Jesus og Moseloven

Jeg, Herren, er ikke blevet en anden […] (Malakias 3,6)

Jesus præsenteres ofte som én, der gør op med de brutale og forstenede Moselove i Det Gamle Testamente - som f.eks. lovene om slaver, polygami og voldtægt. Intet kunne være mere forkert - det er rigtigt, at han selv ofte brød loven, men det gjaldt ikke for almindelige dødelige.

Før himmel og jord forgår

Trykfejl fra 1609
Bibelen fra 1609 erstatter 'Jesus' med 'Judas' i Johannes 6,67

Kristne plejer at sige, at Moseloven er ophævet, fordi Jesus har opfyldt loven ved at blive født uden Arvesynd. Hvordan kan man "opfylde" en lov? Hvis en lovlydig mand kan "opfylde" Moseloven, kan en elitebilist så "opfylde" Færdselsloven? Og kan en fed mand "opfylde" Tyngdeloven?

Lad os se på, hvad Jesus i grunden sagde om at "opfylde" loven:

Matthæus 5,17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.

Det er jo en anden snak. Jesus har ikke opfyldt nogen lov, han er kommet for at opfylde Loven og Profeterne. Loven er andet navn for de fem Mosebøger, og Loven og Profeterne er et andet navn for Jødernes Gamle Testamente. Det kan man bl.a. se, når Matthæus andre steder refererer til Loven og Profeterne: »Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne« (7,12), »For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser« (11,13), »På de to bud hviler hele loven og profeterne« (22,40).

Jesus hævder altså, at han opfylder løfterne og profetierne i Det Gamle Testamente — d.v.s. at Mosebøgerne og resten af Det Gamle Testamente har spået om Jesus. Dette budskab gentages flere gange:

Lukas 24,44 Så sagde han til dem: "Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne."

Johannes 1,45 Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret."

Johannes 5,46 Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om.
Johannes 5,47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?"

Der er ikke noget, der hedder at "opfylde en lov". Man kan opfylde en profeti og et løfte, og det er det, Jesus siger, han vil gøre.

Albrecht Dürer, Apokalypsens fire ryttere
Først til Dommedag mister Moseloven sin gyldighed

Lad os kigge en gang til på Matthæus 5,17 — denne gang i større sammenhæng:

Matthæus 5,17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Matthæus 5,18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.
Matthæus 5,19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
Matthæus 5,20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Moseloven er altså gyldig, indtil »himmel og jord forgår«. Bemærk også, at man som kristen skal "overgå de skriftkloge og farisæerne". Jesus siger ikke, at den mundtlige Moselov — Mishnah — er forkert. Han siger faktisk, at de kristne skal overgå farisæerne i deres nidkærhed efter at følge det mindste bud.

Og hvis nogen vil påstå, himmel og jord er forgået "usynligt" og "uden at vi har set det", så er det heldigt, at Bibelen ved bedre. Det kan vi se i Bibelens næstsidste kapitel, hvor den første himmel og den første jord forgår.

Åbenbar. 21,1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.

"Forgået" og "forsvandt". I den græske originaltekst bruger Matthæus 5,18 og Åbenbaringen 21,1 samme ord, "parerchomai".

Først skal Satan bindes i tusind år (Åbenbaringen 20,2-7), så samler Satan alverdens folkeslag til krig mod Gud, der som hævn dræber folkeslagene (Åbenbaringen 20,8-10), så skal de døde genoplives, dømmes og smides i ildsøen (Åbenbaringen 20,11-15), og først i næste kapitel, i kapitel 21, forgår den første himmel og den første jord. Indtil da — »før alt er sket« — er »ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel« forgået af Moseloven. Det står selv i Bibelen.

