Johannes Døberen kan have været en virkelig person - en af de mange dommedagsprofeter, der opfordrede til moralsk levned. Det lyder måske lidt underligt, at Bibelen fortæller, at han levede af græshopper, men faktisk er græshopper en af de fødevarer, Bibelen tillader.
Josephus fortæller, at da Herodes Antipas tabte et slag, mente befolkningen, det var Guds straf over Herodes, fordi han havde fået Johannes henrettet:
Jødernes Oldtid, bind 18, kapitel 5, afsnit 2.
Imidlertid mente nogle af jøderne, at ødelæggelsen af Herodes'
hær skyldtes Gud, og at det var en meget retfærdig straf for, hvad
han gjorde mod Johannes kaldet Døberen: for Herodes fik ham dræbt, selvom
han var en god mand og havde opfordret jøderne at udøve dyder, både med retfærdighed overfor hinanden, og fromhed
mod Gud, og således at komme til dåb, for nedsænkningen
i vand, det var tydeligt for ham,
kunne ikke bruges til syndernes forladelse, men som helliggørelse af kroppen; og kun hvis
sjælen var grundigt renset forinden af de rette handlinger.
Og andre kom i mængder omkring ham, for de blev meget bevægede af hans
ord. Herodes, der frygtede, at en sådan stærk indflydelse over folket kunne føre til
oprør, (for de virkede parate til at gøre alt, hvad han ville
tilråde), mente det var bedst at handle nu end at lade et oprør opstå senere
og bringe ham til handlinger, han ville fortryde.
Så på grund af Herodes' mistanker blev Johannes sendt i kæder til Macherus, slottet jeg nævnte før,
og blev dér slået ihjel.
Men jøderne havde den mening, at ødelæggelsen af denne hær
var sendt som et straf over Herodes og et tegn på Guds mishag over ham. (1)
|
|
| Gustave Doré: Johannes Døberens hoved på et fad. |
Johannes har åbenbart været meget populær: Mængderne blev så bevægede af hans ord, at de var parat til at gøre alt, hvad han ville tilråde, og de mente, at Gud straffede Herodes for drabet på Johannes. Denne popularitet kan forklare, hvorfor Johannes Døberen fylder så meget i Bibelen.
Johannes Døberen døde åbenbart som en martyr. Han blev dræbt for at opfordre til dyder, retfærdighed og fromhed. Det kan forklare, hvorfor Bibelen har opfundet den fjollede historie om Salome's dans. Bibelen har kun plads til én dydig, retfærdig og from martyr, og det er Jesus.
Afsnittet regnes normalt for ægte, drabet var romernes standardbehandling af profeter, men man skal passe meget på at stole på noget, der har været i kristne hænder i flere hundrede år. Der er i al fald nogle pudsige detaljer, hvis man kigger på afsnittet i sammenhæng: Kapitel 5,1 handler om det store trekantsdrama, hvor Herodes bliver forelsket i Herodias. Herodes' gamle kone, datter af nabokongen Aretas, flygter hjem til sin far. På grænsen mellem de to riger ligger Macherus, som er på hendes fars område:
Jødernes Oldtid, bind 18, kapitel 5, afsnit 1.
[. . .] his wife having discovered the agreement he had
made with Herodias, and having learned it before he had notice of
her knowledge of the whole design, she desired him to send her to
Macherus, which is a place in the borders of the dominions of
Aretas and Herod, without informing him of any of her intentions.
Accordingly Herod sent her thither, as thinking his wife had not
perceived any thing; now she had sent a good while before to
Macherus, which was subject to her father and so all things
necessary for her journey were made ready for her by the general
of Aretas's army; […]
Derefter starter krigen mellem Herodes og hans eks-svigerfar, Aretes. Herodes' hær lider et stort nederlag, så han skriver til den romerske kejser Tiberius og beder om hjælp. Kapitel 5.1 slutter med, at Kejseren beordrer Vitellius til at føre krig mod Aretas:
Jødernes Oldtid, bind 18, kapitel 5, afsnit 1 (fortsat)
[. . .] So Herod wrote
about these affairs to Tiberius, who being very angry at the
attempt made by Aretas, wrote to Vitellius to make war upon him,
and either to take him alive, and bring him to him in bonds, or
to kill him, and send him his head. This was the charge that
Tiberius gave to the president of Syria.
Kapitel 5,2 indeholder historien med Johannes. Kapitel 5,3 starter med, at så begynder Vitellius at forberede krigen.
Jødernes Oldtid, bind 18, kapitel 5, afsnit 3
So Vitellius prepared to make war with Aretas, […]
Kapitel 5.1 slutter med, at kejseren beordrer Vitellius til at føre krig mod Aretas, og kapitel 5.3 starter med, at så forbereder Vitellius denne krig. Derfor virker kapitel 5.2 med historien om Johannes Døberen lidt underligt "indskudt". Det er ikke usædvanligt, at Josephus "springer" i historien. (man havde ikke opfundet fodnoterne på hans tid), men han plejer selv at gøre opmærksom på det, når han springer.
