Evangelium betyder "det glade budskab"(1) men Matthæusevangeliet starter med, at Herodes den Store(2) dræber alle drengebørn i omegnen af Betlehem. Jesus' fødsel er altså den direkte årsag til en massakre, og man undrer sig over, at en alvidende og almægtig Gud ikke kunne forudse og forhindre det. Det ødelægger unægteligt noget af "det glade budskab".
|
|
| Ifølge Matthæus er Herodes ved at slagte små drenge i Betlehem og Jerusalem. |
De tre andre evangelier kender ikke noget til denne dramatiske historie — og det er ikke så underligt, i betragtning af at Herodes døde år 4 før Kristi fødsel. Lukasevangeliet modsiger Matthæus lodret — ifølge Lukas tager Josef og Maria den nyfødte Jesus ind i templet i Jeruslam:
Lukas 2,22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren
Så ifølge Matthæus farer Herodes' mænd rundt og dræber alle drengebørn, men ifølge Lukas tager familien ind til Jerusalem og viser deres dreng frem i al offentlighed.
Og ikke nok med det: Matthæus påstår, at familien flygter fra Herodes til Ægypten - for at opfylde endnu en af Matthæus' evindelige profetier, mens Lukas tværtimod fortæller, at familien tog hjem til Galilæa, og at de kom tilbage til Jerusalem hvert eneste år:
Lukas 2,39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 2,41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten.
Matthæus modsiger Lukas: familien tog ikke til Jerusalem hvert år. Først gemte de sig i Ægypten i årevis, og selv efter at Herodes var død, holdt de sig væk fra Judæa (hvor Jerusalem ligger), i de 10 år hvor Herodes' søn Arkelaos regerede (se den historiske oversigt).
Matthæus 2,22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,
Og ikke bare modsiger Matthæus Lukas, han modsiger også sig selv. Rent logisk burde Herodes den Store's søn,
Herodes Antipas, have kendt til om barnemordet,
og han burde have frygtet den dag, hvor "jødernes nyfødte konge" vippede Herodes-dynastiet af pinden.
Men da Herodes Antipas
hører om Jesus' undergerninger, får han helt andre associationer:
Matthæus 14,1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Matthæus 14,2 og han sagde til sine hoffolk: "Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."
Herodes Antipas tænker straks på Johannes Døberen - han har åbenbart aldrig hørt om sin fars barnemord eller en truende spådom. Senere møder Herodes Antipas den fængslede Jesus.
Lukas 23,8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.
Lukas 23,9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke.
Lukas 23,10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham.
Lukas 23,11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus.
Herodes Antipas var glad, og han »havde længe gerne villet møde ham« og »han håbede at se ham gøre et tegn«. Herodes Antipas havde åbenbart aldrig hørt nogen spådom om, at "Jødernes Konge" skulle overtage magten. Han stillede bare nogle nysgerrige spørgsmål og viste Jesus foragt. Hvis der var for to øre logik i historien, ville Herodes benytte sig af chancen for at "gøre sin fars arbejde færdigt" og slå Jesus ihjel, men i stedet sender Herodes ham tilbage Pilatus, der som bekendt gjorde sit bedste for at få frigivet Jesus.
|
| Ifølge Lukas tager Josef og Maria deres nyfødte dreng ind til Jerusalem og viser ham frem i templet hvert eneste år (90 KB). |
Det er ikke kun de tre evangelister, der ikke har hørt om barnemordet - der er heller ingen historikere, hverken jødiske, romerske eller græske, der har hørt om denne skændselsgerning, der burde have givet genlyd verden over. Herodes den Store er det menneske i Oldtiden, vi ved mest om. Flavius Josefus har afsat to tredjedele af første bind af Den Jødiske Krig og tre (3) bind ud af 20 bind i Jødefolkets Historie til Herodes. Og Josefus nævner ikke noget om noget barnemord i Betlehem.
Jeg har mødt kristne mennesker, der forsøger at bortforklare denne tavshed med, at Josephus var bange for at fornærme Herodes. Dette er noget dobbelt-pladder. For det første skrev Josephus sine bøger 80 år efter Herodes' død, og for det andet var Josephus adopteret af den romerske kejserlige familie. Han havde ingen grund til at holde hånden over en afdød, jødisk lydkonge.
