|
|
| De |
Hvor mange disciple / apostle havde Jesus? Man kunne lige så godt spørge, hvor mange medlemmer der er i Bjørne-Banden. Det giver nemlig lige meget mening.
Strengt taget er der forskel på disciple og apostle. En discipel er simpelthen en elev, hvorimod en apostel er en, der bliver sendt ud. Men eftersom Jesus sendte sine disciple ud, og disse "udsendinge" kom tilbage til yderligere "undervisning", er forskellen til at overse.
Ifølge Lukas var der 72 af disse "udsendinge":
Lukas 10,1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.
[. . .] [. . .]
Lukas 10,17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.«
Bemærk, at Jesus sendte dem. Ordet, der bruges i den græske tekst, er "apostello". I vestkirken, hvor kirken brugte latin, var man hurtig til at forklare, at disse "udsendinge" kun var disciple, men i østkirken, hvor man bruger græsk, har man ingen problemer med at kalde dem "apostolôn" (se billedet til højre), og man digtede navne og levnedskildringer for hver eneste af disse apostle.
Det pudsige er bare, at dengang i gamle dage var der kun 70 af disse apostle
(Lukas 10,1-17),
Lukas 10,1: Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
[. . .]
Lukas 10,17: Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn.
(Bibel fra 1879)
mens der altså er 72 i dag.
Som billedteksten til højre siger:
»EBDOMHKONTA AΠOΣTOLWN«, med danske bogstaver: »ebdomêkonta apostolôn«: De 70 apostle (tæl selv efter).
Dermed er der 2 af de 72 apostle, der aldrig har fået noget navn.
Læs mere om forskellen på apostle og disciple
Som regel tales der dog om tolv apostle, som han kunne sende ud (græsk: apostellê)
Markus 3,14 Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike
Tolv er et meget vigtigt tal i Bibelen, og repræsenterer Israels tolv stammer. Moses havde selv udvalgt 12 mand, inden han førte jøderne ind i det lovede land:
5 Mosebog 1,22 Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle mænd i forvejen, som kan skaffe os oplysning om landet. De skal bringe besked tilbage om den vej, vi skal drage op, og om de byer, vi skal rykke ind i."
5 Mosebog 1,23 Det forslag syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme.
Moses sendte tolv mand, og ordet, der bruges for "sendte" i den græske Septuaginta — Helligåndens yndlingsoversættelse, er "aposteilômen".
Moses' efterfølger var Josva, og Josva udpegede også 12 mænd - en for hver stamme:
Josva 3,12 Vælg nu tolv mænd fra Israels stammer, én fra hver stamme.
Josva 4,2 "Vælg tolv mænd af folket, én fra hver stamme,
Jesus og Josva er samme navn, så Jesus fulgte sin navnebrors eksempel. Han kunne ikke tage en fra hver af de tolv stammer, for på Jesus' tid var 10 af stammerne forsvundne. Men udtage tolv mand, det kunne han, og han pointerede selv, at de 12 apostle modsvarede Israels tolv stammer.
Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Jesus var nemlig skrot-ligeglad med alle andre end jøderne. I Jesus' fantasiverden var der tolv apostle på tolv troner til at dømme Israels tolv stammer. Gad vide, hvilken stamme Judas Iskariot skal dømme?
Hvis vi kigger nærmere på navnene, render vi ind i de sædvanlige selvmodsigelser. De tre synoptiske evangelier har hver en liste med tolv navne — Johannes har ingen liste, og nævner kun ialt ni(!) apostle — sådan lidt spredt.
Ordet apostel bruges forbløffende sjældent i evangelierne; Markus bruger det kun 2 gange og Matthæus kun 1 gang. Johannes tager slet ikke ordet i sin mund, hvilket gør det til en speget affære at gå på aposteljagt i Johannesevangeliet.
