Herodes' Barnemord

Evangelium betyder "det glade budskab",(1) men Matthæusevangeliet starter med, at Herodes den Store dræber alle drengebørn i omegnen af Betlehem. Jesus' fødsel er altså den direkte årsag til en massakre, og man undrer sig over, hvorfor Gud satte en stor stjerne på himlen for at alarmere Herodes. Det ødelægger unægteligt noget af "det glade budskab".

Heldigvis er denne barske historie fri fantasi.

Barnemordet i resten af Det Nye Testamente

Barnemordet i Betlehem
Ifølge Matthæus er Herodes ved at slagte små drenge i Betlehem og Jerusalem.

De tre andre evangelier kender ikke noget til denne dramatiske historie. Lukasevangeliet modsiger Matthæus lodret — ifølge Lukas tager Josef og Maria den nyfødte Jesus ind i templet i Jerusalem:

Lukas 2,22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren

Så ifølge Lukas tager familien ind til Herodes' by, Jerusalem, og viser deres dreng frem i al offentlighed. Derimod påstår Matthæus, at Jesus' familie på flygtede til Ægypten for at opfylde endnu en af Matthæus' evindelige profetier.

Og ikke nok med det: Familien kom tilbage til Jerusalem hvert eneste år:

Lukas 2,39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 2,41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten.

Matthæus modsiger Lukas: Ifølge Matthæus tog familien ikke til Jerusalem hvert år. Først gemte de sig i Ægypten i årevis, og selv efter at Herodes var død, holdt de sig væk fra Judæa (hvor Jerusalem ligger) i yderlige 10 år, mens Herodes' søn Arkelaos regerede (se evt. den historiske oversigt).

Matthæus 2,22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,

Og ikke bare modsiger Matthæus Lukas, han modsiger også sig selv. Rent logisk burde Herodes den Store's søn, Herodes Antipas, have kendt til alt om barnemordet, og han burde have frygtet den dag, hvor "jødernes nyfødte konge" vippede Herodes-dynastiet af pinden. Men da Herodes Antipas hører om Jesus' undergerninger, får han helt andre associationer:

Matthæus 14,1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Matthæus 14,2 og han sagde til sine hoffolk: "Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."

Herodes Antipas tænker straks på Johannes Døberen - han har åbenbart aldrig hørt om sin fars barnemord eller en truende spådom. Senere møder Herodes Antipas den fængslede Jesus.

Jesus i synagogen
Ifølge Lukas tager Josef og Maria deres nyfødte dreng ind til Jerusalem og viser ham frem i templet hvert eneste år.

Lukas 23,8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.
Lukas 23,9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke.
Lukas 23,10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham.
Lukas 23,11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus.

Herodes Antipas var glad, han »havde længe gerne villet møde ham«, og »han håbede at se ham gøre et tegn«. Herodes Antipas havde åbenbart aldrig hørt nogen spådom om, at "Jødernes Konge" skulle overtage magten. Han stillede bare nogle nysgerrige spørgsmål og viste Jesus foragt. Hvis der var for to øre logik i historien, ville Herodes benytte sig af chancen for at "gøre sin fars arbejde færdigt" og slå Jesus ihjel, men i stedet sender Herodes ham tilbage Pilatus, der som bekendt gjorde sit bedste for at få frigivet Jesus.

Vi må altså konstatere, at ikke bare er Matthæus meget alene om denne røverhistorie — den modsiger faktisk store del af resten af Bibelen.

Matthæus er den mest "fantasifulde" og den mest jødiske af de fire evangelister. Matthæus ser Jesus som type på Moses, og barnemordet er en kopi af Faraos mord på drengebørnene i Ægypten:

2 Mosebog 1,22 Men Farao befalede hele sit folk: "Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve."

Læs meget mere om Jesus og Moses og de andre historier om barnemord i Bibelen.

Barnemordet historisk set

Herodes den Store, Antipatros, Alexander og Aristobulos
Herodes den Stores ene søn, Antipatros, får sine to brødre, Alexander og Aristobulos, dømt til døden. Få dage før Herodes dør, bliver Antipatros også henrettet.

Ikke mere Bullshit Set med de historiske briller er historien om barnemordet noget vås af bibelske proportioner. Vi får aldrig at vide, hvornår Herodes den Store(2) skulle have begået sin forbrydelse, så i teorien kunne det være sket nårsomhelst mellem år 37 og 4 f.Kr.(3)

De fleste kristne antager dog, at barnemordet var noget af det sidste, Herodes foretog sig. Dette er udelukkende for at begrænse modsigelsen med Lukasevangeliet, der hævder, at Jesus først blev født år 6 e.Kr. Derfor postulerer man, at Herodes beordrede massakren, lige før han selv døde, så der "kun" er ti års forskel på fødselshistorierne i Matthæus- og Lukasevangeliet (se evt. denne kronologi).

