Jesus

Det er en underlig historie med ham Jesus. Historien starter med, at stjernehimmelen, engle og vise mænd fra Østerland markerer den helt enestående begivenhed: Den Gud, der skabte universet på 6 dage, har ladet sig selv føde af en jomfru for at opfylde 300 urgamle profetier. Jesus på bjerget

Sider i denne sektion

Historien starter sådan set godt nok. Der var masser af gudesønner dengang i de varme lande: Herkules, Akilleus, Orion, Perseus, Theseus, Kejser Augustus og hvad alle de utallige halvguder nu hed. Men filmen knækker hurtigt for Jesus-historien: Der er for mange forfattere med for mange agendaer.

For det første er Gud og Jesus den samme person.(1) Og formålet med at Gud bliver far til sig selv er en fantastisk redningsplan, hvor Gud/Jesus vil redde alle mennesker fra at havne i Helvede. Det er i parentes bemærket Gud/Jesus selv, der har skabt det Helvede, vi skal frelses fra.

Denne komplicerede plan er åbenbart udklækket i tidernes morgen, og forudsagt af 300 profetier. Alt er forudbestemt: Gud får ikke et barn, fordi han er forelsket - Gud vælger Maria, fordi planen kræver et barn. Det fremgår heller ikke af historien, hvorfor Gud har udvalgt lige præcis Maria, og man kan undre sig over, hvorfor han snupper en pige, der allerede er forlovet.

Der er da heller ikke gnist af kærlighed mellem Gud og Maria. Han gider åbenbart ikke engang personlig møde hende, men sender en engel for at fortælle Maria, at hun er udvalgt, hun siger "javel", hvorefter Helligånden "kommer over hende" (i parentes bemærket er Gud, Jesus og Helligånden den samme person). Undfangelsen er ikke mere romantisk end en inseminering på en ornestation.

Næste problem er, at det ikke er nok, at Jesus er Guds søn, han skal også være af Davids æt. Lukas og Matthæus laver nogle komplicerede stamtavler, hvor de ikke bare modsiger hinanden på grotesk vis, men også modsiger stamtavlerne i Det Gamle Testamente. Hverken Lukas eller Matthæus forklarer, hvorfor de bruger tid på Josefs stamtavler, når Jesus alligevel ikke er søn af Josef. Desuden fortæller Bibelen os, at man ikke skal spilde tid på endeløse stamtavler (1 Timotheus 1,3-4, Titus 3,9).

1 Timotheus 1,3: Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære
1 Timotheus 1,4: eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro.
Titus 3,9: Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst.

Ikke nok med at Jesus har to stamtavler og to fædre (Josef og Gud). Han har også to fødebyer: Jesus var kendt som Jesus af Nazaret, men han skulle også fødes i Betlehem for at opfylde endnu en af de evindelige profetier. De fire evangelisters forklaring på denne modsigelse er meget selvmodsigende.

Jesus' fødsel bliver som sagt markeret af stjerne, hvilket er ret dumt, for stjernen fører de vise mænd til Herodes den Store, der dræber alle smådrenge i Betlehem (hvilket lissom lægger en dæmper på "det glade budskab"). Men kort efter har alle glemt alt om barnemordet (og jomfrufødslen, stjernen, de vise mænd, englene og spådommene) igen, og alle undrer sig over, at Jesus er klogere end andre børn. Selv Herodes Antipas, søn af Herodes den Store, har glemt hele historien (Lukas 9,7-9; 23,8) om Jødernes Konge, der skulle overtage magten fra Herodes-klanen (hvilket jo heller ikke skete).

Lukas 9,7: Landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde,
Lukas 9,8: andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået.
Lukas 9,9: Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?" Og han ville gerne møde ham.

[. . .]

Lukas 23, 8: Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.
Lego: Herrens engel og Helligånden
Bibelen i Lego,
Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".
Gud sender Helligånden (sig selv) for at gøre Maria gravid med Jesus (sig selv).

Ifølge Biblen arbejder Jesus som tømrer (Markus 6,3) til han bliver ca. 30-55 år. Det er meget godt, men vi har jo lige lært, at Jesus og Gud er den samme person. Man skulle tro, at Universets Skaber havde travlt med at forhindre pest, tsunamier eller supernovaer i Andromeda-galaksen, men næh nej: Universets Hersker bruger 30 år på at arbejde som tømrer i en lille jødisk landsby.

Markus 6,3: Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?" Og de blev forarget på ham.

Jesus kurerer også nogle blinde, lammede og spedalske, som han åbenbart synes det er synd for. Hallo, Gud! Hvem er det nu lige det er, der har skabt blindhed, lammelse og spedalskhed? (2. Mosebog 4,11) Hvis Jesus er Universets Hersker, og han synes det er synd - hvorfor tager han så ikke og afskaffer disse forfærdelige sygdomme i stedet for at spilde 30 år på et tømrerværksted?

2. Mosebog 4,11: Da sagde Herren til ham: "Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren?
Jesus på arbejde
Universets Skaber på arbejde.

Historien nærmer sig sin afslutning. Af en eller anden grund — som man åbenbart skal være kristen for at forstå — er det nødvendigt, at Jesus bliver korsfæstet for at redde menneskeheden fra Helvede (som Jesus selv har skabt). Jesus tigger sin far (som er ham selv) om at slippe, men 300 profetier kan ikke tage fejl. Jesus er kun en marionet, der må spille sin rolle, og han bliver ofret til Gud, der åbenbart elsker den liflige duft af forpint menneskekød (Efeserne 5,1-2).

Efeserne 5,1: I skal ligne Gud som hans kære børn
Efeserne 5,2: og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.

Marionetten Jesus dør både torsdag og fredag for at opfylde en profeti, som ingen nogensinde har fundet, ledsaget af en 3-timers solformørkelse som ikke kan lade sig gøre, et verdensomspændende jordskælv, som ingen har set og en invasion af zombier i Jerusalem (Matthæus 27,51-53). Alt dette skete, mens hele Israel var valfartet til Jerusalem i påsken, men alligevel er der ingen jødiske, græske eller romerske historikere, der har hørt om disse pragtfulde historier.

Matthæus 27,51: Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,
Matthæus 27,52: og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53: og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.

Efter genopstandelsen viser han sig for sine nærmeste venner, som ikke kan genkende ham (Lukas 24,15-16, Johannes 20,13-16, Johannes 21,4-12). Jesus var selvfølgelig svær at genkende, fordi han viste sig »i en anden skikkelse« (Markus 16,12) og desuden var usynlig (Lukas 24,31). Lige pludselig har Jesus lært at flyve, og så forsvinder han ud af historien.

Lukas 24,15: Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.
Lukas 24,16: Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.
Johannes 20,14: Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus.
Johannes 21,4: Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus.
Markus 16,12 Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet.
Lukas 24,31: Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem.

Og hvad var så idéen med det hele? Eftersom Gud har født sig selv med det ene formål at frelse verden, skulle man tro, Jesus fik skrevet sine ord ned, så fremmede verdensdele og fremtidige generationer også kunne få at vide, hvordan man bliver frelst. Men det sker ikke. Vi har intet, der er skrevet eller dikteret af Jesus. Men det er der en forklaring på: Jesus var nemlig overbevist om, at Jorden snart ville gå under — for knap 2.000 år siden.


Fodnoter: (1)

»Gud og Jesus er den samme person« Til Bibelens forsvar skal det dog siges, at lige præcis dette vanvittige dogme er en nyere opfindelse. Der står ingenting i Bibelen om Treenigheden.

Op til sektion om Det Nye Testamente