Men endnu spøjsere er det, at Johannes i kapitel 5.2 bliver ført til »Macherus, slottet jeg nævnte før«. Josephus har ganske rigtigt nævnt dette slot før - i kapitel 5.1 - men da sagde han, at slottet tilhørte Aretas: »Macherus, which was subject to her father«.
Der er altså noget galt med historien, og man kan ikke afvise, at den er et kristent falskneri -
ligesom afsnittet om Jesus er det.
Se Oannes Døberen.
Josephus og Banus
En anden ting der virker mistænkeligt "kristent" ved historien er,
at Josephus omtaler Johannes med så stor respekt.
Josephus fortæller også om andre folkeførere, der samlede grupper af befolkningen, og
som blev dræbt af myndighederne "for en sikkerheds skyld"
(se historien om Theudas).
Men disse andre prædikanter bliver
af Josephus omtalt som "svindlere" - i stærk kontrast til den respektfulde omtale han
giver Johannes.
Det beviser dog ikke, at historien er et falskneri. Josephus' respekt kan skyldes en mand, han kendte i sin unge år. Da Josephus var 16 år, studerede han de forskellige sekter, og han boede derefter tre år i ørkenen sammen med en asket ved navn Banus:
Flavius Josephus' Liv, afsnit 2.[. . .] Der er tre af disse sekter: - Den første er farisæerne, den anden saddukæerne, og den tredje essenerne, som vi ofte har fortalt dig; for jeg mente, at på denne måde kunne jeg vælge det bedste, hvis jeg først var bekendt med dem alle. Så jeg fandt mig i hård kost og gennemgik store vanskeligheder og prøvede dem alle. Og jeg nøjedes ikke kun med disse prøvelser; men da jeg fik underretning om én, hvis navn var Banus, der levede i ørkenen og ikke brugte andet tøj, end det der groede på træerne, og ikke havde andet mad, end det der groede af sig selv, og hyppigt badede sig selv i koldt vand, både nat og dag, for at bevare sin kyskhed, så efterlignede jeg ham i disse ting, og blev hos ham i tre år. […] (2) |
Sammenligningen med Banus viser, at folk af Johannes Døberen's støbning ikke
var så usædvanlige dengang: Johannes levede af græshopper og vildhonning,
Banus levede af vilde urter; Johannes gik i tøj af kamelhår, Banus gik i tøj af "det der groede på træerne";
Banus badede i det kolde vand dag og nat, Johannes stod i Jordan-floden og døbte folk; Begge levede i ørkenen.
Hvornår levede Johannes Døberen?
|
| Jesus bliver døbt af Johannes. Tilskrevet Bernt Notke |
|
| Johannes Døberen som barn - og Jesus som lam. |
Det er en vigtig pointe i Bibelen, at Johannes Døberen kun er en forløber for Jesus. I Bibelen kommer Johannes før Jesus, men med Josephus er det omvendt, for historien om Jesus kommer i kapitel 3 - det vil sige, at Jesus optræder to kapitler før Johannes. Det beviser måske ikke så meget i sig selv, eftersom historien om Jesus er et falskneri, men mange kristne insisterer på, at den er ægte, så lad os tage den med i følgende oversigt:
| Josephus: Jødernes oldtid, bind 18 | |
|---|---|
| Kapitel 3,3 | Den falske historie om Jesus Kristus |
| Kapitel 4,6 | "Omkring denne tid" døde Filip - dvs. år 34. |
| Kapitel 5,1 | "Omkring denne tid" sker det store trekantsdrama med Herodes og Herodias. Herodes bliver skilt fra Areta's datter, krigen mod Aretas starter, og Herodes lider nederlag. Kejser Tiberius beordrer Vitellius til at drage i krig med Aretas. |
| Kapitel 5,2 | Johannes døberen dræbes. |
| Kapitel 5,3 | Vitellius forbereder krigen mod Aretas. Det betyder, at krigen mod partherne (35-36) er overstået. Krigsforberedelserne afbrydes, fordi Kejser Tiberius dør (år 37). |
Alt tyder altså på, at Johannes Døberen døde år 35-36. Dette er et par år senere end Jesus, som man plejer at hævde blev korsfæstet år 30-33.
Alle fire evangelier er enige om, at Johannes Døberen's eneste mission her i livet er at gå i forvejen og bane vejen for den "rigtige" Messias. Evangelierne er også enige om, at Jesus' karriere først starter, da Johannes ryger i fængsel og bliver dræbt. Alligevel tyder kendsgerningerne på, at historierne om Jesus foregår, før Johannes røg i fængsel.
Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om hvem der er forløber for hvem.
Fodnoter: (1) (2)
Taget herfra: Jødernes Oldtid - Bog XVIII (Engelsk tekst, se kapitel 5, afsnit 2)