Folk, der hævder, at Josephus har "glemt" barnemordet i Betlehem, taler af uvidenhed. De burde starte med at læse "Herodes" af Rudi Thomsen - en lille dansk bog på 121 sider. Side op og side ned med alle mulige intriger og slyngelstreger. Hvis man stadig tror, Josephus har "glemt" noget, kan man gå over til at læse de 3 bind i Jødernes Oldtid og det to-tredjedele bind af Den Jødiske Krig, der handler om Herodes.
Den enkle sandhed er, at Matthæus har tilføjet historien om barnemordet i Betlehem for at drage en parallel mellem Jesus og Moses. Moses undslap nemlig selv et barnemord, da han var spæd:
2 Mosebog 1,22 Men Farao befalede hele sit folk: "Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve."
Barnemordet i Betlehem er altså frit opfundet af Matthæus, men hvor har han fået inspirationen fra? Udover historierne om Moses og andre gamle konger kan det meget let være, at Matthæus har læst Josephus:
Josephus har en historie, hvor Herodes afslører et komplot og derefter foretager en blodig udrensning:
|
| Type og anti-type. Kong Herodes dræber alle nyfødte, ligesom Dronning Atalja gjorde i Det Gamle Testamente. (121 KB) |
Jødernes Oldtid, bind 17, kapitel 2, afsnit 4.
[. . .] og da kongen idømte dem en bod, betalte Feroras' kone deres bøde for dem.
For at gengælde hendes venlighed, siden de var regnet
for at have forkendskab til ting, der skulle ske, gennem guddommelig
inspiration,
spåede de, hvordan Gud havde bestemt,
at Herodes' regering skulle ende, og hans efterkommere skulle miste det;
men at kongeriget skulle gå til hende og
Feroras og til deres børn.
Disse forudsigelser var ikke
skjult for Salome, men blev fortalt til kongen; og ligeledes hvordan de
havde perverteret nogle personer i selve paladset; så kongen
myrdede de af farisæerne, der var hovedanklagede, og
Bagoas eunukken, og en Carus, som overgik alle mennesker på den
tid i skønhed, og en der var hans yndling. Han myrdede også
alle dem af sin egen familie, der havde været enige i, hvad
farisæerne spåede; og angående Bagoas, han var blevet opblæst af
dem, som om han ville blive udpeget til fader og velgører
af ham, som ifølge spådommen var forudset til at blive deres udnævnte
konge; fordi denne konge ville have alting i sin magt,
og ville gøre Bagoas i stand til at gifte sig og få sine egne biologiske
børn.(3)
(Min oversættelse. Se originalen nederst på denne side)
Herodes dræber altså en række voksne mennesker, fordi hans trone er i fare. Det er hverken første eller sidste gang, at Herodes må rense ud, men denne historie har nogle særlige detaljer:
Hvis vi kombinerer ovenstående med det barnemord, Moses undslap, har vi hele Matthæus' historie om barnemordet i Betlehem. Vi mangler bare stjernen over Betlehem.
(1) Det Glade Budskab går ud på, at 99% af Jordens befolkning vil blive torteret i Helvede i al evighed.
(2) Her rodes i Bibelen: Bibelen gør ikke noget forsøg på at skelne mellem de mange forskellige Herodes'er i Herodes-dynastiet, men vi ved, at Matthæus hentyder til Herodes den Store, fordi han senere skriver, at »Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes« (Matthæus 2,22)
Se siden om Herodes-dynastiet for detaljer.
(3)Min egen oversættelse af Josephus, Jødernes Oldtid, Bog 17, kapitel 2, afsnit 4: " [. . .] and when the king imposed a fine upon them, Pheroras's wife paid their fine for them. In order to requite which kindness of hers, since they were believed to have the foreknowledge of things to come by Divine inspiration, they foretold how God had decreed that Herod's government should cease, and his posterity should be deprived of it; but that the kingdom should come to her and Pheroras, and to their children. These predictions were not concealed from Salome, but were told the king; as also how they had perverted some persons about the palace itself; so the king slew such of the Pharisees as were principally accused, and Bagoas the eunuch, and one Carus, who exceeded all men of that time in comeliness, and one that was his catamite. He slew also all those of his own family who had consented to what the Pharisees foretold; and for Bagoas, he had been puffed up by them, as though he should be named the father and the benefactor of him who, by the prediction, was foretold to be their appointed king; for that this king would have all things in his power, and would enable Bagoas to marry, and to have children of his own body begotten."
Taget herfra: Jødernes Oldtid - Bog XVII (Engelsk tekst, se kapitel 2, afsnit 4)
