Jeg, Herren, er ikke blevet en anden […] (Malakias 3,6)
Jesus præsenteres ofte som én, der gør op med de brutale og forstenede Moselove i Det Gamle Testamente - som fx lovene om slaver, polygami og voldtægt. Intet kunne være mere forkert - det er rigtigt, at han selv ofte brød loven, men det gjaldt ikke for almindelige dødelige.
|
|
| Bibelen fra 1609 erstatter 'Jesus' med 'Judas' i Johannes 6,67 |
Kristne plejer at sige, at Moseloven er ophævet, fordi Jesus har opfyldt loven ved at blive født uden Arvesynd. Hvordan kan man "opfylde" en lov? Hvis en lovlydig mand kan "opfylde" Moseloven, kan en elitebilist så "opfylde" Færdselsloven? Og kan en fed mand "opfylde" Tyngdeloven?
Lad os se på, hvad Jesus i grunden sagde om at "opfylde" loven:
Matthæus 5,17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Det er jo en anden snak. Jesus har ikke opfyldt nogen lov, han er kommet for at opfylde Loven og Profeterne. Loven er andet navn for de fem Mosebøger, og Loven og Profeterne er et andet navn for Jødernes Gamle Testamente. Jesus hævder, at han opfylder profetierne i Det Gamle Testamente — d.v.s. at Mosebøgerne og resten af Det Gamle Testamente har spået om Jesus:
Johannes 1,45 Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret."
Efter at Jesus var korsfæstet og genopstået, opsummerede han selv meningen med det hele:
Lukas 24,44 Så sagde han til dem: "Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne."
Man kan opfylde en profeti; men der er ikke noget, der hedder at "opfylde en lov".
|
| Først til Dommedag mister Moseloven sin gyldighed |
Lad os kigge en gang til på Matthæus 5,17 — denne gang i større sammenhæng:
Matthæus 5,17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Matthæus 5,18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.
Matthæus 5,19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
Moseloven er altså gyldig, indtil »himmel og jord forgår«. Og hvis nogen vil påstå, himmel og jord er forgået "usynligt" og "uden at vi har set det", så er det heldigt, at Bibelen ved bedre. Det kan vi se i Bibelens næstsidste kapitel, hvor den første himmel og den første jord forgår.
Åbenbar. 21,1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.
"Forgået" og "forsvandt". I den græske originaltekst bruger Matthæus 5,18 og Åbenbaringen 21,1 samme ord, "parerchomai". Først skal Satan bindes i tusind år (Åbenbaringen 20,2-7), Åbenbaringen 20,2: Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind årMere entydigt kan det ikke siges.
Som kristen lærer man, at
Herrens ord står fast i himlen
(Salme 119,89)
Salme 119,89: I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen,
til evig tid
(1 Peter 1,25),
1 Peter 1,25: men Herrens ord forbliver til evig tid. Det er dette ord, som er forkyndt for jer.
Man lærer også at,
Jesus og Gud er den samme person,
og at
»Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid« (Hebræerne 13,8),
og at hos Gud findes der ikke »forandring eller skiftende skygge«
(Jakob 1,17).
Jakob 1,17: Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.
Hvorfor skulle Jesus så pludselig fortryde de love, som Gud har skabt?
Mange steder understreger Jesus da også, at Moseloven er kommet for at blive:
Johannes 10,35 Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til – og Skriften kan ikke rokkes –
Matthæus 7,12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.
En mand spurgte Jesus, hvordan man kommer i Himmelen, og Jesus' råd var at holde loven:
Matthæus 19,16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?«
Matthæus 19,17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!«
En anden stillede samme spørgsmål, og igen henviste Jesus til Moseloven:
|
| Johannes 5,46-47. Jesus påstår, det var ham, Moses skrev om. |
Lukas 10,25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Lukas 10,26 Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?"
Faktisk kommer lovbrydere slet ikke ind i Himlen:
Matthæus 7,21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Næh, man kan ikke bare ignorere 75% af Bibelen:
Matthæus 4,4 Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.'"
Det er slet ikke muligt at tro på Jesus, uden at tro på Mosebøgerne:
Johannes 5,46 Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om.
Johannes 5,47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?
Jesus blev flere gange bebrejdet, at han ikke vaskede sig - og hver gang flippede han ud:
Matthæus 15,1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:
Matthæus 15,2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«
Matthæus 15,3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Matthæus 15,5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!
Matthæus 15,6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.
Her bebrejder Jesus farisæerne, at de ikke følger Moseloven, og det eksempel, Jesus bruger, er ikke noget så uskyldigt som at spise rejer eller at arbejde om lørdagen. Jesus tager en af de tunge paragraffer frem, og håner farisæerne, fordi de ikke slår deres uvorne børn ihjel.
