Hvornår blev Jesus' født?

Af de 27 bøger i Det Nye Testamente er det kun to af dem, nemlig Matthæus og Lukas, der omtaler Jesus' fødsel.

Lad os sammenligne de to evangelier og holde dem op mod historikeren Josephus, der i 30 bind beskrev udviklingen i det jødiske / romerske rige:

Matthæus
Josephus
Lukas
År 37 f.v.t.: Kong Herodes regerer


Jesus bliver født

2,1: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem

Barnemordet, da Jesus er to år

2,7: Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.

2,16: Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.


Johannes Døberen undfanges

1,5: I de dage, da Herodes var konge over Judæa,(1) var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. […]

Mariæ Bebudelse

1,26: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
1,27: til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Johannes Døberen fødes

1,57: Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn.
År 4 f.v.t.: Herodes den Store dør, og hans rige deles mellem hans tre sønner. Den ene søn, Arkelaos, regerer over Judæa, Samaria og Idumæa.
2,19: Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten

2,22: Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,
Jødernes krig 2,6,3: Da kejseren havde hørt begge parter, hævede han mødet. Få dage senere overgav han halvdelen af riget til Archelaos, og han tildelte ham titlen "ethnarch" med løfte om, at han også, ville gøre ham til konge, hvis han viste sig værdig til det.
[…]
Archelaos' ethnarchi omfattede Idumaia, hele Judaia og Samareia; […] Archelaos fik også myndigheden over byerne Stratons tårn, Sebaste, Joppe og Jerusalem; men de græske byer Gaza, Gadara og Hippos havde kejseren skilt ud fra Herodes' kongerige og lagt dem under Syria.(2)
År 6: Efter ti år bliver Arkelaos afsat af romerne. Hans land kommer under den romerske provins Syrien. Kejseren beordrer Kvirinius til at fastsætte værdien af befolkningens værdier og at sælge Arkelaos' ejendomme.
  Jødernes Krig 2,7,3: Da Archelaos havde overtaget sit ethnarchi, glemte han ikke de fordums stridigheder og behandlede ikke blot jøderne, men også samaritanerne på en grusom måde. Begge folk sendte da i hans niende regeringsår gesandtskaber til kejseren for at klage over ham; han blev da landsforvist til byen Vienna i Gallien, og hans ejendom tilfaldt kejserens skatkammer.(2) 2,1: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
2,2: Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Jesus bliver født

2,7: og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Judæa som Syrisk Provins

Josephus
Josephus med spids "jødisk" hat

Det var Herodes den Store's mening, at hans søn Herodes Antipas skulle overtage riget. Men få dage før sin død — år 4 f.v.t. — ændrede han testamentet og overlod størstedelen til en anden søn, Arkelaos.(3) Dette afstedkom en kort borgerkrig, indtil romerne trådte ind, og kejseren fordelte riget i overensstemmelse med Herodes' testamente. De græske byer Gaza, Gadara og Hippos blev dog udskilt fra riget og kom ind under den romerske provins Syrien (se Jødernes krig 2,6,3, citeret foroven).

Josephus og Kejser Titus
Josephus bringes foran Titus, der senere blev kejser

Arkelaos regerede derefter over Judæa (med Jerusalem), Samaria og Idumæa, indtil befolkningen fik nok af hans hårdhændethed. De mange klager tvang romerne til at gribe ind, og Arkelaos blev bortvist til byen Vienne i Østfrankrig. Hans rige blev konfiskeret af Romerriget og blev indlemmet under den romerske provins Syrien.

Josephus fortæller i Jødernes Krig (citeret foroven), at Arkelaos regerede i ni år. Tyve år senere skrev Josephus Jødernes Oldtid. Her har han åbenbart fået mere præcise oplysninger, og nu skriver han ikke ni år, men ti år.(4) Andetsteds skriver Josephus, at hans egen far blev født i Arkelaos' tiende år,(5) så han har været udmærket klar over, at Arkelaos regerede i (mindst) ti år.

Vi kan også fastsætte årstallet på anden vis, for Josephus fortæller, at Kvirinius' skattetælling sluttede i det 37nde år, efter slaget ved Actium.(6) Desuden kan vi støtte os til den romerske historiker Dio Cassius, der fortæller, hvordan "Herodes af Palæstina" blev bortvist til den anden side af Alperne, og hans landområde konfiskeret af staten.(7)

Det ligger altså så fast, som noget kan ligge indenfor religionshistorie, at Judæa med Jerusalem blev taget fra Herodes-klanen og blev en del af den romerske provins Syrien i år 6.

Kuk i Timeplanen

Marias bebudelse
Marias bebudelse optræder kun i Lukasevangeliet.