Åbenbaringen 20,2: Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år

[. . .]
Åbenbaringen 20,7: Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel
Åbenbaringen 20,8: og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand.
Åbenbaringen 20,9: De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem.
Åbenbaringen 20,12: Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.
Åbenbaringen 20,13: Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger.
Åbenbaringen 20,14: Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen.
Åbenbaringen 20,15: Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

Mere entydigt kan det ikke siges. Man skulle næsten tro, at Matthæus bevidst modarbejdede Paulus.

Herrens ord forbliver til evig tid

Din ven Jesus Det Gamle Testamente ender med, at Gud beordrer sine børn til at holde Moseloven: »Husk min tjener Moses' lov, som jeg gav ham på Horeb, lovbudene og retsreglerne for hele Israel« (Malakias 3,22). Dette vers er det tredjesidste vers i Det Gamle Testamente, derefter starter Det Nye Testamente, og nu skal vi tro på, at Gud har skiftet mening i løbet af 3 vers.

Som kristen lærer man, at Herrens ord står fast i himlen (Salme 119,89) til evig tid (1 Peter 1,25), Man lærer også at, Jesus og Gud er den samme person, at »Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid« (Hebræerne 13,8), og at hos Gud findes der ikke »forandring eller skiftende skygge« (Jakob 1,17). Hvorfor skulle Jesus så pludselig fortryde de love, som Gud har skabt?

Salme 119,89: I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen,
1 Peter 1,25: men Herrens ord forbliver til evig tid. Det er dette ord, som er forkyndt for jer.
Jakob 1,17: Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.

Mange steder understreger Jesus da også, at Moseloven er kommet for at blive:

Lukas 16,17 Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.

Johannes 10,35 Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til - og Skriften kan ikke rokkes -

Matthæus 7,12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Moses med de to tavlerEn mand spurgte Jesus, hvordan man kommer i Himmelen, og Jesus' råd var at holde loven:

Matthæus 19,16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?«
Matthæus 19,17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!«

En anden stillede samme spørgsmål, og igen henviste Jesus til Moseloven:

Lukas 10,25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Lukas 10,26 Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?"

Faktisk kommer lovbrydere slet ikke ind i Himlen:

Matthæus 7,21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Næh, man kan ikke bare ignorere 75% af Bibelen:

Matthæus 4,4 Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.'"

Et af De Ti Bud, som næsten alle kristne bryder, er budet om at holde sabbatten hellig. Men hvad sagde Jesus om sabbatten? Har han ophævet den?

I et af de sidste kapitler taler Jesus om verdens undergang:

Matthæus 24,16 da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;
Matthæus 24,17 den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset;
Matthæus 24,18 og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe.
Matthæus 24,19 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage.
Matthæus 24,20 Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. Matthæus 24,21 For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.

I et af de sidste kapitler taler Jesus om en flugt i fremtiden. Den dag vil være det hårdt, hvis man er ved at føde, give bryst, eller hvis det er vinter. Og naturligvis er det ekstra hårdt at flygte på en sabbat, hvor man ikke må bevæge sige længere end en sabbatsvej, og ikke må bære noget tungere end en tørret figen.

Sabbatten gælder stadig. Og for resten er sabbatten fra fredag solnedgang til lørdag solnedgang.

Hygiejne eller barnemord

Jesus giver fingeren til farisæerne
Kristen tegneserie: Farisæerne spørger, hvorfor Jesus ikke vasker hænder før måltidet. Jesus ser ud til at give dem fingeren.

Jesus blev flere gange bebrejdet, at han ikke vaskede sig før måltidet - og hver gang flippede han ud:

Matthæus 15,1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:
Matthæus 15,2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«
Matthæus 15,3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Matthæus 15,5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!
Matthæus 15,6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.

That is not the smell of Elizabeth Arden Her bebrejder Jesus farisæerne, at de ikke følger Moseloven, og det eksempel, Jesus bruger, er ikke noget så uskyldigt som at spise rejer eller at arbejde om lørdagen. Jesus tager en af de tunge paragraffer frem, og håner farisæerne, fordi de ikke slår deres uvorne børn ihjel.