Tabellen viser navnene i de fire evangelier. For Johannes' ni navne angives, hvor navnene optræder:
| Markus 3,16-19 | Matthæus 10,2-4 | Lukas 6,13-16 | Johannes |
|---|---|---|---|
| Simon Peter | Simon Peter, | Simon Peter, | Simon Peter (1,42) |
| Andreas | Andreas, | Andreas | Andreas (1,40) |
| Jakob, Zebedæus' søn | Jakob, Zebedæus' søn | Jakob, Zebedæus' søn | Zebedæus' sønner (21,2) |
| Johannes, Zebedæus' søn | Johannes, Zebedæus' søn | Johannes, Zebedæus' søn | |
| Filip | Filip | Filip | Filip (1,43) |
| Bartholomæus | Bartholomæus | Bartholomæus | |
| Thomas | Thomas | Thomas | Thomas (20,24) |
| Matthæus | Tolderen Matthæus | Matthæus | |
| Jakob, Alfæus' søn | Jakob, Alfæus' søn | Jakob, Alfæus' søn | |
| Thaddæus | Thaddæus | ||
| Simon Kananæer | Simon Kananæer | Simon, som kaldtes zeloten | |
| Judas Iskariot | Judas Iskariot | Judas Iskariot | Judas Iskariot (6,71) |
| Judas, Jakobs søn | Judas, ikke Iskariot (14,22) | ||
| Nathanael (1,45) | |||
| Nikodemus (3,1-21;7,50-52;19,39-42) |
Allerede hér kommer der et problem: Der er 14-15 navne til de tolv apostle — og det kun forudsat, at den apostel, Lukas kalder "Judas, Jakobs søn", er den samme, som den apostel, Johannes kalder "Judas, ikke Iskariot", og at "Simon Kananæer" er den samme som "Simon, som kaldtes zeloten"
Bemærk også, at Johannes ikke optræder ved navn i det evangelium, han påstås at have skrevet. I Johannesevangeliet omtales Johannes og Jakob kun som Zebedæus' "sønner", og det sker først i det sidste kapitel - et kapitel der virker underligt "påklistret".
I listen i Matthæusevangeliet optræder en person kaldet "tolderen Matthæus". Matthæus var altså tolder — og det kan man se, dér hvor han bliver kaldet af Jesus:
|
Matthæus 9,9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Det pudsige er bare, at når Markus og Lukas fortæller den samme historie, kalder de manden ved toldboden for Levi:
Markus 2,14 Da han gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Lukas 5,27 Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« «
Så ifølge Markus og Lukas har Jesus optaget en discipel, Levi, som ikke er med på listen. Kristne apologeter skynder sig at bortforklare det med, at "Levi, Alfæus' søn" og "Tolderen Matthæus" er den samme person. Men det er der intet belæg for i Bibelen.
Bemærk også, at Markus kalder Levi for "Levi, Alfæus' søn". I apostel-oversigten (se tabellen foroven) er det i stedet Jakob, der er Alfæus' søn. De kristne er selvfølgelig hurtige til at forklare, at Levi og Matthæus var den samme mand, og at han var bror til Jakob, så begge to var Alfæus' søn. Det eneste "bevis" for denne påstand er, at ellers ville Bibelen modsige sig selv, og det kan vi ikke have.
Efter at Levi/Matthæus er blevet discipel, holder de en lille fest i Jesus' hus, og så forsvinder Levi/Matthæus ud af historien igen.
|
| Hvor mange medlemmer er der i Bjørnebanden? På dette billede har Carl Barks tegnet 12. |
Det er med apostlene, som det er med Bjørnebanden: Nye medlemmer dukker op, når historien kræver det, og forsvinder igen, når historien er slut. Udover de tolv-fjorten-femten apostle i den officielle liste - dukker der nye disciple og apostle op i fortællingen, efterhånden som forfatteren behøver dem.
Jeg har inkluderet Nikodemus i tabellen over apostle foroven, fordi han optræder i tre episoder, hvilket er betydeligt mere, end mange af de andre apostle gør. Det er ikke helt klart, om Nikodemus er discipel. Bibelen siger, at han var »en af dem«, hvilket formodentlig betyder "en af disciplene". Som sagt bruger Johannes aldrig nogensinde ordet "apostel".
Johannes 7,50 Nikodemus - det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem - siger til dem:
Efter Jesus' korsfæstelse skal forfatteren have Jesus begravet. Det er selvfølgelig et problem, eftersom alle Jesus' disciple er stukket af. Og, hokus pokus, dukker der en ny og ukendt discipel op som en trold af en æske
Matthæus 27,57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.
Efter at Jesus er begravet, forsvinder Josef af Arimatæa sporløst igen og ses aldrig mere. Det samme gælder byen Arimatæa. Den omtales hverken i historiske dokumenter, i Talmud, i Det Gamle Testamente eller i virkelighedens verden. Hele byen er forsvundet lige så sporløst som Josef.
Efter Judas' forræderi vælger apostlene en ny tolvtemand mellem to kandidater.
Paulus kan desværre ikke bruges som apostel.
Apost. G 1,21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os,
Apost. G 1,22 lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.«
Apost. G 1,23 De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias,
Med sædvanlig foragt for logik fortæller forfatteren, at Matthias og Josef Barsabbas har fulgt Jesus, siden Jesus' dåb - selvom ingen af dem optræder nogen steder i evangelierne. Efter denne historie forsvinder begge kandidater ligeså sporløst fra historien, som Josef af Arimatæa gjorde.