År 6 har romerne overtaget Judæa (med Jerusalem), der nu ikke længere styres af en lydkonge, men af en romersk prefekt i provinsen Syrien. Kejser Augustus er selvfølgelig interesseret i at høre, hvor meget dette nye landområde er værd. Derfor beordrer han Kvirinius til at foretage en "indskrivning" af værdierne.(8)

Lukas har valgt at bruge denne folketælling til at forklare, hvorfor Jesus af Nazaret er født i Betlehem. Jeg citerer fra den forrige oversættelse:

Lukas 2,1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Lukas 2,2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)
(Bibeloversættelse fra 1907)

Halleys Komet
Betlehemsstjernen og de Hellig Tre Konger optræder kun i Matthæusevangeliet.

Her står der jo rimeligt tydeligt, at det var den første folketælling (nogensinde), og at den skete, mens Kvirinius var landshøvding. Der stod det samme i den forrige oversættelse fra 1897: »(Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien)«. Det står endnu tydeligere i den amerikanske New Revised Standard Version: »This was the first registration and was taken while Quirinius was governor of Syria«.

Problemet med disse oversættelser er, at det står skærende klart, at så må Jesus være født år 6 e.Kr., hvilket er i modstrid med Matthæus, hvor fødslen sker på Herodes den Store's tid mellem år 37 f.Kr. og 6 f.Kr.

Men en ting er, at Lukas er i modstrid med Matthæus, noget andet er, at han også ødelægger sin egen kronologi: Hvis Maria fik besøg af Gabriel mellem år 37 og 4 f.v.t. (se tabellen foroven), og hun stadig er jomfru og trolovet år 6 e.Kr. — imellem 10 og 43 år senere — så er jomfrufødslen ærlig talt mere tragisk end guddommelig.(1)

Længere fremme i Lukasevangeliet starter Johannes Døberen sin mission »I kejser Tiberius' femtende regeringsår« (Lukas 3,1). Tiberius blev kejser år 14, så hans »femtende regeringsår« var år 28, hvor Jesus altså burde være 22 år. Ikke desto mindre fortæller Lukas, at »Jesus var omkring tredive år« (Lukas 3,23).

Lukas 3,1: I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene,
Lukas 3,23: Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli,

Det skulle så medføre, at Johannes har prædiket otte år, før Jesus tager over, hvilket man kan undre sig over, hvis man troede, de var næsten jævnaldrende. Og man kommer heller ikke uden om, at Jesus først blev »omkring tredive år« og startede sin mission år 36, og vi skulle jo gerne have ham korsfæstet under Pontius Pilatus. Det kommer til at knibe lidt, dels fordi Pilatus forlod Judæa år 36 eller i starten af år 37, og dels fordi Jesus' mission varede mindst 3 år ifølge Johannesevangeliet.

De kristne har altså meget at bortforklare her, og den slags er de gode til. De har trods alt næsten 2.000 års erfaring i dumme bortforklaringer.

Kristne Bortforklaringer og Utallige Tællinger

Ikke mere Bullshit Sådan ser Lukas 2,2 ud i den nyeste oversættelse:

Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)

Josef citerer Bill Clinton
Bortforklaringer.

Nu er formuleringen langt mere tvetydig, for ikke at sige tretydig: Kvirinius kunne have foretaget mange flere folketællinger senere hen, der kan have været mange folketællinger under Kvirinius' forgængere, og (hvad vigtigere er) Kvirinius kan have foretaget folketællinger, før han blev statholder af Syrien.

Med ganske få ændringer kan teksten altså forlede os til at tro, at jøderne vadede i folketællinger. Og ikke bare har vi nu masser af folketællinger, vi har også to Kviriniusser. Eller rettere: i de sidste 300 år har forskere og teologer foreslået, at Kvirinius kunne have været statholder over Syrien to gange — bare for at regnskabet skal gå op.

Hvis vi tager det sidste først, så har Kvirinius kun været statholder af Syrien én gang. Dengang Herodes den Store døde, hed Syriens "præsident" Quintilius Varus (Jødernes Krig 2,2,2; Jødernes Oldtid 17,5,2), og hans forgængere hed Saturninus og Volumnius (Jødernes Oldtid 16,11,1).

Men i virkeligheden er det totalt ligegyldigt, hvornår Kvirinius blev statholder af Syrien, og hvor mange gange. Det afgørende er, hvornår Judæa blev indlemmet i Syrien. Indtil da var Israel og Judæa regeret af en lydkonge, og hele ideen med en lydkonge er, at romerne holder fingrene væk og lader lydkongen opkræve de skatter, som skal betales til Rom.

