatus
Jesus foran den romerske prokurator Pilatus.

Men vent, der er mere...:

Matthæus kapitel 23 + 24

Endnu tydeligere bliver det, når vi sammenligner historien med Jesus af Nazaret's dommedags-tale i Matthæus kapitel 23 og 24, hvor Jesus spår om Jerusalems fald og Verdens undergang.

Søde JesusDen Gale Jesus siger »Endnu engang ve over byen, folket og templet« og spår dermed Jerusalems snarlige undergang. Jesus af Nazareth var også fuldt overbevist om, at verden snart gik under, og han kom med lignende dystre spådomme over Jerusalem, folket og templet:

Matthæus 24,1 Jesus forlod templet, og da han var på vej ud, kom hans disciple hen til ham og pegede på tempelbygningerne.
Matthæus 24,2 Men han sagde til dem: "Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned."
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 24,16 da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;
Matthæus 24,17 den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset;
Matthæus 24,18 og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe.
Matthæus 24,19 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage.
Matthæus 24,20 Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat.
Matthæus 24,21 For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.

Begge Jesus'er truer altså både Jerusalem, templet og hele folket. Den Gale Jesus nævnte nogle yderligere tegn før ødelæggelserne: »En stemme fra øst, en stemme fra vest, en stemme fra de fire vinde, en stemme mod Jerusalem og templet, en stemme mod brudgomme og brude, en stemme mod hele folket«.

Jesus af Nazaret taler også om øst, vest, de fire vinde og brudgomme og brude i sin dommedags-prædiken:

Matthæus 24,27 For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 24,31 Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 25,1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.

Bemærk, at Bibeloversættelsen fra 1992 siger »fire verdenshjørner«, hvorimod oversættelsen fra 1907 Matthæus 24,31: Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

(Oversættelsen fra 1907) sagde »fire Vinde«. Ordet, der bruges i den græske tekst, er "anemos", der betyder vind. I den nyeste oversættelse har man valgt at fortolke fire vinde som fire verdenshjørner, men på originalsproget bruger begge Jesus'er samme ord.

Men vent, der er mere...:

Nu kommer Sønnen

Den Gale Jesus blev altså dræbt af en sten fra en romersk kastemaskine. Lad os se, hvad Josephus fortæller om dem:

Den jødiske Krig, bind 5, kapitel 6, afsnit 3.

[. . .] Derfor var der posteret vagtposter oppe på tårnene, og de advarede, når kastemaskinen blev sat i gang og stenen kom flyvende, idet de på deres eget sprog råbte: "Nu kommer sønnen!" De, der var i skudlinien, sprang da til side og kastede sig ned på jorden, og når de således var påpasselige, skete det, at stenen passerede uden at gøre skade og faldt til jorden. […] ærkeengel

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Det lyder underligt, at vagterne råbte "sønnen kommer" i stedet for "stenen kommer" eller bare "duk jer", men sådan skriver Josephus. Det er ikke en banal stavefejl: søn hedder "huios", og sten hedder "petros" på græsk. Det kryptiske råb har været diskuteret meget, men uanset eventuelle forklaringer, så råbte vagten altså "Nu kommer sønnen", når en sten kom flyvende.

Det vil sige, at på den ene side har vi Jesus af Nazaret, der i sin dommedagsprofeti varsler om sønnen, der skal komme fra himmelen og sprede død og ødelæggelse: »Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed« (Matthæus 24,30), og på den anden side har vi den tragikomiske Jesus, der spår sin egen personlige død: »ve også mig«, hvorefter han bliver ramt af en sten fra himlen, mens vagten råber »Nu kommer sønnen«.

Men vent, der er mere...: Historien om Den Gale Jesus starter med stjernen over Jerusalem, der varslede en Messias.

Konklusion: Der levede en person ved navn Jesus, der havde visse paralleller med Jesus af Nazaret, men han levede 35-40 år efter Jesus af Nazaret.

Eksterne links

Yderligere information

Op til Josephus

Bibelen → Den Historiske Jesus → Vidner → Josephus → Den Gale Jesus