Det bringer os tilbage til Matthæus 5,20, om at de kristnes retfærdighed langt skal overgå de skriftkloges og farisæernes. Den retfærdighed, Jesus taler om, er en lovretfærdighed. Problemet med de skriftkloge og farisæerne er ikke, at de har misforstået det hele - problemet er, at de ikke følger loven nøje nok. Læs evt. mere om Den orale Moselov (Mishnah).

Skilsmisse

Moses med de Ti Bud På ét punkt strammede Jesus faktisk de gamle love. Moseloven gav mulighed for skilsmisse, men ifølge Jesus, var det kun noget, Moses havde tilladt, fordi jøderne var hårdhjertede:

Markus 10,3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?«
Markus 10,4 Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.«
Markus 10,5 Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud;
Markus 10,6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde.
Markus 10,7 'Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru,
Markus 10,8 og de to skal blive ét kød.' Derfor er de ikke længere to, men ét kød.
Markus 10,9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«
Markus 10,10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette,
Markus 10,11 og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
Markus 10,12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«

Abu Hamza al-Masri
Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig;
Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig;

Jesus kalder det ægteskabsbrud at gifte sig med en skilt kvinde! Ægteskabsbrud er det, der også hedder hor, og det er der dødsstraf for i Moseloven. Som bekendt har katolikker det stadig dårligt med at blive skilt.

Og nu hvor vi snakker om ægteskabsbrud, er det ikke ligefrem en "slapper", der taler her:

Matthæus 5,27 I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab.'
Matthæus 5,28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.
Matthæus 5,29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.
Matthæus 5,30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

Altså: Bare man tænker tanken, har man begået forbrydelsen. Heldigvis er "løsningen" enkel: Riv dit ene øje ud, så du ikke får flere grimme tanker, og hug din hånd af, så du ikke kommer til at pille ved dig selv! Man kan eventuelt kastrere sig selv og blive en eunuk for Paradiset.

Og hvis du tror, at Jesus tilgav horkvinden og sagde, "lad den, der lever uden synd, kaste den første sten", så må du tro om igen.

Apostlene

Flere epistler understreger, at man ikke bare kan glemme Moseloven:

Charlton Heston som Moses med de Ti Bud
Charlton Heston som Moses.

Romerne 3,31 Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.

Romerne 15,4 Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet.

1. Timotheus 1,7 de vil være lærere i loven, men forstår hverken det, de selv siger, eller hvad det er, de udtaler sig så sikkert om.
1. Timotheus 1,8 Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges,
1. Timotheus 1,9 og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd,

2. Timotheus 3,16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed,

2. Peter 1,20 Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften;
2. Peter 1,21 for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.

Jakob 2,10 Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.
Jakob 2,11 For han, som sagde: "Du må ikke bryde et ægteskab," sagde også: "Du må ikke begå drab;" selv om du ikke bryder et ægteskab, men begår drab, er du dog blevet en lovovertræder.

Der står i Bibelen, at synd er lovbrud. Så følger det jo logisk, at hvis Jesus havde ophævet Loven, ville der ikke være synd.

1. Johannes 3,4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud.

Guds ord er som bekendt evindelige. Han går ikke sådan hen og skifter mening som en venstreradikal politiker:

Jakob 1,17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.

Hebræerne 13,8 Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.

1 Peter 1,25 men Herrens ord forbliver til evig tid. Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

Peters vision

Efter Jesus' død havde Peter en vision om urene spiser:

Peters vision
Peters vision med rene og urene dyr.

Apost. G. 10,11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden.
Apost. G. 10,12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle.
Apost. G. 10,13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!«
Apost. G. 10,14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.«

Peter siger, at han aldrig har spist »noget som helst vanhelligt og urent«, og dermed viser han tydeligt, at Jesus aldrig har ophævet Moselovens regler om urene planter og dyr. Nu handlede visionen jo ikke så meget om mad — den gik mere ud på, at Peter skulle nedlade sig til at besøge en ikke-jøde. Og det var han ikke meget for:

Apost. G. 10,28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent.

