[…] du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler […] (1 Timotheus 1,3-4)
En af de vigtigste (og mest gentagne) profetier er, at Messias skal være af Davids æt. Til dette formål giver to af evangelisterne en stamtavle. Lad os kigge på Matthæus først og sammenligne med Det Gamle Testamente, specielt Første Krønikebog. Vi starter fra Davids søn, Salomon:
| v10. | Salomos søn var Rehabeam, | v7. | Salomo blev far til Rehabeam, |
| hans søn Abija | Rehabeam til Abija, | ||
| hans søn Asa, | Abija til Asaf, | ||
| hans søn Joshafat, | v8. | Asaf til Joshafat, | |
| v11. | hans søn Joram, | Joshafat til Joram, | |
| hans søn Akazja, | ??? | ??? | |
| hans søn Joash, | ??? | ??? | |
| v12. | hans søn Amasja | ??? | ??? |
| hans søn Azarja, | Joram til Uzzija | ||
| hans søn Jotam, | v9. | Uzzija til Jotam, | |
| v13. | hans søn Akaz, | Jotam til Akaz | |
| hans søn Hizkija, | Akaz til Hizkija, | ||
| hans søn Manasse, | v10. | Hizkija til Manasse, | |
| v14. | hans søn Amon, | Manasse til Amos, | |
| hans søn Josija. | Amos til Josija, | ||
| v15. | Josijas sønner var: Johanan, den førstefødte, Jojakim, den næstældste, Sidkija, den tredje, og Shallum, den fjerde. | ??? | ??? |
| v16. | Jojakims sønner var: hans søn Jekonja, hans søn Sidkija. | v11. | og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon. |
| v17. | Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel, | v12. | Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, |
| v18. | Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja. | ||
| v19. | Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. | Shealtiel til Zerubbabel, | |
| Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster; | v13. | Zerubbabel til Abiud, | |
| Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, | |||
| v14. | Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, | ||
| v15. | Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob | ||
| v16. | og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus. | ||
Det første man ser er, at der mangler fire mennesker i Matthæus' opremsning (markeret med spørgsmålstegn i tabellen foroven). Er Azarja/Uzzija søn af Joram, eller er han tip-oldesøn? Er Jekonja søn af Josija eller sønnesøn? Matthæus har åbenbart slettet 4 mennesker, så han stolt kan skrive:
|
| Type og anti-type. En af Jesus' forfædre, Joash, undslap Dronning Ataljas barnemord, ligesom Jesus Kong Herodes' barnemord. |
Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.
Det skal understreges, at det er Første Krønikebog, der har ret, og Matthæus, der tager fejl.
De konger, Matthæus har slettet, optræder nemlig også i Anden Kongebog:
Joram's søn Akazja ser vi i
2. Kongebog 8,24,
2. Kongebog 8,24: Joram lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham hos hans fædre i Davidsbyen, og hans søn Akazja blev konge efter ham.
Akazja's søn Joash i
2. Kongebog 11,2,
2. Kongebog 11,2: Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, […]
Joash's søn Amasja i
2. Kongebog 14,1
2. Kongebog 14,1: I Joakaz' søn kong Joash af Israels andet regeringsår blev Amasja konge; han var søn af Judas konge Joash.
og Amasjas søn Azarja i
2. Kongebog 15,1.
2. Kongebog 15,1: I Israels konge Jeroboams syvogtyvende regeringsår blev Amasjas søn Azarja konge over Juda.
Det er ekstra pinligt, at Matthæus "glemmer" Kong Joash. Joash undslap nemlig et barnemord (billede til højre), ligesom Moses og Jesus gjorde. Ved at springe Joash over, skjuler Johannes, at mange andre forfattere har ladet Moses være en type på deres hovedperson.
I øvrigt er der stadig noget galt med matematikken: Tre gange fjorten er som bekendt 42, men hvis man gider at tælle den lange liste af navne fra Abraham til Jesus, er der kun 41. Se tabel længere nede på siden.
Kæden hopper af omkring Zerubbabel. Ifølge Matthæus er Zerubbabel
søn af Shealtiel, hvorimod 1. Krønikebog gør det klart, at Zerubbabel er søn af Shealtiels bror, Pedaja
(1. Krønikebog 3,17-19).
1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Her skal det dog siges, at andre bøger i den ufejlbarlige Bibel er enige med Matthæus i,
at Zerubbabel var søn af Shealtiel og dermed modsiger 1 Krønikebog
(Ezra 3,2,
Ezra 3,2: Og Jeshua, Josadaks søn, og hans brødre præsterne, og Zerubbabel, Shealtiels søn, og hans brødre tog fat på at bygge Israels Guds alter for at bringe brændofre på det som foreskrevet i gudsmanden Moses' lov.