På ét punkt strammede Jesus faktisk de gamle love. Moseloven gav mulighed for skilsmisse,
men ifølge Jesus, var det kun noget, Moses havde tilladt, fordi jøderne var hårdhjertede:
Markus 10,3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?«
Markus 10,4 Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.«
Markus 10,5 Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud;
Markus 10,6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde.
Markus 10,7 ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru,
Markus 10,8 og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød.
Markus 10,9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«
Markus 10,10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette,
Markus 10,11 og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
Markus 10,12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«
|
| Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; |
Jesus kalder det ægteskabsbrud at gifte sig med en skilt kvinde! Ægteskabsbrud er det, der også hedder hor, og det er der dødsstraf for i Moseloven. Som bekendt har katolikker det stadig dårligt med at blive skilt.
Og nu hvor vi snakker om ægteskabsbrud, er det ikke ligefrem en "slapper", der taler her:
Matthæus 5,27 I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab.'
Matthæus 5,28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.
Matthæus 5,29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.
Matthæus 5,30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.
Altså: Bare man tænker tanken, har man begået forbrydelsen. Heldigvis er "løsningen" enkel: Riv dit ene øje ud, så du ikke får flere grimme tanker, og hug din hånd af, så du ikke kommer til at pille ved dig selv! Man kan eventuelt kastrere sig selv og blive en eunuk for Paradiset.
Flere epistler understreger, at man ikke bare kan glemme Moseloven:
|
| Charles Heston som Moses. |
Romerne 3,31 Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.
Romerne 15,4 Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet.
2. Tim. 3,16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed,
2. Peter 1,20 Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften;
2. Peter 1,21 for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.
Jakob 2,10 Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.
Der står i Bibelen, at synd er lovbrud. Så følger det jo logisk, at hvis Jesus havde ophævet Loven, ville der ikke være synd.
1. Johannes 3,4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud.
Guds ord er som bekendt evindelige. Han går ikke sådan hen og skifter mening som en venstreradikal politiker:
Jakob 1,17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.
Hebræerne 13,8 Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.
1 Peter 1,25 men Herrens ord forbliver til evig tid. Det er dette ord, som er forkyndt for jer.
Efter Jesus' død havde Peter en vision om urene spiser:
|
| Grise er urene dyr - også Antoniusgrise |
Apost. G. 10,11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden.
Apost. G. 10,12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle.
Apost. G. 10,13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!«
Apost. G. 10,14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.«
Peter siger, at han aldrig har spist noget som helst "vanhelligt", og dermed viser han tydeligt, at Jesus aldrig har ophævet Moselovens regler om urene planter og dyr. Nu handlede visionen jo ikke så meget om mad - den gik mere ud på, at Peter skulle nedlade sig til at besøge en ikke-jøde. Og det var han ikke meget for:
Apost. G. 10,28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent.
Og til trods for Peter's guddommelige visioner blev han alligevel bange for at spise med ikke-jøder, efter at han blev irettesat af nogle udsendinge fra Jesus' bror, Jakob. Paulus fortæller, hvordan han skældte Peter (Kefas) ud:
Galaterne 2,11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for
han havde dømt sig selv.
Galaterne 2,12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.
Galaterne 2,13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.
Paulus skriver ikke, at han vandt diskussionen med Peter (og Jakob), så det gjorde han næppe. Tværtimod fik "de andre jøder" Barnabas over på deres side.
Hvorfor fortalte Peter ikke bare om sin guddommelige vision? Hvorfor sagde han ikke, at han havde fået en særmelding? Hvorfor pointerede Paulus ikke bare, at Jesus plejede at spise med syndere? Hverken Peter, Paulus, Barnabas, Jakob eller "jøderne" har altså nogensinde hørt Jesus sige, at lovene om ren og uren mad (og rene og urene mennesker) skulle være afskaffede. (Se evt. hvad Paulus fortæller om mennesket Jesus)
Så hvis hverken Jesus eller hans disciple har ophævet Moseloven - hvorfor tror de kristne så, at de kan ignorere Det Gamle Testamente? Det skyldes en mand, der aldrig havde mødt Jesus, nemlig den selvudnævnte apostel Paulus, der udbredte et evangelium, der var i modstrid med Jesus' ord. Da Paulus mødte op i Jerusalem, fik han at vide, at Moseloven ikke er ophævet:
Apost. G. 21,20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: "Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven.
Apost. G. 21,21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik.
Her står tydeligt, at Jesus' disciple, og Jesus' bror Jakob irettesatte Paulus. Med andre ord: De, der personligt havde mødt Jesus, protesterede mod, at loven skulle være ophævet, og Paulus røg i fængsel.
Konklusion: Jesus har aldrig ophævet Moseloven.
