|
|
| "Du skal være jomfru, for det står i Septuaginta." |
På denne side på JesusNet.dk kan man læse, at Jesus har opfyldt mere end 300 profetier i Det Gamle Testamente. Til en sammenligning siger denne side, at der findes kun 3, til nød 5, steder i Det Gamle Testamente, der kan tolkes som en messianisk profeti, nemlig Esajas 8,23-9,6 og 11,1-9, Zakarias 9,9 og med god vilje Mika 5,1-4 og Esajas 7,10-17 (om Jesus så har opfyldt disse 3-5 profetier, er en helt anden snak).
Ikke-profetier:
Hvordan kommer man fra "mere end 300" ned til "mellem 3 og 5"? Det er faktisk nemt nok - 95% af de såkaldte profetier er slet ikke profetier. De er bare hele og halve bibelvers, der er taget ud af deres sammenhæng. Konkret eksempel: Kong David klager i en salme over at hans ven har "har løftet hælen imod" ham. Selvom David altså skriver om noget, der for længst er overstået, og som er sket imod ham selv, bliver 80% af salmeverset alligevel udnævnt til en profeti om Judas.
På samme måde er 5 af profetierne fra JesusNet's hjemmeside taget fra Esajas kapitel 53. Grunden til at man plukker 5 steder ud - i stedet for at citere hele kapitlet - er, at man dermed kan "glemme" vers 10: »Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom« (Jesus er jo aldrig blevet knust med sygdom - tværtimod), og vers 2: »[. . .] Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.« (Jesus var jo ikke specielt grim).
Resultatet af denne "strandhugst" blandt bibelvers kan blive ganske bizart. Den ene gang bliver et enkelt salmevers klippet over i 2 stik modsatte "profetier"— en anden gang opfylder 2 evangelister den samme "profeti" på to forskellige måder — en tredje gang er et halvt bibelvers den vigtigste profeti i hele Bibelen, mens resten af verset bliver ignoreret — en fjerde gang overser alle 4 evangelister en pragtfuld profeti, selvom de samme fire evangelister har opdaget en profeti 2 vers længere henne.
Hvad værre er: Ofte er det tydeligt i al sin ynkelighed, at evangelisterne har opfundet de enkelte episoder blot for at kunne hævde, at en eller anden profeti er blevet opfyldt. Det ser man især tydeligt i historien, hvor Jesus rider på to æsler.
Matthæus er specielt slem: Det er ligegyldigt, hvad Jesus gør, og hvad Jesus ikke gør, så sker det altid, for at Matthæus kan klistre en af sine evindelige profetier på. Herved lykkes det typisk Matthæus at modsige sine evangelist-kollegaer. F.eks. når Matthæus påstår, at familien flygtede til Egypten, mens Lukas påstår, at familien besøgte Jerusalem hvert eneste år (se siden om Barnemordet i Betlehem)
|
| Jesus' mægtige tegn og gerninger. |
Man kan undre sig over, at profetierne er så dårlige, som de er. Evangelister og apostle kunne frit finde vers i Det Gamle Testamente, som de udnævnte til profetier, og kirken har haft mange hundrede år til at "tilpasse" skrifterne. Hvorfor er der så ikke en eneste ordentlig profeti, som Jesus har opfyldt?
Svaret er, at den Bibel, vi har i dag, ikke er den samme Bibel, som evangelisterne brugte. De første 400 år fulgte Kirken en græsk teksttradition, Septuaginta, men år 405 fik Hieronymus kirken til at gå over til den hebraiske teksttradition. Desværre er der tusinder af forskelle mellem de to teksttraditioner, og alle de fine profetier, som forfatterne af Det Nye Testamente havde opfundet, faldt nu til jorden.
Et klassisk eksempel er, at Jesus blev født af en jomfru, fordi der stod jomfru i den græske oversættelse. For en skeptiker virker det besynderligt, at Helligånden er bedre til græsk end til hebraisk.
Har Jesus ikke opfyldt en eneste profeti?
Jo da, det lykkedes Jesus at opfylde en enkelt af sine egne profetier:
Matthæus 10,34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.
Matthæus 10,35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor,
Matthæus 10,36 og en mand får sine husfolk til fjender.