Nehemias 12,1,
Nehemias 12,1: Dette er de præster og levitter, som drog op sammen med Zerubbabel, Shealtiels søn, og Jeshua:
Haggaj 1,1).
Haggaj 1,1: I Kong Dareios' andet regeringsår, på den første dag i den sjette måned, kom Herrens ord ved profeten Haggaj til Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, og til ypperstepræsten Josva, Josadaks søn.
Matthæus hævder, at Zerubbabel havde en søn kaldet Abiud. Denne Abiud kendes ikke i Det Gamle Testamente, og 1. Krønikebog fortæller, at Zerubbabel kun havde to sønner ved navn Meshullam og Hananja. (1. Krønikebog 3,19). 1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster; Resten af Matthæus' liste er formodentlig fri fantasi.
Alt dette skal selvfølgelig ikke have lov til at ødelægge fornøjelsen for Matthæus, der nu har "bevist", at Jesus er Davids arving. Der er bare et problem mere: To af Jesus' forfædre er forbandede. Den ene er kong Jojakim, som Matthæus har "glemt", men som jeg har markeret med gult i tabellen foroven
|
| Gustave Doré, Marias bebudelse. |
Jeremias 36,30 "Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde.
Ingen af Jojakim's slægt (som fx Jesus) kan altså arve Davids trone. Den samme forbandelse hviler over Jojakim's søn (Je)Konja, som Matthæus har husket at tage med i sin stamtavle:
Jeremias 22,24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger!
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 22,30 Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for "det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda.
Det vil sige, at så sandt Gud lever, kan Jesus ikke blive Israels konge.
Lukasevangeliet
Lukas har også en fin stamtavle fra Jesus - over David og Abraham - til Adam og Gud. Lad os sammenligne:
| |||
|
|
|
|
| |||
|
|
|
|
| |||
|
|
|
|
Som man ser, er begge forfattere vilde med 7-taller:
Matthæus gør opmærksom på, at der er 14 (2*7) generationer mellem Abraham og David, 14 fra David til Josija og 14 fra Jekonja til Jesus. Desværre er der kun 41 — og ikke 42 — navne på hans liste — selv hvis man regner Jesus med.
Lukas siger det ikke højt, men som tabellen viser, har han 21 (3*7) generationer fra Gud til Abrahams far, 14 (2*7) fra Abraham til Davids far og 21 (3*7) fra David til Shealtiels far og 21 fra Shealtiel og Zerubbabel (der optræder i mange af Bibelens bøger) til Jesus' far. Jesus selv tælles ikke med i de 11*7.
Det der skærer mest i øjnene er imidlertid ikke så meget de mange 7-taller som det faktum, at stamtavlerne er så forskellige. De to guddommeligt inspirerede evangelier kan ikke engang blive enige om, hvad Josef's far, Jesus' farfar, hed. Og der er 15 mennesker flere i Lukas' stamtavle end Matthæus.
Lukas har valgt at gøre Jesus til efterkommer af Davids søn Natan, i stedet for Salomon.
Eftersom Natans efterkommere ikke nævnes i Bibelen, er Lukas stamtavle formentlig fri fantasi,
undtagen Shealtiel og
Zerubbabel, der optræder i mange af Bibelens bøger i tiden omkring bortførelsen til Babylon.
Pudsigt nok insisterer 1. Krønikebog på, at
Zerubbabel var søn af Pedaja - Shealtiel's bror
(1. Krønikebog 3,17-19).
1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Lukas påstår, at Zerubbabels søn hedder Resa
(Lukas 3,27),
Lukas 3,27: søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri,
Matthæus påstår, at sønnen hed Abiud
(Matthæus 1,13),
Matthæus 1,13: Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor,
mens 1. Krønikebog modsiger dem begge: Zerubbabels havde kun 2 sønner, og de hed hverken Resa eller Abiud
(1. Krønikebog 3,17-19).
1. Krønikebog 3,17: Den tilfangetagne Jekonjas sønner var: hans søn Shealtiel,
1. Krønikebog 3,18: Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
1. Krønikebog 3,19: Pedajas sønner var: Zerubbabel og Shim'i. Zerubbabels sønner var: Meshullam, Hananja, og Shelomit var deres søster;
Lukas har også problemer med Det Gamle Testamente, der hævder, at Amminadab er barnebarn af Hesron
(Ruth 4,18-19,
Ruth 4,18: Dette er Peres' slægt: Peres fik sønnen Hesron,
Ruth 4,19: Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab,
1 Krønikebog 2,9-10).
1 Krønikebog 2,9: De sønner, som Hesron fik, var: Jerakme'el, Ram og Kelubaj.
1 Krønikebog 2,10: Ram fik Amminadab, Amminadab fik Nakshon, judæernes høvding.
Matthæus er enig
(Matthæus 1,3-4),
Matthæus 1,3: Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram,
Matthæus 1,4: Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon.
men Lukas erstatter Ram med to nye navne, så Amminadab nu bliver oldebarn af Hesron
(Lukas 3,33).