I øvrigt har "lyd" i "lydkonge" ikke noget at gøre med at adlyde. Ordet betyder "folk" ligesom i tysk "Leute". Lydkonge er det samme som folkefyrste eller etnark. Hvis man skal tro på Matthæus (og det skal man helst ikke), var Herodes den Store's magt over hans folk så uindskrænket, at han kunne myrde alle spædbørnene i Betlehem, uden at en eneste romer opdagede det.

Hvis romerne havde begyndt at optælle ejendom i Herodes' rige, ville det have været en mistillidserklæring til Herodes og en krænkelse af hans territorium. Josephus og andre historikere ville have bemærket et sådant eklatant brud på reglerne, og virkeligheden er da også den modsatte: Josephus understreger hyppigt det gode forhold, der herskede mellem Herodes-klanen og de forskellige romerske kejsere. Kejser Augustus havde netop belønnet Herodes for at stå på hans side under borgerkrigen mod Markus Antonius, og Herodes havde større frihed end nogen anden lydkonge i det Romerske Rige. Kejser Augustus havde ingen anledning til at krænke Herodes' territorium.

Romerne havde altså hverken årsag eller lov til at foretage nogen folketælling før år 6. Det fremgår også af Jødernes Oldtid 14,10,6, at romerne indtil da havde opkrævet skat af selve byen Jerusalem og ikke af den enkelte indbyggers ejendom. Hvis man som kristen alligevel vil påstå, at Kvirinius var statholder to gange, at den romerske kejser beordrede en folketælling "for sjov", og at Josephus og alle andre jødiske, græske og romerske historikere har "glemt" denne kejserlige ordre, så får man et nyt problem.

Kvirinius' folketælling i år 6 forårsagede nemlig en voldsom reaktion hos jøderne. Josephus fortæller, hvordan Kvirinius og Coponius tager til Judæa for at få et overblik over jødernes ejendom, og hvordan en vis Judas fra Galilæa reagerer med at opfordre til oprør mod romerne.

Bibelsk malebog
Hvornår levede Jesus?

Now Cyrenius, a Roman senator, and one who had gone through other magistracies, and had passed through them till he had been consul, and one who, on other accounts, was of great dignity, came at this time into Syria, with a few others, being sent by Caesar to he a judge of that nation, and to take an account of their substance. Coponius also, a man of the equestrian order, was sent together with him, to have the supreme power over the Jews. Moreover, Cyrenius came himself into Judea, which was now added to the province of Syria, to take an account of their substance, and to dispose of Archelaus's money;
[…]
Yet was there one Judas, a Gaulonite, of a city whose name was Gamala, who, taking with him Sadduc, a Pharisee, became zealous to draw them to a revolt, who both said that this taxation was no better than an introduction to slavery, and exhorted the nation to assert their liberty;
(Jødernes Oldtid 18,1,1)

Archelaos' territorium blev nu gjort til en provins, og Coponius, en mand af den romerske ridderstand, blev sendt dertil som prokurator, […]
I hans embedsperiode ophidsede en vis galilaier ved navn Judas indbyggerne til at gøre oprør, idet han erklærede det for en forbrydelse, hvis de fortsatte med at betale skat til romerne.
(Jødernes Krig 2,8,1(2))

Kvirinius' folketælling forårsagede et oprør i år 6. Dels fordi jøderne ikke ville betale skat til Rom, og dels fordi Bibelen forbyder folketællinger. Oprøret blev slået ned, og Judas fra Galilæa blev dræbt, men hans sønner fortsatte oprøret. Dermed spænder oprøret over 3 bind af Jødernes Oldtid (se evt. den falske profet Theudas). Dette oprør var starten på den endeløse række af stridigheder, der kulminerede med den Jødiske Krig og Jerusalems ødelæggelse.

Hvis folketællinger havde været en dagligdags begivenhed, sådan som de kristne bortforklaringer kræver, så forstår man ikke denne meget voldsomme reaktion fra jødernes side. Og omvendt: Den voldsomme reaktion beviser også, at Josephus ikke ville have "glemt" at fortælle om tidligere folketællinger. Hvis der ellers havde været nogen.

Men lad os give det sidste ord til Lukas selv. Lukas skrev som bekendt fortsættelsen i Apostlenes Gerninger:

Apost. G. 5,37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde.

Lukas skriver folketællingen i ental, og alle tilhørerne forstår, hvad der menes med »i folketællingens dage«. Lukas kender kun til én folketælling — og den skete samtidig med Judas fra Galilæa's oprør i år 6.

Ifølge Lukas blev Jesus født år 6 efter Kristi.

Eksterne links

Det er umuligt i en (relativt) kort artikel at gennemgå alle de dumme bortforklaringer, man kan støde på. Ofte får man indtrykket, at de kristne ikke engang selv tror på deres egne bortforklaringer, men bare forsøger at sprede så meget forvirring som muligt.