I de sidste kapitler i Johannesevangeliet optræder en "discipel, Jesus elskede".
Johannes 13,23 En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus.
Man har "vedtaget", at denne discipel er Johannes — selvom der ikke er skygge af beviser for dette. Andre har foreslået, at "disciplen, Jesus elskede" var Maria Magdalene eller den Lazarus, som Jesus genoplivede:
Johannes 11,5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus.
|
| Thorvaldsen mener, at Paulus er en af de 12 disciple |
Paulus regnede sig selv for apostel. For eksempel indleder han Romerbrevet sådan her:
Romerne 1,1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium,
Det gav anledning til mange magtkampe, for de andre apostle var ikke enige.
Ifølge Hebræerbrevet er Jesus også en apostel:
Hebræerne 3,1 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus,
Apollos optræder prominent både i Apostlenes Gerninger og i 1. Korintherne. Der står ikke direkte, at han er apostel, men det er tydeligt, at Paulus sætter ham lige så højt som sig selv og Kefas (= Peter).
1 Korinth 1,12 Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus
1 Korinth 3,22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer - alt tilhører jer.
Silvanus og Timotheus er medforfattere til 1. Thessalonikerne, og Paulus regner dem åbenbart med, når han snakker om "vi apostle".
1 Thessal. 1,1 Fra Paulus og Silvanus og Timotheus. Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred!
[.. .. ..] [...]
1 Thessal. 2,7 og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn,
Barnabas — manden der introducerede Paulus til menigheden i Jerusalem — omtales også som apostel:
Apost. G 14,14 Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte:
Pudsigt nok er ovenstående vers også det eneste vers i Apostlenes Gerninger, hvor Paulus omtales som apostel. De andre 176 gange Apostlenes Gerninger nævner Paulus, undgår forfatteren behændigt at bruge ordet apostel. Og det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at forfatteren påstås at være Lukas, Paulus' gode ven og medarbejder.
Paulus fortæller, at Andronikos og Junias er ekstra ansete apostle.
Romerne 16,7 Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.
"Junias" er en kvinde, som Bibelselskabet har forvandlet til en mand. Det har ikke passet Indre Mission, at en kvinde kunne være apostel — og oven i købet mere anset end de andre apostle — så Bibelselskabet har benyttet sig af deres sædvanlige julelege. Læs evt. meget mere om den kvindelige apostel Junia.
Bibelselskabet har gjort deres bedste for at fjerne den kvindelige apostel Junia fra Bibelen, men den kvindelige discipel har de ladet blive:
Apost. G. 9,36 I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha - det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser.
Ifølge Lukasevangeliet vælger den genopståede Jesus som det allerførste at optræde for 2 ukendte disciple i byen Emmaus.
Lukas 24,13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;
Lukas 24,14 de talte med hinanden om alt det, som var sket.
Lukas 24,15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 24,18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: "Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?"
Det må være to meget vigtige disciple, siden Jesus vælger at optræde foran dem, før han viser sig for sine apostle.
Vi ved, at ingen af de to disciple er blandt de 11 overlevende apostle, for dem møder de nemlig senere:
Lukas 24,33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,
Lukas 24,34 som sagde: "Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon."
Jesus »er set af Simon«. Måske hed den anden discipel så Simon? Apostlen Simon Peter havde nemlig ikke set Jesus endnu, han havde kun set den tomme grav (Lukas 24,12) Lukas 24,12: Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.
Nogen hævder, Kleofas er den samme som den Klopas, der var gift med Jesus' moster (Johannes 19,25) Johannes 19,25: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. men uanset om det er rigtigt eller ej, gør det os ikke meget klogere.
Jakob, Jesus' bror, er lidt tvetydig. Er han en af apostlene — eller er han "kun"
deres leder. Svaret afhænger af, hvilken oversættelse man vælger. Paulus skriver om sit
første besøg hos menigheden i Jerusalem:
Galaterne 1,18 Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage;
Galaterne 1,19 men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror.
Så i denne oversættelse har Paulus kun set én (1) apostel, nemlig Kefas (=Peter), og derudover har Paulus set Jakob, som åbenbart ikke er en apostel.
Hvis derimod man læser i min gamle Bibel fra 1866, er der en subtil forskel:
Galaterne 1,19 men jeg saae ikke nogen anden af Apostlene uden Herrens Broder Jakob.
(Dansk Bibel fra 1866)
I denne oversættelse har Paulus ikke set andre apostle, undtagen Jakob. Altså stik modsat betydning — man begynder at forstå, hvorfor der er religionskrige!
Konklusion: Der er lige så mange apostle, som der er medlemmer af Bjørne-Banden.