Og til trods for Peter's guddommelige visioner blev han alligevel bange for at spise med ikke-jøder, efter at han blev irettesat af nogle udsendinge fra Jesus' bror, Jakob. Paulus fortæller, hvordan han skældte Peter (=Kefas(1)) ud i Antiokia:

Galaterne 2,11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.
Galaterne 2,12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.
Galaterne 2,13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.

Paulus skriver ikke, at han vandt diskussionen med Peter (og Jakob), så det gjorde han næppe. Tværtimod fik "de andre jøder" Barnabas over på deres side.

Hvorfor fortalte Peter ikke bare om sin guddommelige vision? Hvorfor sagde han ikke, at han havde fået en særmelding? Hvorfor pointerede Paulus ikke bare, at Jesus plejede at spise med syndere? Hverken Peter, Paulus, Barnabas, Jakob eller "jøderne" har altså nogensinde hørt Jesus sige, at lovene om ren og uren mad (og rene og urene mennesker) skulle være afskaffede (se evt. hvad Paulus fortæller om mennesket Jesus).

Paulus

Paulus af Holbein
Paulus af Holbein (1523)

Så hvis hverken Jesus eller hans disciple har ophævet Moseloven - hvorfor tror de kristne så, at de kan ignorere Det Gamle Testamente? Det skyldes en mand, der aldrig havde mødt Jesus, nemlig den selvudnævnte apostel Paulus, der udbredte et evangelium, der var i modstrid med Jesus' ord.

Andetsteds kigger vi på apostelmødet i Jerusalem, men lad os kort gentage handlingen: Paulus tager til Jerusalem for at spørge Jesus' apostle, hvorvidt "hedninger" — d.v.s. ikke-jøder — er nødt til at lade sig omskære:

Apost. G. 15,1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: "Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst."
Apost. G. 15,2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

Menigheden i Jerusalem beslutter, at "hedningerne" ikke behøver at følge hele pakken med 613 forbud og påbud i Det Gamle Testamente. Paulus får et brev med hjem, hvor ikke-jøderne får at vide, at de bare skal holde sig fra afguds-ofre, kvalte dyr og utugt:

Apost. G. 15,28 For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige,
Apost. G. 15,29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"

Forfatteren af Apostlenes Gerninger vil gerne nedtone uenigheden mellem apostlene i Jerusalem og Paulus, men selv i dette skønmaleri, står det jo stadig fast, at der gælder to slags regler for to slags kristne. Ved at give ikke-jøderne dispensation fra de tunge paragraffer i Moseloven har Peter, Jakob og alle de andre af Jesus' apostle indirekte bekræftet, at alle de 613 bud inklusive kravet om omskærelse stadig gælder for dem selv. Jesus har aldrig sagt, de kunne ignorere Moseloven. Læs evt. meget mere om Apostelmødet i Jerusalem.

Forfatteren af Apostlenes Gerninger kan heller ikke skjule, at det var Paulus' forhold til Moseloven, der i sidste ende førte til det endelige brud: Da Paulus næste gang mødte Jesus' apostle i Jerusalem, blev han anklaget for at have udbredt et budskab om, at Moseloven og omskærelsen skulle være ophævet:

Apost. G. 21,20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: "Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven.
Apost. G. 21,21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik.

Her står tydeligt, at Jesus' disciple, og Jesus' bror Jakob irettesatte Paulus. Med andre ord: De, der personligt havde mødt Jesus, protesterede mod, at loven skulle være ophævet, og var stadig lige forhuds-fikserede. Kort efter røg Paulus i fængsel og endte sine dage i Rom.

Konklusion: Jesus har aldrig ophævet Moseloven.

 
Guds hånd Kunne man tænke sig, at Matthæus bevidst modarbejdede Paulus?

Yderligere oplysninger


Fodnote: (1)

Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.


Op til sektion om Jesus