Lukas 3,33: søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda,
Hokus pokus, så passer 7-tals magien.
Lukas fører stamtavlen endnu videre fra Abraham til Adam. Her kommer han til at inkludere en mand, der ikke findes i Det Gamle Testamente, nemlig Kenan. Hvis jeg (Gud forbyde det) var kristen, ville jeg spørge mig selv: Hvor blev Kenan af?
|
| Gustave Doré, De hellige tre konger. |
Det har ikke skortet på dårlige forklaringer i de sidste 2.000 år.
En bortforklaring, der er næsten lige så gammel som evangelierne selv er,
at ene af stamtavlerne skulle vise den leviratiske linie.
— dvs. navnet på den af faderens brødre, der skulle gøre konen gravid, hvis han døde barnløs
(5 Mosebog 25,5-6).
5 Mosebog 25,5: Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende.
5 Mosebog 25,6: Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel.
Vi får aldrig at vide, hvorfor den ene evangelist skulle have valgt en så mærkelig stamtavle uden at gøre sine læsere opmærksom på det. Det pudsige er også, at Shealtiel og Zerubbabel optræder i begge stamtavler, hvor begge evangelier åbenbart følger den biologiske arvefølge, og at begge evangelier igen følger den biologiske arvefølge mellem David og Abraham. Det forklarer heller ikke, hvorfor der er mange flere navne i Lukas' stamtavle end i Matthæus'.
Næste urgamle bortforklaringsforsøg, der går helt tilbage til Africanus i det 2. århundrede, er at påstå, at Jakob (Josefs far ifølge Matthæus) og Eli (Josefs far ifølge Lukas) var brødre. Desværre — lyder forklaringen — døde Eli barnløs og hans bror Jakob måtte derfor gøre enken gravid.
Hvis Jakob og Eli var brødre, hvorfor har de så ikke samme far ifølge de to stamtavler? Jo, det er netop det finurlige: De var kun halvbrødre, for dengang Mattan (Josefs farfar ifølge Matthæus) døde, giftede enken sig med Mattat (Josefs farfar ifølge Lukas). De to stamtavler er altså Mattan's og Mattat's, og derfor er de så forskellige.
Og hvilke beviser har kirken så for, at Mattat og Mattan var halvbrødre, og at Eli døde barnløs? Ingen, bortset fra, at det ville løse nogle problemer for kirken. Vi får stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.
En bortforklaring, der stadig er populær den dag i dag, går ud på,
Lukas viser stamtavlen på Maria's side.
På overfladen lyder det smart: Gennem Josef er Jesus arving til David på fædrene side,
og gennem Maria er han genetisk i familie med David.
Derfor undgår Jesus også problemerne med de forbandelser, der hviler over
Jekonja og Jojakim.
Problemet er for det første, at ingen af de gamle jødiske profeter kunne drømme om at inddrage kvinder i arvefølgen. For det andet var Maria ikke af Davids slægt. Det fremgår netop af Lukasevangeliet, at Maria er i slægt med Johannes Døberens mor Elisabeth (Lukas 1,36), Lukas 1,36: Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; og at Elisabeth var af Arons slægt (Lukas 1,5). Lukas 1,5: I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. David var ikke af Arons slægt, og Maria kan ikke både være af Arons og Davids slægt.
For det tredje fremgår det tydeligt af historien, at Lukas ønsker at bevise, at Josef er af Davids hus og slægt (Lukas 1,27, Lukas 1,27: til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Lukas 2,4). Lukas 2,4: Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, For det fjerde siger teksten selv, at stamtavlen er Josefs:
Lukas 3,23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli,
Lukas 3,24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef,
Lukas 3,25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj,
[.. .. ..] [. . .]
For det femte får vi stadig ingen forklaring på, hvordan Shealtiel og Zerubbabel kan optræde i begge stamtavler.
Alt dette kan selvfølgelig også bortforklares, ja faktisk kan alle selvmodsigelserne på denne side forklares. Det kræver kun, at "søn" betyder "efterkommer" eller "arving", at "bror" betyder "halvbror", at brødre af fremmede koner ikke nævnes, at evige forbandelser kun gælder en kort tid, osv. osv.
Se det eksterne link.
Disse stamtavler er lige så overflødige, som de er kedelige. Hvis vi skal tage
historien om jomfrufødslen alvorligt.
Hvis Josef kun er Jesus' papfar,
kan det være ligegyldigt, om Josef er i familie med David eller ej.
Vi giver derfor Paulus det sidste ord:
Titus 3,9 Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst.
Fra Gud til Abraham 