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)

Det kan ikke helt udelukkes, at Lukas med "Herodes var konge over Judæa" hentyder til Herodes' søn, Arkelaos, selvom han hverken var konge eller hed Herodes.

Arkelaos blev aldrig konge over Judæa: »kejseren […] tildelte ham titlen "ethnarch" med løfte om, at han også, ville gøre ham til konge, hvis han viste sig værdig til det« (citat fra Jødernes krig 2,6,3). Derfor er det selvfølgelig alligevel muligt, at Lukas har dummet sig og pladret rundt i Herodes-familien og deres titler. Måske har han villet henlægge Mariæ Bebudelse og Johannes Døberens fødsel til år 5 e.Kr, hvilket i såfald er ret pinligt, da Lukas regnes for den suverænt bedste historiker blandt de fire evangelister.

Uanset hvornår Mariæ Bebudelse og Johannes Døberens fødsel skulle være sket, ændrer det ikke ved, at Jesus' fødsel er fast forankret til folketællingen år 6 e.Kr., og dermed ændrer det heller intet med hensyn til modstriden mellem Jesus' fødselsår i hhv. Matthæus og Lukas. Vi ville stadig have problemet med, at familien flygter fra Herodes den Store og ikke tør vende tilbage, sålænge Arkelaos er i live: »Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil […] (Matthæus 2,22).

Hvis Lukas virkelig mente, at Johannes Døberen var født år 5 e.K., får vi desuden et nyt sæt af selvmodsigelser: Lukas lader Johannes starte sin mission i år 28 (Lukas 3,1), hvor Johannes kun var 23 år, mens Jesus (der ifølge Lukas skulle være yngre end Johannes) »var omkring tredive år« (Lukas 3,23).

Citatet er fra den danske oversættelse af af Erling Harsberg, 1997. Bogen kan læses i uddrag på Google Books: Jødernes Krig.

Alternativt kan man på nærværende hjemmeside læse Alexander Rasmussen's oversættelse fra 1905: 2,6,3, 2,7,3.

Herodes den Store's testamente . . .: »And now Herod altered his testament upon the alteration of his mind; for he appointed Antipas, to whom he had before left the kingdom, to be tetrarch of Galilee and Perea, and granted the kingdom to Archelaus. He also gave Gaulonitis, and Trachonitis, and Paneas to Philip, who was his son, but own brother to Archelaus by the name of a tetrarchy;«
(Jødernes Oldtid 17,8,1)
Arkelaos regerede ti år . . .: »But in the tenth year of Archelaus's government, both his brethren, and the principal men of Judea and Samaria, not being able to bear his barbarous and tyrannical usage of them, accused him before Caesar, […] And when he was come [to Rome], Caesar, upon hearing what certain accusers of his had to say, and what reply he could make, both banished him, and appointed Vienna, a city of Gaul, to be the place of his habitation, and took his money away from him.«
(Jødernes Oldtid 17, 13, 2)
Josephus' far, Matthias, blev født i Arkelaos tiende regeringsår . . .: »The family from which I am derived is not an ignoble one, but hath descended all along from the priests; […] his son's name was Joseph, born in the ninth year of the reign of Alexandra: his son Matthias was born in the tenth year of the reign of Archelaus; as was I born to Matthias in the first year of the reign of Caius Caesar.«

The Life of Flavius Josephus, kapitel 1

Slaget ved Actium: »When Cyrenius had now disposed of Archelaus's money, and when the taxings were come to a conclusion, which were made in the thirty-seventh year of Caesar's victory over Antony at Actium, […]« (Jødernes Oldtid 18, 2, 1)

Josephus fortæller, at Kvirinius' skattetælling sluttede i det 37nde år, efter at Kejseren vandt over Marcus Antonius og Kleopatra i slaget ved Actium. Dette slag blev vundet af Octavian, den senere kejser Augustus, år 31 f.v.t.

Dio Cassius: »These were the events in the city that year. In Achaia the governor died in the middle of his term and instructions were given to his quaestor and to his assessor (whom, as I have stated, we call envoy) for the former to administer the province as far as the Isthmus and the other the remainder. Herod of Palestine, who was accused by his brothers of some wrongdoing or other, was banished beyond the Alps and a portion of the domain was confiscated to the state.«

Citeret fra Bog 55, afsnit 27, line 6 (= 55,567).

Kvirinius beordres af kejseren til at optælle folkets ejendom . . .: »So Archelaus's country was laid to the province of Syria; and Cyrenius, one that had been consul, was sent by Caesar to take account of people's effects in Syria, and to sell the house of Archelaus.«

Citeret fra Jødernes Oldtid 17, 13, 5


Op til sektion om Jesus