Allerede her knækker filmen: Herodes den Store blev 70 år. En anseelig alder dengang, men til gengæld var han i sine sidste år plaget af sygdomme. Historikeren Josephus fortæller detaljeret, hvordan Herodes led af feber, uudholdelig kløe, uophørlige smerter, opsvulmede ben, betændelser, orme, der krøb ud af kønsdelene, vejrtrækningsbesvær og kramper.(4) Hans svækkelse gjorde, at han måtte slås mod intriger fra sine egne sønner: Tre år før han døde, henrettede han sønnerne Alexander og Aristobulos (billedet til venstre), og få dage før sin død henrettede han sønnen Antipatros.

Hvis vi antager — sammen med de kristne — at Jesus blev født, lige før Herodes døde, har den aldrende og smerteplagede monark altså haft helt andre prioriteter end en "Messias", der tidligst ville blive en trussel om 20-30 år. Rent bortset fra, at Jesus jo aldrig blev en trussel: Herodes' kongerige overgik til Herodes' tre sønner, og senere til hans barnebarn og til sidst til hans oldebarn.

Det viser sig da også, at ingen andre end Matthæus har hørt om barnemordet i Betlehem. Vi har allerede set, at de tre andre evangelister ikke kender historien, og der er heller ingen historikere, hverken jødiske, romerske eller græske, der har hørt om denne skændselsgerning, der burde have givet genlyd verden over.

Herodes den Store er det menneske i Oldtiden, vi ved mest om. Flavius Josefus har afsat to tredjedele af første bind af Den Jødiske Krig og tre (3) bind ud af 20 bind i Jødefolkets Historie til Herodes. Og Josefus nævner ikke noget om noget barnemord i Betlehem.

En typisk kristen forklaring kunne være, at Josephus simpelthed har "glemt" barnemordet i Betlehem. Hertil er der ikke andet at sige, end at Josephus' bøger er fuldt med detaljer om Herodes' intriger, snigmord og slyngelstreger i tre bind. Der er bare ikke noget barnemord i Betlehem.

Lad os se på, hvad Josephus skriver i en anden sammenhæng:

Josephus
Josephus med spids "jødisk" hat

Jødernes Oldtid, bind 15, kapitel 6, afsnit 3.

We give this account as it is found in the annals of king Herod. Others do not accept it, believing that Herod did not find, but rather invented, this excuse for putting Hyrcanus to death, and laid a trap for him.

I forbindelse med et kapitel om mordet på Herodes' forgænger, Hyrcanus, fortæller Josephus, at han har benyttet sig af Kong Herodes' memoirer. Og ikke bare det: Som en ansvarsbevidst historiker fortæller Josephus, at andre historikere har en knap så rosenrød version af dette mord, som Herodes har.

Her er et eksempel mere: Guds lam med flag

Jødernes Oldtid, bind 16, kapitel 7, afsnit 1.

His historiographer, Nicolaus, mentions this structure but not that he went down to it, knowing that the act was improper, and he treats of many other things in the same way in his writings.

He wrote during Herod's lifetime and under his reign, to please and serve him, and described nothing except what tended to his good name, clearly excusing many of his notorious crimes or very carefully concealing them.

As he wished to portray in a good light the death of Mariamne and her sons, which were cruel acts of the king, he invents her unchastity and the treachery of the young men. So he went on in his whole work, lavishing praise on the king's good actions and carefully defending his crimes. 186 As I said, one could say much to excuse this, for he did not write history for others, but was acting in service of the king.

But we, who come from a family linked to the Hasmonean kings and therefore having the honour of the priesthood, think it improper to make up stories about them and have described their actions honestly and justly. Although we respect many of Herod's descendants still reigning, we honour the truth even more, even if we sometimes incur their displeasure by doing so.

Her fortæller Josephus, at han har læst den græske historiker og filosof Nicolaus af Damaskus, der skrev, mens Herodes stadig levede og regerede. Josephus er udmærket klar over, at Nicolaus har pyntet på historien og udeladt mange forbrydelser, men Josephus vil hellere holde sig til sandheden, selvom nogle af Herodes arvinger skulle blive stødt.

Josephus viser altså en integritet, der burde give Matthæus' røde ører. I stedet for at trække løgnehistorier ud af ærmet, som Matthæus elsker at gøre, har Josephus rent faktisk læst andre historikere og Herodes' egne memoirer, og han har krydstjekket sine kilder. Og selvom der har været stof til at skrive 3 bind i Jødernes Oldtid om Herodes, er der åbenbart ingen steder, hvor Herodes har skrevet »Kære Dagbog. I dag har denne stjerne stået på himmelen i tre måneder. Gad vide, om den snart flytter sig?« eller »Kære Dagbog. I dag fik jeg besøg af tre vise mænd fra Østerland. Hele huset lugter stadig af røgelse og myrra skær.«.

For yderligere læsning anbefales "Herodes" af Rudi Thomsen - en lille dansk bog på 121 sider. Side op og side ned med alle mulige intriger og slyngelstreger. Hvis man stadig tror, Josephus har "glemt" noget, kan man gå over til at læse de 3 bind i Jødernes Oldtid og det to-tredjedele bind af Den Jødiske Krig, der handler om Herodes.

Herodes massemord

Barnemordet i Betlehem er altså frit opfundet af Matthæus, men hvor har han fået inspirationen fra? Selve grundhistorien — det farlige barn — findes verden over. Den optræder tre gange i Det Gamle Testamente, nemlig Moses, Hadad og Joash. Derudover kan det meget let være, at Matthæus har læst Josephus:

Josephus har en historie, hvor Herodes afslører et komplot og derefter foretager en blodig udrensning:

Herodes barnemord
Type og anti-type. Kong Herodes dræber alle nyfødte, ligesom Dronning Atalja gjorde i Det Gamle Testamente. Læs mere om den gamle traver i Bibelen.

Jødernes Oldtid, bind 17, kapitel 2, afsnit 4.

[. . .] og da kongen idømte dem en bod, betalte Feroras' kone bøden på deres vegne.

For at gengælde hendes venlighed, siden de var regnet for at have forkendskab til ting, der skulle ske, gennem guddommelig inspiration, spåede de, hvordan Gud havde bestemt, at Herodes' regering skulle ende, og hans efterkommere skulle miste det; men at kongeriget skulle gå til hende og Feroras og til deres børn.

Disse forudsigelser, som Salome også kendte til, blev fortalt til kongen; og ligeledes hvordan de havde perverteret nogle personer i selve paladset; så kongen myrdede de hovedanklagede blandt farisæerne såvel som eunukken Bagoas og kongens yndling, en mand kaldet Carus, som overgik alle mennesker på den tid i skønhed. Han myrdede også alle dem af sin egen familie, der havde været enige i, hvad farisæerne spåede. Bagoas var blevet vildledt til at tro, at han ville blive udpeget til fader og velgører af ham, som ifølge spådommen var forudset til at blive konge og som ville have alting i sin magt, og ville gøre Bagoas i stand til at gifte sig og få sine egne biologiske børn.

(Min oversættelse. Se originalteksten i fodnoten)(5)

Herodes dræber altså en række voksne mennesker, fordi hans trone er i fare. Det er hverken første eller sidste gang, at Herodes må rense ud, men denne historie har nogle særlige detaljer:

Hvis vi kombinerer ovenstående med det barnemord, Moses undslap, har vi hele Matthæus' historie om barnemordet i Betlehem. Vi mangler bare stjernen over Betlehem.

Eksternt Link

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

Det Glade Budskab går ud på, at 99% af Jordens befolkning vil blive torteret i Helvede i al evighed.
Her rodes i Bibelen: Bibelen gør ikke noget forsøg på at skelne mellem de mange forskellige Herodes'er i Herodes-dynastiet, men vi ved, at Matthæus hentyder til Herodes den Store, fordi han senere skriver, at »Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes« (Matthæus 2,22).
År 37 f.v.t. . . : Herodes den Store blev udnævnt til "jødernes konge" af det romerske senat år 40 f.v.t., men fik først den reelle magt år 37 f.v.t.

Se evt. siden om Herodes-dynastiet for detaljer.

Herodes' sygdomme . . .: Josephus skriver:

5) Fra nu af bredte sygdommen sig til hele hans krop, og den kendetegnedes ved mange forskellige symptomer. Feberen var ikke særlig voldsom, men der kom en uudholdelig kløe over hele kroppen og uophørlige smerter i underlivet; hans ben svulmede op som hos en, der lider af vattersot, og i underlivet viste sig en betændelse; på kønsdelene udviklede der sig så en byld, hvorfra der krøb orme frem, desuden kunne han kun få vejret, når han sad op, og så endda kun med besvær, og han fik krampe i alle lemmerne. […]

[..]

7) […] For en kort tid bedredes nu Herodes' tilstand og stemning, men derefter pintes han af, at han ikke kunne tage næring til sig, og af en krampagtig hoste, og han bukkede nu helt under for smerterne og besluttede derfor at komme smerterne i forkøbet. Han tog da et æble og bad om en kniv, idet han plejede at skære æbler i stykker, når han spiste dem. Derefter så han sig om, om der var nogen, der kunne holde ham tilbage, og løftede den højre hånd for at dræbe sig selv. Men hans fætter Achiabos ilede til, greb ham i armen og forhindrede det. Der hørtes straks høje klageråb i paladset, som om kongen allerede var død.

Josephus: Den Jødiske Krig 1,33,5-7 (side 103) - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997

Læs evt. Alexander Rasmussens oversættelse fra 1905.

Min egen oversættelse af Josephus, Jødernes Oldtid, Bog 17, kapitel 2, afsnit 4: » [. . .] and when the king imposed a financial penalty on them, Pheroras's wife paid the fine on their behalf. To repay her goodwill, since they were believed to have the foreknowledge of the future under divine inspiration, they foretold how God had decreed that Herod's rule would end and the royalty be taken from his descendants and come to her and Pheroras and their children. This prediction, of which Salome was also aware, was reported to the king, and how they had perverted some people around the court, so the king had the most seriously accused of the Pharisees killed as well as the eunuch Bagoas and the king's playmate, a man named Carus, whose beauty surpassed all others at that time. He also killed all in his own household who had agreed with what the Pharisee had said. Bagoas was misled by them to think he would be named the father and benefactor of the one who was to be set up as king, who would have power to do everything and could enable him to marry and beget children of his own«.

Op til Josephus